Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

søn: Otto Sletten, født 6 april 1928 i Berlin. - død 24/2 2017 - Han er adopteret ind i familien Sletten fra Rigmor Juul Nielsen, Brønderslev Otto er døbt i den danske kirke i Berlin, og jeg har dåbsattesten, hvor faderen ikke er angivet. For en god ordens skyld korresponderer jeg med præsten om dåben. Det kunne jo være at der fandtes noget om faderen. Dog gætter jeg på, at Rigmo r blev gravid her i Danmark, men efterfølgende blev sendt på et ophold i Berlin indtil fødslen var overstået. Hun var blot 18 år, da Otto kom til verden. (Lars Hauerslev i mail 21/7 14)

Vendelboarkivet fødselsdagsomtale 60 år Vendelboarkivet dødsannonce elskede Rigmor underskrevet Betty og Agathon, Lilli og Bent, Mogens og Mitten Vores kære moster underskrevet Jytte og Poul, Tina og Lisa, Preben og Jonna, Henrik og Laila nekrolog Ridder af dannebrog

Fra Dansk kvindebiografisk leksikon: Internettet Nielsen, Rigmor Juul 1909-78, direktør. *30.4.1909 i Brønderslev, død 28.11.1978 smst. Forældre: direktør Niels Juul N. (1885-1967) og Johanne Bendine Christensen (1879-1912).

~24.6.1954 med direktør Oscar Theodor N., *10.12.1896 i Brønderslev, død 3.1.1972 smst., s. af fabrikant Peder N. og Johanne Marie Christensen.

Som datter i en familie, der drev en beslagfabrik, voksede RN så at sige op med hængsler og bygningsbeslag i alle mulige former. Hendes moder døde, da hun endnu var en lille pige. Som ung kom RN i lære som kontorassistent i familiefirmaet. Sid en var hun på kontor i Horsens og tog i 1927 handelsskoleeksamen i Århus. Efter nogle års studieophold i Tyskland og England vendte hun tilbage til Brønderslev og påbegyndte nu sin egentlige karriere. Kimen til Pedershaabkoncernen var bleve t lagt af RNs farfader Peder N., da denne i 1877 startede en fabrik i Tylstrup. I 1886 flyttede virksomheden til Brønderslev og forgrenede sig med tiden i en række selskaber. Produktionen omfattede maskiner og præfabrikata til bygge- og anlægs sektoren. RNs fader og hendes to farbrødre var blevet involveret i firmaet, og for hende var det naturligt at gå samme vej.

RN startede i 1931 som bogholder i hovedvirksomheden A/S Peder Nielsen Pedershaab. I 1948 avancerede hun til salgsdirektør, og da hendes fader i en alder af 78 år valgte at træde tilbage, overtog hun posten som administrerende direktør i 1964 . Hun blev den første kvindelige direktør i jernindustrien, en bemærkelsesværdig og banebrydende bedrift i den udpræget mandsdominerede branche. Virksomheden udgjorde med over 300 beskæftigede en arbejdsplads af væsentlig størrelse og bety dning for Brønderslev. RN var kendt for at udvise stor interesse for sine ansatte og var sig det ansvar, hun havde over for dem og deres familier, fuldt bevidst. Med et solidt fodfæste i branchen sørgede hun for, at virksomheden til stadighe d blev udvidet og moderniseret i overensstemmelse med den teknologiske udvikling. Den største afsætning gik til isenkræmmere i hele Danmark, og RN tog rundt og opsøgte dem personligt. På udlandsrejser lykkedes det hende at skabe kontakter, de r dannede grundlag for eksport af varer til andre lande i Europa og resten af verden. Ved siden af engagementet i familiefirmaet ejede hun blikkenslagerfirmaet Brødrene Langeland, som hun havde overtaget fra sin første mand efter dennes død. Si t andet ægteskab indgik hun i 1954 med sin onkel Oscar N., som var teknisk direktør i A/S Pedershaab Maskinfabrik.

RN indtog en aktiv rolle i lokalsamfundet og markerede sig såvel politisk som organisatorisk. I to perioder, 1962-66 og 1974-78, var hun konservativt byrådsmedlem, men fandt det dog tidsmæssigt svært foreneligt med sine forpligtelser i firmaet . Siden 1966 sad hun som medlem i repræsentantskabet for Vendelbobanken i Hjørring og blev i 1974 tillige formand herfor, hvilket for en kvinde var bemærkelsesværdigt, datidens konservative bankmiljø taget i betragtning. Velgørenhedsarbejd e påtog hun sig gennem medlemskab af lokalbestyrelserne for Sindslidendes Vel og Foreningen til Hjertesygdommenes Bekæmpelse. Hendes engagement strakte ligeledes til forskellige lokale projekter af mere konkret art. Hun gav således økonomis k støtte til opførelsen af Brønderslevhallen samt til en golfbane og en idrætshøjskole i byen.

Skønt RN ikke anså sig selv for at være kvindesagskvinde, medvirkede hun til at fremme kvindernes sag i kraft af sin usædvanlige indsats. Hun forudså, at flere kvinder ville komme til at gøre sig gældende i erhvervslivet og mente, at der se lv i jernindustrien var opgaver, som de kunne løse bedre end mænd. Om end hun beklagede, at hun som ung ikke havde taget en teknisk uddannelse, mente hun stort set ikke, hun havde haft problemer på grund af sit køn. Leder kunne man ifølge hen de blive, blot man havde den rette gnist i sig. At hun havde det, beviste hun ved at bestride direktørposten i firmaet til kort før sin død i 1978. Fem år tidligere havde hun, der ikke havde børn, skænket sin aktiemajoritet til en fond, hvi s fundats bestemte, at fabrikken aldrig kunne sælges. Dette skridt tog hun for at sikre, at virksomhedens arbejdspladser blev bevaret for byen. RN blev ridder af Dannebrogordenen 1977.

Foto i KB. Sandra Trefzer Professioner Direktører · Virksomhedsejere · Kommunalpolitikere