Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

maler og grafiker. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1958 og holdt sin første separatudstilling i Skagen i 1961, hvor han solgte et oliemaleri til Skagens Museum, en opstilling i tunge jordfarver bygget over fund på Skagen Sønderstrand. Til denne motivkreds: korkstykker, zinkkugler, taljeblokke, træklodser, sten og vragstumper holdt han sig en årrække, idet han dog gradvis arbejdede sine farver op i lyset. Motivets konkrete elementer sammenkomponeres frit på lærredet enten i en streng, næsten geometrisk fladekomposition eller i en dramatisk og fri modstilling af former, hvis kontrastrigdom understøttes af farven. Især kuglemotivet er karakteristisk for denne periode, de store gråtonede klodeformer med spidse slagskygger på en antydet baggrund af sand. Poul Winther er på én gang valørmaler og kolorist, i perioder mest optaget af sorthvid skalaen som styrende princip for farvernes samspil, i andre fascineret af en enkelt farve som dominant: okker, blå, violet, rosa og gul. Billedsproget er klart og enkelt, inspireret af tingenes form- og stofkarakterer, som er håndgribelige nok, men under arbejdet omformes tingene på billedfladen efter rent kunstneriske principper. I de senere år har den mere og mere nuancerede brug af farven reduceret hans behov for sammenstillede komponenter i motivet, så han ofte kun bruger en enkelt form, en træskoblok, et stykke foldet papir eller en frugt som igangsætter.

Som grafiker har Poul Winther arbejdet med træsnit, linoleumssnit og raderinger, en omfattende og rigt varieret produktion, foreløbig kulminerende i en række ætsninger på kobber som muliggør både stregens præcision og nuancering og dybden i den sorte farve. Grundlaget for hans grafik er tegningen enten med bly, pen eller litografisk kridt. To bogarbejder foreligger, Klaus Rifbjerg Stranden fra 1976, hvor både tekst og illustrationer er tegnet, og F. P. Jac En torden i det stille fra 1984, hvor tegningerne fremtræder som originalgrafik på kalkepapir. Sideløbende med oliemaleri og grafik har Poul Winther udført en række store dekorative opgaver, blandt andet trærelieffer til Bornholms Sygehjem, Åkirkeby og Gutenberghus' kantine i København, et springvand i beton til Albertslund Rådhus, altertavle og alterbord i malet træ til Kastbjerg Kirke ved Grenå, kirkeruder i hugget glas og beton til Stoholm Kirke ved Viborg og Hammer Kirke ved Hjørring, samt en 18 meter lang malet brandport til Vejlby-Risskov Gymnasium og en række emaljerede jernrelieffer for Sparekassen SDS i Helsingør. Endelig har han udført en monumental vægudsmykning for det danske firma Carl F. Petersen i Kuwait. I alle materialer og genrer hævder Poul Winther sin egenart som håndværker og kunstner med en styrke og beherskelse som skyldes hans nære forhold til naturen og indgående kendskab til kunstværkets immanente love. Poul Winther har været medlem af Koloristerne siden 1963. Repræsenteret på Statens Museum for Kunst og en række provinsmuseer. Deltaget i officielle udstillinger, blandt andet i Philadelphia, Warszawa, Stockholm, Firenze, Tokio og Paris. Han har været en trofast udstiller på Vrå Udstillingerne siden 1963. Poul Winther har modtaget Levisons kunstnerpris i 1961, Statens Kunstfonds treårige stipendium 1966 - 1968, Oluf Hartmanns mindelegat i 1979 og Henry Nathansens mindelegat i 1983. Nekrolog: Maler og grafiker Poul Winther er død, 79 år gammel efter nogen tids sygdom. Han døde forleden i sit mangeårige hjem på Vesterbro i København. Efter bisættelsen for kun de nærmeste blev asken efter kunstnerens ønske spredt over Øresun d i retning mod Skagen.

Skagen var ikke bare Poul Winthers fødeby. Det var livet igennem hans andet hjem ved siden af København, og det blev først og sidst hans sjæl, hans motiv. Poul Winther samlede strandingsgods og stillede det hjemme i atelieret op til enkle, skønne formationer, så de foldede sig ud til historier langt hinsides udtjent kork, træ og zink fra havet. Han balancerede mellem det abstrakte og det genkende lige. På tværs af tidens krav og luner. Ofte dæmpet valør-maleri, andre gange mere koloristisk. Med tiden blev han lysere i farven og enklere i motivet. Han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og de fleste andre centrale danske kunstmuseer, og modtog fra 1997 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Mange har stiftet bekendtskab med denne nok første centrale maler fra Skagen siden Skagensmalerne. Poul Winther har sådeles udstillet malerier og grafik på de to sammenslutninger, han var medlem af helt siden 1964: Koloristerne og Vrå-udstilli ngen i Vendsyssel. Også i gadebilledet og på institutioner mødes man nu og i fremtiden af Poul Winthers værk. Han har udført en lang række udsmykninger, eksempelvis til Risskov Gymnasium, Gutenberghus, Vandkunst til Hjørring og til Frederikshavns Sygehus, sku lpturerne i søen ved Albertslund Rådhus, monumental vægudsmykning for det danske firma Carl F. Petersen i Kuwait, jernskulpturer til Aalborg Universitet og et trappetårn til KMD Aalborg og som noget af det sidste 34 tryk til jobcentre t i Hjørring 2010-11. Han blev bl.a. vist retrospektivt på Nordjyllands Kunstmuseum (Kunsten) i 2002 og havde en stor separatudstilling på Kastrupgårdudstillngen i København i 1999, dét år, Sydafrikas præsident Nelson Mandela besøgte København. Poul Winther fu lgte i hælene på menneskerettigheds-ikonet og lavede natten derpå i arbejds-eufori en række spontane lærreder præget af på samme tid rød smerte og sort-hvid vildskab. Ingen kunstner uden samfundsengagement. Forventningen til bysbarnet i Skagen, der mistede sin mor som helt lille, var enorme. Allerede som stor teenager debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling i København. Efter at Poul Winther fik svendebrev som tømrer i 1961 og året efter tog afgang som bygningskonstruktør fra Aalborg Tekniske Skole, brød han igennem som billedkunstner. Det var sjældent set med en ung håndværker i starten af tyverne , og da slet ikke når man kom fra en lille provinsby og var søn af en prokurist. Men livet igennem kom den håndværksmæssige kunnen kunstneren til gode. På sin første separatudstilling i hjembyen i 1961 solgte han et oliemaleri til Skagens Museum, en opstilling i tunge jordfarver bygget over fund på Skagen Sønderstrand. Så tidligt som i 1965, 26 år gammel, modtog han det treårige arbejdsleg at fra Statens Kunstfond, der var blevet oprettet året forinden. Poul Winther havde talentet i sig, og formelt er han som kunstner autodidakt. Men han var kunstner fra hjertet over forstanden til fingerspidserne. Kunsteksperterne i København kunne straks se, at der bag ophobningen af mørkstemt strandingsgod s gemte sig et ægte oplevet og fortalt kunstnerisk udtryk, der fra en nordisk inspiration og tradition byggede videre på den italienske mester Morandi (1890-1964). Poul Winther har modtaget en række hædersbevisninger som Oluf Hartmanns Legat, Jeanne & Henri Nathansens Mindelegat og Svend Engelund-Prisen, for ikke at forbigå Henry Heerups Legat, der blandt mange kunstnere regnes for en ganske særlig hæde rsbevisning. I 2002 modtog Poul Winther kulturminister Niels Mathiasens (S) mindelegat. Poul Winther har skabt bogværker sammen med Per Højholt, Sten Kaalø og Klaus Rifbjerg. Han havde selv ordet i sin magt og var en glimrende iagttager og formidler, både på skrift og i de tv- og radioudsendelser, han gæstede, som "Skawbo på Vesterbro" (TV 2 Nord 1994). Poul Winther var på samme tid et følsomt og givende, men også voldsomt og krævende menneske. Han brændte sit talent og liv i begge ender, og kun et stålhelbred, som det kan laves i en fiskerby som Skagen, sikrede ham et så langt liv, so m 79 år trods alt er. Når han havde de kendte til frokost eller en sød pige i sit nærvær – eller når han sad alene ved staffeliet i stuen eller atelieret med Chet Baker i højtaleren – så havde han det allerbedst. Kunstnerisk og fysisk svækkedes Poul Winther de sidste år, hvor en lam højre hånd gjorde det umuligt for ham at arbejde. Men han fulgte med og arbejdede til det sidste mentalt med kunsten. De sidste fem år måtte han opgive at besøge sit elskede Skagen, han havde drømt om at gense, og hvor hans selvbyggede, hvide hus på Hollændervej forfaldt, og 9. juni 2018 sov han stille ind i sin lejlighed i Valdemarsgade i København. Ha n ville bæres derfra. Og det blev han. Den sidste tid faldt Poul Winther mentalt mere til ro, gjorde sig mindre svag, end han var, og følte sig tryg ved og tilfreds med det, han fik gjort. rasmus@altinget.dk