Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Ved død står der søn af købmand Ole Christian Sørensen og hustru Galtrup, Mors

Thisted, Morsø Nørre, Øster Jølby, Øster Jølby, Et Hus, 2, FT-1880, C4384 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Olesen 37 Gift Husfader Højskolelærer Ugilt Sogn Hjørring Amt Marie Olesen født Eriksen 37 Gift Hans Hustru Øster Brønderslev Hjørring Amt Anna Maria Olesen 9 Ugift deres børn Her i Sognet Karen Maria Olesen 7 Ugift deres børn Her i Sognet Ole Kristjan Olesen 5 Ugift deres børn Her i Sognet Margrete Olesen 4 Ugift deres børn Her i Sognet Sæsilia Olesen 2 Ugift deres børn Her i Sognet Jens Nielsen Mikkelsen 64 Gift Husfader Inderste Daglejer Galtrup Sogn Thisted Amt Ane Marie Mikkelsen født Nielsen 58 Gift Hans Hustru Her i Sognet

Digt af Jeppe Aakjær Landstingsmand og Lægprædikant Søren Olesen 1902.

Gamle Søren, lad mig mindes end engang med Pen i Haanden, hvad du var for mig og mange, mens du end var ung i Aanden:

Bred paa Foden, bred om Lænden, bred og djærv og tung i Talen; Stemmen blød og vemodsløret, som et Aaløbs Fald i Dalen.

Intet Hovmod, ingen Fraser, stille Ord om Kristensynet, og to milde, brave Øjne ærligt lysende bag Brynet.

Ordet sank i aabne Hjærter blødt som Nattedug paa Kornet; intet Brøl i Domsbasunen, intet Hyl i Helvedhornet.

Og tilsidst, naar Talens Mildhed havde Sindene bevæget, svam og bølged Salmens Toner varmt igjennem Kæmpeskjæget.

Stærkest var du, naar du talte Hjærtets Sag bag Bjælkelofter, hvor Forsamlingen og Ordet begge gik i Bondekofter.

Der hvor Rævekløgt og Goldhed svinger Klokken hist paa Tinge, fik din Tale noget nedstemt, som de Golde kaldte "ringe".

Men for den, der sad og hungred efter Ærlighed alene, var dit Ord imod de andres ogsaa her som Brød mod Stene.

— Gamle Søren, tunge Sorger tynged paa din gamle Nakke; længe saa jeg paa dit Aasyn, at dit Held gik ned ad Bakke.

Skjælmen lo endnu i Øjet, men med Skjælmen kæmped Taaren; nu er Kampen altsaa sluttet, og dens Udfald nævnes: Baaren! Søren Olesen, 18.7.1842-26.7.1902, missionær, politiker. Født i Ugilt, død i Skanderborg, begravet i Øster Jølby. O. lærte skomagerhåndværket og nedsatte sig 1867 som sko- og sadelmager i Høgsted ved Vrejlev men blev, blot med lidt fri uddannelse som forudsætning, 1868 friskolelærer i Dragstrup på Mors, 1869 i Galtrup, 1876 højskolelærer sst., var 1884-1890 lærer ved Salling højskole. Som mange vendelboer af sit slægtled blev O. religiøst vakt gennem sekterne, men fandt tilbage til kirken og sluttede sig fuldt ud til den grundtvigske bevægelse. Da han ejede en sjælden evne som jævn, hjertelig forkynder og dertil en stor praktisk forståelse af mennesker, virkede han fra 1890 med støtte fra en grundtvigsk kreds som omrejsende grundtvigsk missionær, fra 1898 udsendt af Kirkeligt samfund. Fra 1894 var han landstingsmand (for 8. kreds), tilhørte venstrereformpartiet, men lod sin virksomhed på rigsdagen stærkest bestemme af sine religiøse synspunkter og talte for den grundtvigske opfattelse af kirke- og skolespørgsmål. Mere end i landstinget betød han nok som det åndelige midtpunkt for en kreds af grundtvigske rigsdagsmænd som boede på samme højskolehjem. Langt mere end politiker var O. prædikant og sjælesørger, en dybt greben religiøs personlighed, forstående over for andre kirkelige retninger, men med inderlig trang til at vidne om sit eget livssyn og til at bringe de enkelte mennesker åndelig og moralsk hjælp. Selv en almuemand kunne han bedre end mange præster komme jævne folk tæt ind på livet og møde dem hvor de stod. Gerne talte han, ligesom Indre missions udsendinge, i gårdmands- og husmandshjem og blev den personlige ven for mange familier. O. var en gammelgrundtvigsk skikkelse af ejendommeligt tilsnit, ved sit virke helt særpræget inden for grundtvigianismen.