Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Faddere: Gaardmand Thomas Chr. Jensens Hustru Mette Nielsdatter fra Vraa. Pigen Karen Jensen i Sørig. Ungkarl Niels Andersen, Ungkarl Niels Anderen Bundgaard, begge fra Vraa samt Ungkarl Jens Sørensen fra Rakkeby. Moderen blev introdceret 14. januar 1877.

Søren Bundgaard har givet en god beskrivelse af sit barndomshjem, sine uddannelses- og soldaterår samt senere forretning og ikke mindst en beskrivelse af sin interesse for musikken. I sine breve til broderen, Jens Clausen, omtaler Frederik flere gange "onkel Søren", ligesom far erindrer ham fra sin barndom. Far husker således, at han sammen med bedstefar engang besøgte ham i Frederikshavn, hvor far dog blev sendt udenf or, fordi de voksne havde alvorlige ting at drøfte. Måske var det Frederiks brev (fra 1923) vedr. penge, så han kunne blive fri for soldatertjenesten? Eller var det bedstefars planer om at rejse til Vandel og åbne skomagerforretning der? Niels Bundgaard - en fætters søn fra Harken - har fortalt, at han havde arvet et gammelt ur fra 1700-tallet fra sine forældre. Herdis Bundgaard har fortalt, at dette ur var Søren Bundgaard meget interesseret i. "Men han vil bare sælge det, så det får han ikke", skal hun have sagt! Om sin farfar berettede Grethe Andersen, at han var et glad og positivt menneske. Musikken spillede en meget stor rolle for ham, hvilket også fremgår af nogle avisudklip. Grethe Andersen fortæller, at hår han besøgte sin søn Aage, spilleded e ofte sammen. Hver efterårsferie fik Aage Bundgaard besøg af sin far og Jens Gaardbo, som var lærer i Frederikshavn. De spillede og hyggede sig da meget sammen. Grethe Andersen siger: "Jeg kan endnu se Søren Bundgaard for mig, som han kom gående hen over Aages græsplane, mens han med sin lommekniv skærer ét af Aages æbler op i skiver og spiser det". - Sønnen Aage betød meget for ham. Også Jørgen Jensen (søn af Søren Bundgaards yngste søster Carolines ex-mand og kone), som kendte Søren Bundgaard meget godt, har oplyst, at Søren Bundgaard var gennemmusikalsk og spillede cello, tværfløjte og kontrabas i det lokale byorke st er.

I bogen "Jyske byer og Jyske mænd" i udgaven fra Frederikshavn 1917 siges det, at han er byens eneste optiker og en meget velanset mand. Han nævnes som medlem af Hjørring Amts Optikerforening.

I en artikel i Vendsyssel Tidende i anledning af hans 80 års fødselsdag beskrives Søren Bundgaard som "den gamle, elskværdige mand med det hvide hår og glade spil i øjnene" og som "indbegreb af høj kultur og stor charme". Han fortæller i denne artikel også om sit hjem, hvor en gammel fløjteblæser lærte ham kunsten, og at hans yngre søster Karoline begyndte at spille bas som otteårig. Han nævner også, at han som dreng spillede sammen med Peder Møller , en senere meget berømt violinist og koncertmester, men at faderen (Jens Nielsen Bundgaard) ikke ville lade ham tage til København for at gå på konservatoriet, da han var bange for, at musikken ikke var nok til at kunne give ham et leveb rød. Han ko m derfor i urmagerlære, et erhverv han udøvede i 67 år.

Søren Bundgaard siger om sig selv, at han økonomisk måske ikke havde haft så meget ud af det, fordi han mere havde været håndværker og musiker end forretningsmand! Inden ægteskabet med Anna Folden fik Søren Bundgaard et barn med Anna Sofie Ottosen, nemlig sønnen Orla Frants Bundgaard. Det fortælles, at moderen en skønne dag dukkede op hos Søren og afleverede den dengang endnu lille dreng i hans varetæ gt, hvorefter hun udvandrede til USA. Af Hjørring Amts Alimentations Journal 1905 fremgår det, at Anne Sofie Ottosen i maj 1905 opholdt sig i København og havde rejst en faderskabssag. Søren Bundgaard blev dømt til at betale 60 kr. om året, idet beløbet skulle falde med med en fjerdedel hver den 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. nov. M. Terpet skriver følgende om Søren: "Søren lærte i Brønderslev som urmager, og han har siden giftermålet haft urmagerforretning i Frederikshavn. Nu har han trukket sig tilbage, men han har stadig et lille værksted i sin lejlighed, hvor han pusler med håndværket.Men det mærkeligste ved Søren er, at han såvel som hans søskende er så musikalsk. Hans fader Jens var det også. I hjemmet i Guldager spilledes der altid. Musikdirektør Christen Møller fra Hjørring (fader til virtu osen Peder Møller) kom der, og det var ham, der forærede Søren hans første instrument, en fløjte. Da Wolle Bojegor havde sølvbryllup, spillede Chr. Møller og tre af hans musikanter, og Søren havde fået lov at spille med. Han var dengan g 14 år gammel. Da gildet var forbi henad morgenen, delte Chr. Møller de indkomne spillemandspenge. Han gav drengen 2 kr., og så blev der 4 kr. til hver af de andre. Da de var færdige, kom Wolle og spurgte: "Er I tefres?" - Jo, det var de da . "Hår haj fåt noe?" spurgte Wolle og pegede på Søren. Jo, det havde han. "Hwo møe?" - "2 kr.", blev der svaret. - "Å hous hår I fåt?" - Ja, de havde da fået 4 kr. - Så tog Wolle sin pung op og gav Søren 2 kr. til med de ord: "Ha j hå bestilt li'så mø som I ajer". Men Chr . Møller blev vred og erklærede, at han aldrig havde været med til, at en dreng skulle have lige så meget som en voksen!