Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

tog bygningskonstruktøreksamen 1911 i Odense og s.å. adgangseksamen til kunstakademiets arkitektskole, hvor han gik til 1913, da han gik over på billedhuggerskolen. Tillige besøgte han Døckers kursus, men afbrød sin uddannelse 1916 og rejst e til Amerika. I den første tid arbejdede han som tegner og arkitekt, men da det gik mindre godt gav han sig til at virke som radioingeniør uden anden yderligere uddannelse end den han fik på en teknisk aftenskole i Boston, væsentlig af hensy n til sproget. På denne tid tog udviklingen af radioen fart, forceret af krigens krav, og da alt var nyt betød uddannelse mindre end evnen til hurtigt at orientere sig. L. virkede i Boston, Cleveland, Palo Alto (Cal.) og St. Louis, det sidste st ed som overingeniør for Kennedy Comp., men blev ledig under depressionen 1926 og tilbragte da vinteren i Pasadena (Cal.) hvor han hørte forelæsninger på Californian Institute of Technology. Derved blev hans interesse for et regelmæssigt fysik studium vakt, og han tog doktorgraden 1929 under R. A. Millikan med et betydningsfuldt arbejde om elektronudsendelse fra metaller under påvirkning af stærke elektriske felter. Han blev assistent ved instituttets fysiske laboratorium allerede 192 7, assistant professor 1930, associate professor 1931 og professor 1935. L.s første store videnskabelige indsats var konstruktion af røntgenrør, som kunne tåle 1 mio. volt, for at foretage en fysisk undersøgelse af de derved frembragte mege t hårde røntgenstråler. Da strålerne forelå, lå det nær at prøve dem på kræftpatienter, og da de første resultater var meget lovende, oprettedes for private midler, men knyttet til instituttet, Kellogg Radiation Laboratory under L.s led else til regelmæssig patientbehandling med 1 mio. volt røntgenstråling i samarbejde med hospitaler i Los Angeles. Dette blev udgangspunktet for en gennemgribende ændring af kræft-strålebehandlingen, først i Amerika, senere også i Europa , og de fleste anlæg er bygget efter L.s principper. L.s indgående beskæftigelse med denne strålebehandling skaffede ham en meget anset position blandt Amerikas radiologer. Samtidig tog han virksom del i de dengang nye undersøgelser over kunstig radioaktivitet og opnåede vigtige resultater , fx vedrørende de kerneprocesser som formodes at finde sted i stjernernes indre, men også indenfor andre områder af kernefysikken, således at han blev en førende forsker på dette felt. L. tog ledende del i forberedelsen og tilrettelægninge n af USAs militære deltagelse i anden verdenskrig og tiden derefter, idet han på mange områder var regeringens konsulent i teknisk-videnskabelige spørgsmål. Han modtog mange hædersbevisninger for sin omfattende indsats. Bl.a. blev han 193 9 medlem af Videnskabernes selskab, 1941 af National Academy of Sciences, 1954 af American Philosophical Society. Hans søn Thomas Lauritsen (1916-79) var også en dygtig eksperimentalfysiker og arbejdede ligeledes inden for kernefysikken ved Cali fornia Institute of Technology. På lange besøg ved Niels Bohr instituttet stiftede han varigt venskab med flere danske fysikere. Udnævnelser K. 1953. Bibliografi W. A. Fowler i National academy of sciences. Biogr. memoirs XLVI, Washington 1975 220. (http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Fysiker/C.C._Lauritsen) Se også Knud Jakobsen: "Danskeren bag bomben". 2013. 279 sider Charles havde et fantastisk liv. Han startede som tømrerlærling i Holstebro og endte som kendt fysiker i USA, hvor han var med til at udvikle atombomben og bestemme, hvor den skulle kastes. (Knud Jakobsen i mail 27/6 13) Anetavle af Svend Aage Nielsen