Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Stor del af efterslægt fra Sv. Aa. Nielsen 2011 Maren fortæller: Hvis du har været ude ved flyvepladsen, så ved du, at der tæt ved ligger en hvid ejendom. Det er mit hjem. I Stauning havde jeg min barndom og ungdom. Allerede som syv-årig måtte den lille Maren ud at tjene. Der er faldet nogle tårer af længsel af den grund, men næsten værre blev det, da hun som 15-årig fik plads i Gilleleje. - Mor havde lovet nogle lærerfolk, som havde boet nabo ti l os i Stauning, men som var flyttet til Gilleleje, at de skulle få mig som pige, når jeg blev 15 år. Og så måtte jeg af sted helt derover, fortæller Maren Bendtsen. Synes du ikke, at det var synd for mig? Uha, hvor jeg længtes hjem. Men de var gode ved mig, det var de. Hende eller ingen . . . Siden fik Maren plads på en gård i No. Her lærte hun a t væve, og det blev siden til, at hun vævede for folk, som selv kom med deres garn. - 10 øre pr. alen fik jeg for det, siger hun. En husholderplads fik hun også i No. Det var hos en spillemand. - Han stod somme lider op og spillede før det blev dag, siger hun og tilføjer: - Ja, sådan gik min tilværelse i al stilfærdighed, til jeg blev 23.

• Var det så forbi med det stilfærdige?
• Ja, for ser du. I Bølling var der en enkemand, som manglede en husholder. Min far rejste derop for at søge pladsen for mig, men manden var ikke hjemme, da han kom. Far traf i stedet broderen, som var kirketjener, og fortalte ham om sit ærinde . Og så tog far hjem igen, Men så kom der bud hjem fra ham manden i Bølling. Jeg blev bedt om at være på hotel Skjern en nærmere bestemt tid. 0g da jeg så kom fra toget - jeg var gået til stationen i Dejbjerg og havde taget toget derfra til Skjern. så sagde han, de r havde haft flere husholdere, til sig selv: - Hende eller ingen anden. - Det har han siden fortalt mig. Og jeg fik da også pladsen. 14 børn og 8 køer Maren blev husholder hos Hans Bendtsen og hans tre børn på otte ti og tolv år. En tid gik, så sagde naboerne til hende: - Det varer ikke længe inden du skal have det hvide klæde på hovedet. • Nej, sagde jeg fortæller Maren Bendtsen, je g skal ingen enkemand have, slet ikke en med tre børn. Men om Maren nu også mente det, eller om hun senere kom på andre tanker, er ikke til at vide - i alle tilfælde blev hun året efter, i 1912, gift med Hans Bendtsen og mor til hans tre børn. 11 børn fulgte efter. Der blev ikke til en ny ha t og kjole hverandet år, men vi har

3. udgave 2004 side 13. 6 aldrig manglet noget, siger Maren Bendtsen. Du kan tro. vi havde det skjønt på Thorbo. Mens børneflokken voksede på Thorbo, blev der aldrig plads til mere end syv-otte køer på den 17 tønder lands ejendom. Hans Bendtsen fortsatte derfor med det erhverv, han havde lært i sin ungdom i Gram slotshave. Han var uddannet gartner . I en årrække anlagde han adskillige haver på Skjern - egnen. I 1946 flyttede Maren og Hans Bendtsen til »fælleshuset« i Bølling by, navnet skyldes, at der var flere lejligheder i det. Hans Bendtsen døde i 1955, men Maren blev i huset en del år, boede derpå to år i pensionistbolig i Bølling, inde n hun for fem år siden flyttede ind på De gamles hjem i Skjern .

• Og du kan tro, at jeg har det godt her, siger hun. - De er så gode ved mig alle sammen. Karkov, pigerne, dem alle. Jeg har også sagt til kokkepigen, at det går ikke med al den gode mad. Jeg kan ikke holde n slanke linje. Og så er der alle de andre beboere, de er så flink til at besøge mig. Kan du tænke dig - hver morgen efter andagten, som jeg ikke kan være med til, fordi jeg ikke kan høre, hvad der bliver sagt. så får jeg besøg af to unge kavalerer. Hve r eneste dag kommer de, Simon Villumsen, der er fra Faster, og Kr. Hansen fra Bølling. Om aftenen kommer Else Jensen og Kristine Jensen, også hver eneste dag. Og der kommer mange flere end dem, foruden alle mine børn og min store slægt. Jeg kan da godt sidde og få lidt triste tanker, men så kommer der en og giver mig et kla p på kinden, og så . . . - Joh, jeg har det bestemt godt! Strikketøj til alle Foruden sine børn har Maren Bendtsen 48 børnebørn, 55 oldebørn og 4 tipoldebørn og endnu et oldebarn melder snart sin ankomst, Til hver lille ny strikker hun to par bukser, to hagesmækker og et par »pojer«. I massevis af s rvietter og serv ietringe hækles i mellemtiden og fordeles rundt i familien. - De køber jo garnet til mig, siger Bedste, som hun kaldes af en del af flokken. Men det er ikke blot familieforøgelserne, Maren Bendtsen følger med i. En del af de yngre i familien dyrker sport, og selv om Bedste ikke selv har foldet sig ud på håndboldbanen, så ved hun en hel del om den idræt. Efter hver weekend skal hu n have resultaterne at vide, og hun bliver noget ked af det, hvis der må berettes om et nederlag til familiemedlemmers hold, og det gælder da ikke mindst børnebørnenes.-Men min søn Morten siger, at de somme tider har godt af at tabe, siger Be dste. Lykkebo i stedet At tiden aldrig bliver lang for Maren Bendtsen med de mange daglige besøg og medleven i den store families tilværelse, er ret indlysende, men der bliver også tid til at skrive mindst ti breve om ugen. - Du drømmer ikke om alle de breve, je g får, siger hun glad, og så tilføjer hun. Nu må du altså huske at skrive, at jeg er så glad for dem alle sammen, for de er så gode ved mig. Og ved du, hvad jeg synes? - Det her skulle slet ikke hedde De gamles hjem det skulle hedde Lykkebo . .

(Skjern Dagblad) fra http://www.janushalkier.dk/slaegt/13/13.htm s. 7