"Den omkringflyttende tipoldemor, Maren Christensdatter" ved Kaj Schmidt
Den omkringflyttende tipoldemor, Maren Christensdatter
og flere generationer Maren.
Mens næsten alle mine forfædre og –mødre blev boende i det sogn, hvor de var født, hentede eventuelt en ægtefælle i nabosognet eller blev selv bortgiftet til et nabosogn, så er den ane, som har nr. 93 og hedder Maren Christensdatter bemærkelsesværdig ved at bo adskillige steder i Jylland.
Hun blev født i ca. 1760 i Bække sogn ifl. FT 1845, men det har ikke været muligt at finde hendes dåb der, da den eneste Maren Christensdatter, som findes ifl. oplysninger ved en søsters skifte bor i Sønderjylland.
Det første sted vi træffer Maren er et godt stykke nord på i Jylland, hvor hun et eller andet sted har truffet Jeremias Hansen (ane nr. 92) fra Ølstrup. Han blev konfirmeret der i 1769, hans mor var død 5 år tidligere, 1764, og nævnes som Hans Bjergs hustru, men hendes navn, Helvig er fundet i communicantlisten 1757.
Jeremias og Maren var i 1787 endnu ikke kommet til Vinding i nærheden af Holstebro og en søgning på Jeremias Hansen i hele Ringkøbing amt, giver intet resultat, mens der er mange Maren Christensdatter, som kunne passe.
I Vinding fik Jeremias og Maren to sønner, Hans 1791 i Aggerfeldt og Christen 1797 i Svendstrup. Hans bliver senere kaldet Hans Henrik, som sin farfar, skønt han kun er døbt Hans. Præsten indfører forældrene bare som Jeremias og Maren i henholdsvis Aggerfeldt og Svendstrup. Ved folketælling 1801 findes de som præstegårdsforpagter i Vorgod og har også 2 døtre, Ane Marie og Ane. Den første døbt i Vinding 1794 og indført som An Ma.
Ifl. blade af Nr. Omme sogns historie nr. 10 side 258 købte Jeremias Hansen 20/6 1806 Overgaard i Nr. Omme og datteren Ane Marie konfirmeres 1810 i Nr. Omme, Hans Jeremiasen blev i 1811 indført som fader til et uægte barn, Maren, født af Ane Margrethe Jørgensdatter i Halkjær.
Fra 1815-18 boede familien i Hee, Matr.nr.11 ifl. Kr. Susgaard ”Hee sogn side 488 og da byttede Jeremias gård med Hans Jensen fra Refstrup i Sdr.Lem, Hans Jensen bliver i Hee kaldt Hans Jensen Refstrup, mens Jeremias i Lem kommer til at hedder Jeremias Refstrup. I ”Lem Sogn” af Alfred Kaae omtales familien side 324. Garden her overgik til svigersønnen, Annes mand Niels Madsen, som boede i Refstrup, da deres søn Jeremias Nielsen blev døbt 1827.
Maren og Jeremias søn Hans havde 1829-30 gården Mogensgaard i Ø. Lem og byttede så til matrnr. 61 i Bækbo i Sdr. Lem. Den anden søn Christen bosatte sig i Siersbæk i Hee, hvor han med sin hustru Elisabeth Gjødesdatter fik 6 børn og blev skilt, inden konen døde og der blev holdt skifte 1850.
Hans Jeremiasen (ane nr. 46) blev gift med Maren Kjeldsdatter (ane nr. 47) fra Astrup i Velling sogn, og ved deres børns dåb ses som faddere bl.a. Anne Jeremiasdatter og Niels Madsen, som 1833 flyttede til Borris og havde Annes mor, den da 70årige Maren Christensdatter med sig.
Hun bliver en gammel dame, inden hun dør 1848, 87 år, hvilket er heldig, for så kan man i folketællingen 1845 læse, hvor hun er født, nemlig i Bække Sogn. Men desværre kan hendes dåb ikke findes der. At Anne er født i Vorgod ses også FT 1845. Hun havde i 1836 mistet sin mand, der kun blev 44 år, og samme år blev hun gift med Niels Jensen, som havde tilnavnet Haar ved vielsen, men senere tilnavnet Huus. Stedsønnen Jeremias Nielsen fik en udstykning fra gården ifl. ”Borris sogn og dets beboere 1688-1988” af Chr. Lundsgaard s. 264-65.
Maren er et hyppigt navn i denne familie. Hans og Maren kalder deres anden datter Maren f. 1827 efter farmoderen – den første kom til at hedde Anne efter sin mormor, Anne Andersdatter. Der er det mærkeligt, at Maren Kjeldsdatters dåb ikke findes indført, i Velling kirkebog, men hun bliver konfirmeret sammen med sin 2 år yngre søster i 1805. I Jens Noes bog ”Velling sogn ved Ringkøbing Fjord", hvor han har en redegørelse for bl.a. familierne i Astrup er hun heller ikke med blandt Kjeld Nielsen børn. Heller ikke hendes yngste bror Anders f. 1796 synes indført i kirkebogen.
Maren Hansdatter (ane nr. 23) bliver 21.okt. 1855 gift med Peder Christensen (ane nr. 22), der var fra Lybek i Hee sogn, men tjente i Bækbo. De overtog samme år hendes fars gård og fik først 12 år sanere deres eneste barn, min mormor Maren Christensen (ane nr. 11) f. 1867. I 1871 solgte Peder og Maren gården i Bækbo, og flyttede til Røgind Kro, som de havde en tid ifl. min morbror Peders udmærkede skildring. I ”No sogn" af Kr. Susgaard nævnes side 370, at Peder Christensen 1886 mageskiftede sig til kroen, men straks efter bortmageskiftede til Anders Iversen.
I 1890 bor de i Sønderby, Ny Sogn, Holmsland, og året efter dør Peder, 65 år gl.
Derefter blev gården solgt, hvilket de fortrød, da Maren Christensen havde mødt min morfar, Knud Nielsen (ane nr. 10), og de 5 år senere skulle til at købe gård. Min mormors lykke blev kort, som morbror Peder også har fortalt. Maren Hansen, som hun nu hed, boede hos sin datter, da denne døde, og blev boende hos sin svigersøn i Rindum til sin død 16.aug.1907.
Nu skulle morfar så have sig en husbestyrerinde, eller måske havde han det allerede. Peder fortæller, at da han gik til No for at spørge hos Christen Nielsen i Femhøj, om han kunne fæste datteren Lise, fik han først nej, men han blev da budt indenfor til lidt mad, og under måltidet blev det alligevel aftalt at Lise kunne komme og passe hans hus, hvilket hun fra 6. dec.1907 gjorde som hans 2. kone.
(Det er nok en misforståelse, at Christen Nielsen skulle bo i Femhøj, for det er hans tilnavn fra dåben, mens han senere blev kaldt Christen Glistrup efter det sted, hvor han havde boet i Sdr. Nissum.)
Hun hed Elise Laurine, men vi kaldte hende bedstemor eller bedste Lise, og hun blev for mig den eneste bedstemor, jeg har kendt. Det var hyggeligt at putte sig hos hende, når hun og bedstefar undertiden overnattede i den lille stue hos os, efter at de var kommet med rutebilen til Hvingel, og vi havde hentet dem i hestevogn ved købmanden, hvor rutebilen holdt. Så sad bedstemor bag i den stive vogn. Hun havde nemlig dårlige ben og gik kun med besvær, kunne slet ikke klatre op i en arbejdsvogn, men stod op på en skammel og satte sig baglæns op i vognen.
En gang, de besøgte os i julen, gav morfar mig et lille luftgevær, som kunne skyde med en prop, der sad i en snor, så den var ikke særlig langtrækkende, men alligevel syntes min mor ikke om dette skydevåben.
Da jeg havde fået morbror Peders skildringer i efteråret 1987, fik jeg af Maja og Stinne også oplysning om nogle af deres fætre og kusiner og skrev til 3, men fik kun svar fra Svend Sig i Højmark ved Lem. Ham besøgte jeg et par gange i den følgende tid og fik et indtryk af, hvordan det havde været for ham at være tjenestekarl hos min morfar, der efter Svends udsagn ikke kunne tåle ret hårdt arbejde, da han havde haft mavesår og var blevet opereret i København, hvilket Peder også har fortalt om.
Svend fortalte også at Knud og Lise solgte gården i 1936 til konsulent Skaregård fra Rindum, hvor de til gengæld købte en villa, som han vist havde haft. I villaen besøgte vi dem af og til, når vi sammen med mor cyklede derud og til Ringkøbing, hvor moster Maja boede. Hos hende kom Lise senere til at bo. Ovenpå i villaen boede Lises søster Margrethe Aarup, som var enke efter Anders Aarup, der døde på samme tid, som min ældste fætter på mors side blev født, så han blev opkaldt og hedder Anders Aarup Hansen, søn af Maja og Karl Johannes Hansen.
Margrethe havde gigtkrogede hænder og røde, rindende øjne, hvilket nok virkede lidt frastødende på os børn, men hun var en rar og mild dame, hvorimod bedstemor var den noget bestemte type, der nok viste, hvad hun ville. Fætter Knud har således fortalt, at han undertiden bragte hende dueunger til slagt, men de skulle være lige fra reden, ellers ville hun ikke have dem. Der er små enkeltheder, man kan huske fra den tid, f.eks. at de i villaens kælder havde en spand med æg hengemt i vandglas.
Om bedstefars, Knud Sigs, sidste tid husker jeg, at det var under krigen, han døde 2.april 1941. Jeg havde selv været temmelig syg af lungebetændelse og havde fået penicillin, som var helt nyt dengang. Jeg husker mors forgrædte ansigt og mit forsøg på at trøste hende. Begravelsen på Rindum kirkegård foregik også med besvær, da viadukten var beskadiget af bombeangreb, så man måtte køre en omvej.
Lise boede så hos sin datter og svigersøn på Dyekjærsvej 7 i Ringkøbing, og hvor var det besværligt for hende, som var dårligt gående at bo på første sal, men hun klarede sig med Majas hjælp. I maj 1955 døde hun under et besøg hos sin anden datter Stinne i København. Hun skulle have været til barnebarnet Lillians bryllup d. 29.maj 1955.
Min mors ældste halvsøster blev opkaldt efter morfars første kone Maren og kom til at hedde Maren Kirstine f. 1908, men blev altid kaldt Maja, fordi hun ikke kunne lide sit døbenavn. Der var på den tid flere som hed Maren og blev kaldt Maja.
Ligesom min mormors navn Maren var brugt i mange generationer, kan også min morfar Knuds navn følges langt tilbage gennem mange slægtled.