Erhard Blichfeldt, 18371888 (50 år gammel)

Navn
Erhard /Blichfeldt/
Født 25. september 1837 34 25
Erhverv
Sadelmagermester

Søsters fødselChristiane Blichfeldt
26. december 1839 (2 år gammel)
Søsters fødselAntoinette K.B.Sørine Blichfeldt
27. marts 1843 (5 år gammel)
Fars dødJens Jacob Blichfeldt
26. oktober 1853 (16 år gammel)
ÆgteskabMartha Christine HansenVis familie
28. juli 1861 (23 år gammel)

Datters fødselElvine Blichfeldt
omkring 1862 (24 år gammel)
Datters dødsfaldElvine Blichfeldt
omkring 1862 (24 år gammel)

Datters fødselAnna Alvilda Kirstine Blichfeldt
24. juli 1863 (25 år gammel)
Datters fødselAlvine Johanne Dorothea Blichfeldt
13. november 1865 (28 år gammel)
Datters fødselAlma Christiane Erhardine Blichfeldt
3. marts 1868 (30 år gammel)
Søsters dødsfaldChristiane Blichfeldt
1. januar 1870 (32 år gammel)
Søns fødselJens Jacob Blichfeldt
23. november 1870 (33 år gammel)
Hustrus dødsfaldMartha Christine Hansen
18. december 1874 (37 år gammel)
Søns dødsfaldJens Jacob Blichfeldt
februar 1876 (38 år gammel)

Mors dødKirstine Cathrine Birk
14. oktober 1880 (43 år gammel)
Barns ægteskabHannis Sager PetersenAlvine Johanne Dorothea BlichfeldtVis familie
13. oktober 1886 (49 år gammel)

Død 17. august 1888 (50 år gammel)
Familie med forældre
far
mor
Ægteskab Ægteskab26. april 1832Ormslev
17 måneder
storesøster
2 år
storesøster
2 år
ham selv
2 år
lillesøster
3 år
lillesøster
Familie med Martha Christine Hansen
ham selv
hustru
Ægteskab Ægteskab28. juli 1861
17 måneder
datter
18621862
Født: omkring 1862 24 24København
Død: omkring 1862
19 måneder
datter
2 år
datter
2 år
datter
3 år
søn
18701876
Født: 23. november 1870 33 33Horsens
Død: februar 1876
Note

[8] Cit. fra: jensenj.dk, p.95 Det er en forandret Erhardt Blichfeldt, der vender hjem til sin kone og lille datter i Horsens. Han har ligget på lazarettet i Svendborg, efter at han blev ramt af fem granatstumper i hovedet, og kan ikke få sit liv på ret køl igen.

Mange år senere skriver hans barnebarn:

"Selv om krigens ydre sår var blevet helbredt, så blev dens indre sår det aldrig, og forholdene i hjemmet kom til at lide mere og mere derunder, eftersom årene gik. Min mor og hendes ældste søster tilbragte størstedelen af deres barndom ho s farmoderen, og efter min bedstemors død den 18. december 1874 blev hjemmet helt opløst, idet de to andre børn blev sat i pleje. Min bedstefars liv efter 1864 var i den grad mærket af krigen, at alt omkring ham blev præget af tristhed og tyn gde, så selv i børnenes fornøjeligste øjeblikke blev glæden blandet med tyngende vemod." (8)