Ragnhild Pilgaard, 1918–2017 (99 år gammel)
- Navn
- Ragnhild /Pilgaard/
Født | 25. januar 1918 datter af gdr. Karl Kristensen Pilgaard og hst. Anna Johanne Hansen - Agger voksede op på en lille gård, som ejedes af forældrene Carl Pilgaard og Anna Johanne Hansen, der gik fallit under landbrugskrisen.[5] Hun gik i landsbyskolen. Læsningen foregik om natten, inden hun skulle op og malke køerne. Hun stoppede på skolen som 14-årig, hvorefter hun kom ud og tjene. I de næste otte år var hun husassistent forskellige steder i Jylland, en tilværelse hun senere beskrev i bogen Pladser (1973). I 1940 blev hun gravid og derfor gift. Hun var hjemmegående til børnene flyttede hjemmefra i 1960’erne, hvilket markerede hendes forfatterskabs begyndelse. Agger debuterede i 1971 med den selvbiografiske roman Pigen under pseudonymet Rigmor Hansen.[1] Gennem sit forfatterskab var Ragnhild Agger med til at sætte sit præg på 70’erne og 80’ernes socialrealistiske bølge og gav stemme til de tavse og |
---|---|
Erhverv | Romanforfatter |
Ægtemands dødsfald | Jens Moltesen Agger 25. september 2009 (91 år gammel) Note: Gravsten |
Død | 3. december 2017 (99 år gammel) |
ægtemand |
1917–2009
Født: 11. januar 1917
25
34 — Bøllinglide, Bølling Død: 25. september 2009 — Fredens sogn, Viby |
---|---|
hende selv |
1918–2017
Født: 25. januar 1918 — Torrild sogn, Aarhus amt Død: 3. december 2017 |
datter |
Privat
–
|
Født | datter af gdr. Karl Kristensen Pilgaard og hst. Anna Johanne Hansen - Agger voksede op på en lille gård, som ejedes af forældrene Carl Pilgaard og Anna Johanne Hansen, der gik fallit under landbrugskrisen.[5] Hun gik i landsbyskolen. Læsningen foregik om natten, inden hun skulle op og malke køerne. Hun stoppede på skolen som 14-årig, hvorefter hun kom ud og tjene. I de næste otte år var hun husassistent forskellige steder i Jylland, en tilværelse hun senere beskrev i bogen Pladser (1973). I 1940 blev hun gravid og derfor gift. Hun var hjemmegående til børnene flyttede hjemmefra i 1960’erne, hvilket markerede hendes forfatterskabs begyndelse. Agger debuterede i 1971 med den selvbiografiske roman Pigen under pseudonymet Rigmor Hansen.[1] Gennem sit forfatterskab var Ragnhild Agger med til at sætte sit præg på 70’erne og 80’ernes socialrealistiske bølge og gav stemme til de tavse og |
---|---|
Note | Gunhild Agger, Aalborg, skriver mindeord om sin mor Ragnhild Agger, Højbjerg: Forfatteren Ragnhild Agger er død, 99 år gammel. Hun gav med sit forfatterskab stemme til en befolkningsgruppe af kvinder - tjenestepiger og husmødre - der havde ført en upåagtet tilværelse i litteraturen. I sine romaner og noveller forvandlede hun dem fra bipersoner til hovedpersoner. I slutningen af 1960'erne og i 1970'erne skete der et opbrud i de traditionelle forhold mellem kønnene, og det blev sammen med hendes egne erfaringer grundlaget for hendes forfatterskab. Hendes første roman, "Pigen", udkom i 1971. Den blev efterfulgt af "Pladser" i 1973 og "Parret" i 1978. Disse romaner handler om vilkårene for kvinder uden uddannelse, sådan som de var i 1920'erne og 1930'erne, om disse kvinders drømme, længsler og sammenstødet med virkeligheden. Bøgerne er holdt i en realistisk stil, der ligger tæt på hverdagens oplevelser. I 1979 udkom "Dagdigte", en række korte, koncentrerede sansninger af samspillet mellem naturen og hverdagen. I romanen "Tågelandet" fra 1985 er temaet forholdet mellem generationerne, set fra en ældre kvindes dødsleje. Dermed inddrog hun i almen form det yderste perspektiv. I "På grænsen", 1982, og "Vinden i poplerne", 1992, uddybede hun i novellens prægnante kortform de gennemgående temaer i forfatterskabet. Ragnhild Aggers sidste bog blev "En forfatters natbog", 2012. Denne satte spørgsmålet om køn, generationer og livsformer i relief. Ragnhild Agger var ikke blandt de højtråbende og yderligtgående, hverken i 1970'erne eller nu. Men hun var engageret i sin tid, og med lavmælt eftertænksomhed insisterede hun på at klargøre tingene både for sig selv og andre. Ragnhild Agger var åndsfrisk og skarp til det sidste. |
Medie objekt |
---|