Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Proprietær og kroejer, Hanning Hedegård Ringkøbing, Bølling, Hanning, Aarup, Hedegaard, 22, FT-1880, C7796 Christen Sørensen 61 Gift Huusfader Gaardejer Kroejer Velling Sogn Ingeborg Madsen 57 Gift Hans Hustru Egvad Sogn Karen Christensen 28 Ugift Børn Her i Sognet Søren Christensen 21 Ugift Børn Her i Sognet Mads Hollesen Christensen ?? 17 Ugift Børn Her i Sognet Johanne Hedevig Christensen 17 Ugift Børn Her i Sognet Christen Spanberg Christensen 14 Ugift Børn Her i Sognet Søren Larsen 18 Ugift Tjeneste Karl Breining Sogn Elisebeht Christensen 17 Ugift Tjeneste Pige Vorgod Sogn Conrad Guldberg Lauritsen 12 Ugift Tjeneste Dreng Deibjerg Sogn

Om Christen Sørensen har Hans Nielsen i sin bog om Spangsbergslægten anført nedenstående biografi: Han blev ejer af Hanning Hedegaard, en temmelig stor gård. Han gav ikke proprietæren, men blev en rigtig slider, der tog del i selv det groveste arbejde som f.eks. mergelgravning. Han havde kæmpekræfter, og arbejdet var kun leg for ham. De r går mange fortællinger om hans styrke. Da han var forvalter på Lønborggaard, skulle der en dag en del tønder rug på loftet i Hovedbygningen. Christen havde spændt for en vogn, der var jo et stykke vej. Imidlertid kom Tranberg, gårdens ej er og spurgte om ikke de var karle for at bære det op. Men så blev Christen vred, smed en tønde rug på nakken, tog en under hver arm og sagde til Tranberg:"Tag så du en tønde, dreng, så fanger vi an". Hedegaard brændte to gange ved lynild. Da kreaturerne skulle redes ud af de brændende bygninger, fik Christen ikke tid til at løse bindslerne, men rykkede dem i Stykker; hvor rebet holdt, fulgte kramper eller bæslinger med. Til gården hørte en lille vandmølle med kværn og stampeværk, senere benknuser. Før anden kunstgødning kom frem, var der god afsætning på benmel. Møllen gik ofte hele døgnet, når der var vand nok. Der stod Christen mange nætter og passede møllen. Han havde en lille smedje, hvor han holdt gårdens redskaber i stand og skoede hestene, Der hørte krobevilling til gården. En stor da g om året var et hjemmelavet marked. Kreaturer var der ikke i større mængde, men en masse mennesker. Foruden telt var alle stuer i det store stuehus tagne i brug. Drikkevarerne bestod mest af de bekendte små punsche til 10 Øre. Der blev handlet, drukket og larmet i stor stil. Det var helt utroligt, de punsche han måtte stikke under vesten den dag, men de gjorde ingen virkning på ham. Gæsterne måtte larme så galt de lystede, men blev der slagsmål, blev han vred. Det endte gerne med, at han slog en klo i nakken på de værste urostiftere, der blev sendt ud af døren med en sådan kraft, at de havnede på alle fire langt ud e på vejen. Chr. Sørensen var den jævne bonde, men han kunne begå sig i finere kredse. Han havde frisprog og brugte kraftudtryk, men på en gemytlig måde, så de aldrig vakte anstød. Efter Chr. Sørensens død overtog sønnen Mads gården, som han senere solgte og købte en mindre i Dejbjerg, hvorhen moderen fulgte med. (fra Leif Stenderup-Jensens cd)