Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Cand. phil. 1891, tog Eksamen som Forstkandidat 1896, er nu ansat ved en Sukkerfabrik i Rogadjampi paa Java, - ugift.på tidspunktet for Elvius bog. Dr. Johan Wøllers tale i Krematoriet på Mariebjerg 22. November 1941. Som en af de ældste af Gustav Hoff-Hansens Venner fra det store Tropiske Land, hvor han levet og arbejdet i saa mange Aar , vil jeg gerne bringe ham en sidste Hilsen og Tak , og jeg tror at kunne sige paa Manges Vegne, for han havde faa elle r ingen Fjender. Jeg lærte ham at kende som en Elsker og Dyrker af Planter og Blomster og af alt , som gror stille og frodigt, som en , der holdt af Stilheden og alt , som ikke trængte sig frem ,ikke stiller sig tilskue , ikke stiller Krav , af det so m er ægte tilbunds. Ikke giver sig ud for noget andet. Derfor holdt han ogsaa af de stilfærdige brune Mennesker , som arbejdede under ham, troede ham , og de forstod med sikkert Instinkt hans Karakters Finhed og Redelighed. De vidste , at paa ham kunde de lide . Og i vor , hans Venners Erindrin g , vil han ogsaa først og fremmest staa med dette Præg og med langt klarere og skarpere Træk end mangen anden , som var mere fremtrædende ud ad til. Hans Væsens Profil staar ridset for os som en smuk ciceleret Medalje , der undertide n gør et varigere og dybere Indtryk end mangen Buste eller Statue . Han levet sit Virksomme Liv i det fremmede , indtil Sygdom og Skuffelse, som han ikke undgik ,tvang ham hjem . Men netop de Egenskaber som var hans Væsens inderste , er jo ægt e dansk, maaske nogle af Danskhedens mest typiske .Derfor bevarede han saa selvfølgelig sin Danskhed ren og ubesmittet trods de lange Udlændighedsaar . Derfor gik let og naturlig igen ind i den danske Tilværelse . Danmarks Natur og det dansk e sind modtog ham som dens ægte Elsker og hjemvendte Søn. Vor dybe og varme (Interesse ) Medfølelse gaar nu til hans Hustru , til hende , som nu er alene i en stormfuld og ond Tid . Hun, som trofast fulgte ham til det store , fremmede Land , til ensomme og fjerne Egne , og som senere vaagede over ha m og var alt for ham , da Alderen og Sygdommen begyndte at mærke ham . Hun var hans Stjerne. Han har nu fundet Fred og Forløsning fra en Tid , der var hans Sind imod , saa fremmed , ja uforstaaelig . Og vi , der var hans Venner , vil ære og frede om hans Minde til vor egen sidste dag.