Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Bilag til 84 Jens Knudsen. (død 7/9 1825, 65 år)

I bilag til 85 er forklaret, hvordan Jens Knudsen og Maren Christensdatter ved testamente fik overdraget ejendommen Ø. Hovergaard fra henholdsves husbond og plejefar.

Da Jens Knudsen var midt i 60erne og syg, bestemte han ved testamente, hvordan der skulle handles efter hans død.

B 80A – SP 15 – fol. 593a – No 4 – 1825 Selvejer testamente - tingl. 4/10 1843 (nr. 277)

Ø. Houergaarde

Marius Sabinus Vilhelm – Greve af Sponneck Hans Kongelige Maiestæts Kammerjunker Byfoged i Ringkjøbing, Herredsfoged i Ulfborg -  Hind Herred.

Theodor Thorlacius Hans Kongelige Maiestæts Kammerassessor Bye- og Herredsskriver de benævnte Stede gjøre vitterlig: at Aar 1825 den 19. August var Exstraretten nedsat paa Jens Knudsen Hougaards Bopæl i Houer Sogn, med de ordinære Retsbetjente med 2de Vidner, ifølge Forlangende af bemeldte Jens Knudsen, som er sygelig og ei kan møde paa Tingstedet i Ringkjøbing. Denne Selvejergaardmand og Kone fremstod for Protokollen, og dicterede førstnævnte i Medfør af Forordningen 13. Maj 1769 følgende Selvejertestamente til Protokollen:

Min ældste Søn Knud Christian Jensen som er hjemme hos mig, skal efter min Død eie og tilhøre de mig tilhørende faste Eiendomme, nemlig Houergaard i Houer Sogn af Hartkorn 6 Td. 5 Skp. med underliggende Jordeiendomme, paastaaende Bygninger med tilhørende Konge- Kirke- Korn- og Qvægtiende, tilligemed Kirketiende, da Qvægtiende og Kongetiende er Christen Hansen tilhørende. Fremdeles et Stk. Eng i Hee Mærsk, paa Woldbergs fri Hovedgaardstaxt, staaende for Hartkorn 2 Skp. 2 Alb. Saa skal og benævnte min Søn, ved min dødelige afgang, være Eier af al Ud- og Indboe, samt Besætning, som findes i eller ved benævnte min Gaard, som jeg paaboer.

Den Sum som benaænte min Søn Knud Christian Jensen skal modtage foranførte Eiendomme og Løsøre til, fastsættes til 1000 Rbd. Rede Sølv, som da skal være Fædre og Mødrene Arv for mine børn, og deles samme saaledes:

Knud Christian Jensen tager selv sit lod med                     400 Rbd. Rede Sølv.

Knud Jensen, 17 Aar gl. udbetales                                   400  ”         ”       ”

Mariane Jensdatter, 20 Aar gl. betales                              200  ”         ”       ”

Disse Sex Hundrede Rigsbankdaler Sølv skal blive staaende i min her anførte faste Eeindom, uden Renters Sværelse 4 Aar efter min Død, da samme i det næste Snapsting skal udbetales (eller udtælles ?) af Knud Christian Jensen. Endvidere skalbemeldte Knud Christian Jensen give sin Søster Mariane, naar hun det forlanger, en nye Sengs Klæder med god Fyld udi, samt en nye malet Furretræes Dragkiste og fri Bryllup om hun skulde blive gift.

I den Tid at den Gaarden beholdende Søn ikke svarer Renter af hans Søskendes Fædre og Mødrene Arv, skal han levere de fornødne Klæder af Uldent og Linned, som anstændig kan være, til begge hans Søskende, samt desuden for hver af dem fodre og græsse et Faar.

Til Sikkerhed for den her fastsatte Fædre og Mødrene Arvtil Knud Jensen og Mariane Jensdatter, skal det samlede Boe være pantsat paa anden Prioritet næst efter det Ophold, som herefte vil blive bestemt for min kjære Kone, og skal den Gaarden beholdende Søn udstede saavel Pante Obligation som Opholdsbrev for egen Regning.

Min Søn Knud Christian Jensen skal være ansvarlig for og uden mindste Afkortning i Arvelodderne udbetale den ubetydelige Gjæld, som hæfter paa mit Boe; Saafremt min Kone Maren Christensdatter skulde overleve mig, da skal hende meddeles oftnævnte Opholdskontract, hvori skal fastsættes følgende:

Hun skal have her i Gaarden beqvem Værelse til Beboelse, forsynet med Loft, Vinduer og Døre, og et Kjøkken ved samme, hvilket skal indrettes saaledes, som hun forlanger det, saa at hun der kan have beqvem Boepæl; og skal Gaardens Ejer vedligeholde dette, saaledes at hun dermed er tilfreds, eller hun i modsat Tilfælde skal have Ret til at foranstalte Manglerne rettede paa hans Bekostning. Hun skal have fri Adgang til Gaardens Brønd, dens Bryggers og Bagerovne, med tilhørende Redskaber, ligesom og hende skal leveres al den Ildebrændsel, som hun bruger til Varme og Husholdning, og skal samme være indkjørt i Gaarden, saa at hun kan benytte det uden Vanskelighed. Skulde den fornødne Ildebrændsel ei være tilsted, naar hun behøver det, er hun strax berettiget at lade det levere paa Gaardens Eiers Regning. Alt den fornødne Opvartning og Pleje, som hun maatte behøve og forlange, skal Gaardens Eier skaffe hende ved hans Folk, eller ogsaa hun, saafremt han dertil findes uvillig, have ret til at holde et andet Fruentimmer til sin Opvartning, paa hans Bekostning

Ved min Død udtager hun af Stervboet det fornødne Bohave til Aftægtsværelserne: maae hune, som Følge deraf, vælge, hvad hun finder for godt og passende for sig. En Ret, som og skal tilkomme hende i det Tilfælde om hun ikke strax ved Dødsfaldet skulde vilde tage paa sin Aftægt, thi da vælger hun naar dette skeer. Fremdeles skal Gaardens Eier til hendes Underhold levere hende aarlig 2de Tdr. Rug, 1 Td. 2. Skp Byg, begge Dele velrenset Korn, og af den bedste Afgrøde paa Marken. Videre aalig 3 Lispund godt fersk Fæekød, 3 Snese Hvillinger og en Torsk om Foraaret, samt 1 Snes Hvillinger og en Torsk om Efteraaret. Daglig i hendes Stue 2 Potter god nyemalket Mælk, og aarlig 8 Pund Smør, 6 Pund sød Ost, 8 Pund Flæsk, 3 Snese Hønseæg, 5 Pund Faaretælg støbt til Lys, 4 Pund uhejlet Hør, ½ u Humle, 2 Fdk. Salt og aarlig 10 Mark rede Sølv. Alt foranførte skal leveres frisk, sund og i god Beskaffenhed, til de Tider af Aaret, som hun ved Opholds Contractens Skrivelse selv bestemmer. Fremdeles skal hun aarlig have fodret og græsset 2de Faar med deres Lam, dog skal sidstnævnte naturligvis ikke fodres om Vinteren. Disse 2de Faar udvælger hun af Gaardens Flok og kan hun igien ombytte dem om de mislykkes saa at hun ei finder sig tjent med dem. Når hun ved Døden afgaar skal Gaardens Eier besørge hende anstændigt begravet og derimod have, hvad hun efterlader sig, med undtagelse af hendes Gangklæder, som skal tilhøre Mariane Jensdatter eller hendes Arvinger. Gaardens Eier er pligtig at befordre hende til og fra Kirken, for øvrigt gjøre samme Ture med hende, naar hun vil besøge Slægt og Venner. Skulde hun ved Aftægts Contracten ønske bestemt noget mere tydeligt end beskrevet er, har hun hertil Raadighed.

Dette saaledes Protocollen tilførte blev aflæst for Retten, og erklærede derpaa saavel Konen som Knud Christian Jensen sig tilfreds med det bestemte for hver af dem. Sluttelig bemærkede Retten at Jens Knudsen, som har forfattet dette Testamente er i usvækket Brug af sine Sindskræfter.

Exstra Retten hævet.  Sponnick Thorlacius.

Som vidner var tilstede C. Hansen  -  C. Olesen  begge af Houer Sogn.

Beskrivelsens Rigtighed bekræftet Ringkjøbing d. 7/10 1825. Sponnich Thorlacius

Fremlagt, læst og Gjenpart modtaget inder Skifteforretning den 8. October 1825 efter afdøde Jens Knudsen Houergaarde ved Ulfborg – Hind Herreds Skifteret. Sponnick.

Anm. Trestator har ei tinglæst Adkomst til indbemeldte Tiender og paa Gaarden, hvis Hartkorn ingensinde maa afhændes til Hovergaards Complettering eller til deraf at drive Hoveri, hæfter 699 Rd. D.C. til Pastor Møller, efter Obligation tingl. 28. august 1799.  Kummel.

Maren Christensdatter døde 3/7 1845, 70 år.