Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

S. fik sin realeksamen 1932 og stod derefter i handelslære til 1935. 1938 bestod han den højere handelseksamen og blev beskæftiget i private erhvervsvirksomheder og forskellige statsinstitutioner. Han blev student 1942 (privat dimitt.), to g 1. del af statsvidenskabelig eksamen 1944 og blev derefter ansat i prisdirektoratet 1944-47. 1947-49 arbejdede S. som sekretær i Brancheforeningen for farve- og lakindustrien, 1949-51 i boligministeriet, 1961-66 som lærer i litteratur ved Kbh. s kommunes aftenhøjskole. Særkendet ved S.s bøger, den humoristisk-satiriske beskrivelse af det danske velfærdssamfund, forefindes allerede i hans debutroman Sådan er der så meget, 1950. Her angribes både bureaukrati og lediggang inden fo r statsadministrationen og den moderne, frie børneopdragelse med en respektløs veloplagthed og træfsikkerhed S. kun sjældent nåede siden. Bogen blev en enestående succes; den er udsendt i over 130 000 eksemplarer og oversat til en række fre mmedsprog. Den satiriske skildring af efterkrigsårene fortsætter med - her går det godt!, 1952, rettet ikke blot mod tidens bolignød, men også - med større perspektiv - mod enhver form for fanatisme, i dette tilfælde sportsidiotien. Linje n fra debutromanen føres videre med Bare det løber rundt, 1957 om den lille mands kamp for at overleve i nutidens pengesamfund med dets ubarmhjertige konkurrencementalitet, mens Med åbne arme, 1958 er en stærkt ironisk-indigneret berettels e om en provinsbys modtagelse af en politisk flygtning. Denne antydning af en politisk problemstilling udbyggedes flere år senere i romanen Navn ukendt!, 1965 der i bevidst karikeret form angriber stormagternes oprustning og magtspil. I Den stor e gevinst, 1961 gjorde S. op med den populære drøm om den paradisiske idyl i det stråtækte hus på landet. Dette tema vendes på en måde om i Glashusene, 1963 om individualisten Alexander Mikkelsen - romanens fortæller - hvis eneboereksisten s i et lille træhus uden for byen forstyrres af et konsortiums planer om en moderne bebyggelse af glashuse. Mikkelsen må opgive den ulige kamp og flytte ind i et af "akvarierne", men hans tidligere robusthed og selvtillid er brudt og han lide r skibbrud i sin nye tilværelse. Med denne bog tog S.s forfatterskab en vending mod det tragisk-humoristiske portræt af samfundets stille eksistenser, de evige tabere. Herom handler også novellesamlingerne Middag for to, 1969 og romanen Den fri e købmand, 1972 om den lille næringsdrivende der er ved at kvæles af konkurrencen fra det nærliggende supermarked. Den lette og uprætentiøse tone videreførtes derimod i novellebindene Kun for sjov, 1954 og Blot til lyst, 1959, tekster - ell er snarere barokke situationer -der dog ikke må skjule den kendsgerning at S.s forfatterskab var et dybt alvorligt forsøg på at give et dækkende billede af et Danmark, hvor jalousi, overfladiskhed og magtstræb truer med at udslette individet . Dette moralske engagement lod S. fremstå som noget mere end blot en veloplagt og opfindsom humorist. Hans humor var dobbeltbundet og derfor egentlig afslørende, langtrækkende - og farlig. 1967 modtog han Adam Oehlenschlägerlegatet. Romane n Vi har det jo dejligt, 1955 blev filmatiseret i 1963. Familie F: bankassistent, senere prokurist Aage S. (1887-1974) og døvelærer Rigmor Keller (1888-1974). Gift 1. gang 1938 med Inger Elisabeth Balsløw. Gift 2. gang 12.12.1949 i Dragør (b.v.) med seminarielærer Birte Rønsholt, født 4.12.1924 i Wi sconsin, USA, d. af forvalter Aage Martin R. (født 1900, gift 2. gang 1942 med Inge Koefod) og Edith Dircks (født 1900). Ikonografi Foto. Bibliografi F. S.s erindringer: Sådan var det bare, 1986. Interviews i Berl. aften 18.10.1950, B.T. s.d. og 16.9.1972, Politiken 17.12.1950 samt Nationaltid. 31.12. s.å. - Det danske bogmarked CIX, 1963 663-67 679-82. Frank Hugus i Scandinavian studie s LI, Lawrence 1979 162-76. (http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Finn_S%C3%B8eborg).