Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Han skrev sine erindringer i 1985 som er meget velformuleret selv om han i perioder kun gik i skole 1 dag om ugen, og iøvrigt på et tidspunkt hvor han var stærkt plaget af ledegigt.

Alfred blev født på Enggården på Præstegårdsmark i Guldager, et blandet landbrug som var kendetegnende for den tid. Som han skriver: "Driften på ejendommen var baseret på selvforsyning."

Da han mister sin far, driver hans mor gården videre. Hun får bygget ny stald og lade, samt nye tagsten på stuehuset. Alfred kommer ud at tjene da han var 12 år. Moderen har en dygtig bestyrer på gården, men i 1917 er det ikke muligt for hende at få en bestyrer og beslutter sig for at sælge.

Hun fortrød dog næsten med det samme, og prøvede om handelsen kunne annuleres. Men dette var ikke muligt. Men så var naboejendommen til salg og den købte hun. Alfred skriver ikke i sine erindringer hvad gården hed. Men han overtog den efter sin mor i jan 1930. Kirsten Madsen købte derefter en villa i Hjerting ved Strandvejen.

Alfred og Kristiane starter et hønseri på ejendommen. Hønseriet voksede og de ansatte en uddannet hønserist. Da krigen kommer stoppede de med hønseriet og startede noget op med bævere. Henimod krigens afslutning får de besked på at fjerne dem. (Der er ikke beskrevet af hvem og hvorfor).

Efter krigen starter de op med høns igen, men må stoppe p.gr.a. hønsepest. Så bliver det grisesøer de kommer igang med. På et tidspunkt sælger de hele besætningen og går over til kornavl.

I 1979 får Alfred svær ledegigt og bliver indlagt i en længere periode. Han kommer aldrig til at arbejde igen, men han er jo også 75 år.

Han bliver tilknyttet plejehjemmet Hedelund Dagcenter. Der er han med i et sangkor, som tager ud og optræder. Han er også med i en "Landbrugsgruppe", som tager ud og besøger landmænd og ser alt det nye inden for landbrug. I Hedelunds månedsblad "Lyngtotten" skriver Alfred mange indlæg. Det sidste indlæg er fra september 1986.

eg har ikke Alfreds døddato, da Henning bare ville have lidt at vide om, hvor han kom fra. Men det kender du sikkert, tingene tager fart og man har svært ved at stoppe. Så nu har jeg ca. 150 personer i den database. Og jeg er bestemt ikke færd ig! Det er også pudsigt, at Henning altid har kedet sig lidt, når jeg begyndte at fortælle om slægtsforskning; nu kan vi snakke i timevis om det. Han er også blevet smittet af bacillen.