Hans Bendtsen, 18681955 (87 år gammel)

Født 12. marts 1868 44 32
Erhverv
Gmd. og gartner

Søsters fødselJohanne Bendtsen
27. marts 1871 (3 år gammel)
Søsters fødselHans Christian Bendtsen
11. februar 1876 (7 år gammel)
Søsters dødsfaldHans Christian Bendtsen
11. november 1889 (21 år gammel)

Mormors dødMette Jensdatter
19. november 1895 (27 år gammel)
ÆgteskabAne Magdalene AndersenVis familie
15. november 1898 (30 år gammel)
Note: ao 116.2
Søns fødselHans Christian Bendtsen
6. september 1899 (31 år gammel)
Datters fødselKirsten Vestergaard Bendtsen
23. februar 1901 (32 år gammel)
Søns fødselPeder Andreas Bendtsen
11. maj 1902 (34 år gammel)
Fars dødMorten Bendtsen
6. april 1904 (36 år gammel)
Hustrus dødsfaldAne Magdalene Andersen
1. december 1906 (38 år gammel)
Mors dødKirsten Vestergaard Sørensen
22. maj 1908 (40 år gammel)
Datters fødselAnna Magdalene Bendtsen
3. december 1912 (44 år gammel)
Datters fødselKirstine Halkier Bendtsen
19. maj 1914 (46 år gammel)
Datters fødselInge Louise Bendtsen
13. december 1915 (47 år gammel)
Søsters dødsfaldJohanne Bendtsen
8. januar 1917 (48 år gammel)
Datters fødselJohanne Bendtsen
24. maj 1917 (49 år gammel)
Søns fødselSøren Christian Bendtsen
4. marts 1919 (50 år gammel)
Søns fødselHans Holger Bendtsen
6. august 1920 (52 år gammel)
Søns fødselMorten Bendtsen
11. oktober 1924 (56 år gammel)
Brors dødsfaldSøren Vestergaard Bendtsen
1929 (60 år gammel)

Datters fødselAgnethe Leonora Bendtsen
24. november 1930 (62 år gammel)
Barns ægteskabMorten BendtsenAsta Kirstine KnudsenVis familie
3. januar 1951 (82 år gammel)
Note: ao 318. Bølling
Død 12. juni 1955 (87 år gammel)
Familie med forældre
far
18231904
Født: 15. marts 1823Kirkegaard i Faster sogn
Død: 6. april 1904Thorbo i Bølling sogn
mor
18351908
Født: 18. juli 1835 58 30Klokmose, Faster sogn
Død: 22. maj 1908Thorbo i Bølling sogn
Ægteskab Ægteskab24. oktober 1858Faster
9 måneder
storebror
18591859
Født: 21. juli 1859 36 24Ll. Sudergaard, Bølling
Død: 21. juli 1859
storebror
18591859
Født: 21. juli 1859 36 24Ll. Sudergaard, Bølling
Død: 21. juli 1859
1 år
storebror
2 år
storebror
18621956
Født: 21. november 1862 39 27Ll. Sudergaard, Bølling
Død: 14. december 1956Mejeribyen, Bølling
2 år
storesøster
18651956
Født: 9. januar 1865 41 29Ll. Søndergaard, Bølling
Død: 8. januar 1956Spjald
3 år
ham selv
3 år
lillesøster
18711917
Født: 27. marts 1871 48 35Ll. Søndergaard, Bølling
Død: 8. januar 1917Tarm sygehus, Egvad
5 år
lillesøster
18761889
Født: 11. februar 1876 52 40Ll. Søndergaard, Bølling
Død: 11. november 1889
Familie med Ane Magdalene Andersen
ham selv
hustru
18671906
Født: 17. januar 1867 41 31Ølstrup
Død: 1. december 1906Thorebo, Bølling
Ægteskab Ægteskab15. november 1898Bølling
10 måneder
søn
18 måneder
datter
19011962
Født: 23. februar 1901 32 34Thorebo, Bølling
Død: 3. juli 1962Faaborg
15 måneder
søn
Familie med Maren Kirstine Marin Christensen
ham selv
hustru
datter
18 måneder
datter
19 måneder
datter
19152006
Født: 13. december 1915 47 28Thorbo, Bølling
Død: 21. juli 2006Faster sogn, Ringkøbing amt
18 måneder
datter
22 måneder
søn
19191994
Født: 4. marts 1919 50 31Bølling
Død: 13. december 1994
17 måneder
søn
19202009
Født: 6. august 1920 52 33Bølling
Død: 12. september 2009Randers
datter
Privat
søn
19241997
Født: 11. oktober 1924 56 37Bølling
Død: 14. februar 1997
søn
Privat
datter
Privat
datter
Ægteskab

ao 116.2

Note
  • http://www.janushalkier.dk/slaegt/11/11.htm - side 11: Selvbiografi : Allerede da jeg var 8 Aar, kom jeg ud at tjene hos Smed Mads Chr. Jensen. Han havde 3 Køer og en Stud, som jeg hele Sommeren trak ned i Fælleden med om Eftermiddagen. De r var vi en Flok Hyrder snart hele Sommeren. Vi skulde Hjem til Solen gik ned. Det kunde vi se på Fingrene. Der var jeg i 3 Somre. Saa kom jeg til Store Kragmose, l. ste Aar P. Graversen havde den, 1879, og fik 15 Kr. i Løn. Der havde jeg det godt. Vi var noget af tiden kuns 3 Personer, Peder, hans Mor, Ane, og mig. Vi havde 2 heste, 6 Køers 2 Kvier, 4 Kalve og en del Faar . Det (år) fik Per ingen Hø, for Floden tog dette Aar næsten hele Høavlen paa Skjern Enge. Der kunde jeg komme til igjen, men Far syntes, jeg skulde have 20 Kr. i Løn; det vilde Per ikke give. Det pinte for møj, møj. Men Niels Chr., Store Kastbjerg, vilde give det, og saa Kom jeg dertil og var der 3 somre. Der var nu ogsaa ret mege t at lave, 16 Køer og en stor Tyr, 12-14 Kalve, 4 store Stude, 8 Faar med Lam, 4-6 Beder, en Følhoppe, nogle Plage og 2-3 Køreheste. Saa om Sommeren løb jeg med bare Been meste af tiden i Høsttiden mest, fra 4 Morgen til 10 Aften. Der var (je g) saa 3 Somre, men den sidste var jeg konfirmeret. Da fik jeg 20 Kr., et par Træsko og et Pund Uld: Det var vel nok fin.
  1. November 1882 kom jeg saa til Gram Slotsgartneri i Lære for 4 Aar. Det var jo ikke saa hel let, for jeg var jo den Yngste. Vi var mest 5 eller 6 Mand, og vi gravede meget. De andre Knægte sagde gjerne: "Du er bag efter". Vi gravede meget mell em Planterækkerne. Principalen sagde: "Bare gøre det godt, du skal ikke følge". Der var jo nogle Tyske Svende, og de vilde gjerne drille. Jeg var der saa i 4 Aar og fik et pant Lærebrev, rejste saa Hjem et par Maaneder. I Januar 1887 rejste jeg saa til Dortmund i Vestfalen til et stort Blomstergartneri, hvor min Lærermester havde skaffet mig Plads. Vi var 4 Mand i Gartneriet, 2 Damer i Binderiet, hvor vi saa ofte maatte hjælpe, naar der var meget at lave. Je g husker en Lørdag, hvor der blev bestilt 300 Meter Blomsterguirlander til et Vogntog på Udflugt. Nu var jeg Sproget nogenlunde mægtig; saa søgte jeg ny Plads i en Frugttræplanteskole nede ved Stuttgart i Vyrtenberg. Der ankom jeg 2. October 1887. Det var en meget smuk Egn. Selve Stuttgart By var omgivet af bjerge. Banen løb gjennem en lan g Tunnel. Da vi om Aftenen kom paa Stationen, saa jeg for første Gang Elektrisk Lys. Jeg maatte køre tilbage igjen, en Station, hvor Gartneriet var i en Landsby, der hed Föirbag. En ganske ny og skjøn Egn for en, som aldrig har været i en Bje rgegn før. Der var Vinhaver overalt paa Bjergsiderne. Hver Bonde havde 2-3-4 smaa Firkanter, hvor der lagde en masse Arbejde; det var jo Kalksten, jo mere Arbejde; desmere Udbytte. Ovenfor havde Frugthaven fæstet et stykke Jord til Frugttræesko le. Naar vi gik lige op ad Trapperne hele tiden, tog det 20 Minutter. Vejen var længere, den gik jo i Ziksak. Da jeg kom dertil, var der Bestyrer, Vi var 7 Mand ialt, 3 Dagleier, 3 Svende og en gift Bestyrer, en Prægtig Mand. Men saa hen ad Foraaret kom Ejeren selv med Kone og to Børn. Saa tog Bestyreren en Plads i Østrig og vilde gjerne have mig med , men Lønnen var mig for lille. Men saa vilde han skaffe mig en god Plads, og det gjorde han ogsaa.
  2. Mai 1888 reiste jeg fra Stuttgart til Nyrnberg i Bairen (Bayern) paa et Slot kaldet Glaishammer Slot, som laa paa en 2 Td. land kunstig lavet Ø, hvor Broen over Vandet var cirka 40 Alen. Det var et deiligt Sted at være. en Overgartner, en Arb .Mand, en Lugekone og mig. Der var jeg til October 1889. Saa tog jeg paa Rundtur over Frankfurt med Lystdamper til Kôln, hvor jeg var i 3 Dage - der var jeg inde i Domkirken, samtidig (med) et større Selskab, der var jo Fører. Vi var vel nok en Snes Mand; da vi havde gaaet lidt, opdagede jeg, at de r i et Sideskib var Barnedaab, hvilket giver et lille Begreb om dens størrelse -. Fra Kôln tog jeg til Dortmund for at besøge min gamle Principal, og (hjem) over Hamburg - Voins - Gram. Det tog vist ialt 14 Dage. Jeg kom lige Hjem til Session, men da jeg ikke havde meldt min Hjemkomst, var jeg indført, saa jeg maatte vente til 90, hvor jeg blev taget til Infanteriet i Viborg 1891. Den 11. November holdt min Søster, Mette, Bryllup med Jens Rærup Eskildsen, som saa overtog vor Fødegaard. Min Far havde nogle Aar før kjøbt en lille Ejendom cirka 10 Td. Land – med engene – Kaldet Thorbo, hvor de saa gjerne vilde, jeg skul de flytte med - da der Aaret før var død en yngre Broder - hvad jeg saa gjorde. Den 15. November 1891 kom vi saa dertil. Vi havde 2 Køer, 2 gamle Huse, smaa Huse, og 3 gamle Folk, Der boede jeg saa 55 Aar til den 16. November 1946 og flyttede til Meieribyen, hvor jeg havde kjøbt et Hus for 15000 Kr. kontant. Af Tillidshverv har jeg haft en Del. Først var jeg Kirkeværge en del Aar, det var i Provst Vilstrups tid. Det passede mig ikke rigtig, jeg havde for meget at lave. Saa blev jeg en slags Konsulent eller Assistent for Konsulent Frederik Hansen, As kov, med forsøg af kunstgødning, hvor jeg saa rejste rundt og anlagde Forsøg i flere Sogne. Det var før Maskinernes Tid. Nogle var gode til at hjælpe, andre vilde nok overlade det meste til mig. Jeg har Tærsket med Haandkraft for at faa Resu ltatet. Det var før vi fik Garanteret Indhold i Kunstgødning. 1908 blev jeg valgt til Taktionsmand for Landbygninger i Bølling og havde det til 45. 1942 modtog jeg Sølvbægeret for lang tro Tjeneste. Fra 1921 - 1928 sad jeg i Sogneraadet, Kasserer i 6 Aar. Derefter kom der meget daarlige Tider. 31-32 var Priserne langt nede. En Uge kostede Smørret 1 Kr. 20 Øre pr. Kilo; jeg gav 1,25 for at faa Haaret klippet i samme Uge. Gode fede Kreaturer var nede i 10 Øre, Svin i 18-19 Øre pr. Pund. Min konta nte Indtægt var et Aar 3200 Kr. og Gjælden i Kreditf. Renter var Halvaarlig 440 Kr. Amtsskatten ca. 100 Kr. Det var vistnok det Aar, vi fik noget af Staden. Efter mit Begreb dem, der ikke havde det Behov, jeg husker; 2 gode Gaardmænd fik hve r 900 Kr., og jeg fik 70 Kr. Der blev sagt, det var et Laan, saa jeg var glad, jeg ikke fik mere. Vi kom nu ikke til at betale den gang. Min største Interesse har altid været Plantning, og jeg har anlagt i Hundredevis af Haver i mange Sogne her omkring. Provst Vilstrup, Borris, sagde et par Aar efter til mig: Det var værd at se, der var kommet en Gartner; der var allered e 30 ny Haver anlagt i hans Pastorat. Vi har her i Bølling en lille Actieplantage, cirka 2½ Td. Land Fælles Lergrave, som efter Initiativ af H. Okholm, Bøllinglide, 1882 - 83, blev udbudt i Actier aÂ’ 10 Kr., cirka 30 Actier. Det hele blev tilplantet med Bjergfyr, som saa siden bl ev hugget og erstattet med Rødgran og Ædelgran, Bøg, Birk, Eg og nu en masse Røn, som Fuglene har saaet. 1890 - 1891 plantede jeg de første Ædelgran. De er meget store nu, Der er flere, der maaler 2 Meter i Omkreds - over 1 Meter - fra Jorden. Der er mange Bøgetræer, som maaler 1 Meter i Omkreds. For den lille Plantage var jeg Formand vist nok i 36 Aar og udbetalte hele Actiekapitalen 3 gange, og nu har den vist en lille Formue. Rødgranerne er næsten alle blæst om, for Plantagen er for lille, men Løvtræerne skal nok gro godt. De t er en hel Fornøjelse at spadsere i den. Jeg har faaet fat i 4 Actier, en til hver af mine Drenge af anden Ægteskab.
  3. udgave 2004 Side 11. 4 Da Præstegaarden blev solgt og Udstykket, beholdt Kommunen cirka 32 Td. Hede og Kjær, som de vedtog at lade tilplante som Skov. Jeg kom saa til at staa for det. Det har været et af mine mest fornøjeligste Arbejder. Der er udhugget mange 10 0 Læs Bjergfyr og plantet cirka 70.000 Rødgran. Vi fik cirka 5 Td. Land pløjet og merglet og dyrkede det i nogle Aar. Saa blev det meste cirka 4 Td. Land beplantet med Gran. Der er mange, som er 7 - 8 Alen høje De er plantet i og omkring Midten af 30verne. Der meget at lave her endnu. Sidste Sommer, 1947, tog Ilden cirka én Td. Land Bjergfyr, som nu i Aar skal tilplantes med Gran. Der er endnu mange Tusinde Bjergfyr at fælde og mange Tusinde Graner at plante før det hele er tilplantet. Nu er der enkelte Forsøg gjort med . Bøg - Eg og Birk. Om 100 Aar tror jeg, der er en Løvtræsskov. Der er meget af Jorden, der er godt. Nu den 12. Marts 1948 bliver jeg 80 Aar og maa tænke paa Afgang, men er endnu rask og Arbejder lidt hver dag. Hører temmelig lidt. Har vel hørt nok. - Hans Bendtsen den 7. Marts 1948. FT 1930 ao 15.13, mand og kone med 8 børn