Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Faddere: Gaardmand Ole Sørensen gift med Gjertrud Andrea Nielsdatter fra Bndgaard i Vraa sogn. - Gaardmand Christian Larsen gift med Karen Christiansdatter og ugifte folk Laurids Christofersen, Søren Mortensen, Morbroder Thomas Sørensen - de fi re sidste fra Guldager. Nicoline Marie - hun kaldte sig selv kun Marie - var født og opvokset i Guldager og døbt, konfirmeret samt gift i Vrejlev kirke. Hun var i 1887 tjenestepige på Rønnebjerg Storgård, idet hun i Vrejlev kirke stod fadder til en dreng født ude n for ægteskab den 26.02.1887 af pige Ane Marie Klausen (20), som tjente samme sted. Marie var - som broderen Søren og søsteren Karoline - musikalsk begavet. Det var nok efter faderen, der også spillede på violin. Vi har af broderen Søren en skildring af hjemmet i Guldager og senere i Brønderslev, og det fremgår heraf , at Marie i midten af 90'erne gav klaverundervisning i Brønderslev. Ægteskabet, som hun havde indgået i 1890 med mejeristen fra Lolland, Claus Clausen, blev ikke af lang varighed. I 1894 var der alvorlige kurrer på tråden, og det kulminerede med, at han tog til København med en anden mands hustru, som det hed der i Maries skildring af forholdet, og at der var fare for, at han ville udvandre. Det gjorde han også, men Marie nåede at indgive skilsmissebegæring. Og det gik stærkt. Når man betænker, at papirerne alle er skrevet i hånden og sendt med dampskib, dampjernbane og hestekøretøjer, ligesom amtmand, præst og advokat ha r været indblandet i sagen, er det imponerende, at der kun gik godt to måneder fra skilsmissebegæringens indgivelse (dateret 21. marts 1804), til bevillingen forelå og dommen var forkyndt i Brønderslev (den 4. juni 1894). Sagen va r da gået fra Ålborg til København, tilbage til Ålborg og derfra videre til Hjørring amt, som sendte den videre til Brønderslev til forkyndelse. Ind imellem har præsten i henholdsvis Brønderslev og København forsøgt at forsone parterne , men forgæves. K.N. Terpet skriver, at Marie ved juletid 1893 var et par dage på besøg i sit hjem, og at der mødte hende en katastrofe, da hun vendte tilbage. Hjemmet var nemlig ryddet for møbler, og manden var rejst til København med en anden mands kone. Det hedder endvidere, at de fortsatte sammen til Amerika. - Det sidste har jeg ikke noget belæg for. Sagen endte altså med skilsmisse, og Claus Clausen udvandrede til USA i begyndelsen af april 1894. Marie fik tilkendt forældremyndigheden over sønnen Frederik og det ufødte barn (Jens Clausen) og fik tilmed et underhold på 1.000 kr. senest 1½ år fra skilsmissedagen at regne, samt 2.000 kr. efter yderligere to år. Claus Clausens far måtte træde til og hjælpe sønnen med betaling. Det er sikkert disse 3.000 kr., der senere henstår i Overformynderiet, og som der foretages udbeta linger fra. Da den yngste søn Jens blev født i 1894, boede Marie hjemme hos forældrene i Brønderslev. Ifølge familieoverleveringen havde hun så travlt med at optræde, at hun ikke havde tid til at tage sig af sine to drenge, og i hvert fald min bedstefa r voksede op hos mormoderen og morfaderen i Brønderslev. Den efterfølgende slægtsforskning har dog vist, at tingene hang helt anderledes sammen. Frederiks konfirmation har jeg ikke kunnet finde hverken i Brønderslev, Vrå eller Vrejlev, så han må have befundet sig et andet sted i 1904, og om moderen også gjorde det, vides ikke. Da Jens blev konfirmeret i 1908 i Brønderslev kirke, angi ves hendes bopæl at være Vrå. I oktober 1912 androg bedstefar Børglum Herreds Skifteret om at få beskikket en kurator, da han var fyldt 18 år. Hans mor "Marie Clausen af V. Brønderslev giver sit samtykke ved sin medunderskrift". - Igen va r det Ole Bundgaard, der trådte til. Også ved moderens død i 1915 boede Marie i Brønderslev, og hun var da umyndiggjort. Det skete allerede omkring 1908, og ifølge en rapport fra Børglum Herreds Politi af 30.09.1908 var årsagen, "at Nicoline er en Kvinde, der ikke har Sans fo r at forvalte nogensomhelst Kapital paa en fornuftig Maade". Dette var i hvert årsagen til, at hendes mor Maren Kirstine Sørensdatter, ønskede at båndlægge en eventuel arv efter sig i Overformynderiet, således at pengene kunne komme Marie s børn til gode. Medunderskrivere på rapporten var Ole Bundgaard og Niels Sørensen Bundgaard (Oles adoptivsøn). Ole Bundgaard blev indsat som værge. Af Værgemålsprotokol 1902-1937 for Hjørring Retskreds Kriminal- og Skifteretten B331B 1996 /184 står der følgende: 31.1.18 - Kontant 3.189 kr. i Overformynderiet. Regnskaber balancerer med 200,00 kr. og aflægges første gang for 1916-17 (Jan. 18). Den 2. januar 1919 var balancen 93,30. - Underneden er noteret: "Afgaaet ved Døden de n 21.3.1919 i Brønderslev. Boet taget under offentlig skiftebehandling." Ved FT 1916 bekræftes Maries tilstand ved følgende bemærkning i rubrikken: "Er Vedkommendes Arbejdsevne varigt forringet paa Grund af kronisk Sygdom, vanførhed eller anden Abnormitet?" Ja. Som årsag er angivet: "Sindsforvirring"! Ved FT va r hun i øvrigt stadig logerende hos Maren Kirstine Jensen i Østergade 107, hvor også en syerske Inger Christensen boede. Maren Kirstine var på det tidspunkt 69 år, mens Inger Christensen var et par år yngre end Marie. Ole Bundgaard fik efter andragende - første gang for juni termin 1915, sidste gang i juni 1918 fra Hjørring Amt udbetalt "200 kr. til bestridelse af udgifterne ved den umyndiggjortes underhold". - Af et senere andragende om at få overdrage t værgemålet til Aasholm i Guldager (efteråret 1918) fremgår det, at Ole Bundgaard overtog værgemålet i marts 1916. - Aasholm var gift med én af broderen Thomas' døtre, Jenny, og havde en gård i Guldager.

Ændringen i værgemålet nåede aldrig at træde i kraft, så det blev alligevel Ole Bundgaard, der tog sig af boopgørelsen m.m. efter Maries død. Marie døde på Gasværksvej i Brønderslev, en gade, der stødte op til Østergade, hvor forældrene boede. Ved anmeldelsen af dødsboet nævnes det, at hun var umyndiggjort og boede hos Kelner Andersens, samt at "sagerne står ved Enke Maren Kir stine Jensen, Østergade". Som arvinger anføres Jens Martinus Clausen og Frederik Clausen. Jens' adresse opgives til at være Istedgade 21 2., men dette er streget ud og overskrevet med "nu Ikast St.", mens det for Frederiks vedkommende oplyses , at han er "i Amerika - ikke hørt fra ham i 7 Aar". - For det første vides det ikke, hvad bedstefar foretog sig i Ikast på det tidspunkt, men hans fuldmagt til Skifteretten er vitterligt underskrevet i Ikast den 7. september 1919, men en sener e meddelelse dateret 18.9.1919 er igen sendt til Istedgade i Ålborg. - For det andet lyder det mærkeligt, at man ikke havde hørt fra Frederik de sidste syv år, når der vitterligt foreligger et brev fra ham dateret 1914!!!! Men som bevis send te bedstefar et kort fra Frederik, sendt fra Scarville i 1912, med en bemærkning om, at det var Frederiks sidste adresse!!! Skifteretten skrev den 17. september 1919 til Overformynderiet og bad dem udbetale den indstående kapital til bedstefar. Men der skete åbenbart ikke rigtigt noget i sagen, for i november 1919 skrev Ole Bundgaard til politimester Rosen i Hol bæk og bad ham om at ordne det videre fornødne i boet. Det lader til, at denne politimester Rosen tidligere har virket i Brønderslev, og at Ole Bundgaard havde tillid til, at han ville tage sig af sagerne på bedste vis. Det var i øvrigt samm e Rosen, der senere ordnede dødsboet efter Ole Bundgaard. - Af skriften kan man se, at Ole Bundgaard på dette tidspunkt ikke længere var så sikker på hånden, men han var på dette tidspunkt jo også en ældre herre på over 80 år. Ifølge K.N. Terpet levede hun af lidt klaverundervisning, som dog ikke gav nok til livets ophold, og videre hedder det, at "nådsens brød er bittert". Den sørgelige begivenhed med manden lå som et tryk på hende, idet hun følte det som en sto r skam. Om hendes død skriver K.N. Terpet, at man ikke havde regnet med, at hun var syg. Hun havde følt sig utilpas, men var oppe og havde spillet på sit klaver den dag, hun døde. Sønnen Jens, som da boede i Ålborg, nåede ikke at komme tid s nok til at se sin moder i live, hedder det. Det lyder, som om K.N. Terpet har talt med bedstefar om det - eller har oplysningerne fra en anden person, som har kendt til forholdene. [skrevet af Jytte Rauh]