Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

søn af gmd. Jens Nielsen og hst. Kirsten Marie Sørensen boede i V. Bjerregaard, Stauning - FT 1925 Stauning ao 71-72. 8 mand, kone, 5 børn, pige og karl - ifl. FT er de 4 første børn født i Finderup. Efter giftemålet i 1914 overtog Jens Chr. Nielsen sin svigerfars ejendom, som han dog solgte i 1921 for at overtage Bjerregård i Stauning. Jens Chr. var kvægavler indenfor korthornet og tog besætningen med til Stauning. Historien fortæller, at han - sammen med en god ven - selv drev/trak dyrene den lange vej og sendte familien afsted i taxa. Bjerregård var i 1800-tallet blevet delt i 2 gårde, idet Øster Bjerregård var udstykket fra Bjerregård. Jens Chr. Nielsen forpagtede (iflg. mor`s optegnelser) gården, som var på ca. 75 tdr. land. Meget forsømt både ude og inde. Mor skriver: “ Jeg husker endnu - fra min tid som lille pige - de kolde og sorte hvidkalkede vægge og sorte ildsted . Mor (Mary) var meget bedrøvet. Far troede ikke, vi skulle blive. Han var rundt for se på gårde i omegnen, men de var for dyre. Derfor opgav han forpagtningen og købte gården.” Citat slut. Fra andre kilder har jeg hørt, at taget var i så elendig forfatning, at en reparation var nødvendig, men der var ikke penge. Banken ville ikke låne, men træsko- og cykelhandler Fjord i Skjern stillede den nødvendige kapital til rådighed. Jorden nord for landevejen var ren sandjord, og dengang var kunstvanding ikke muligt. Det betød meget svingende afgrøder, afhænglig af årets regnmængder. Jorden mod syd var enge og græsningsområder og yderst lå 2-3 arealer med det magre enggræs, som jeg husker, vi hvert år havde besvær med at få helt hjem. Det ville skride af de gamle stivvogne. Alligevel var det vigtigt - for at have fode r nok - at de magre lodder blev bjerget. Hvert år kørte vi forbi et stykke, som aldrig blev slået, og jeg husker endnu, hvordan morfar og far talte om, hvor dårligt dette var af ejeren. Ved dygtigt og slidsomt indsats lykkedes det familien at få Bjerregård på fode. Det blev et godt sted at være, både for børn, børnebørn, tjenestefolk og gæster. Ferierne i Bjerregård mindes jeg stadig, som rigtige gode oplevelser. Et me get musikalsk hjem med masser af sang og musik. Her var harmonika, klaver, violin og banjo. Det var stjernestunder, når vi var på besøg, og morfar og resten af familien fik gang i instrumenterne og sangen. Der blev tid til at deltage i dyrskuer og hjemtage præmier. Der blev taget utradionelle metoder i brug, som at sælge mælk fra egen vogn i gaderne i Skjern. Der var orden i tingene. Der blev endda anlagt badmintonbane i plantagen mod øst, hvo r ungdommen - efter sigende - havde mange skønne timer. I 1958 solgte parret gården til datteren Marie og svigersønnen Holger Ostersen, som havde en mindre ejendom i Hanning nord for Skjern. Mary og Jens Chr. Nielsen købte hus, Pileallè 16 i Skjern. I den første periode cyklede Jens Chr. Nielsen trofast ud på gården for at deltage i driften. Senere lejede han jord på Amagergård, hvor vi andre dog måtte hjælpe ham me d at få kartoflerne op om efteråret. Desværre fik han kun en kort levetid til sit otium.

Af Sv. Ole Ostersen