Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Kai Führer har været med til at tegne udviklingen af det konkrete maleri i Danmark. I hans tidligste arbejder kan man spore en optagethed af de formproblemer, der også var centrale for flere af Den ny Pariserskoles kunstnere, bl.a. Jean Ar p og Richard Mortensen. F. blev en af frontfigurerne i gruppen Sonde, der i begyndelsen af 1970erne var samlingssted for den jyske avantgarde. I 1968 kom han for alvor i offentlighedens søgelys, da han deltog i det af Statens Kunstfond støtted e gavlmaleriprojekt i Brande. I kølvandet heraf fulgte flere udsmykningsopgaver i stort format, ligesom der var bud efter ham i mange udstillingssammenhænge. Karakteristisk for F. er nøjsomheden i brug af virkemidler og intentionen om hånd værksmæssig perfektion. Hertil en konsekvent, intellektuelt betonet fordybelse i det elementære formsprog. I arbejder fra 1970erne kunne figurationen endnu have et organisk præg, hvor det fra perceptionspsykologien så kendte figur-grund-fæno men blev gjort til genstand for talrige variationer. Fra omkring 1980 har F. koncentreret sit udtryk mere og mere i retning af den rene geometri. Specielt har han interesseret sig for kvadratet, tilsyneladende inspireret af og i forlængelse af Jo sef Albers' banebrydende analyser. I F.s arbejde med kvadratet kan man opleve en spænding mellem grundfigurens givne, lodrette og vandrette linier og de snit og figurer, der er tilført. Herved opstår en stærk bevægelse i det todimensionale pl an. Ved en særdeles bevidst brug af farven opleves også en bevægelse i rummet, idet en aktiv farve trænger frem mod beskueren, mens en passiv fjerner sig bagud, et optisk fænomen, der i øvrigt indgår i det formkompleks, Richard Mortensen ha r kaldt "det ægformede rum". F. har også eksperimenteret med andre farvefysiske fænomener som komplementaritet og efterbillede, hvor en dissonerende farveimpuls pludselig kan blive så aktiv, at den som optisk efterbillede bevæger sig fri t ud af sin faste position. Med F.s karakteristiske måde at komponere på er der tydelige paralleller til musikkens verden. Det er ikke tilfældigt, at mange af hans poetiske billedtitler henviser til jazz- miljøet.

Uddannelse

Autodidakt.

Rejser og udlandsophold

Mange rejser i Europa og USA.

Stillinger og hverv

Stipendier og udmærkelser

Stat. Kunstfond 1966, 1971-72, 1974, 1977, 1979, 1985, det 3- årige stip. 1983; Alfred Benzons Pr. 1970; Hielmstierne-Rosencrone 1971; Rigenstrup 1982.

Udstillinger

Gal. Bevilacqua la Masa, Venezia 1962; Moderna nord. konst, Karlstad 1962-63; KE 1962, 1969; Mikro 3, Sth. 1963; Ung da. kunst, Den frie Udst. bygn. 1967; Sonde 1967-89; Nord. kunst, Charl.borg 1969; Å-udst. 1969, 1982; Salon des Réalités Nouve lles, Paris 1971; En da. malerkvartet, Aarhus Kunstforen. 1971; Grønningen 1972-73, 1977; Påsken 1974, Skive Kunstforen.; Konstruktiv tendens, Kolding Kunstforen. 1981; Åben form, Charl.borg 1981; Sommerudst. 1983, Aarhus Kunstforen.; Konkre t kunst, Esbjerg Kunstpav. 1985; Sth. Art Fair, 1985; Blik på da. nutidskunst, Charl.borg 1987; Focus 7, Gl. Holtegaard 1988; Kunst på muren, Nikolaj, Kbh. 1989. Separatudstillinger: Gal. Wilson,