Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Vendelboarkivet fødselsdagsomtale 80 år, bor i hus i Hallund, fest Klokkerholm hotel med blandt andet 6 søskende og de tre børn. en datter bor i England, 1882-1967)

4/1 Emil Thomsen er født 12.08.1982 paa Søndersiggaard i Hallund sogn. Hans mor lærer ham at læse, ellers faar han kun den skolegang, der kan gives i Hallund skole. Vinteren 1905/06 kommer han dog paa Testrup Højskole, og det faar en stor bet ydning for ham. Der er utrolig megen fattigdom rundt om i samfundet og far er fast besluttet paa, at skal han have kone og børn, saa vil han kunne sørge godt for dem. I 1911 overtager han gaarden og bedstefar gaar paa aftægt. Emils søster Jan e fører hus. Han begynder at forny bygningerne og der bliver købt mere jord til ejendommen, saa den kommer op paa 39 tdr. land. I 1919 sætter han nyt stuehus (Raaling) med tre skorstene. Der bliver indlagt vandkloset - noget ganske nyt paa land et - og faa aar senere indlægges strøm . Nu mener han at kunne forsørge en familie og frier til Petra. De har kendt hinanden fra hun var en lille pige. Ved en fest i anledning af hendes søster Kathrines (forestaaende) giftermaal med Emils brod er Thomas var højskoleelev Emil naturligvis med og den lille Petra paa seks var saa glad for at sidde hos Emil, at morfar Peder spøgende spørger, om ikke han kan afsætte hende til Emil - nu de er i gang. Det fik dog vente lidt, men saa ble v de ogsaa et flot par. Far var glad for livet som landmand, selvom det blev drøjt til sidst. Far ville nemlig ikke opgive driften af gaarden, førend jeg som den yngste var sikkert i vej, saa først, da jeg fik min kandidateksamen, giver han gaa rden fra sig, 77 aar gammel, og de flytter til Hallund for at bo paa deres gamle dage. Emil var paalidelig som et urværk. Han var venstremand og kun ivre sig i en politisk diskussion, saa han slog i bordet, men ellers var det eftertænksomhe d og retskaffenhed, der prægede hans optræden.

Far havde set saa megen fattigdom, at han havde lovet sig selv ikke at gifte sig, førend han kunne forsørge en familie. Det maa man i sandhed sige, at han kunne, da han omsider blev gift. Der var tilkøbt jordtilliggender, avlsbygninger sat i st and og der var opført en helt ny rødstens rolling (stuehus) med tre skorstene. Huset havde store lyse vinduer, højt til loftet og masser af plads. Far undskyldte undertiden sin ekstravagance med de daarlige boligforhold i det gamle stuehus - bo ligforhold som kunne have bidraget til fire søskendes død af tuberkulose.

Hans søster Jane havde ført hus for ham og havde som den første tage det nye stuehus i besiddelse. Far fulgte først efter, da den daværende dyrlæge havde sagt, at det ikke sømmede sig for ham at blive boende paa kammeret over stalden.

Livet paa Søndersiggaard. Da mor flyttede ind, havde Jane ikke til sinds at give noget fra sig og mor blev henvist til stuen. Mor fik hurtigt nok af at brodere dagen lang og maatte endnu engang give far et skub for at faa ham til at tage af fære - det var Jane eller hende. Der var ikke plads til to fruer i samme hus.

Jane blev afsat til Studstrup Mølle i Sindal og mor tog over. Som det første afskaffede hun skikken med at spise af samme tallerken og fik indført ny bordskik med tallerkner og spisebestik. Far var med paa det hele. Der blev indlagt elektris k strøm og vand og der blev indrettet et badeværelse. Der blev anskaffet elektrisk vaskemaskine, vridemaskine og vaskecentrifuge. Senere fulgte telefon og andre nymodens ting - og gerne som de første i sognet. Den økonomiske nedtur for landbru get i trediverne satte en stopper for udfoldelser af luksusbetonet art. Det satte dog ikke en stopper for mors initiativer til fornyelse. Jeg husker fascinationen som dreng, naar jeg fulgte med i henkogning af kød og urter og anvendelse af glaste rmometer til kontrol af rette temperatur ved damplukning af konserves og over den nye frysekonservering af mad - en teknik mor tog i brug, saa snart muligheden gaves. Dagligdagens praktiske udfordringer var en kilde til ligesaa mange praktisk e løsninger.