Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

efterslægt fra @hler.net - aneliste for Ane Laura Johansen - Mads kom straks i pleje hos sin mormor Ane Laure Sørensdatter og hendes mand Laurids Jensen, kaldet Laust Post. Han boede også dér ved FT 1880. Mads Johansens datter, Mariane har lavet en lille bog med optegnelser og billeder fra sine forældres virke, her er også udklip fra avisen om mærkedage. Her kommer et udsnit: Som ung hjalp han sin plejefar, Laust Post med postudbringningen, der var ikke andre til det på den tid. Disse år som budbringer blandt landbefolkningen kombineret med en god hukommelse, har været med til at gøre Mads til en god fortæller. Hans viden om sognets historie har været omfattende. Mads var ivrig venstremand, og han var meget glad, da der endelig kom en venstreregering. Og hans glæde og stolthed voksede, da han blev udtaget til en delegation, der skulle rejse til "Kongens København" for at takke kongen. -Men Marie græd, for København var jo så langt borte, og hvornår ville Mads komme hjem? Han havde jo aldrig været længere hjemmefra, end han kunne gå. Da han kom velbeholden hjem, medbragte han et blad "Ravnen" med et billede taget, da flokken marcherede til Amalienborg. Da Marie så det, var hendes kommentar: "A ka´ et si bæjer, end di gjør nar a jær".

Ved FT 1. feb. 1890 står Mads Johansen opført som gårdejer i Barde. Hos ham og Ane Marie boede også plejebarnet Julius Tegltoft på 14 år. Folketællingen i Barde blev udført af Mads Johansen. Mads havde ikke succes med at videreføre plejefaderens landbrug. Gården lå så vidt jeg kan vurdere ud fra bl. a. Egon Johansens beskrivelse i "I slægtens spor" bag ved den ejendom, der i dag har adressen Herningvej 56, på et højdedrag med navnet "Fuglvigbjerg" eller ældre "Tryglebjerg". Højen ses mellem Vorgod Å og Barde lidt syd for hovedvejen. Her pløjes stadig murrester fra gården op. Men det meste lå endnu uopdyrket hen i hede. Gården eksisterer ikke længere. Han supplerede landbruget med en postrute og kørsel som brødkusk. Han evnede dog ikke at spænde en hest for en vogn, det måtte Ane Marie hjælpe ham med, og det gik da også galt en gang, hvor han væltede og tog så megen skade, at han måtte opgive landbruget. Men lave seletøj det kunne han, og det blev hans fremtidige gøremål. Det var i 1914, og de havde da solgt gården ved Barde og var flyttet til Vorgod Kirkeby (nu) Torvegade 1, hvor Mads dyrkede den sadelmagerkunst, som han havde lært som ung, og Marie bandt mange hoser. Huset havde før været ejet af hans halvbror, Julius Tegltoft. Julius flyttede så hen i nr. 9. Skønt huset var lille, rummede det dengang 2 familier. Næsten alle børnene var dog sendt ud at tjene. Da Mads Johansen døde, blev han båret til graven af 6 sønner