Ragnhild Pilgaard, 19182017 (99 år gammel)

Født 25. januar 1918
Note: datter af gdr. Karl Kristensen Pilgaard og hst. Anna Johanne Hansen -

datter af gdr. Karl Kristensen Pilgaard og hst. Anna Johanne Hansen - Agger voksede op på en lille gård, som ejedes af forældrene Carl Pilgaard og Anna Johanne Hansen, der gik fallit under landbrugskrisen.[5] Hun gik i landsbyskolen. Læsningen foregik om natten, inden hun skulle op og malke køerne. Hun stoppede på skolen som 14-årig, hvorefter hun kom ud og tjene. I de næste otte år var hun husassistent forskellige steder i Jylland, en tilværelse hun senere beskrev i bogen Pladser (1973). I 1940 blev hun gravid og derfor gift. Hun var hjemmegående til børnene flyttede hjemmefra i 1960’erne, hvilket markerede hendes forfatterskabs begyndelse. Agger debuterede i 1971 med den selvbiografiske roman Pigen under pseudonymet Rigmor Hansen.[1]

Gennem sit forfatterskab var Ragnhild Agger med til at sætte sit præg på 70’erne og 80’ernes socialrealistiske bølge og gav stemme til de tavse og

Erhverv
Romanforfatter

Ægtemands dødsfaldJens Moltesen Agger
25. september 2009 (91 år gammel)
Note: Gravsten
Død 3. december 2017 (99 år gammel)

Familie med Jens Moltesen Agger
ægtemand
19172009
Født: 11. januar 1917 25 34Bøllinglide, Bølling
Død: 25. september 2009Fredens sogn, Viby
hende selv
Ragnhild Pilgaard.jpg
19182017
Født: 25. januar 1918Torrild sogn, Aarhus amt
Død: 3. december 2017
datter
Privat
Født

datter af gdr. Karl Kristensen Pilgaard og hst. Anna Johanne Hansen - Agger voksede op på en lille gård, som ejedes af forældrene Carl Pilgaard og Anna Johanne Hansen, der gik fallit under landbrugskrisen.[5] Hun gik i landsbyskolen. Læsningen foregik om natten, inden hun skulle op og malke køerne. Hun stoppede på skolen som 14-årig, hvorefter hun kom ud og tjene. I de næste otte år var hun husassistent forskellige steder i Jylland, en tilværelse hun senere beskrev i bogen Pladser (1973). I 1940 blev hun gravid og derfor gift. Hun var hjemmegående til børnene flyttede hjemmefra i 1960’erne, hvilket markerede hendes forfatterskabs begyndelse. Agger debuterede i 1971 med den selvbiografiske roman Pigen under pseudonymet Rigmor Hansen.[1]

Gennem sit forfatterskab var Ragnhild Agger med til at sætte sit præg på 70’erne og 80’ernes socialrealistiske bølge og gav stemme til de tavse og

Note

Gunhild Agger, Aalborg, skriver mindeord om sin mor Ragnhild Agger, Højbjerg: Forfatteren Ragnhild Agger er død, 99 år gammel. Hun gav med sit forfatterskab stemme til en befolkningsgruppe af kvinder - tjenestepiger og husmødre - der havde ført en upåagtet tilværelse i litteraturen. I sine romaner og noveller forvandlede hun dem fra bipersoner til hovedpersoner.

I slutningen af 1960'erne og i 1970'erne skete der et opbrud i de traditionelle forhold mellem kønnene, og det blev sammen med hendes egne erfaringer grundlaget for hendes forfatterskab. Hendes første roman, "Pigen", udkom i 1971. Den blev efterfulgt af "Pladser" i 1973 og "Parret" i 1978. Disse romaner handler om vilkårene for kvinder uden uddannelse, sådan som de var i 1920'erne og 1930'erne, om disse kvinders drømme, længsler og sammenstødet med virkeligheden. Bøgerne er holdt i en realistisk stil, der ligger tæt på hverdagens oplevelser.

I 1979 udkom "Dagdigte", en række korte, koncentrerede sansninger af samspillet mellem naturen og hverdagen. I romanen "Tågelandet" fra 1985 er temaet forholdet mellem generationerne, set fra en ældre kvindes dødsleje. Dermed inddrog hun i almen form det yderste perspektiv. I "På grænsen", 1982, og "Vinden i poplerne", 1992, uddybede hun i novellens prægnante kortform de gennemgående temaer i forfatterskabet. Ragnhild Aggers sidste bog blev "En forfatters natbog", 2012. Denne satte spørgsmålet om køn, generationer og livsformer i relief.

Ragnhild Agger var ikke blandt de højtråbende og yderligtgående, hverken i 1970'erne eller nu. Men hun var engageret i sin tid, og med lavmælt eftertænksomhed insisterede hun på at klargøre tingene både for sig selv og andre. Ragnhild Agger var åndsfrisk og skarp til det sidste.