Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

FT 1834, hvor hun er 22 år og tjenestepige i Husby. I FT 1855 er hun 44 år, ugift, bosiddende i Husby FT 1880 er hun 68 år, og nu er hun bosiddende i Ulfborg, hvor hun fremstår som gift med Niels Pedersen Katborg. Maren var en kendt skikkelse i Ulfborg, hvor hun gik under navnet Maren Katborg. Det siges, Niels købte hende for en flaske brændevin og en dyne! Begge var drikfældige, og hjemmet var meget fattigt. Alfred Kaae giver en lille levnedsbeskrivels e af hende i sin bog om Ulfborg.

vielsen noteret i AO, Kirkebog for Husby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt 1851-1891, Opslag 5, Nr. 1859/- med følgende anmærkning: "For dette par blev der efter ? Anmodning lyst for i Huusby Kirke, 15de, 22de og 29de Mai, men da Sognepræst en ikke fortrøstet(??) sig til at give det kirkelig Vielse, blev det copuleret i Hee Kirke". Vielsen er noteret i kirkebogen for Hee, 7 juni 1859: AO, Kirkebog for Hee Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt 1858-1891, Opslag 42, Nr. 9.

Et løsagtigt Fruentimmer fra Husby - Af Johanne Marie Stender - Kirketugt i Husby “Der lever her i Husby et åbenbart løsagtigt Fruentimmer, Maren Christensdatter Bred, som uagtet mine Formaninger bliver således ved med at fremture i sit onde Levned, at hun nu har født det femte uægte Barn, det andet i min Embedstid, og det for så vidt ved forskellige, at hun nu vel sidste Gang har udlagt den samme Barnefader som sidste Gang, men han vil ikke vedkende sig det, og er hun da næsten at betragte som et halvt offentligt Fruentimmer. Jeg har sådanne Betænkeligheder ved at tage hende til Alters iblandt dem, der dog udvortes skal gå og gælde for gode Kristne, at jeg under min sidste Formaning sagde hende, at hun for det første måtte afholde sig fra Herrens Bord og betragte sig som udelukket, indtil hun viser Bod og Anger og lader det til Syne derved, at hun afstår fra det utugtige Levned, hvorved hun har givet offentlig Forargelse i Menigheden. Hvilket jeg efter vor Lovgivning og min Embeds Pligt ikke vil undlade allerærbødigst at meddele Deres Højærværdighed for i en så vigtig Sag at modtage min Biskops Belærelse og Rådførsel.” Sådan skriver Pastor C. C. Østergård i Husby i 1854 til Biskoppen i Ribe. Videre står der: ”Provst E. C. Krarup, Hygum, mener som Præsten, at her bør statueres et Eksempel, og hertil sluttede Biskoppen sig, efter at Østergård i en ny Skrivelse havde oplyst, at han, da Pigen havde født det fjerde Barn, havde indberettet Sagen til Amtet for at få Barnefaderen, en frasepareret Mand, fjernet fra hendes Hus, og at hun vist selv var blevet straffet med Vand og Brød. Når hun nu kunde forlade Barnet, agtede han igen at gå til Amtet om hende.” Sådan stod at læse i Hardsyssels Årbog, 1959.

Johannes Pedersen Toft fra Husby blev jaget af sognet. Om ham noterede præsten: “haver videre forbindelse med Maren Bred, med hvem han har avlet et uægte barn, han har af amtet fået tilhold til at forlade sognet; skudsmålshaver ….. levned i drukkenskab og løsagtighed og har at forsvinde.

I 2007 udgav Egnshistorisk Studiecenter en artikel med Anna Egmoses erindringer om livet på Ulfborg Apotek i 1870Â’erne. Den har jeg læst flere gange, og nu læste jeg den igen.

Hun huskede meget godt Maren Katborg, og skriver om hende: “ - og da Andrea havde malet skært oxekød ovre fra slagter Pindborg, rørte mor en portion lækker fars og stegte deraf en del store frikadeller, som originalen og altmuligmanden Niels Katborg ovre fra det nærmestliggende hedehus hver juleaften hentede til julemad til sig og sin kone Maren Bred, “Ma-Bre” kaldet i daglig tale. Hun blev hjemme og passede på hytten og hønsene, som de havde nogle få stykker af. Hun havde ord for at kunne spå og så så bøs ud, at vi børn helst gik lidt af vejen for hende.

Når Niels Katborg havde fået den varme julemad i sine krukker og kander og med sit velmente “God jawten og så manne tak og en glædelig juwl,” var gået hjemefter, syntes mor først rigtigt, at hun havde lov at hellige sig vor egen juleforplejning.” Pludselig slog det mig: Ma-BreÂ’ - Maren Bred – Maren Christensdatter Bred - Maren Katborg – det måtte være én og samme person! Man kan læse en historie så mange