Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

. http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Mathilde_Fibiger Mathilde Fibiger blev født som yngste af 9 børn i et frisindet middelklassehjem i København i 1830, i en tid hvor kvinder var umyndige, både økonomisk og personligt Forfatter som rejste kvindesagen med bogen Clara Raphael fra 1851, skrevet da hun var kun 19 år gammel. Er berømt for at være den første danske roman, der kritiserede kønsrollerne og krævede kvindens frigørelse. Den blev en skandalesucce s og skabte stor offentlig debat.

MF voksede op omgivet af begavede idealister: “for meget, baade af skarp Forstand og farlig Følelse”, skrev fætteren Johannes F. om familien. Faderen var officer og militærforfatter. I 1830 blev han leder af den nyoprettede Militære Højskol e i Gjethuset på Kongens Nytorv, og her blev MF født som den yngste af ni børn. Moderen levede følsomt hengivent for sine børn. Hjemmets atmosfære var præget af litterære, politiske og nationale interesser; drengene blev uddannet ved mili tæret eller universitetet, mens pigerne hovedsageligt fik deres viden fra skønlitteraturen. Børnene tegnede og skrev digte og dramaer, som de selv opførte.

I 1835 blev faderen afskediget fra højskolen og forflyttet til provinsen på grund af uoverensstemmelser med ledelsen og sit åbent demokratiske sindelag. Herefter gik det tilbage for familien. Forældrenes uforligelige temperamenter og dårlig e økonomi førte til separation i 1843. MF og hendes søstre havde fulgt moderen tilbage til Kbh.; ved hendes død i 1844 opløstes hjemmet, og søstrene måtte tidligt forsørge sig selv inden for de få arbejdsområder, som stod kvinder åbne . MF boede i denne periode hos sine søskende og hos faderen i Kbh.

I oktober 1849 rejste hun til Lolland som huslærerinde hos en skovriderfamilie på Maltrupgård nær Sakskøbing. Her skrev hun brevromanen Clara Raphael og sendte manuskriptet til J.L. Heiberg for at anmode ham om at stå for udgivelsen. Kor t før jul 1850 (1851 på titelbladet) udkom bogen med Heibergs omhyggeligt skrevne forord.

Clara Raphael spejler det demokratiske og nationale opbrud, som prægede årene 1848-50, hvor enevælden blev afskaffet, og Danmark var i krig med Tyskland. Romanen består af 12 breve, hvoraf Clara Raphael skriver de 11 til veninden Mathilde . De samfundsmæssige bevægelser har inspireret Clara til at forlade den tante, hun bor hos, for selv at gøre nytte som guvernante i pro-vinsen. I de første otte breve skildrer hun sit nye landlige miljø i en muntert ironisk tone; hun komme r i et modsætningsforhold til de lokale beboere med sine ligestillingsidéer, men lover at bruge sit liv på at kæmpe for “Damernes Emancipation”. I de sidste to breve fortæller hun om mødet med den unge baron Axel. Hans frieri til hend e sætter løftet på prøve, men han indvilliger i at indgå et platonisk ægteskab, som tillader Clara at holde sit løfte. Debatten om bogen, der strakte sig over første halvdel af 1851 og omfattede 11 flyveskrifter og mere end 25 artikle r i aviser og tidsskrifter, blev kaldt Clara Raphael-fejden. De politiske yderfløje afviste kvindeemancipationen; højrefløjen, repræsenteret af bl.a. forfatterne Meïr Goldschmidt og Jul. Chr. Gerson, ville bevare det traditionelle kønsrolle mønster, mens venstrefløjen, repræsenteret af Frederik Dreier, anså kvindesagen for ubetydelig ved siden af den sociale revolution. Herimellem stod reformorienterede socialister som Rudolph Varberg, liberale som forfatteren Hans Egede Schack , konservative som N.F.S. Grundtvig og feminister som Fanny Normand de Bretteville, Pauline Worm og Athalia Schwartz, der arbejdede for at åbne flere samfundsmæssige udfoldelsesmuligheder for kvinder. MF udgav selv to skrifter som indlæg i fejd en, Hvad er Emancipation? og Et Besøg; i det sidste tog hun afstand fra de idéer om platonisk ægteskab, der havde været en anstødssten for kritikken. Heiberg blandede sig ikke i debatten; han støttede tanken om kvindens frihed til åndeli g udvikling, men stod fremmed over for politiske krav om ændringer i kønsrollerne.

I de følgende år levede MF på lejede værelser i Kbh., i perioder sammen med søsteren Ilia F., der også var forfatter. De underviste, malede porcelæn og syede skjorter. Sommeren 1852 boede MF nogle måneder på Rønnebæksholm ved Ringste d hos Marie Toft og Grundtvig, og her skrev hun sin anden roman En Skizze efter det virkelige Liv, 1853. Den handler om to forældreløse søstre og deres bejlere. Den ældste afviser overlegent alle mænd som svage, mens den yngste til slut lade r sig overmande af kærligheden. Anmelderne tog godt imod denne udvikling i forfatterskabet, hvor cølibatet var et tilbagelagt stadium, men bogen skaffede ikke MF hverken økonomisk gevinst eller litterær anseelse. Hendes sidste roman Minona, 18 54, blev hendes største satsning med en incesthistorie som det ømtålelige hovedtema. Det er en filosofisk roman om kærlighedens og kønnets indlejring i patriarkatets magtstrukturer. Minona forelsker sig i sin broder, der er vendt hjem efte r mange års fravær. En sidehistorie handler om veninden Tyra, der forstødes af sin familie efter et uægteskabeligt kærlighedsforhold og graviditet. Tyra forsvarer sin handlemåde, indtil kærestens svigt foranlediger hende til selvmord. Minon a bøjer sig omvendt for samfundets og religionens lov og overfører sine følelser for broderen på Kristus, en vending, der dog også fører til hendes død. Den følelsesmæssigt højspændte roman, hvor handlingen ofte standses af etiske og re ligiøse refleksioner, var på en gang voldsommere i sit angreb på kønssystemet end debutromanen, og indeholdt færre forslag til konkrete ligestillingsreformer. Den blev meget kritisk modtaget, hvorefter MF opgav forfatterskabet.

I 1856 fik hun tilkendt en årlig understøttelse på 80 rigsdaler af enkedronning Caroline Amalie, og med den førte hun egen husholdning som syerske og oversætter fra tysk, hun oversatte et par af E.T.A. Hoffmanns fortællinger og en af B. Auer bachs romaner. I 1859 anmeldte hun Ilias Rettroende Eventyr i Berlingske Tidende, og efter søsterens død i 1867 skrev hun hendes biografi som forord til hendes efterladte digte.

MF var da selv slået ind på en anden vej. Finansminister og senere hospitalsborgmester i Kbh. C.E. Fenger hjalp hende til en uddannelse som telegrafist. Efter en treårig elevtid blev hun 1866 ansat som “ekstraordinær Assistent” ved Den dansk e Statstelegraf, ekstraordinær fordi hun var den første kvinde i etaten og statens første kvindelige tjenestemand. Som telegrafist arbejdede hun fire år i Helsingør, et år var hun stationsbestyrer i Nysted på Lolland, før hun endte i Århu s. I 1869 skrev hun til Tidskrift för hemmet den fine artikel Den Ensommes Hjem om den enlige, arbejdende kvindes hjemmeliv, og i 1870 til samme blad en omtale af Leonora Christinas nyligt fundne og udgivne Jammers Minde. MF glædede sig over udg ivelsen af Georg BrandesÂ’ oversættelse af J.S. Mills Kvindernes Underkuelse, 1869, men hendes forestillinger om kvindeemancipation afveg på væsentlige punkter fra det moderne gennembruds. MF ville skaffe kvinderne frihed til at udvikle dere s egen identitet på lige fod med mænd, men hun ønskede ikke, at de skulle blive ligesom mænd. På Fredrik Bajers opfordring meldte hun sig dog ind i Dansk Kvindesamfund ved dets stiftelse. “Min Virksomhed ligger jo indenfor Emancipationens Om raade, og om Forfatterinden end er død, saa lever jo Arbejdersken,” skrev hun til Bajer i 1871.

Mathilde Fibiger døde fattig og ensom i 1872. De sidste år levede hun i Ølgod af at sy huer til bondebørn.

Hun er blevet mindet ved forskellige lejligheder. I forbindelse med Dansk Kvindesamfunds 100 års jubilæum udgives der i 1971 et frimærke med Mathilde Fibiger. Hun var med fra starten af stiftelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871. I dag ses hende s navn på Frederiksberg, som et navn på en vej “Mathilde Fibigers Vej”, samt et navn på et DSB tog. Senest i 2002 havde Post og Telegrafvæsenet på en særudstilling “Peter Faber og Mathilde Fibiger i poesiens og telgrafiens tjeneste”.

København, København (Staden), Nørre Kvarter, Nørre Kvarter, , 1358, FT-1860, D9330 Ida Dons. Frøken 41 U Information Haarløv Frøken Mathilde Fibiger 27 U Oversætter Kjøbenhavn Caroline Wilhelmine Shuls 40 G Syning Christania