Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

søn af Ehm Hansen Ehmsen f. 1808 og Kirsten M. Jense f. ca, 805 - g. 25/3 1831 i Emmerlev -. Indsidder i Emmerlev 1861, fra 1862 gmd. Bundti, Ballum - Trolovet 18.08.1860. Følgende fra cd fra Ejv. Christensen "Troels Wintthers efterslægt": Boi Ehmsen havde i 1854 et ophold på Rødding Højskole, og var der i forbindelse med Svend Grundtvig til hvem han har givet meddelelse om sogn og folkeminder i Emmerlev sogn. Boi Ehmsen overtog gården i Bundti, denne blev erhvervet ved en auktion i ca. 1855. Var en tid kommuneforstander i Ballum. Boi Ehmsen arvede ved testamente en gård efter Greis Jensen (stedfaderen) i 1875 og videresolgte denne til sin svoger Peter Andersen Toft (født 1847 - død 1922).

Han (formentligt Peter Andersen Toft) blev 1874 gift med Sille Kristine Ehmsen (født 20/3 1854 - død 1885). Hun var datter af Ehm Hansen Ehmsen og Andrea Jensine Bergmann (og dermed en halvsøster til Boi Ehmsen).

Man har fundet nogle breve som Boi Ehmsen i sin tid skrev til sin bedstefar og til sine forældre. I afskrift et brev til bedstefaderen 1 jan 1851: Nytårsønsker Kjære bedstefader! Atter et år henrunden, ak det gamle svandt igår, glædens tårer øjet væder, da jeg så guds kærlighed, jeg ei større glæder får. Vi begynder idag et nytår og dette opfordrer mig til den højeste taknemmelighed, når jeg eftertænke hvor mange og store velgerninger, I haver beviist mig i det forbigangne år. Så vil jeg hermed bringe eder min idnerligste tak. Gud give eder sundhed og lykke og glæde, ja glade dage, og gid jeg måtte være eder til stor glæde ved at gøre mere og mere fremgang i det gode. Jeg ønsker hermed eder et glædeligt nytår. Andet har jeg ikke, hvormed jeg kan lønne Eder for Eders godhed imod mig. Et år er endt, så tiden rinder fage vi stedse mere nærmer os vor grav. Lad tanken om vor død os altid drage til ham som alt af sin nåde gav. Dette ønske fremføres af Eders ludige Sønne Søn Boi Ehmsen Emmerleff den 1. januar 1851 ________________________ I afskrift et brev til forældrene 1. januar 1856: Kjære forældre! Jeg ønsker hermed et glædeligt nytår, at I det tilkommende år må nyde lige så mange goder af Gud, som Han i det forbigangne år har ladet Eder nye. Vi har da årsag til at vise den højeste taknemmelighed, og ikke det allene, men også den glade julefest, som vi helligholder til erindring om Jesu fødsel. Gud give Eder sundhed og lykke, og at jeg må glæde Eder ved en god og skikkelig opførsel på min vandring her i verden. Hav tak for den godhed, som I haver bevist mig, og gid Gud ville lønne Eder rigeligen derfor, andet har jeg ikke, hvormed jeg kan lønne Eder for Eders godhed imod mig, uden det at jeg vil love Eder at være Eders tro og lydige søn. Lev vel, lev evig vel, lev tryg i Jesu side, tag kraft af lammets blod, sålænge i skal stride. En krone bier Eder. Når I af tiden går, lev vel, lev evig vel. Et glædeligt nytår. Dette ønske fremføres af Eder lydige søn Boi Ehmsen Emmerleff den 1. januar 1856.

En god ven sendte til Boi Ehmsen og Metha Mekaline Andersens bryllup en hilsen, som havde følgende ordlyd. Til Boi Ehmsen og Metha Mekaline Andersen i anledning af ders bryllup den 15. september 1860. Kjere ven og veninde! Jeg sætter mig nu til pennen for at skrive et par linier, som skulle udtale mine ønsker om eders forestående ægteskabelige forbindelses lykke, og dersom mine lykønskninger og min bøn til den Algode kunne gøre noget til, at jeg en gang må opleve den glæde, at se min ungdomsven tillige med hans lille elskede kone siddende i lykke og velsignelse til op over begge øren, da skal det rigtig nok ikke fejle derpå, thi alt det gode som jeg blot kan tænke mig: sundhed, agtelse og ære blandt eders bekjendte, tillige med em, som ikke kjender eder, rigdom og indbyrdes god forståelse hele livet igennem, og så vil jeg vede Vorherre, at han ikke vil lade eder savne adspredelse, men at han må beskikke eder et dusin børn, omtrent ligesom mine forældre, thi jeg synes, det må være den største fornøjelse derved, når man ellers har nok at give dem at spise, og så mangler man heller ikke adspredelse, thi der er tidsfordriv nok, og forresten ønsker jeg eder at timelig og åndelig velsignelse. See! 'kjere ven og højt elskede gemalinde, min bøn til gud er, at i aldrig på nogen af siderne må have årsag til at fortryde det valg i har gjort, at i stedse med glæde må tænke på den dag I lagde hånd i hånd, at enhver især af eder må gøre den anden lykkelig til engang døden gjør ende på eders sorg og møje, thi her i dette liv har man dog ikke andet end sorg og møje alligevel, om det endog synes, at den stundom bliver mørkst for eders øjne, må I skuer fremtiden i møde, så betænk at de er en kjerlig Fader i himmelen, som styrer alting til sine børns bedste og under hvis beskyttelse den ringeste af alle sine utallige levende skabninger står, han vil heller ikke slå hånden af eder, når I trofast med hverandre strider den gode strid, og da skal I, når engang døden kalder eder, velsigne den dag I blev forenede for Herrens ansigt. Give Gud at mit ønske i henseende til eders fremtid måtte opfyldes, det skal gøre mig inderlig glad engang i tiden (dersom det må behage del algode gud at lade mig leve sålænge), at se eder lykkelige og tilfredse. Bestandig trofast kærlighed vil skade eder en himmel her på jorden, som vil lade alle bekymringer /her på jorden) og sorgen svinde som dug for solen. Det ønsker eders oprigtige og hengivne ven. Anders Lausten Stork

Blandt efterladte breve har man også fundet, hvad man vist kan kalde et sæt leveregler, som Boi Ehmsen har nedfældet på papir. De lyder således:

1. En god kone er den største jordiske velsignelse.
2. En mand er, hvad hans kone gør ham.
3. Det er moderen, der former barnets karakter og fremtidsbane.
4. Betragt giftermål i moralsk henseende.
5. Gift dig i din egen religion.
6. Gift dig ind i en familie som med hensyn til blod og temperament er forskellig fra din egen.
7. Gift dig ind i en familie, som du har kendt i lang tid.
8. Tal aldrig om hinanden, hverken når I er alene eller i selskab.
9. Vær aldrig vrede begge på en gang.
10. Tal aldrig højt til hinanden, undtagen der er ildløs.
11. Tal aldrig i en hviskende tone i andres nærværelse.
12. Tænk aldrig på en forbigangen gerning, som var gjort i en god hensigt og efter bedste overlæg dengang.
13. Lad enhver især stræbe efter at føje sig oftest i den andens ønsker.
14. Lad selvfornægtelse være det daglige mål og stræben for hver især.
15. Din største tilnærmelse til huslig tilfredshed på jorden består i en fælles udøvelse af bestemt uegennyttighed.
16. Find aldrig fejl undtagen der er fuldkommen vished om, at en fejl er begået og selv da tildæk med et kys i kærlighed.
17. Dril aldrig med en forbigået fejltagelse.
18. Det er bedre at forsømme den hele øvrige verden end at den ene forsømmer den anden.
19. Tillad aldrig at et ønske bliver gjentaget.
20. Jeg har forglemt er aldrig en god undskyldning.
21. Gør aldrig en bemærkning på den andens bekostning, det er småligt. Boi Ehmsen

Da Boi Ehmsen i 1892 overdrog slægtsgården i Emmerlev til sin ældste søn Mikkel Andersen Ehmsen, blev der udarbejdet og underskrevet en overladelseskontrakt, som der her er givet en afskrift af:

               Overladelseskontrakt
               --------------------

Jeg undertegnede, Boi Ehmsen, gårdmand i Bundti, Ballum, gør herved vitterligt, at jeg har overladt, ligesom jeg herved overlader og overdrager til min søn Mikkel A. Ehmsen i Emmerlev min i Emmerlev beliggende ejendom med bygninger og alle dertil hørende landerier opført i grundbogen i Emmerlev. Bind I, Blad 55, Artikel 5 desforuden også de i grundbog i Ruttebyl Bind I, Blad 76, Artikel 59 Bind I, Blad 53, Artikel 29 I Hoyer mark i grundbogen i Hoyer Bind III, Blad 5, Artikel 182 og som medejer i Skads mark i grundbogen i Skads Bind I, Blad 57, Artikel 61 opførte parceller, såsom den hele kreaturbesætning og alle i og udenfor huset befindende mobiler og redskaber. Min ældste søn Mikkel Andersen Ehmsen overtager gården 1. november 1892 og forpligter sig til at udbetale følgende summer: I. Til min søster Mette Eline Ehmsen gift med Niels Peter Eskildsen i Kalvslund, Danmark 9000 mark i ord ni tusinde mark. II. Til min søster Emma Hansine Ehmsen gift med Carl Carlsen i Nørrehus, Ballum 9000 mark i ord ni tusinde mark. III. Overtager han en på nævnte gård hvilende gæld på 2000 mark i ord to tusinde mark. Denne overladelse til min ældste søn Mikkel A. Ehmsen og den nævnte udbetaling af ham til mine nævnte to døtre skulle gælde som fuld og ganske arvedel efter mig og min kone, så at de ingen arvedel mere har at fordre af os Så skulle den nævnte gård i Emmerlev tillige med parcellerne fra nu af tilhøre min nævnte ældste søn Mikkel A. Ehmsen som sin retsmæssige ejendom og det med samme ret og rettigheder, pligter og byrder hvormed jeg hidtil har besiddet og haft samme og han bliver altså kvit og fri for skyld og hæftelser med undtagelse af den under III nævnte gæld på 2000 mark og kommuneskylden, og for alle og enhver mands på- og tiltale på en måde overgiven. Overladelsesomkostninger bærer jeg overladeren Boi Ehmsen. Altså er denne overladelseskontrakt udfærdiget til samme stadfæstelse have vi egenhændig i to vidners påsyn underskrevet. Sket i Bundti Ballum den 16. novemebr 1892. Boi Ehmsen - Mikkel Andersen Ehmsen Som vidner: sign. Hans Lorenzen Laust H. Boisen _______________________ Vi undertegnede, jeg Mikkel Andersen Ehmsen i Emmerlev, jeg Mette Eline Ehmsen med min ægtemand Niels Peter Eskildsen i Kalvslund, Danmark, og jeg Emma Hansine Ehmsen med min ægtemand Carl Carlsen, Nørrehus, Ballum, tilstår og bekjender herved for os og vore efterkommere insolidum, at vi ere tilfredse med den af vor fader gårdmand Boi Ehmsen i Bundti, Ballum os tildelte arvedel efter ham og vor moder Metha Mekaline Ehmsen f. Andersen, kvitterer herved for samme og frasige os hermed al videre titlale på faderlig og moderlig arv. Dette vitterlig gjort have vi under frasigelse af al tiltale egenhændig underskrevet samme erklæring i tvende vidners påsyn.

    Sket i Bundti Ballum den 10. februar 1893.

  Mette Eline Ehmsen          Niels Peter Eskildsen
  Emma Hansine Ehmsen         Carl Carlsen
  Boi Ehmsen                  Mikkel Andersen Ehmsen

Efter Metha Mekaline Ehmsens død i oktober 1936 flyttede Greis Ehmsens enke Marie Ehmsen til aftægtshuset og nød aftægten der indtil sin død i 1953. Gården var i mellemtiden blevet større, idet der var blevet opdyrket 23 tdr. land hede, men også selve bygningen gennemgik gennem en årrække store forandringer så kun stuehuset blev stående tilbage i den gamle stil, dog uden ståtag. Johs Ehmsen og hustru overlod ejendommen til sønnen Erhart Ehmsen efter at være flyttet til Rømø Hvilehjem som bestyrerpar i 1968. Da der ingen dige findes langs stranden, sker det ikke så sjældent at stormfloden volder stor skade,- som f.eks. i 1962 da havet omringede gården og trængte ind mange steder. Markerne til gården ligger stadig meget spredte og en udbytning ville være hårdt tiltrængt. Barn: 4-1: BOI EHMSEN født 13 sep 1899 i Bundti, død samme dag Afskrift af aftægtskontrakt ved gårdens overtagelse 1-11-1901

Aftægtsbeviis for Greis Jensen Ehmsen, Bundti.

Min søn, Greis Jensen Ehmsen i Bundti har ved overtagelsen af sine forældres gård forpligtet sig til at levere frit til os, sålænge en af os lever, 2 ltr. nymalket mælk daglig og 2 pund smør ugentlig, samt tilstrækkelig brændsel til husbehov og fri kørsel, tillige 100 pund flæsk og 100 pund kjød, tilsammen takseret til 300 mark årlig, hvilken sum årlig skal udbetales til os i to ligeloge terminer 1. maj og 1. november. såfremt vi skulle afstå rede penge i stedet for den førnævnte levering in natura.

                                     Boi Ehmsen

I stedet for den resterende del af kjøbesummen påtager jeg mig, at svare i aftægt til mine forældre eller til den længst levende af dem i rede penge 150 mark halvårlig 1. november og 1. maj fra 1909 af. Bundti, den 4. april 1909 Greis Jensen Ehmsen