Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Morten tjente som dreng og ung hos Marius Nielsen i Nourup, og det blev hans andet hjem. [Jerne-mandtalslisterne (ca. 1922) Efternavn: Schmidt Fornavn: Morten Nielsen Fødselsdato: 30-08-1892 Gade/vej: Gade-/vejnummer: Sogn: Novrup Stilling: Tjenestekarl Fødested: Andrup(forkert)] FT 1930 Hee ao 70.2, mand, kone og tj.karl Under første verdenskrig var han indkaldt til sikringsstyrken og fik spansk syge, der trods helbredelse brød op mange år efter, ca. 1934, som en rygmarvsbetændelse, der gjorde ham dødssyg, og han var ifl. mundtlig overlevering opgive t af lægerne på Rigshospitalet, men kom sig alligevel så vidt, at han kunne hjælpe lidt til ved gårdens drift. Han var glad for at passe dyr, og havde haft mere lyst til at blive fodermester end at få sin egen gård, men mors far, som havde den gård i Rindum, hvor der senere blev tyrestation og dyrehospital, syn tes, at de skulle have en gård, og han hjalp med købet af Lering i Hvingel (Hvingelvej 26) i 1926. Hans højre hånd og ben var lidt lammede efter rygmarvsbetændelsen, og han rystede en del. Når han skulle bære en kurv roer ind til køerne, bøjede han fingrene på højre hånd omkring håndtaget ved at tag e omkring dem med venstre hånd og kunne så holde dem bøjet, mens han bar kurven ind i stalden. Når han gik en tur i marken og blev træt, svigtede øjnene på den måde, at øjeæblerne rullede opad, og han måtte lægge sig lidt, før han ige n kunne gå. Han brød sig ikke om forandringer hverken i bygninger eller dyrehold, og da vi, min bror og jeg, blev så voksne, at vi kunne passe bedriften på skift, alligevel lavede noget om, kunne det resultere i, at han gik i seng på grun d af nervepresset. Han var ikke psykisk stærk, og fik det på en måde bedre, da Gunnar overtog gården. Han brød sig ikke om at komme hjemmefra, så kontakten til familien i Esbjerg var minimal. Han var tidligt indstillet på, at han ikke blev gammel, og sagde en gang, at det var lige meget, hvad der blev gjort ved ham, når han var død, hvilke t nok gik på, at lægerne måske kunne ønske at obducere ham for at klarlægge hans sygdom. Nu blev han alligevel 80 år, og der var nok foretaget andre undersøgelser, så han ikke længere var interessant. Da Gunnar skulle giftes, flyttede mo r og far til et hus i Hee (Hovervej 10), hvor far boede alene en kort tid efter mors død i 1968, men efter et benbrud og sygehusophold kom han til at bo de sidste 4 år på Rindum plejehjem, hvor han var glad for at være.

Vsh s. 631: http://www.vortsognshistorie.dk/