Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

ejer ca. 1840 - søn af ejer ca. 1810- Haase, Andreas, skomagermester, født den 7. sep. 1788 i Løgumkloster. Søn af kniplingskræmmer Hans Haase og Bodel f. Nielsen/Mette Holm. Han døde den 23. maj 1864. 75 år. Gift den 9. apr. 1820 i Oeversee med Haase, Anna Dorthe, 7. juni 1795 i Jühlschau, Oeversee. Datter af boelsmand, Peter Laager. Hun døde af alderdom den 3. maj 1879 i Løgumkloster. 84 år.

Suplerende oplysninger fra: GARVERIET Beboelse, fabriks- og salgslokaler til Haases garveri Sammen med nogle venner havde Hans Nicolai Haase et lod i Klasselotteriet. En af vennerne, bødkermester, Peter Roost havde engang sagt, at vandt de, måtte de gerne meddele ham det ved at slå en rude ud i hans hus for hver 1000 rigsdaler.

• Og så skete det. De vandt det store lod, hvor meget vides ikke, men det blev udbetalt i sølvmønter, så det var noget af et tungt læs, der blev hentet på en slæde i Tønder, den vinterdag i sne og kulde. Haase kom derfor sent hjem den afte n, og idet han passerede bødkermester Roost's hus, tog han sin spadserestok frem og begyndte at slå ruder ind i bødkermesterens hus. Peter Roost kom farende ud og råbte: ”Hva' fanden laver du?”......... ”Nå det er dig!” ”Bliv endelig ved knægt, bliv endelig ved”, sagde Peter med et stort smil på læben. Han huskede nu godt, hvad han havde sagt. For sin andel byggede Haase en læderfabrik, som lå i forlængelse af Markledgade 14, med beboelse, maskin- og arbejdsrum, farverum, grubeplads og lager der strakte sig hen over garvergade helt ind mod skellet til Markledgade 18. I jan. 1878 ansøgte Haase om at opstille en dampmaskine med 2-3 hestekræfter, som skulle give mekanisk hjælp til at male træbark til brug ved lædergarvningen, til vandpumper, til farvning og tørring af læderet. Det gav yderligere arbejde ti l 15 mand. Haases gaveri havde ved hjælp af lodsedlen udviklet sig til en stor garverivirksomhed med en god indtjening. Det kom også Løgumkloster til gode, da Hans Nicolai Haase sammen med svogeren, brændevinsbrænder Erichsen sørgede for de første lin detræer blev plantet rundt om markedspladsen.