Johannes Frimodt-Møller, 1912–1988 (76 år gammel)
- Navn
- Johannes /Frimodt-Møller/
Født | 28. april 1912 |
---|---|
Erhverv | Lægemissionær. |
Død | 8. juli 1988 (76 år gammel) |
ham selv | |
---|---|
hustru |
1906–1988
Født: 14. marts 1906
40
38 — København, Sankt Jakobs Sogn Død: 14. november 1988 |
søn |
Privat
–
|
datter |
Privat
–
|
søn |
Privat
–
|
Note | . har tilbragt sin første barndom i Indien hvor faderen var lægemissionær. Han blev student fra Frederiksberg gymnasium 1923 og tog medicinsk embedseksamen i København 1930. Efter et ophold 1930-31 som lægeassistent ved det af faderen leded e Union Mission Tuberculosis Sanatorium, Arogyavaram i Sydindien opholdt F.-M. sig et år som "fellow of the American-Scandinavian Foundation" i USA, beskæftiget med studier i tuberkulose. Derefter fulgte en omfattende uddannelse ved københavnsk e hospitaler, som videnskabelig assistent ved Statens seruminstituts tuberkuloseafdeling m.m. 1936-39 var F.-M. 1. reservelæge ved Vejlefjord sanatorium og erhvervede i 1939 den medicinske doktorgrad i Kbh. Allerede i studentertiden havde F.-M. arbejdet med tanken om udrejse som missionær, og tidehvervsopgøret i studenterbevægelsen betød sammen med barthianismen at han kunne fjerne sig fra det stærkt subjektive i synet på missionærgerninge n og med frimodighed spørge i 1939, om han med sin baggrund og uddannelse kunne tillade sig at blive i Danmark? Dette førte til udrejse og 38 års indsats i Sydindien ved ovennævnte sanatorium, i et banebrydende arbejde med tuberkulosens epidem iologi i en sydindisk befolkning. Fra 1947 til 1977 var F.-M. udsending under Det danske missionsselskab og forstod stedse sig selv som lægemissionær. Det faglige motiv var afgørende ved udrejsen, men med tiden voksede det kristelige moti v og bevidstheden om at blive brugt i Guds riges tjeneste. Under ophold i Danmark hvor F.-M. deltog i DMSs hjemmearbejde styrkedes forståelsen for lægemissioneri udfra det kristne fællesskab. Denne linje fulgte F.-M. op også i Indien, bland t andet som sekretær i Christian Medical Association. 1948 blev F.-M. overlæge og 1966 direktør for sanatoriet. Samtidig ledede han et storstilet forskningsprojekt i sanatoriets omegn, fra 1957 som leder af Madanapalle Field Research Station under WHO og fra 1958 som direktør for Madanapalle Tube rculosis Research. Unit under Indian Council of Medical Research. F.-M. har livet igennem bestridt talrige tillidshverv i faglige sammenslutninger og udvalg. 1940-74 var han underviser og en tid leder af kursus i tuberkulosesygdomme ved Madras' un iversitet og fra 1973-77 professor i tuberkulose og brystsygdomme ved Sri Venkateswara University, Tirupati. Efter sin hjemkomst til Danmark 1977 fortsatte F.-M. med at tage del i det internationale arbejde for udforskning og bekæmpelse af tuberk ulose. F.-M.s arbejde i Indien faldt netop i de år, hvor man i tuberkulosebekæmpelsen skiftede fra de udprægede sanatorier til hospitalsbehandling af svære tilfælde kombineret med forebyggende og helbredende arbejde i store befolkningsenheder . I første halvdel af halvtredserne var det af ham ledede tuberkulosehospital i allerførste række i arbejdet med at kombinere behandling med flere af de dengang nyfundne antibiotika for at opnå hurtigst mulig helbredelse af svære tilfælde . På langt sigt har F.-M.s undersøgelser og rapporter lagt et grundlag for landsdækkende forebyggelse af tuberkulosen i Indien. Udnævnelser R. 1960. 874-1966). |
---|