Niels Rix - den første sognefoged i Øster Brønderslev

af Ingrid Schmidt

Min tiptipoldefar Niels Andersen Rix døde den 8. juli 1824, og ved hans død står der: Niels Andersen (Rix), husbeboer i Øster Brønderslev og tillige lægdsmand og sognefoged. Det første havde han været i 40 år og det sidste i 33 år.

Han blev altså sognefoged i 1791 da Christian den 7. udstedte en forordning om, at der alle vegne i Danmark skulle beskikkes duelige mænd af bondestanden til at være sognefogeder. I nogle sogne havde der været sognefogeder meget før, men nok ikke i Øster Brønderslev.

Videre hedder det, at det var amtmændene, der skulle beskikke sognefogederne og ”dertil bør altid vælges en af de skikkeligste, redeligste og mest kyndige mænd blandt sognets almue.”

Desuden, at lægdsmandens embede kunne forenes med sognefogedens, hvor det fandtes passende og tjenligt.

I forordningen beskrives så sognefogedens pligter, som er meget omfattende. Her har jeg lavet et kort sammendrag:

Sognefogeden skulle:

1.      Udføre øvrighedens befalinger.

2.      Holde øje med god orden i sit sogn.

3.      Advare og formane hvis nogen forseer sig ved ulovlig krohold, krogang, drik og slagsmål. Hvis forseelsen gentages skal sognefogeden melde det til Retten.

4.      Hæfte (arrestere), hvis nogen gribes i forbrydelser af grovere art, såsom drab, tyveri eller deslige, og melde sådant for stedets herredsfoged eller birkedommer.

5.      Hæfte fremmede omløbere (tiggere).

6.      Holde øje med, om der viser sig tegn til opløb i almuen og prøve at afværge dette.

7.      Inddrive bøder.

8.      Sørge for at  øvrighedens bud bringes videre til andre landsbyer og sogne.

9.      Vise sagtmodighed og beskedenhed imod almuen i embedsførelsen.

Til gengæld skulle så sognets beboere med velvilje modtage advarsler fra sognefogeden og være denne behjælpelig i alt, hvad der hører til fremme af orden og rolighed. Sognefogeder skulle være fritagne for kongerejser, for indkvarteringer, for arbejde ved veje, kirker og deslige, som kan henregnes til det offentlige, og de skulle være befriede for at svare delinqvent – omkostningspenge (delinqvent = arresteret forbryder) og bropenge. For hver udpantning de foretog skulle de have 12 skilling i salær.

Jeg har på Landsarkivet i Viborg studeret forskellige arkivalier for at danne mig et indtryk af sognefoged Niels Rixes arbejde.

I en politiprotokol fra Børglum – Jerslev Herred 1806-1813 ses hans navn i hvert fald tre steder, og deri beskrives noget af det arbejde, sognefogeden havde:

I 1806 var han tilkaldt til Burholt for at være bisidder ved et forhør i anledning af, at der var fundet et dødt barn.

Tjenestepigen Anne Jensdatter blev forhørt og tilstod, det var hende, der havde født barnet, der var død ved fødselen. Kirurg Næsted havde undersøgt barnet og bekræftede, at det var sandsynligt, at barnet var dødfødt. Det var født alt for tidligt. Anne havde ingen fortalt om fødselen og vilde have bragt barnet til kirkegården, sagde hun, når hun var i stand til at stå op igen, men fortrød og ville først fortælle det til sin husbond og madmoder, men fik det af ”undseelse” ikke gjort, før barnet blev fundet dér, hvor hun havde lagt det, nemlig i vævestuen under en dragkiste. Forhørsdommeren mente, hun skulle arresteres og føres til Sæby.  Næsted sagde, hun var for svag til at føres nogen steder, og da Proprietær Winde, Burholt indestod for, at han ville tage sig af hende, indtil hun kunne føres til Sæby, om det blev nødvendigt, blev sagen afgjort på den måde. Politiprotokolen fortæller ikke om hun blev straffet, måske skete der ikke mere, da proprietær Winde under forhøret sagde ” Hun var ellers en skikkelig, troe og sædelig Pige, men noget enfoldig og var det derfor meget muligt, hun havde troet, at der ei var noget ulovligt i det, hun havde gjort”

I 1809 afholdtes der forhør i sognefoged Niels Rixes hus i anledning af Postrytterens forsinkelse. 4 gange i februar måned 1809 havde  postrytteren, der trods navnet i disse tilfælde var kørende, overnattet i Øster Brønderslev sogn. Posten kørte eller red mellem Nørresundby og Hjørring, og det skulle gøres på én dag. Da Posten den 7. februar var på vej fra Hjørring til Nørresundby og ikke selv på grund af dårligt vejr kunne finde vej opsøgte han sognefogeden i Øster Brønderslev, selv om det ikke lå på vejen til Nørresundby, fordi sognefogeden kunne udpege vejvisere, og han havde også udpeget to den 7. februar. Den ene var på forhørsdagen soldat ved regimentet i Aarhus, men den anden vidnede og fortalte, at de to var udpegede af Sognefoged Rix som vejvisere. De var faret vild, og måtte til sidst opgive og havde fundet frem til ”den udflyttede Kongesgaard”, hvor de alle tre havde overnattet. Niels Rix blev afhørt og fortalte at ”vejret var tyk og tåget og jorden belagt med sne. Vejen var samme dag blevet opkastet, men var tilføgen igen.” Han sagde også, at posten ikke uden livsfare havde kunnet fortsætte denne aften.

Den 16. februar havde postrytteren overnattet i Nygaard og den 20. og den 23. samme måned i Hvilshøjgaard. Ejerne af disse to gårde bevidnede ligesom Niels Rix, at det havde været livsfarligt for posten at fortsætte rejsen om natten. Disse dage var der blevet tøbrud, og der var meget vand, og broerne farlige at passere.

Hvorvidt disse vanskeligheder for posten er årsag til den næste hændelse, jeg har fundet, hvor Niels Rix er med, ved jeg ikke, men jeg finder det sandsynligt, at der er en sammenhæng. Den 9. oktober 1809 indfandt herredsfogeden sig nemlig på Hvilshøjgaard for at: ”at oprette en Mellemstation i Hvilshøj Bye paa Landevejen imellem Hjøring og Nørre-Sundbye, som det dertil beqvemeste Sted formedelst Beliggenhed saagot ved Landevejen som omtrent midtvejs mellem bemeldte Stationer, da derfra er fire Mil til Hjøring og tre Mil til Nørre-Sundbye.  Herredsfogden tilkiendegav, at de som indtraadte i et Vognmandslaug for at befordre paa denne Station foruden at erholde samme Fordele som Borgere i  Kiøbstederne, tillige kunde erholde mulig Færdsel for Konge- eller offentlige Reiser”

Her var tilsagt til at møde 12 gårdmænd fra Hvilshøj. Niels Rix var der i stedet for en af gårdmændene, som ikke kunne være til stede. De indvilgede alle i at stille en vogn til rådighed til transport, hvis de kunne få en karl fritaget for krigstjeneste.

Jeg finder også, at Niels Rix har været til stede ved skifterne, som det ses her ved begyndelsen til et skifte fra Herregården Vraas Skifteprotokol:

Anno 1797 den 2. September som rette 30.te dagen efter afgangne Kirsten Nielsdatter, Christen Jensens Hustrue på Kraghede, var mødt paa den høje Skifteforvalter højvelbaarne Frue Grevinde D. Holck til Wraae paa hendes vegne forvalter Jens Thøgersen for bemeldte Wraae, i Stervbostedet med tvende Vitterligheds- og Vurderingsmand nemlig: Sognefoged Niels Rix, Østerbrønderslev og Hans Laursen fra Wester Gjerndrup for at følge og foretage en lovlig Skifteforretning til Skifte og Delings afgørelse mellem den afdødes Arving, som er en søn Jens Christensen 11 Aar og hjemme, og hendes efterlevende Mand Christen Jensen.

Niels Andersen Rix, der var født 1752 overtog fæste af den halve Kongsgård i Øster Brønderslev efter sin far Anders Sørensen Rix i 1776. Anders havde også overtaget den efter sin far, der hed Søren Andersen Rix. Gården ejedes af Kornumgaard og blev ved udskiftningen sidst i 1800tallet flyttet ud. En bror Lars Andersen Rix overtog den omkring 1801. Niels Rix boede da ifølge Folketællingen i 1801 sammen med sin kone Bendict Jensdatter i et jordløst hus i Øster Brønderslev, måske stuehuset til gamle Kongsgaard, og han ejede ved sin død intet. At være sognefoged var ikke noget, man blev velhavende af..

Niels Rix fik 4 døtre og 4 sønner. Kun én søn blev boende i Øster Brønderslev og kaldtes Rix, Anders Nielsens Rix, én søn flyttede til Køge, hvor han blev købmand og kom til at hedde Jens Chr. Brønderslev, en anden flyttede til Læsø, kaldtes dér Lars Brønderslev, flyttede derefter til Ajstrup, hvor han blev kaldt Lars Læsø. Hos ham døde moderen Bendict som fattiglem i 1831. Den fjerde søn, min tipoldefar Christen Nielsen flyttede til Sønderholm, giftede sig dér og fik 8 børn. Denne gren af familien brugte ikke navnet Rix. Et af børnene var min oldefar Christen Christiansen, der købte Kjærsgaard på Øster Brønderslev mark i 1866 og samme år giftede sig med Jensine Pedersdatter fra Søndergaard og fik to børn Antomine og min morfar Kristian Christiansen, som i 1905 købte navnet Kjærsgaard efter gården, som han boede på sammen med sine forældre, indtil de døde. Her på Kjærsgaard blev min mor født i 1908 som den yngste af fem piger. Da jeg startede min slægtsforskning først i 1980erne havde jeg ingen anelse om, at navnet Rix fandtes i slægten, og at min tiptipoldefar havde været den første sognefoged i Øster Brønderslev. Navnet Rix overlevede enkelte steder, så jeg har fået kontakt med  fjerne slægtninge, der hedder Rix. De fleste stammer fra Anders Nielsen Rix. Hans børn og børnebørn er ikke døbt Rix. Navnet er blevet brugt som et tilnavn og først efter navneloven i 1905 har en lille del af efterslægten fået navnet.

af Ingrid Schmidt

Min tiptipoldefar Niels Andersen Rix døde den 8. juli 1824, og ved hans død står der: Niels Andersen (Rix), husbeboer i Øster Brønderslev og tillige lægdsmand og sognefoged. Det første havde han været i 40 år og det sidste i 33 år.

Han blev altså sognefoged i 1791 da Christian den 7. udstedte en forordning om, at der alle vegne i Danmark skulle beskikkes duelige mænd af bondestanden til at være sognefogeder. I nogle sogne havde der været sognefogeder meget før, men nok ikke i Øster Brønderslev.

Videre hedder det, at det var amtmændene, der skulle beskikke sognefogederne og ”dertil bør altid vælges en af de skikkeligste, redeligste og mest kyndige mænd blandt sognets almue.”

Desuden, at lægdsmandens embede kunne forenes med sognefogedens, hvor det fandtes passende og tjenligt.

I forordningen beskrives så sognefogedens pligter, som er meget omfattende. Her har jeg lavet et kort sammendrag:

Sognefogeden skulle:

1.      Udføre øvrighedens befalinger.

2.      Holde øje med god orden i sit sogn.

3.      Advare og formane hvis nogen forseer sig ved ulovlig krohold, krogang, drik og slagsmål. Hvis forseelsen gentages skal sognefogeden melde det til Retten.

4.      Hæfte (arrestere), hvis nogen gribes i forbrydelser af grovere art, såsom drab, tyveri eller deslige, og melde sådant for stedets herredsfoged eller birkedommer.

5.      Hæfte fremmede omløbere (tiggere).

6.      Holde øje med, om der viser sig tegn til opløb i almuen og prøve at afværge dette.

7.      Inddrive bøder.

8.      Sørge for at  øvrighedens bud bringes videre til andre landsbyer og sogne.

9.      Vise sagtmodighed og beskedenhed imod almuen i embedsførelsen.

Til gengæld skulle så sognets beboere med velvilje modtage advarsler fra sognefogeden og være denne behjælpelig i alt, hvad der hører til fremme af orden og rolighed. Sognefogeder skulle være fritagne for kongerejser, for indkvarteringer, for arbejde ved veje, kirker og deslige, som kan henregnes til det offentlige, og de skulle være befriede for at svare delinqvent – omkostningspenge (delinqvent = arresteret forbryder) og bropenge. For hver udpantning de foretog skulle de have 12 skilling i salær.

Jeg har på Landsarkivet i Viborg studeret forskellige arkivalier for at danne mig et indtryk af sognefoged Niels Rixes arbejde.

I en politiprotokol fra Børglum – Jerslev Herred 1806-1813 ses hans navn i hvert fald tre steder, og deri beskrives noget af det arbejde, sognefogeden havde:

I 1806 var han tilkaldt til Burholt for at være bisidder ved et forhør i anledning af, at der var fundet et dødt barn.

Tjenestepigen Anne Jensdatter blev forhørt og tilstod, det var hende, der havde født barnet, der var død ved fødselen. Kirurg Næsted havde undersøgt barnet og bekræftede, at det var sandsynligt, at barnet var dødfødt. Det var født alt for tidligt. Anne havde ingen fortalt om fødselen og vilde have bragt barnet til kirkegården, sagde hun, når hun var i stand til at stå op igen, men fortrød og ville først fortælle det til sin husbond og madmoder, men fik det af ”undseelse” ikke gjort, før barnet blev fundet dér, hvor hun havde lagt det, nemlig i vævestuen under en dragkiste. Forhørsdommeren mente, hun skulle arresteres og føres til Sæby.  Næsted sagde, hun var for svag til at føres nogen steder, og da Proprietær Winde, Burholt indestod for, at han ville tage sig af hende, indtil hun kunne føres til Sæby, om det blev nødvendigt, blev sagen afgjort på den måde. Politiprotokolen fortæller ikke om hun blev straffet, måske skete der ikke mere, da proprietær Winde under forhøret sagde ” Hun var ellers en skikkelig, troe og sædelig Pige, men noget enfoldig og var det derfor meget muligt, hun havde troet, at der ei var noget ulovligt i det, hun havde gjort”

I 1809 afholdtes der forhør i sognefoged Niels Rixes hus i anledning af Postrytterens forsinkelse. 4 gange i februar måned 1809 havde  postrytteren, der trods navnet i disse tilfælde var kørende, overnattet i Øster Brønderslev sogn. Posten kørte eller red mellem Nørresundby og Hjørring, og det skulle gøres på én dag. Da Posten den 7. februar var på vej fra Hjørring til Nørresundby og ikke selv på grund af dårligt vejr kunne finde vej opsøgte han sognefogeden i Øster Brønderslev, selv om det ikke lå på vejen til Nørresundby, fordi sognefogeden kunne udpege vejvisere, og han havde også udpeget to den 7. februar. Den ene var på forhørsdagen soldat ved regimentet i Aarhus, men den anden vidnede og fortalte, at de to var udpegede af Sognefoged Rix som vejvisere. De var faret vild, og måtte til sidst opgive og havde fundet frem til ”den udflyttede Kongesgaard”, hvor de alle tre havde overnattet. Niels Rix blev afhørt og fortalte at ”vejret var tyk og tåget og jorden belagt med sne. Vejen var samme dag blevet opkastet, men var tilføgen igen.” Han sagde også, at posten ikke uden livsfare havde kunnet fortsætte denne aften.

Den 16. februar havde postrytteren overnattet i Nygaard og den 20. og den 23. samme måned i Hvilshøjgaard. Ejerne af disse to gårde bevidnede ligesom Niels Rix, at det havde været livsfarligt for posten at fortsætte rejsen om natten. Disse dage var der blevet tøbrud, og der var meget vand, og broerne farlige at passere.

Hvorvidt disse vanskeligheder for posten er årsag til den næste hændelse, jeg har fundet, hvor Niels Rix er med, ved jeg ikke, men jeg finder det sandsynligt, at der er en sammenhæng. Den 9. oktober 1809 indfandt herredsfogeden sig nemlig på Hvilshøjgaard for at: ”at oprette en Mellemstation i Hvilshøj Bye paa Landevejen imellem Hjøring og Nørre-Sundbye, som det dertil beqvemeste Sted formedelst Beliggenhed saagot ved Landevejen som omtrent midtvejs mellem bemeldte Stationer, da derfra er fire Mil til Hjøring og tre Mil til Nørre-Sundbye.  Herredsfogden tilkiendegav, at de som indtraadte i et Vognmandslaug for at befordre paa denne Station foruden at erholde samme Fordele som Borgere i  Kiøbstederne, tillige kunde erholde mulig Færdsel for Konge- eller offentlige Reiser”

Her var tilsagt til at møde 12 gårdmænd fra Hvilshøj. Niels Rix var der i stedet for en af gårdmændene, som ikke kunne være til stede. De indvilgede alle i at stille en vogn til rådighed til transport, hvis de kunne få en karl fritaget for krigstjeneste.

Jeg finder også, at Niels Rix har været til stede ved skifterne, som det ses her ved begyndelsen til et skifte fra Herregården Vraas Skifteprotokol:

Anno 1797 den 2. September som rette 30.te dagen efter afgangne Kirsten Nielsdatter, Christen Jensens Hustrue på Kraghede, var mødt paa den høje Skifteforvalter højvelbaarne Frue Grevinde D. Holck til Wraae paa hendes vegne forvalter Jens Thøgersen for bemeldte Wraae, i Stervbostedet med tvende Vitterligheds- og Vurderingsmand nemlig: Sognefoged Niels Rix, Østerbrønderslev og Hans Laursen fra Wester Gjerndrup for at følge og foretage en lovlig Skifteforretning til Skifte og Delings afgørelse mellem den afdødes Arving, som er en søn Jens Christensen 11 Aar og hjemme, og hendes efterlevende Mand Christen Jensen.

Niels Andersen Rix, der var født 1752 overtog fæste af den halve Kongsgård i Øster Brønderslev efter sin far Anders Sørensen Rix i 1776. Anders havde også overtaget den efter sin far, der hed Søren Andersen Rix. Gården ejedes af Kornumgaard og blev ved udskiftningen sidst i 1800tallet flyttet ud. En bror Lars Andersen Rix overtog den omkring 1801. Niels Rix boede da ifølge Folketællingen i 1801 sammen med sin kone Bendict Jensdatter i et jordløst hus i Øster Brønderslev, måske stuehuset til gamle Kongsgaard, og han ejede ved sin død intet. At være sognefoged var ikke noget, man blev velhavende af..

Niels Rix fik 4 døtre og 4 sønner. Kun én søn blev boende i Øster Brønderslev og kaldtes Rix, Anders Nielsens Rix, én søn flyttede til Køge, hvor han blev købmand og kom til at hedde Jens Chr. Brønderslev, en anden flyttede til Læsø, kaldtes dér Lars Brønderslev, flyttede derefter til Ajstrup, hvor han blev kaldt Lars Læsø. Hos ham døde moderen Bendict som fattiglem i 1831. Den fjerde søn, min tipoldefar Christen Nielsen flyttede til Sønderholm, giftede sig dér og fik 8 børn. Denne gren af familien brugte ikke navnet Rix. Et af børnene var min oldefar Christen Christiansen, der købte Kjærsgaard på Øster Brønderslev mark i 1866 og samme år giftede sig med Jensine Pedersdatter fra Søndergaard og fik to børn Antomine og min morfar Kristian Christiansen, som i 1905 købte navnet Kjærsgaard efter gården, som han boede på sammen med sine forældre, indtil de døde. Her på Kjærsgaard blev min mor født i 1908 som den yngste af fem piger. Da jeg startede min slægtsforskning først i 1980erne havde jeg ingen anelse om, at navnet Rix fandtes i slægten, og at min tiptipoldefar havde været den første sognefoged i Øster Brønderslev. Navnet Rix overlevede enkelte steder, så jeg har fået kontakt med  fjerne slægtninge, der hedder Rix. De fleste stammer fra Anders Nielsen Rix. Hans børn og børnebørn er ikke døbt Rix. Navnet er blevet brugt som et tilnavn og først efter navneloven i 1905 har en lille del af efterslægten fået navnet.

Bilag til 112 Niels Andersen Rix

 og 224, 225

nr 4 Januar 1776 24 Stilling

Jeg Hellene Winde Salig Jess Dytskous Efterleverske paa Kornumgaard giør vitterligt, at ieg ifølge af bemelte min Salig Mands for 2 Aar siden oprettede Fæste Accordt med (112) Niels Andersen Rix af Øster Brønderslef om at nyde sin Salig Fader (224) Anders Sørensen Rixes sted i Fæste samme Steds, som hans Moder Enken (225) Maren Nielsdatter formedelst Alderdom og Skrøbelighed til ham godvillig havede opladt, hermed henstæder og bortfæster til bemeldte Niels Andersen Rix ovenmelte hans Salig Fader Anders Sørensen Rixes Stæd i Øster Brønderslev Sogn og Bye, der i Nye Matricel stæd staaer for Hartkorn 4 tdr.l skp 2 f 1 alb hvilket stæd med sit rette tilleggende i Mark og Bye, bemelte Niels Andersen sin Livs Tiid i Fæste maae have, nyde, bruuge og beholde, liigesom hans Fader det nydt, bruugt og havt haver, paa efterskrevne Vilkaar:

1. Til rette Forfalds Tiider betaler alle Kongelige Contributioner, som nu ere eller herefter allernaadigste paabudne vorder saavel af føranmeldte Skatter Hartkorn som ellers.

2. at hvert aars Mortensdag svarer Landgilde efter Iorde-Bogen 6 Rd.4 m, samt forretter aarlig 2de rejser til Sundbye eller lige lang Vei, naaer hand derom telsiiges. Saa nægter hand og ikke heller sin Hosbonde en Skov Reise aarlig efter Træe, om saadant forlanges og ved forefaldende de stæder paa Kornumgaards  gods forretter hand Hoveri tilligemed øvrige Kornumgaards Bønder, men for ald anden slags Hoveri skal hand være befriet.

3. Stedets Bygninger og Besætning haver hand at holde i lovforsvarlig Stand, saa det alletiider kand staae for et fuldt Syn, Intet af dette tilliggende Jord bortlaanes, lejes, til Sk-pligt bruuger eller bruuge lader, men samme forsvarlig giøder og dyrker.

4. Ovenmeldte hans gamle Moder Maren Nielsdatter forsyner  hand hendes Livs Tiid med Ophold af alt fornødent, saagot som hand det selv nyde men i Fald hund i Tiiden ikke skulde finde sig tient med sin Ophold hos Fæsteren, forskaffer hand hende upaaklagelig Huusverelse for sig selv, og Aarlig til Ophold 2 tønder Ruug, een tønde Biug, samt Mælkning af een af Stedets Kiør bestandig, saa at naaer een opstøtter med Melken, da at anvendes en anden i Steden som malker, paa det hund ej desformeedelst skal lide mangel, og aarlig til Ilding 10 Læs Sandtørve. Og naaer hund ved Døden afgaaer besørger Fæsteren hende en Kristsømmelig Iordefærd. Det samme er og om hund Fæsteren overlever og Stædet kommer i andre Fæsteres Hænder, da Hosbonden hende ovenmeldte Ophold paa Stedet. ---I Øvrigt holder hand sig Kongelig-Maijestæs ellernaaddigst Lov og forordninger allerunderdanigst efter rættelig, samt er sin Hosbonde og Udsendte tilbørlig hørig, som en rætskaffen Fæstere alt under dette Fæstes Fortabelse op viidere Lovens Tvang. Den ved Fæsteaccordten udlovede Indfæstning er til ovenmelte min Salig Mand betalt. – Dette til Bekræftelse under min Haand og Seil –

Kornumgaard den 14. Augusty 1776 – Helleene Vinde 

                                                                                           Salig Dytskous enke

Originalen hvormed dette er rigtig Conform haver ieg

 mig at Efterleve Niels Andersen.