Kaj (Nielsen) Schmidt, 1931 (93 år gammel)

Født 11. juni 1931 38 31
Erhverv
Lærer

Bopæl
Family residenceIngrid Kjærsgaard JensenVis familie

Farfars dødLaurids Feddersen Schmidt
25. august 1931 (2 måneder gammel)
Årsag: Påkørt af automobil
Note: ao 112.72
Farfars begravelseLaurids Feddersen Schmidt
29. august 1931 (2 måneder gammel)
Note: ao 193.0
Brors fødselGunnar Nielsen Schmidt
27. juni 1933 (2 år gammel)
Brors dåbGunnar Nielsen Schmidt
23. juli 1933 (2 år gammel)
Morfars dødKnud Kristian Nielsen
2. april 1941 (9 år gammel)
Note: ao 6.14
ÆgteskabIngrid Kjærsgaard JensenVis familie
30. december 1956 (25 år gammel)
Søns fødselBjarke Schmidt
27. april 1961 (29 år gammel)
Søns dåbBjarke Schmidt
19. juni 1961 (30 år gammel)
Søns fødselAllan Schmidt
13. marts 1964 (32 år gammel)
Søns dåbAllan Schmidt
24. april 1964 (32 år gammel)
Mors dødAnna MATHILDE Nielsen
20. februar 1968 (36 år gammel)
Note: ao 275.12
Søns fødselTorben Schmidt
31. maj 1968 (36 år gammel)
Søns dåbTorben Schmidt
30. juni 1968 (37 år gammel)
Fars dødMorten Nielsen Schmidt
19. januar 1973 (41 år gammel)
Søns dødsfaldAllan Schmidt
4. april 1982 (50 år gammel)
Årsag: Lymfeknudekræft, Hodkins syge
Søns begravelseAllan Schmidt
7. april 1982 (50 år gammel)
Barns ægteskabBjarke SchmidtMariann Bech HenriksenVis familie
23. august 2008 (77 år gammel)
Brors dødsfaldGunnar Nielsen Schmidt
24. februar 2016 (84 år gammel)
Søns dødsfaldTorben Schmidt
28. marts 2020 (88 år gammel)
Årsag: Lymfekræft
Fars begravelseMorten Nielsen Schmidt

Mors begravelseAnna MATHILDE Nielsen

Familie med forældre
far
Morten 1925.jpg
18921973
Født: 30. august 1892 27 25Tourup, Jerne
Død: 19. januar 1973Rindum
mor
Mathilde 1925.jpg
18991968
Født: 29. december 1899 32 32Rindum
Død: 20. februar 1968Amtssygehuset, Ringkøbing
Ægteskab Ægteskab7. november 1926Ringkøbing
5 år
ham selv
Kaj 2005.jpeg
1931
Født: 11. juni 1931 38 31Hvingel, Hee sogn, Ringkøbing amt
2 år
lillebror
Gunnar Schmidt.jpg
19332016
Født: 27. juni 1933 40 33Hvingel, Hee sogn, Ringkøbing amt
Død: 24. februar 2016Tim (plejehjem)
Familie med Ingrid Kjærsgaard Jensen
ham selv
Kaj 2005.jpeg
1931
Født: 11. juni 1931 38 31Hvingel, Hee sogn, Ringkøbing amt
hustru
Ingrid 2012.jpg
1936
Født: 1. maj 1936 25 27Kraghede, Øster Brønderslev sogn
Ægteskab Ægteskab30. december 1956Østerbrønderslev
4 år
søn
Bjarke 2012.jpg
1961
Født: 27. april 1961 29 24Klokkerholm, Nordjylland, Danmark
3 år
søn
Allan.jpg
19641982
Født: 13. marts 1964 32 27Klokkerholm, Hellevad-Ørum
Død: 4. april 1982Odense Sygehus
4 år
søn
Torben Torben230808.JPG
19682020
Født: 31. maj 1968 36 32Grindsted
Død: 28. marts 2020Vigerslevhus, Valby, København
Note

Opvokset på lille landejendom i Hvingel, Hee, hyrdedreng i Tim sommeren 1943, arbejdede 1945-49 som tjenestekarl ved landbrug, Haslev Højskole 1/2 år, soldat, 11 mdr., Rønde Kursus præliminær- og studentereksamen 1953 og 1956, Århus Seminar ium, lærereksamen 1959, lærer i Klokkerholm 1959-66, på Enggårdskolen, Billund 1966-84, Søndermarkskolen til 1991, pensionist 1991. Slægtsforskning påbegyndt 1983, daglig fornøjelse af have, (høns og duer 1960-2007). Som pensionist økologisk havebrug på 1/2 tdr. lejet jord 1991-2006, og mere slægtsforskning, Af ca. 750 registrerede aner var de fleste bønder , 52 præster, 8 smede, 6 herredsfogeder, 6 degne, 5 møllere, en møllebygger, en kongl. handskemager og 2 snedkere. En kvindelig ane var jordemoder. Slægtshistoriske redegørelser afleveret til en del lokalarkiver og landsarkiver i Vibor g og Åbenrå. Bidrag til flere udgaver af "Egnsbogen" Grindsted / Billund fra 1989, redigeret bøgerne: Sognets Stolthed - Skole i Billund i 100 år (1990), Billund Centret i 25 år (1998) og Billund - der var engang (2003). Indsendt dagbog "Mi t liv år 2000", 100 sider til Ribe amts lokalarkiver. 320806 slægtninge til vore børn har vi registreret 2021. Medlem af VS 1968-70, socialdemokratiet 1970-92. Leder af lokalhistorisk arkiv i Billund fra 1993 til febr. 2004. Redaktør og indlæser af Billund kommunale lydavis fra 1998 til febr. 2004. - Hjemmeside www.sm1.dk med link til stort slægtst ræ og forfatterskab. 1/4 2024: Min selvbiografi på ca. 1000 sider skildrer et langt ,godt liv - ledende og bæredygtigt.

Medie objekt
Medie objekt
Medie objekt
Medie objekt
Medie objekt
Medie objekt
Medie objekt
"45 gode år i Billund" af Kaj Schmidt

http://www.sm1.dk/artikler/45gode.pdf

"Boliger og biler" af Kaj Schmidt

http://www.sm1.dk/artikler/boliger_og_biler_(kaj).pdf

"Min barndom og ungdom i Hee" af Kaj Schmidt

http://www.sm1.dk/artikler/Min_barndom.pdf

"Mit liv i år 2000" af Kaj Schmidt

http://www.sm1.dk/artikler/Mit_2000.pdf

"Gemte Stemmer" af Kaj Schmidt

Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/
Vi er opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af
Sidsel Overgaard <sidselovergaard@gmail.com>
(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)
Manuscript:
Jeg hedder Kaj Schmidt og er født på en lille landejendom i Hvingel skoledistrikt i Hee sogn 11. juni 1931.
Jeg husker ikke meget fra tiden før jeg kom i skole i april 1938 – eneste dreng der begyndte det år sammen med 6 piger.
Den 9. april 1940 havde lærer Jensen fortalt de store om, hvor forfærdeligt, det var, at Danmark var besat af tyskerne, og de stod ved fodboldmålet på legepladsen og sagde, at nu måtte de finde et reb og hænge sig i.
Der gjorde et så stærkt indtryk på mig så jeg har husket det hele livet.
I vinteren 1941 fik jeg lungebetændelse og var meget syg, men som en af de første fik jeg penicillin og blev helbredt, så jeg var rask, da min morfar døde 2. april i Ringkøbing, og man fortalte, at amtslægen på vej nordfra mod viadukten måtte vende og køre en anden vej, da viadukten blev ødelagt af en bombe fra et engelsk fly, og af samme grund måtte ligtoget med min morfar køre en omvej fra Ringkøbing til Rindum kirkegård.
Vi mærkede ellers ikke meget til krigen i de følgende år. Kun en enkelt gang kom et par tyske soldater til mit hjem og bad om flæsk.
Men 27. august 1944 angreb nogle engelske jagerfly et tog nord for Hee station og en kone fra Vedersø, Anne Margrethe Skytte f. Andersen Dahl, fik hovedet skudt af, så det faldt ned i skødet på hendes barnebarn, som sad ved siden af hende.
Samme dag skød en jager på en lastbil på landevejen ved Østergaard, efter den havde advaret med en trusselsflyvning, så folkene – nogle fodboldspille, som ansås for tyske soldater – kunne springe af bilen og komme ned i grøften eller ind på gården, før lastbilen blev udsat for beskydning, og en kugle gik ind i huset og ramte en lagkage ved siden af en af fodboldsspillerne.

Den 5. maj 1945 tjente jeg på en gård og gik på marken og harvede om formiddagen, da jeg så, at flagene blev hejst mange steder, så jeg tænkte, at der nok var sluttet fred. Det fik jeg bekræftet, da jeg kom ind til middag, og min husbond sagde, at han skulle nu også have været med blandt frihedskæmperne.
Senere har jeg fået at vide, at vores lærer Jensen og præstsønnen John Sørensen var blandt frihedskæmperne, ligesom gårdmand Hans Jensen, Bratbjerg, som jeg senere kom til at tjene hos, før jeg 17 år gammel fik et kald til at blive missionær, og derfor tog på højskole i Haslev, blev soldat Vordingborg, læste til præliminær- og studentereksamen i Rønde, gik på seminarium i Aarhus og blev lærer 1959. Først 7 år i Klokkerholm og fra 1966 til 1991 i Billund.
Som pensionist fra 1991 har jeg i 16 år dyrket ½ tdr. land økologisk havebrug på lejet jord i Plougslund og har været leder af Lokalhistorisk arkiv i Billund 1993-2004
Jeg mødte Ingrid på Rønde Kursus og vi blev gift 1956.

Kajs afskedstale til 9.a – 20. juni 1984

Kajs afskedstale til 9.a – 20. juni 1984

At snakke havde I alle lært, før I kom i skole. Nogle af jer havde måske også lært bogstaver og tal, men det er sjældent, at nogen kan læse, før de bliver undervist.

Nu kan I alle læse og skrive, så I kan meddele og modtage tanker og besked.

Vi tænker i ord og sætninger, derfor jo flere ord vi kender des bedre er vi i stand til at tænke og forstå, hvad der bliver sagt af dem, som bruger mange ord.

At læsning giver mulighed for mange rige oplevelser, har nogle af jer i al fald opdaget.

I historie har vi bl.a. set, hvor meget mere besværligt livet har været før i tiden, men de havde ikke al verdens problemer så tæt inde på livet, som vi har.

Aldrig har så mange haft det så godt materielt, som vi har det i vores rige del af verden.

Det ved vi også fra geografi, hvor vi har kunnet lægge mærke til, at mennesker andre steder er anderledes, fordi de har det anderledes.

I biologi har vi vel undret os over mangfoldigheden af livsformer, hvor vi selv indtager den højeste form for intelligens efter vores egen bedømmelse.

Vi har undret os over den ens opbygning fra de mindste atomer til det store solsystem.

Livet er en forundelig række kemiske processer – det er tanker også – og vi ved, hvor pludselig det kan afbrydes og alt er slut.

Derfor lad os bruge det godt, mens vi har det. I ved, at jeg ikke kan lide udtrykket: at slå tiden ihjel, som om vi havde for meget af den.

Vi har haft kristendomsundervisning, og hvad enten vi tror, at Kristus er Guds søn, eller ej, så er vore ideer om godt og ondt, rigtigt og forkert skabt af 1000 års kristen opdragelse.

Vi kan nok i samtidsorientering konstatere, at det ikke er så nemt for mennesker at efterleve de kristne befalinger. Vores tredjedel af verden er i dag et herrefolk, der ikke behandler de underudviklede to tredjedele bedre end herremændene før i tiden behandlede deres svagere stillede medmennesker.

Afstanden i rejsetid er i dag ikke større til andre steder på kloden, end den for få hundrede år siden var fra slottet til de yderste husmænd.

Et gammelt latinsk ordsprog siger: Enhver er sin egen lykkes smed.

Det kan man godt sige gælder for de unge, de rige og de stærke, ja, bare man er én af delene, kan man måske ”smede sin egen lykke”, men er man enten gammel, fattig eller svag, er man meget afhængig af andre, derfor er jeg bange for egoismen, som synes at blomstre op i en tid, hvor flertallet af os her i landet har mere end mindretallet.

Da flertallet var fattigt, kunne folkestyret bruges til at skaffe de mange bedre levevilkår, men nu kniber det med fællesfølelsen, solidariteten.

I næsten alle samfund er det en god leveregel: at være mod andre, som man ønsker de skal være mod én selv. Fra fransk kender jeg en sætning, der lyder: For af forstå hinanden er der ikke noget så godt, som at elske hinanden.

Når vores samarbejde gennem 9 år har været så godt, skyldes det, tror jeg, at vi kan lide hinanden. Vel kan vi gøre ting, som andre ikke synes om, men som Svend Heinild sagde på et møde her på skolen sidste år: Kærlighed er de varme følelser, som man har for et menneske, selv om det gør ting, man ikke bryder sig om.

Med ønsket om fred på jorden, vil jeg slutte med en stor tak for ca. 4060 timer sammen med de fleste af jer gennem 9 år. - Kaj

Kajs familie med fotos og med slægtsnumre i forhold til vore børn

http://www.sm1.dk/artikler/kajs_familie.pdf

"Kajs haver"

http://www.sm1.dk/artikler/Kajs_haver.pdf