Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Hjørring, Vennebjerg, Hjørring Købstad, Nørregade, matr.258, Forhuset, 1, FT-1880, C6694 Christian Gotfred Frederiksen 19 Ugift Tjenestekarl Jerslev Sogn, Hjørring Amt Ft 1890 ejer af Løkkens vejkro Rubjerg sogn opslag 11, mand kone og 2 børn+ 3 tjenestefol Hjørring, Dronninglund, Dronninglund, Hjallerup, , 387, FT-1921, C5461 Godtfred Frederiksen 10/1 1860 Gift Husfader Kroejer Jerslev Tekla Frederiksen 22/3 1876 Gift Husmoder Kappel Berthin Frederiksen 5/9 1903 Ugift 2 Hjallerup Bodil Frederiksen 4/2 1906 Ugift 2 Hjallerup Helga M Pedersen 18/1 1897 Ugift Stuepige Stuepige Thorby Marthilde Larsen 30/9 1894 Ugift 8 Køkenpige Albek Inga Pouelsen 21/3 1900 Ugift 8 Skænkepige, Tostrup Ole J P Olsen 21/6 1894 Ugift 8 Staldforpagter Voer http://www.hjallerup.info/view.asp?soc=108&mode=pages&tab=66 I 1895, andre steder angivet 1897 blev Hjallerup kro solgt til Godtfred Frederiksen, han blev født den 11. januar 1861, og drev kroen i mange år. Godtfred Frederiksen blev en meget god mand for Hjallerup, idet han, som ejede det meste af Hjallerups bymidte, i 1918 skænkede en grund til byen til anlæggelse af en park. (Anlægget). Også grundene til Hjallerup Kirke, som blev bygget i 190 3 og kirkegård, samt byens posthus, var gaver fra Frederiksen.

Godtfred Frederiksen etablerede også i forbindelse med kroen, en forretning med kolonial, korn, foderstoffer, trælast og kul, en virksomhed der tog et mægtigt opsving. Det var sådan, at alt hvad Frederiksen tog fat på, trivedes og gav penge. Under Godtfred Frederiksens ejerskab, har der været en del forpagtere.

I 1907 er det Frederik Andreas Kyllesbech, idet han den 17. april 1907 søger og får udfærdiget næringsbevis på gæstgiveri i Hjallerup. Kyllesbech forlader kroen i 1911 for at blive købmand på den anden side af gaden.

I 1911 hedder bestyreren Søren Jensen.

I 1913 brænder der to staldbygninger. De lå der, hvor der i dag er servicestation.

I 1922 blev Dramhuset bygget, Dramhuset virkede som udskænkningssted når der var marked. Dengang var der, som tidligere nævnt marked den fjerde torsdag i hver måned, samt det store marked i juni og september. Der var sand på gulvet i Dramhuse t, og det øldrikkende publikum skulle jo af med vand i samme mængder, som de drak, det var meget nemmere, at gøre under bordet, for det var ikke brugeligt med toiletter, som i dag. Dramhuset blev overflødigt og blev under store protester nedre vet i sidste halvdel af 1970erne.

I 1924 hedder bestyreren Heinrich Mähl. Han flyttede senere til Hadsund, og døde i 1965 og blev begravet på Hjallerup Kirkegård.

I 1932 var det Laurits Henrik Thomsen, der bestyrede kroen, og i

1934 hed bestyreren Karl Bodin Knudsen.

1938 hedder bestyreren Hansen.

Det var i 1932 at den store sal på 285 m2 blev bygget ud mod Østergade. Efter datidens forhold en kæmpe stor sal.

I 1936 var der noget der hed jernbaneskyld, og her var kroens betalingsandel på kr. 112,50

Efter Frederiksens død i 1938, (han ligger begravet i Dronninglund), arvede hans døtre Bodil Therese Kjær-Olsen og Bertine Johanne Mähl kroen. De satte bestyrer på. Det blev en af døtrenes mand Mads Kjær Olsen. Men denne kunne kun få spir itusbevilling, hvis han flyttede til Hjallerup. Det var et problem, for han boede i Aars, og havde et hotel i Hadsund.

Herefter blev det den anden datters mand Heinrich Mähls bror, Hans Mähl der bestyrede kroen. Dette gav visse kvaler, for det var i denne tid, at Tyskland havde besat Danmark, og derfor blev kroen brugt til indkvartering af tyske soldater.

Den 23. oktober 1945 blev kroen lukket af politiet på grund af forskellige anklager. Og det forlyder, at den ikke vil blive åbnet, før der kommer en ny restauratør. Idet den hidtidige ikke vil få ny spiritusbevilling.

Frederiksens døtre ejer kroen indtil den i 1945/1946 blev overtaget af Nørgård Jacobsen.

Hotel Hadsund, Hotellet ejedes af Gotfred Frederiksen, han købte det i 1923, han kom fra Hjallerup, hvor han ejede Hjallerup Kro.

Kroejeren Efter faderen arvede Fritz Peter Adolph Uldall gården, hvorefter den solgtes til N. Rasmusen, inden den endte hos C.G. Frederiksen. Han havde solgt Hjallerup kro, med dens markedsrettigheder for at kunne købe Knivholt. Under ham og han s børn og børnebørn hørte Knivholt, indtil Frederikshavn kommune hel overtog gården for få år siden. Med kommuneudvidelserne i 1939 og 1970 rykkede Frederikshavn meget tæt på den gamle herregård. Befolkningsprognoserne viste, at Frederikshavn ville vokse til mere end 60.000 beboeren i 1985. Derfor købte kommunen en stor del af Knivholts jord , som så kunne ligge i reserve til den store befolkningsstigning, som dog aldrig kom. Efterhånden skrumpede herregårdens areal ind. Først med frasalget af bøndergodset i 1800 tallet, og med udstykningen af husmandsbrugene på Knivholt mar k i begyndelsen af dette århundrede, inden industri og supermarkeder indenfor de sidste 20 år har klistret sig op ad fredskoven der omgiver Knivholt.

Tyskertid og flyveplads Knivholt har været besat af både tyskere og svenskere flere gange i historiens forløb. Sidste gang var under besættelsen 1940-45. Her indrettede tyskerne en nød- og træningsflyveplads omkring den gamle gård. Skoven blev brugt som flyverskju l, hvor endnu to gamle hangarer står i skovbrynet mod øst. Desuden findes der inde i skoven fundamenter fra vagttårne, og på markerne var der tankgrave og minefelter, så det var umuligt at dyrke jorden. Flyvepladsen fortsatte efter besættels en, hvor bl.a. den berømte luftfotograf Perch havde sit hovedkvarter her. Men også svæveflyveklubben holdt til her indtil Vendsyssel satsede på Sindal Flyveplads og svæveflyverne blev forvist til gården Ottestups marker. I øvrigt på Arenfe ldternes gamle jord ved Sæbygård.