Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Hans 32 aner kan ses i Personalhistorisk tidsskrift 1982 side 187 ff., hvor H.Erik Olesen fortæller kort om ham. Kultusminister 1901-05, stats- og forsvarsminister 1905-08. HS s.418. Øster Nørgaard, J.C.Christensensvej 28, købt af ham 1907 . HS s.446/48, køb af flere arealer til kommende husbyggeri 1903-07, J.C.Christensensvej 10, 1919-23. HS s. 339-45 - FT 1925 Hee (ao 88) han er pensionist og de har en husassistent. - FT 1930 Hee ao 50.14, mand, kone, søn Ib + husass.

I Vendsyssel Tidende 22/12 1930 side 3 findes findes en omtale: J.C.s sidste dag (Fra Ringøbing Amts Dagblad) hvor der fortælles om den torsdag aften, da han følte sig dårlig og fik tilkaldt Amtslægen, som gav ham noget beroligendeså han kun ne sove, men næste morgen var hans hænder så kolde, at hans kone sagde: Jeg synes det ser ud som vi skal skilles. Da lægen kom kl. 7 var han bevisløs og ved 9 tiden sov han roligt ind. Der fortælles viedere om folk, som kom med blomste r og lelegram fra både knge og rigsdag.

Da storsvindleren Alberti hev bondeknøsen fra Sdr. Omme Hede med i faldet

Historien fortæller om dengang, landets omstridte justitsminister Peter Adler Alberti fra 1901-08 en søndag morgen opsøgte sin gamle statsminister J. C. Christensen, der stammede fra Sdr. Omme Hede, for at få sluttet fred med sine indre samvit tighedskvaler og endegyldigt få ro i sjælen efter at have afsonet en dom på otte år

Af Carsten Sander Christensen

Når man kører over viadukten fra Grindsted mod industrikvarter omkring Odinsvej, kommer Grindsted Privatskoles lille røde hus på venstre hånd cirka halvvejs. På højre hånd ser man kort efter nogle bygninger der ligger inde mellem buskene. I nyere tid, siden 1960erne, er de særligt kendt for hovedkvarter for Hjemmeværnet og senere for Civilforsvaret. Sidst var det en del af det lokale museums udstillingsområder, hvor en del af den lokale Besættelsessamling indtil sidste år havde til huse. I dag under adressen Hedemarken 16.

Men oprindeligt hed området med bygningerne Vejle Landevej 20. Primært fordi den gamle landevej lå tæt på den daværende gårdsplads. Gårdens historie går tilbage til 1660erne, da den daværende herremand, Peder Norby, på Urup Herregård og Donslund Herregård i 1666 skødede jorden til herredsskriver Jens Olufsen, der var gift med Else Marie Madsdatter fra gården Almstokvad i Lille Almstok. I 1683 overtog tog sønnen Mads Dal Jensen gården. Han blev gift anden gang med Christine Norby, den sidste adelige person her på egnen. Hun var datter af Peder Norby til Urup.

I 1733 overtog Mads Dal Jensens søn Niels Madsen gården efter faderens død. Han var far til Kirsten Nielsdatter (1743-1785) der i 1760erne forelskede sig i den omvandrende handelsmand Jens Andersen Videbæk (1734-1785). Og da Niels Madsen dør overtager Jens og Kirsten gården. I 1769 fik ægteparret et dødfødt barn og i de næste 15 år fik de 10 børn hvoraf 6 overlevede. I 1785 sker der så en mindre katastrofe for familien idet Jens Andersen Videbæk og Kirsten Nielsdatter begge den 30. december dør i en mindre tyfus epidemi på egnen. Ægteparret er henholdsvis 52 år og 43 år, da de dør og de seks børn bliver med et slag forældreløse. Det yngste var lige fyldt 4 år. En slægtning Hans Nielsen beskriver i 1787 i nogle noter den barske begravelse i en hård vinterdag på heden ved Grindsted Kirke. Hans Nielsen kom selv fra Vorgod nær Videbæk.

”Jeg var i går til begravelse i Grindsted, ak, hvilken jammer, Jens Andersen i Dal og hans kone Kirsten Nielsdatter som hastigt blev bortrevne af tyfus, blev jordfæstet i samme grav. Hvad er der vel så ved at sidde på en gældfri gård, når de 6 stakkels børn nu er forældreløse. Vel bliver arven så stor, at renterne kan betale for børnenes ophold.”

Tyfus er en sjælden men alvorlig sygdom og i 1700-tallet en meget alvorlig sygdom. Den kræver omgående hospitalsbehandling og i 1785 var der jo slet ingen hospitaler i området. Endsige praktiserende læger. Tyfus skyldes en infektion med en særlig form for salmonellabakterie. Den er relateret til forekomst af dårlige hygiejniske forhold og lettere forurenet drikkevand. I 1700-tallet fandtes der jo hverken kloakering eller rent drikkevand. Det har været en yderst pinefuld død for ægteparret med høj feber, hoste og diarré.

Herefter blev livet for de seks efterladte børn ganske anderledes. Men arven gjorde jo heldigvis, at de ikke endte på fattiggården eller børnehjem. En af dem Dorthe Jensdatter kom i 1787 i pleje på Hovergård nær Hover lidt øst for Ringkøbing. I 1803 bliver hun gift med enkemanden Ole Pedersen fra Kirkegård i Hover. Deres første søn Christen Olesen kom i pleje hos en nabolandmand Christen Hansen, der var barnløs. Christen Hansen var landmand også sognefoged i Hover området. Da han døde i 1830, overtog Christen Olesen gården. Han var gift to gange med søstrene Marie Katrine og Else Abildstrup Christensdatter fra Kjeldgård.

I 1846 blev sønnen Ole Christensen født. Han blev i 1875 gift med sin kusine Kirstine Knudsdatter. Og i 1880 blev sønnen Knud Christensen så født. Igennem hele sin tilværelse var han politisk aktiv og blev tidligt medlem i partiet Venstre. Medlem af folketinget i 1920. I 1945 blev han Danmarks 28. statsminister. Knud Christensen blev på posten indtil 1947. Hvor han blev væltet blandt på spørgsmålet om Sydslesvig skulle hjem til Danmark. Ved vedtagelsen af den nye grundlov i 1953 forlod han Venstre og dannede partiet De Uafhængige. Han døde i 1962 i en alder af 81 år.

En anden af Jens Andersen Videbæk og Kirsten Nielsdatters børn, Kirsten Marie Jensdatter, blev i 1806 gift med Christen Pallesen fra Påbøl nær Hoven. Ægteparret fik ti børn. Christen Pallesen døde allerede i 1831 kort efter det sidste barn var blevet født. I denne sammenhæng er det barn nummer ni, der er interessant.

Mads Christian Christensen blev født i 1827 og senere gift med Karen Jensen fra Påbøl egnen. Sammen styrede ægteparret en gård nær Påbøl Plantage. Som naboer havde de skovridder Holt og hans kone. Familien Holt boede i nyere tid i mange år i Grindsted. I 1856 får Mads og Karen sønnen Jens Christian Christensen, bedre kendt som I. C. Christensen. Og fire år senere kom søsteren Kirsten Marie Christensen til verden.

I. C. Christensen startede i en alder af otte år sin karriere som hyrdedreng. I 1877 blev han uddannet som lærer på Gedved Seminarium. I 1890 blev han indvalgt i Folketinget i Ringkøbing kredsen og beholdt sin plads indtil 1924. Fra 1905-1908 var han Konseilspræsident eller statsminister som det hedder i dag. Her var han blandt andet primus motor i jernbaniseringen af de midtjyske hedeområder. Han blev fældet af den såkaldte Alberti sag i 1908. Senere var han minister i forskellige regeringer. Han døde i Hee i 1930. Søsteren Kirsten Marie Christensen var forkæmper for kvinders valgret til såvel Folketing som Landsting. Hun blev i 1918 valgt ind som en af de fem første kvinder i Landstinget og hun sad der de følgende 14 år. Hun døde i en alder af 75 år.

Hvad der skete med Jens Andersen Videbæk og Kirsten Nielsdatters fire andre børn står lidt hen i det uvisse. Men det der begyndte som en tragedie en kold decemberdag i 1785, endte da lidt anderledes. Familien lever stadig videre på Billund egnen den dag i dag. Nogle af efterkommerne er blandt andet Kaj og Ingrid Schmidt som igennem mange årtier har været et sort aktiv for borgerne i Billund by.