Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

http://bakkehusmuseet.dk/Personkreds/KnudLyneRahbek.html Knud Lyne Rahbek var søn af justitsråd og toldinspektør Jakob Rahbek og Johanne Riis. Han blev i 1775 student fra Herlufsholm Kostskole, hvor hans store glæde ved naturen og dens frihed blev grundlagt. Han flyttede derefter til København, hvo r han 1777 tog den nyoprettede filologiske embedseksamen på universitetet.

I København var Rahbek en ivrig deltager i studenterlivet, og han kom hyppigt i forskellige klubber, hvor han mødte tidens store kulturpersonligheder. Rahbek var meget tiltrukket af tidens teaterliv, hvilket han dyrkede som teaterkritiker og am atørskuespiller. Allerede som 19-årig oversatte han franske skuespil af periodens berømte dramatikere, bl.a. Denis Diderot, og som 20-årig debuterede han selv med stykket Den unge Darby, der blev opført på Det Kgl. Teater.

Sammen med vennen Ole Johan Samsøe foretog Rahbek 1782-1784 en dannelsesrejse til en række tyske byer samt Wien og Paris. Først fulgte Rahbek undervisning på universitetet i Kiel, men derefter beskæftigede han sig mest med det lokale teaterli v.

En vigtig del af Knud Lyne Rahbeks virke som meningsdanner foregik gennem de tidsskrifter, han redigerede og selv leverede store mængder af materiale til, især Minerva og Den Danske Tilskuer. Med vennen Christen H. Pram udgav og redigerede Rahbe k fra 1785 til 1794 månedsskriftet Minerva, hvorefter han selv videreførte det, dog med afbrydelser og under skiftende navne. Tidsskriftet indeholdt nyhedsstof og debatindlæg af kulturel, politisk, idehistorisk og oplysningsorienteret karakter . Den danske Tilskuer, som Rahbek skabte i 1791, eksisterede frem til 1806 og udkom senere under andre navne i perioder indtil 1823. Den danske Tilskuer var primært et teater- og kulturlivsorienteret tidsskrift, dog stadig holdt i en debatterede , satirisk og belærende tone med fokus på aktuelle problemstillinger. Mange af tidens kendte debattører bidrog med artikler, breve, fortællinger m.m.

Fra 1790-1799 var Rahbek ansat som professor i faget æstetik ved Københavns Universitet. Her var hans undervisning i de første år meget populær, bl.a. fordi han inddrog den samtidige litteratur og dramatik. Rahbek fungerede også som undervis er både på Den kongelige dramatiske Skole og ved C.J.R. Christianis drengeskole. I 1816 blev Rahbek på ny professor ved Københavns Universitet denne gang med vægten lagt på dansk sprog og litteratur. Hans foretrukne periode var 1700-tallet s litteratur.

Fra 1809 til sin død var Rahbek medlem af direktionen ved Det Kongelige Teater og spillede en stor rolle for udviklingen af det danske teater. Rahbek var tillige en ivrig deltager i det københavnske klubliv og skrev en lang række viser og drikk eviser, hvilket han i dag er mest kendt for.

Politisk og ideologisk var Rahbek stærkt optaget af de borgerlige idealer og idéer, der dominerede det intellektuelle miljø i 1770'erne og 1780'erne. Især var han meget inspireret af den franske filosof Jean Jacques Rousseau. Målet for Rahbek s arbejde, både som redaktør, kritiker, anmelder, oversætter, forfatter og underviser, var at oplyse og opdrage befolkningen og dermed styrke middelklassens position i samfundet.

I en artilkel 2/4 1989 i Berlinske 2. sektion af Jens Kistrup fortælles om en bog: "Søn af huset" skrevet af radiodirektør Hans Jørgen Skov, som påstår, at Hans Christian Andersen,(2.4.1805-4.8.1875, dansk digter, allerede i sin egen ti d anerkendt som en af de mest originale forfattere i 1800-t.s europæiske litter), var født af Kamma Rahbek gift med Knud Lyhne Rahbek, som ikke ønskede at få børn, så hun rejste til Odense og fødte barnet, som blev sat i pleje hos den skoma gerfamilie, som han regnede for sine forældre, men da han som 14 årig kom til København, var det netop Kamma Rahbek, som tog sig af ham. Dokumentationen for moderskabet findes i hendes dagbog fra 1805, hvor hun fortæller om sin rejse til Odense, hvor hun tabte sig. (En kopi gemt i Dokumenter - Kslægt - Bevares - HCAs forældre)

Jens Christensen Rahbeks bror, Mads Christensen Rahbek, f. 1692 i Aadum, blev gift med en datter af herredsfogeden Jakob Knudsen til Tarm Bisgaard og Østergaard. Deres søn Jacob Rahbek (1728-1795) blev toldinspektør i København. Han blev gif t med Johanne, født Riis (1731-1761). De to fik sønnen Knud, der ud over Rahbek navnet fik navnet Lyne, også et stednavn i det vestjyske, altså Knud Lyne Rahbek, der har indskrevet sig i Danmarkshistorien, især den danske litteraturhistorie . Han blev født den 18. december 1760. Han uddannede sig i litteratur, blev litteraturhistoriker, digter, oversætter, teaterkritiker m.m. Han blev professor ved Københavns Universitet og var i årene 1826-1827 universitetets rektor.

http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:KnudLyneRahbek.jpg Knud Lyne Rahbek

Knud Lyne Rahbek ville gerne, som også senere H. C. Andersen, have været skuespiller, men havde angiveligt sit udseende imod sig. I stedet skrev han en række skuespil og senere en række bøger. Rahbek blev en af sin samtids betydeligste kultur personligheder, han var en flittig debattør, dels i egne, dels i andre tidsskrifter og han fik betydelig indflydelse på en række af sin samtids øvrige kulturpersonligheder. Han var en nær ven af P. A. Heiberg, Jens Baggesen, Adam Oehlensch läger og N. S. F. Grundtvig. Han lovpriste B. S. Ingemann og Steen Steensen Blicher længe før den lærde verden i København fik øjnene op for dem.

Han fik også stor indflydelse på H. C. Andersen, da denne var ung. Knud Lyne Rahbek var medlem af direktionen og censor for Det Kongelige Teater og tog i denne egenskab stilling til H. C. Andersens forsøg på at blive skulespiller og dramatike r i begyndelsen af 1820'rne. Der var et flertal i direktionen for, at H. C. Andersen var uegnet til begge dele, men det var Knud Lyne Rahbeks opfattelse, at det muligvis kun var et spørgsmål om mangel på uddannelse. Knud Lyne Rahbeks opfattels e blev en vigtig faktor bag beslutningen om at sende H. C. Andersen på Slagelse Latinskole. Opholdet i Slagelse blev ganske vist en pinsel for H. C. Andersen, men gav ham også den fornødne udrustning til at kaste sig over digtekunsten, som ble v hans skæbne senere i livet. Rahbek blev gift med Kamma Rahbek og sammen var de to et centrum for landets kulturliv i årtierne omkring 1800. De boede på ”Bakkehuset” på Frederiksberg, hvor de var værter for den danske Guldalders kunstnere og intellektuelle. Bakkehuse t er i dag indrettet som museum.