Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

1897 i Hallund i følge skifte efter morbror. J. P. Wammens slægtsbog: Den Margrethe Eriksdatter, der fødtes 20. september 1844, døde 28. maj 1846 og begravedes 1. juni 13/4 år gl. på Øster Brønderslev kirkegård) Margrethe er født 23. oktober 1846 i Øster Brønderslev. Om hendes opvækst og barndom ved jeg intet ud over det, at hun ved sin konfirmation i Ø.B. 1863 erholdt følgende vedtegning: ”Kundskab: tg, opførsle: mg!” Hun har da rimeligvis ikke været i besiddelse af stor skolekundskab. I et brev som søsteren Marie 17. november 1867 skriver til Søren Olesen fortæller hun, at hun på tilbagevejen (hun kørte ham på vej) mødte Margrethe og Jens Peter, som har tjent i samme gård som hende. Nu skulle de begge tjen e på en gård helt nede sønden Aalborg. Af brev af 25. marts 1869 ligeledes til Søren Olesen fra Marie, fremgård det, at S. O. har sendt hende nogle ”gravvers”, som hun havde sat inden i en krans til sin søsters lille pige, som hun netop den dag har været til begravelse med. (brev et er skrevet i Nørre Kornum). Hun fortæller videre om denne lille pige:

”Hun har ikke ligget syg mere end to dage. Jeg var henne sidste søndag at klæde hende hen. Ja, nu har hun det godt. Hun havde det også godt ved de folk, hun var hos; men de ville ikke beholde hende længere end til majdag; men så flyttede Vor herre hende. Hun havde en stor lykke, og Grethe med fader havde skrevet til den lille piges fader, om han ikke ville følge hende til jorden, men der kom ingen.”

Ja, man ser jo nok, at der skjuler sig en tragedie bag disse linier. Margrethe var 1869, 23 år gammel. Hun tog nu plads på Øster Gjerndrup som amme. Men næste år er det galt igen. I Øster Brønderslev kirkebog findes følgende:

”Den 22. januar 1870; født den 20. marts døbt Karen Marie Christensen, datter af ugift Margrethe Eriksen, 23 år gl. og udlagt barnefader enkemand Jens Kristian Christensen af Hellevad. Moderen tjente timånedersdagen i Øster Brønderlslev for barnets fødsel”

Enkemanden var dog så skikkelig at tage hende til hustru, hvilket meddeles således i Hallund kirkebog:

”2. december 1870 viedes i Hallund kirke enkemand Jens Christian Christensen, 28 år gammel og pige Margrethe Eriksdatter, 24 år gammel begge af Hallund hede.”

Her ude på sognets udmark levede de så med hinanden til døden skilte dem ad, og så vidt jeg har kunnet få oplyst, blev Margrethe både en forstandig og gudfrygtig kone; men hun var meget sygelig. Ejendommen var kun til et par køre. Manden ka ldes i daglig tale Jens Am og huset hed den dag i dag Amtsstuen. Gl. Eriksen sagde, at han var murer, men i kirkebogen kaldes han tømrer. Jeg har fundet et brev, som en af deres børn, Maren Kirstine, skrev til sin moster Marie i Galtrup. Heri takker hun for de penge, som hendes moster har sendt hendes moder og skriver så følgende:

”I dag fylder moder 49 år og fader 51. Vi har været 12 søskende, hvoraf 10 er levende. Min mindste søster er 3½ år gl. Det er længe siden, vi havde den mindste så stor. Jeg bliver 17 år den 18. december. Der er fire ældre end mig.”

Jeg har i Hallund kirkebog fundet følgende børn. Jeg tager Karen Marie med:

1870 Karen Marie Christensen født 22. januar 1872 Nicoline Christensen født 17. april 1874 Erik Findinge Christensen født (?) 1876 Maren Kristine Christensen født 18. december 1878 Jens Kristian Christensen født 4. april 1881 Ane Erikke Christensen født 22. januar 1883 Louise Petra Christensen født 31. marts 1884 August Christensen født 21. august 1887 Frederik Augsut Christensen født 2. februar 1890 Dagmar Dusine Christensen født 24. april

Det var kun 10, der mangler altså to. Det ene må vel være hendes ældste barn, siden Maren Kirstine siger, at der er fire ældre end hende. Det andet må vel være imellem 84 og 87. De har vist haft det meget fattigt, hvilket synes at fremgå af Maren Kirstens brev. Hun skriver nemlig videre således:

”Jeg takker mange gange for brevet og for pengene. Det var en overraskelse. Da jeg læste brevet, kunne moder ikke rigtig forstå, det var virkeligt, jeg læste det så anden gang, da kunne hun bedre fatte det.”

Om sin moders sygdom skriver hun:

”Det var lungebetændelse og i så høj grad, at doktoren hver gang rystede på hovedet; men den gode Gud i himmelen hørte vor bøn og hjalp os, at hun nu er kommen nogenlunde over det. I tretten nætter og dage vågede vi stadig, og flere gang e var det som helt forbi. Søndag den 1st. oktober var præsten her og berettede hende. Hun tog afsked med os alle og var rede til at gå til Guds evige rige. Der har jeg to brødre, August og Kristian, som døde af strubehoste og difteritis, so m vi for seks år siden var hjemsøgt af. Jeg har siden den tid ikke været rask; men meget dårlig for brystet. Jeg har ikke kunnet tjene. Men mine søskende har nu hjulpet mig, så jeg har læst skræddersyning. Jeg har godt med arbejde; me n nu har jeg jo gået hjemme så længe og ikke kunnet komme til at sy.”

Således lyder hendes vemodige beretning om moderens og hendes egen sygdom; men hun er en lille gudfrygtig pige, der tyr ind under Guds vinger. Herom skriver hun i brevets slutning:

”Vi må jo med tålmodighed lære, hvad Gud pålægger os. Han ser jo, hvad der er til vor bedste og han hjælper altid i nøden, når vi stakkels syndere ingenting kan, og vi blot vil vende os til ham. Ja, så overser han ingen, men tager imo d os med åbne arme. Gid vi kunne aflægge synden og fuldkommen vende os til ham. Ja, derpå vil vi bestræbe os, alt hvad vi formår.”

Marie Kristine ender sit brev med et lille vemodigt vers, som hun nok selv har digtet. Det lyder således:

”Lykkens guldfugle flyver med, hvor vi end vandre ville, indtil den på gravens bred der kan sætte sig stille.”

Den 28. juli 1899 forekommer følgende meddelelse fra gamle Eriksen i Brønderslev:

”Grethes datter blev begravet i Alstrup i dag. Hun nedkom med et barn (for en måned siden) i efteråret, og det døde for en lille måned siden. Det er tuberkulose, der river Grethes børn bort i den unge alder."

Nu er både Margrethe og hendes mand for længst døde (1926), og af børnene lever kun tre, nemlig Karen Marie og Dagmar, der begge er i Amerika, samt sønnen, Jens Findinge, der bor i Birkelse og er smed. Han mistede sin hustru for nogle år til bage,” fortalte Gl. Eriksen. De havde mange børn. Maren Kirstine har altså også putte sig. Lykkens guldfugle har altså gækket hende her i verden, men des større lukke har hun fundet hisset hos sin gud og Frelser.