Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Bilag til 360 Christen Lauridsen Gadegaard

Christen Lauridsen Gadegaards Restance.

1723 indstævnede Peder Pedersen Bagges sin bonde, Christen Lauridsen i Nørre Bandsby til at møde for herredstinget den 8. september, fordi han ikke havde efterlevet sit fæstebrev.

Christen Lauridsen resterede et års forfalden skyld ef­ter jordebogen, 4 sk. vognpenge, 1 svin, 4 hestes gæsteri, 1 rd. arbejdspenge, 3 sk. spindepenge, beregnet til 3 rd. 2 mk. 15 sk., efter hvad hans kvitteringsbog udviste, når den blev kon­fereret med fæstebrevet. Peder Bagges formodede, at Christen Lauridsen blev tilfunden at akkordere med ham om ny indfæstning eller gøre tilbørlig ægt og arbejde af stedet til Søgård, og desuden under nam betale restancen, 3 rd. 2 mk. 15 sk., samt processens omkostninger med 2 rd. Skulle imod forventning Ny Sogns Kirkes forsvarer indvende her mod, fordi Christen Lau­ridsen svarede en afgift af stedet til vin og brød til Ny Sogns kirke, så bad han om, at sagen måtte udsættes i 14 Dage.

Sagen udsattes derefter og kom atter for retten den 22. september, men udsattes atter.

Den 30. september mødte Christen Lauridsen for retten, hvor han udtalte, at han ugerne måtte formode, at han til ruin skulle søges, og han begærede at få oplæst alt, hvad der var passeret i sagen, hvorefter han ville fremkomme med sin besværing herom. Derefter fremlagde han sit fæstebrev som han anmo­dede om at få oplæst i retten og derefter protokolleret. Det havde følgende ordlyd:

“Jeg underschrefne Laurids Hansen Nylland, Rådm. i Ring­kiøbing, kiendes og hermed vitterlig giør, det jeg på min prin­cipaljnde, velædle madame Bodil Jørgensdatter Høxbrou, sl: Borgm. Stephan Hofg(å)rds af Horssens, hendis vegne, hafuer sted og fæste, såsom jeg hermed steder og fæster til Christen Lauridzen, barnefød i Gad(e)g(å)rd på Holmsland, en gård eller sted på bemelte Holmsland i Nørbåndtzbye beliggende, huor over be.te mad. Hofg(å)rds efter giordte ridemands tog og indførsel tilkom­mer at disponere, og er bestående af hartkorn 1 td. 3 skp. 2 alb:, foruden Nyesogns kierches 1 td. 3 skp. 1 fd: 2 alb:, huilchet alt til dato er fri for ald kongl. schatters restandse, såvelsom for anden afgift til nestafuigte Martini 1720: hiulchet såledis bemelte Christen Lauridsen nu strax tiltræder og sin lifs tid, frj for hosbundtz egt og arbeide, som hans formand det haft haver, schal niude, bruge og beholde, med alt tillegende eiendom og påstående biugning, sampt på stedit befundne besættning, som Schiftebrefuet efter hans formand, af­gangne Christen Terchelsen videre om formelder; Til indfest­ning har hand mig betalt 10 sdr., siger tj sletterxdr:. Derimod Christen Lauridsen udj rette tider og på tilbørligen steder betaller og clarerer ald ordinarj så velsom extra ordinarj kongl: contributioner, sambt landgielde og arbeidspenge efter jordebogen, som hans formand for hannem gifuet hafuer, såvel­som og iligm. suarer behørige afgift til kierchen, huis af indbe.te kierches andeel af be.te sted med rette bør suaris, huis rettig­hed ej herud prejudiceres. Biugningen holde hand forsuarlig ved­lige, og iøfrigt stedit ansuarende sig, som en retschaffen fæstebunde efter ko: ma: aliernåd: lou og forordninger rette og forholder.

Ringkiøbing d: 30: may 1721.

L. Nyeland.

(L. S.)

Foregående fæstebrev soncenteret jeg underschrefne for såvit kierchens anpart af gården vedkommer og have Chri­sten Lauridsen til mig betalt af de indmeldte 10 sdr. indfest­ning 6 sdr., så rådmand sr. Lars Nyeland allene har fåed de 4 sdr., som hand sig som fuldmechtig på mad: Houg(å)rds vegne til indtegt borger, siden hun sig min g(å)rd Siøg(å)rd og til­liggende gods haver antagit, og derfor i fremtiden tilkomer at giøre rigtighed, huilchet såledis hermed under min hånd be­kreftis og tilståes, og venligen ombedit Sr. Rasmus Nøring i Ringkiøbing dette med mig som lauværge til vitterlighed at un­derschrifue.

Datum Nyeg(å)rd i Velling d: 31: may 1721.

Ide Sophie sl: m: Vendelboes.

(L.  S.)

Efter begiering til vitterlighed testerer

R.  Nøhring.

Hermed mente Christen Lauridsen, at have bevist, hvad han med rette skulle svare efter fæstebrevets indhold, hvilket han aldrig havde nægtet, hvorfor han begærede at fritages for Bag­ges påstand.

Herredsfoged Blanchenberg svarede herpå, at Christen Lau­ridsen foregav at have betalt landgilde efter fæstebrevet, så formodede han, at dommeren ville holde slig hans foregivende at bevise med de lovlige kvitteringer han havde fået, som han kun­ne fremvises i retten. Hertil svarede Lauridsen, at han ingen kvitteringer havde fået, som han kunne fremvise, men forklarede, at han Mikkelsdag 1722 havde leveret 3 lpd. smør til Lars Nye­land og noget derefter 1½ lpd. smør til Peder Bagges. Fremdeles i år (1723) ved Skt. Hansdagstider havde han leveret 3 lpd. smør, tilsammen for tre år 7½ lpd. Han skulle efter jordebogen svare 6 lpd. 12 skålpund i landgilde for årene 1721 og 1722, der for­faldt hver år til marts, som efter ekstrakten af jordebogen for begge år var 3 rd. 1 mk. 6 sk., derimod havde han nu sidste vinter betalt 5 rd. 2 mk. til Bagges, hvilket han ville bekræfte ved sin ed.

Blanchenberg mente ikke, det skulle tillades ham at aflæg­ge ed, men begærede sagen udsat 14 dage, for at få underretning fra sin principal. Christen Lauridsen henholdt sig til sit for­rige meddelte, idet han erklærede, at han var en stakkels bonde, som efterstræbtes af sin husbond; han kunne ikke tåle nogen lang proces, og da han ikke kunne få andre kvitteringer, end de, som husbonden ville give, anmodede han atter om at aflægge ed, så han ved lovlig dom kunne befries for tiltalen, hvortil Blanchenberg svarede, at han ikke kunne vide i hvilken form, kvitteringerne var, da der ingen var forevist, hvorefter sagen udsattes.

Den 27. oktober mødtes man atter for tinget, hvor Blan­chenberg påstod, at Lauridsen måtte have opbevaret de á parte kvitteringer for, hvad han havde modtaget. Lauridsen svarede, at han ikke havde nogen kvitteringsbog med stemplet papir, som Blanchenberg påstod han burde have haft, og han mente, det bur­de være husbondens pligt at informere en enfoldig Bonde herom, samt anskaffe en sådan for betaling, som den burde være. Han kunne nu godt erindre nogle små sedler, han havde fået for det, han havde betalt, men disse var bortkommen, og anmodede forøv­rigt stadig om at få lav til at aflægge sin ed.

Herefter optages sagen til doms. Den 27. oktober resolve­rede retten, at eftersom Christen Lauridsen selv påstod, at han havde haft kvitteringer på det, han havde ydet, hvilke han ikke ville fremvise, men skyder sig hen under, at de var bortkomne, hvilket synes meget utroligt, så kunne det ikke tilla­des ham at gøre sin ed. Iøvrigt havde den ædle Sr. Peder Bagges sin sag resolveret og efter egen påståelse til nærmere op­lysning og påtale.

Retten gav altså Bagges medhold i hans påstand. Hvor­vidt Christen Lauridsen havde betalt sit landgilde eller ej, fremgår ikke tilstrækkeligt tydeligt af retssagen. Påstand stod mod påstand, men Lauridsen synes ikke at have ført vid­ner for sin påstands rigtighed, og han forringede sine chan­cer ved først at påstå, at han ingen kvitteringer havde få­et, og bagefter at fortælle, at han godt kunne erindre nogle små sedler. Efter retsforhandlingerne har han enten betalt sine restancer, eller han har opnået forlig med husbonden, ialfald findes han endnu 1731 som fæster både af Søgårds og kirkens gods.

(Justitsprotokollen, den 8.9., 22.9., 30.9., 20.10. og 27.10. 1723).