Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Faddere: Bankdirektør Emil Poulsen og Hustru Emilie Kirstine Folden i Frederikshavn. Pige Ella Folden i København. Aage Bundgaard blev student fra Hjørring Katedralskole, lærer ved Vivild Ungdomsskole 1936, på Lollands Højskole i 1937, sognepræst i Ove og Valsgård sogn den 21. september 1938, ordineret samme dag i Ålborg Domkirke og sognepræst i Tømme ru p sogn fra 10. februar 1947 til 31. oktober 1978. I Teologisk Stat 1981 Kirkelig Håndbog oplyses hans adresse at være: Strandbakken 119, 4400 Kalundborg.

Aage Bundgaard ligger begravet på Tømmerup kirkegaard. Hans enke døde på plejehjemmet i Vig i 1999. Hun kunne ikke længere klare sig alene, da hun var ret senil de senere år. Aage Bundgaard var et beskedent menneske med et meget fredsommeligt og blidt gemyt. Aage Bundgaard arvede fra sin far musikaliteten og fra sin mor den poetiske åre samt interessen for teatret. Som sin far spillede Aage tværfløjte hele sit liv , og både som dreng og voksen skrev og tegnede han fine fødselsdagshilsener til sine forældre, ofte på vers. Også ved andre anledninger skrev han digte, f.eks. da den elskede have på Danmarksgade måtte vige for boligbyggeri, eller til fam iliens mærkedage. Interessen for teatret viste sig i forbindelse med børnenes skolekomedier og lignende. Han stod da gerne for instruktion og sminkning. Grethe Andersen har således stadig sin fars sminkekasse.

Som barn var Aage Bundgaard genstand for forældrenes store omsorg, og der måtte ikke blæse en vind på ham, mens halvbroderen Orla, der dog også voksede op hos plejeforældre i Sindal, stort set måtte klare sig selv. Aage Bundgaard interesserede sig i øvrigt for mange ting, bl.a. også gamle skikke og traditioner. Således holdt han radioforedrag om gamle skikke i forbindelse med års- og højtider og samlede i mange år materiale sammen om Irland, som han g erne ville have skrevet en bog om. Aage Bundgaard og hans kone rejste meget, især i de senere år - gerne lidt primitivt - og gerne til Irland og Skotland for at vandre rundt i bjergene. Rejser og ture rundt i landet var dog altid velforberedte, han vidste således altid, om m an kunne nå fra et punkt til et andet inden for en given tidsramme, eller om man f.eks. kunne færdes til fods og lignende.

Til karakteristikken af Aage Bundgaard må også knyttes en bemærkning om hans ærlighed og samvittighedsfuldhed. Det siges således, at hvis han tjente en krone, som skattevæsenet ikke vidste af, skulle han nok vide at fortælle dem om det.

Julen 1928 skrev han følgende vers om haven, der måtte vige pladsen for boligbyggeri:

Haven tog de uden skånsel, tænke ej på minder kære, ej på havens værd for andre, men ... det skulle være.

Barndomsminder ... de er svundne, lever ikkun i erindring, aldig mer en stund vi hvile skal i haven, søge lindring -

Søge lindring, søge hvile efter arbejd' aldrig mer skal far hernede vandrende om plænen for på vejen op et bær at lede.

Flittig som hvert øjeblik på dagen aldrig mer i kurvestolen, hvortil hører puden med de røde korssting, træffes mor med stoppekurv i solen. Se, nu faldt for øksen faders busk , som bar de første blade, og hvis frugter smagte bedst af alle. Hylden, grøn endnu, må også livet lade.

Hylden smuk med blomstringstidens hvide klaser, smuk med sorte bær, som plyndret blev af stære,

• under dem i sommersol vi bordet dækte - faldt .... det skulle engang være.

Men - der er trøst for det tabte, for den lille, skønt elskede plet; Gud, som naturen os skabte og den herlige himmel og havet, har os givet planter og dyr, som vi alle dog til at beundre har ret.