Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Jens Arnes historie Sagen om Jens Arne Ørskov Mathiasen har påkaldt sig opmærksomhed langt ud over det sædvandlige. Men hvem var den 21-årige mand, der omkom under en polititransport i juni 2002? NORDJYSKE tegner et portræt Skolevæsen 22. februar 2004 05:00 Af: Birgitte Borup Rewes Jens Arne Ørskov Mathiasen sov meget som barn. Det var kun sjældent, at han med gråd og skrig gav anledning til natteroderi og andet besvær, men når han var vågen, krævede han konstant opsyn. Allerede i seks måneders-alderen kunne ha n gribe fat i kanten af bordpladen og krabbe sig rundt om sofabordet på to ben. Få måneder senere gjorde han hjemmet usikkert på sin legetøjsscooter, som han med flittige fødder pressede op i uhørt høje hastigheder. Senere i tilværelse n forlangte den fregnede dreng gentagne oplæsninger af Troldepus-bøgerne - også efter han havde nået en alder, hvor han selv kunne læse. Men det gad han ikke. Alt, der lugtede af skole, interesserede ikke Jens Arne. Da han begyndte i børneha veklassen på Løgstør Skole, bad han selv om at komme på eftermiddagsholdet. Det passede ham fint at sove længe og få en solid nattesøvn, inden han skulle møde til en dag, der involverede faste rammer og mange andre børn. Jens Arne var ku n i korte perioder blevet passet uden for hjemmet i sin tidlige barndom, og da han havde det ikke let med pludselig at skulle indrette sig efter fællesskabet. Ofte kom han snigende hjem i utide og meddelte, at han savnede sin mor. Ind i mellem lo d moderen, Jonna Ørskov, ham blive hjemme. Andre gange sendte hun ham retur til skolen. Faderskikkelsen. Jens Arne Ørskov voksede op sammen med sin mor og søster. Forældrene blev skilt i hans tidlige barndom, og hans kontakt til faderen var re t begrænset. Senere dannede moderen par på ny og fik yderligere to børn, dog med store aldersspring imellem. Ifølge Jens Arnes nærmeste kom manglen på en faderskikkelse til at spille en væsentlig rolle i hans liv. Han blev et menneske, de r konstant søgte grænser. Efterhånden, som skoleårene skred frem, udviklede han sig til lidt af en rod. Det var svært at fastholde hans koncentration i timerne, og når der var uro i klassen, stammede den oftest fra Jens Arnes stol. I frikvar terne var det begrænset, hvor meget tid han tilbragte sammen med klassekammeraterne. I stedet søgte han selskab i de ældre klasser, og han tog også hurtigt deres vaner til sig. En klassekammerat husker således en sammenkomst for børn og fo rældre i 1. klasse, hvor der blev solgt øl og vand. Jens Arne købte en øl, som de omkringstående regnede med var tiltænkt en voksen. Men den syv-årige dreng satte selv flasken for munden og drak med velbehag, indtil en lærer bad ham udskif te humlen med en sodavand. Det samme gjaldt cigaretterne, som han trods sin astma begyndte på i en tidlig alder. Skolegangen blev i det hele taget turbulent for Jens Arne. Kammeraterne husker ham først og fremmest for slåskampene i frikvarterer ne, hvor den allerede dengang kraftige og drønstærke dreng kunne være et voldsomt bekendtskab. - Hvis han først fik fat i én, så var man færdig, som en klassefælle fra dengang udtrykker det. Han tilføjer dog, at "Jens Arne var flink , når man snakkede stille og roligt med ham, og når han gad, var han heller ikke den dummeste i klassen." I en periode gik Jens Arne Ørskov på landsbyskolen i Vindblæs, mens han senere lagde vejen forbi specialkostskolen Fjordskolen i Mo u og Produktionsskolen Midtfjord ved Løgstør. Folkeskolen forlod han efter 8. klasse, og fagligt blev han mildest talt aldrig nogen succes, pånær da han i fjerde klasse oplevede lidt af en åbenbaring. I håndarbejdstimerne viste det sig , at han var mere end ferm med nål og tråd, og interessen for sytøjet bevarede han til det sidste. Året før han døde, var et af julegaveønskerne en symaskine. I sort. Allerede i 12-13 års-alderen gik weekenderne ofte med øldrikkeri samme n med venner, der var langt ældre end han selv. Jens Arne ville gerne være med, hvor det skete, og det bragte ham ikke sjældent i problemer. En ven fra dengang beskriver ham som en dreng, der i sin søgen efter opmærksomhed fik rodet si g ud i "noget skidt". Han var flere gange i kontakt med politiet, blandt andet da han blev anholdt for tyveri af biler og da han fandt på at supplere pengebeholdningen ved at klippe hul i hegnet til et flaskedepot og stjæle flasker - for derefte r at sælge dem igen. Men det mest dramatiske optrin indtraf i 1996, da han for første gang var involveret i en voldsom anholdelse. Under et besøg i sin søsters lejlighed i Løgstør tog Jens Arne en ecstasypille, som sendte hans hjerne i sort . Han gik amok, og søsteren tilkaldte i desperation politiet. Under transporten bankede han gentagne gange hovedet mod bilruden, før betjentene sendte ham til overnatning i detentionen. At scenariet skulle gentage sig med mere fatale konsekvense r, var der dengang ingen, der anede. Men Jens Arne Ørskov måtte indkassere en betinget dom på 30 dages hæfte og meddelte i øvrigt, at han i fremtiden ville holde sig til hash. Kort tid efter flyttede Jens Arne til Mørke på Djursland, hvo r han i flere år boede hos en plejefamilie. Jonna Ørskov beskriver den periode som noget af det mest positive, hendes søn nåede at opleve. Plejefamilien kunne levere det, han savnede: Faste grænser. Samtidig fandt Jens Arne en kæreste, so m han beholdt i fire år. Årene i Mørke blev lyse... Byfestnatten. Den dag, der blev Jens Arnes sidste, var en typisk byfestfredag. Det var 14. juni 2002, og der var masser af mennesker i Østerbrogade i Løgstør, som var omdannet til markedsplads. Jens Arne indfandt sig først på eftermiddage n. Han satte sig på en bænk i hovedgaden sammen med sin mor og nogle venner, og sammen drak de en del fadøl. Senere på dagen tog Jens Arne bussen til Ranum, hvor han skulle mødes med en tidligere kæreste og nogle kammerater. Der tilbragte ha n et par timer. Først på aftenen satte forsamlingen sig ind i en bil og kørte til Løgstør. Her var festen så småt ved at begynde på pladsen uden for Løgstør Hallen, der hvert år i byfestweekenden midt i juni belejres af et omrejsende ti voli. Jens Arne mødtes med blandt andre sin søster og svoger på en parkeringsplads i nærheden, og de tog hul på et par kasser øl, som de drak i bilen. På et tidspunkt får Jens Arne øje på en jævnaldrende mand, der angiveligt tidliger e har generet en ung kvinde, som Jens Arne kender. Der er nogen uenighed om, hvad der reelt foregår, men de to mænd har et sammenstød og svogeren iler til for at skille dem ad. Kort tid efter forlader Jens Arne selskabet på parkeringspladse n og sætter i stedet kursen mod fadølsvognen. Her møder han tilfældigt sin mor, som giver sin 133 kilo tunge søn et knus og siger: - Nu opfører du dig ordentligt! Kort tid efter blev Jens Arne anholdt foran Løgstør Hallen. Han var bleve t anmeldt for vold mod den mand, han tidligere på aftenen var i klammeri med. Hvad der senere skete, har været genstand for debat lige siden. Sikkert er det dog, at patruljevognen med Jens Arne Ørskov Mathiasen på bagsædet aldrig nåede ti l Aalborg. Han mistede livet på en rasteplads ved Sebbersund kort før midnat. Han blev 21 år.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:
Jens Arne Ørskov Mathiasen var en 21-årig ung mand der døde på en rasteplads ved Løgstør  i juni 2002. Det skete under politiets  transport af Mathiasen efter en anholdelse. Anklagemyndigheden  har valgt ikke at retsforfølge de to polit ifolk der havde Ørskov i varetægt. Sagen kaldes også Løgstørsagen i medierne.
Sagen har været genstand for to dokumentarprogrammer fra Danmarks Radio: Under anklage og Hævet over mistanke.
Det første tv-program fik statsadvokaten i Aalborg, Elsemette Cassøe, til at ændre den mest sandsynlige dødsårsag fra hyperexitation til en "kombination af alkohol, cannabis, voldsom fysisk aktivitet og iltmangel forårsaget af hæmmet ve jrtrækning på grund af lejring på maven".
Sagen er blevet sammenlignet med en sag fra Ballerup fra september 2010 hvor en voldsom anholdt mand mistede livet i politiets varetægt.