Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

død i Seattle, USA. Farmer i USA.

Jeg har oplysninger om alle 5 af Laurids Pedersen børn, der kom til Amerika, men jeg vil starte med min oldefar, Thomas Lauridsen. Som dreng, da han blev gammel nok, tog han ned til Tyskland for at arbejde, og da han kom i den værnepligtige ald er forlod han Tyskland, og kom til Forenede stat, for ikke at blive udkommanderet til militær tjeneste i den tyske hær. Thomas bosatte sig første i Bridgeport, Connecticut og var der i en årrække. Han kørte hestevogne og arbejdede i en ammun ition fabrik der. Tre af hans brødre, GM, Christian, og Peder var også bosat i dette område. Den 2. oktober 1890, blev han borger i USA. Han havde en gård der, men jorden var stenet og det var svært. Hans bror, G.M. Lauridsen, der havde bosa t sig i Port Angeles efter sin første tur rundt i verden, købte et 80 hektar stykke jord til Thomas og Katherine på Upper Elwha River Valley lige øst for Port Angeles. Gården blev kendt som Valley View Farm. Min mor husker Thomas (hendes bedstefar) som en meget stille talende, pæn mand, der altid havde en corn cob pibe i munden. Her er historien om, hvordan de besluttede at komme til Port Angeles fra Connecticut. G.M. skrev fra Port Angeles og fortalte Thomas om den nye by og de muligheder her, og også hvor smukt det var. Thomas, Katherine, Anna, Sam, og Mildred ko m på tværs af landet til Seattle med tog og derfra videre til Port Angeles med båd sammen med alle deres ejendele. Efter ankomsten til Port Angeles, købte Thomas en vogn og et hold heste og lastede alle deres ejendele på det. De begyndte dere s 13 mile rejse til deres nye ejendom og kom der ved mørkets frembrud og i regnvejr. Det forekom Katherine at G.M. havde købt denne ejendom på Upper Elwha ud i midten af ingenting, og hun var en by pige. Katherine tog et enkelt blik på bjælke hytte og fortalte Thomas og GM at de ikke skulle losse en ting, at de snart ville komme tilbage til vognen, vende rundt og tage tilbage til byen. G.M. fik endelig overtalt dem til at overnatte og vente med beslutningen til om morgenen, om hva d de ønskede at gøre, enten udsætte eller tage tilbage til byen. Så det gjorde de, og da de så vågnede i morgen solskin, besluttede de at blive. Jeg har altid smiler, når jeg hører den historie. Fortalt af Elaine Sprague