Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

søn af husm. Jens Nielsen Graversgaard og Marie Kirstine Christensen, 28 år Svend Aage Nielsen, Folk og beboelser i Stadil: SKELMOSE Sjøng (Syng) Svingelvej 15 nr. 510 (1877)- 303,507 JENS NIELSEN GRAVERSGAARD 1835-1920 g. 1875 518 (børn 1. ægtesk. - se 507) Idum,507 MARIE KIRSTINE CHRISTENSEN 1847-1886 do. do. Johannes Graversgaard 1875 Martin Kristian Graversgaard 1877 Peder Graversgaard 1879 g. 1907 Stadil 400 Kamilla Graversgaard 1882

Et Stort og fortjenstfuldt arbejde som hededyrkere. Den 75-årige Johannes Graversgaard og hans hustru var pionerer på heden ved Lem - Nu har Graversgaard lagt op efter en lang arbejdsdag Omkring århundredskiftet gennemskar landevejen fra Røgind Krog til Brejning Kro - ja, vel helt til Videbæk - store hedestrækninger, hvor kun ganske enkelte dyrkede agre med små gårde eller husmandsbrug, brød hedens ensformighed. Fra Højmark kirke til Brejning kirke var der næsten udelukkende hede, gennemskåret af hulveje, hvor hugorme slikkede sol skin i sandet. Om foråret skar man tørv til strøelse eller til fyring, om efteråret sankede man tyttebær, eller var her fredeligt tilholdssted for urfugle og ræve. Vejen der fører fra Højmark kirke til Løvstrup Plantage, var omgivet af hede på begge sider og meget lidt befærdet. For resten også ret ufarbar. Nu er den asfalteret og går gennem frodige veldyrkede Marker; nye velbyggede gårde og husmands brug er opført, der er plantet haver og hegn, og gode veje gennemskærer arealet. Om sommeren græsser kvæget på frodige, grønne græsgange, og korn og roer vokser så frodige som noget steds i Vestjylland. Det Rette tag En af pionererne i dette opdyrknings- og opbygningsarbejde – ja, vel den første, som byggede på heden mellem Højmark kirke og fårborg – er Johannes Graversgaard. Johannes Graversgaard er født i Graversgaard i Stadil, som har været i han s families eje i 400 år. Han er født den 18-10-1875 og er altså 85 år. Han har da også nået at udrette adskilligt i disse år. Selvfølgelig har han været ude at tjene som hyrdedreng og sådan haft en lang og travl arbejdsdag, som så mange raske drenge drømte han om at komme til søs og var da også ude at sejle , men drømmen svarede nok ikke til forventningerne. Så han vendte tilbage til landjorden. Det fik landjorden at mærke. Han tjente forskellige steder i Dejbjerg og Lem, bl.a. 3 år på Dejbjerg Fattiggård. Han påtog sig også entreprenørarbejde, bl.a. med mergeloptagning. Arbejdet faldt ham let, han havde det rette tag, hvad enten han så drejede sig om at brug e leen, skovl eller spade eller et stykke værktøj. Uden at have lært nogen håndværk kunne han mure, snedkerere, istandsætte ure m.m. Arbejde i døgndrift Det kom ham til gode, da han satte bo, med sin hustru Marie, der var født i Lambæk. I 1907 købte han en hedeparcel i Lem. Østerhede samt en nedlagt stampemølle i Lambæk, og så begyndte et brydsomt arbejde med at nedbryde stampemøllen, tran sportere materialet til byggestedet, hvor han så selv opførte en ejendom. Byggeriet var til dels fritidsbeskæftigelse, heden skulle jo også brækkes, mergles og bringes i kultur. Masser af sten var der at brække op, og mergelen skulle transpo rteres fra mergellejet ved Faurby. Hvorledes han har kunnet overkomme alt dette er ikke let at begribe, der har sikkert været arbejdet i døgndrift. Men det lykkedes at få huset opført og få heden opdyrket. Nu skulle man jo så tro, at ægteparret – for der er ingen tvivl om , at Marie har taget et par tag med – kunne tage den lidt mere med ro, om ikke netop hvile på laurbærrene, men nej! Hvad der en gang havde kunnet lade sig gøre, måtte kunne gentages altså købte han på ny en hedeparacel og byggede. Alle god e gange tre. Igen købte han 22 tdr. land hede, byggede og opdyrkede. Murearbejdet udførte han selv. Også en del af tømrearbejdet, sådan noget som ar lægge gulv m.m., men ikke det alt sammen. ”A kund sagtens lay et, sagde han, men det kne y at få ti teet.” Dette forstår man. Men han fik dog tid til i ny og næ at give andre en håndsrækning. Han har således hjulpet ved murerarbejdet, da Jens P. Nielsen (Hedevang) fulgte hans eksempel som hededyrker opdyrkede og opførte Hedeva ng, og han har også muret adskillige andre steder. Trofast hjælp Naturligvis har han haft en god og trofast hjælp og støtte af sin hustru, Marie og senere af børnene. For der voksede en dygtig børneflok op i hjemmene. I 1940 solgte han sin sidste ejendom og flyttede til Lem Stationsby, hvor han købte et hu s, som han siden af og til har omkalfatret. Her fik han en del at gøre – bl.a. som ”klokkÂ’sme” I 1950 døde Marie, hans trofaste medhjælper gennem de mange travle arbejdsår. Det var et stort savn. Dog ikke så meget, hvad angår det huslige, for han lavede selv sin mad, syltede og hensaltede, ferniserede gulvene. Jo, han holdt huset fin t i orden. Og indtil for et par år siden kørte han jævnlig en tur på sine skiftende knallerter, som han kælede for og som blev bedre og bedre, for hver gang han byttede dem. Men sin sidste knallert – erhvervelse fik han dog vist næppe rigti g prøvekørt, for helbredet begyndte at svigte. Dette med synet har også haft til følge, at han ikke mere kan påtage sig at reparere ure, og nu kniber det også med at læse. Lagt sten på sten I det sidste års tid har helbredet ikke været for godt. Lægen mener, der er slidt lovligt hårdt på mekanismen, hvad Johannes Graversgaard dog ikke ret kan godtage, men efter et sygehusophold er han nu blevet for simpel til at bo ene og har ta get ophold hos en søn i Nr. Lem ved Lemvig. Han er nu nød til at tage den hvile, han så vel har fortjent. Hans navn findes ikke på nogen sten i mindeparken for hedeopdyrkere, kommer der måske heller ikke, skønt man kan synes, han har gjort sig fortjent dertil. Men det er vel således, at hvis alle, der skulle have gjort et stort og fortjenstfuld ar bejde som hedeopdyrkere, skulle have en sten rejst der, ville der kunne opføres en hel pyramide der. Men på Lem Østerhede har han selv sat sig et – eller rettere tre – mindesmærker, hvor han lagt sten på sten. Modtaget af Steen Graversgaard. (fra /www.barbesgaard.dk/ slægten i Stadil) FT 1930 Sdr. Lem ao 8, Højmark 36b, mand, kone, 3 børn: Nelly, Niels og Karen.