Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Kom ud at tjene på landet som 13-årig, men forsøgte så at få en læreplads i Branstrup i Sønderjylland som syerske. Det slog dog fejl på grund af læremesterens maglende vilje/evner til at lære noget fra sig, og mor blev husbestyrerinde fo rskellige steder, bl.a. i Krogager ved Grindsted. Her lærte hun far at kende, som på det tidspunkt var karl i nærheden, og de fik fælles venner. Hun rejste dog i 1939 til Gry i Fakseladeplads. Gry var et pensionat for velhavende pensionister og rentenydere, og her blev mor kokkepige. Forstanderen var gift med en norsk dame, som jeg husker som meget elskværdig. På Gry var der flere beboere, som mor og far blev ved med at have forbindel se med, for også far kom til Gry, hvor han tog de første skridt mod den senere uddannelse som plejer. Blandt dem, de blev ved med at besøg og være på julekort med husker jeg "Lille Marie", som var krøbling på grund af leddegigt, skønthu n ikke var ret gammel. Hun var så sød og smilende, og man skulle ikke tro, at hun har haft det slemt med smerter. Derudover var der en stor dame, som gerne ville kysse os, men som vi helst ikke ville kysse, da hun havde skæg! Far og mor ble v forlovede,mens de begge var på Gry. Mor var meget fingernem, og selv om hun aldrig kom i lære som syerske, så blev hun det dog af gavn. Igennem mange år syede hun til de mest umulige figurer i Dalstrup og omegn. Gamle, forslidte, skæve og pukkelryggede bønderkoner, eller tykk e damer, der skulle måles både for- og bagfra, fordi centimetermålet ikke kunne nå udenom, mødte op hos mor for at få syet efter mål. - Og der blev målt omhyggeligt ud hver gang. Mor havde en lille sort bog, og her blev det noteret ned: Ry gmål, brystmål, rygvidde, brystvidde - foroven og forneden, taljemål, hoftemål og længde. Og så ærmelængde og eventuelt overvidde, især hvis det var kraftige arme, der skulle indeni. Når mor skulle lægge mønster på, måtte vi ikke forstyrre hende. Hun var altid hunderæd for at klippe forkert. Når det så var overstået, så kunne der snakkes igen. Hendes symaskine var den gamle Husquarna håndmaskine. En kop kaffe sto d tit ved siden af - men ellers blev der drejet flittigt rundt på hjulet. Men først skulle det hele ries sammen til første prøvning. Derefter blev delene syet sammen - overdel - nederdel og ærme. Disse dele blev igen riet sammen og prøve t på. Eventuelle tilretninger blev markeret med knappenåle eller ritråde, og så kunne hele herligheden sys færdig. Som regel skulle der to prøvninger til - men det kunne ske, at en tredie gang var nødvendig, hvis der var meget at rette - f. eks. ved ærmerne, kraven eller halsudsnit. Intet blev overladt til tilfældighederne. - Somme tider kom damerne med knapt udmålt stof. Det var mor en pestilens, hvis der var sparet en halv meter, for så måtte hun hekse, som hun sagde. Det lykkedes nu som regel, men der måtte også hovedbrud til og måske en ekstra søm for at få tingene til at nå sammen.- ovenstående skrevet af datteren Jytte.