Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Se Slægten Spangsberg af 1667 s.29-30 sognerådsformand. "Bryndum-V. Nebel" s. 198 Ejede Solbakkegaard i Kjærsing, Bryndum sogn. I sin ungdom tilbragte han 2 vintre på den grundtvigske højskole i Askov, og her modtog han en lære og en vækkelse, der prægede ham livet igennem. Efter at højskoleopholdet var afsluttet, kom han senere i berøring med mænd og kammerater , han på skolen havde lært at kende, og som yderligere indvirkede på ham i politisk, religiøs og folkelig retning. Efter at han den 15. november 1872 havde indgået ægteskab med Ellen Nielsen, Datter af gårdejer sognefoged Niels Pedersen, Ve dbæk, overtog han sin fødegård og stod nu velrustet til at begynde sin manddomsgerning. Opgaverne lod heller ikke længe vente på sig. Det var i den tid bønderne havde begyndt at blive politisk vågne. Der var dengang nærmest kun 2 politisk e partier, højre og venstre, men højre var det dominerende parti i Rigsdagen, fordi det havde flertal. Nu vilde venstre prøve på at få rollerne byttet om; det kom herved til kamp, hvorved der gik høje politiske bølger over landet. Der agiteredes, der holdes møder, og der oprettedes grundlovsvælgerforeninger. For den her på egnen opretted e forening valgtes Søren Peder Villadsen til formand, og han lå ikke på den lade side. Han var en ivrig agitator og havde vel nok sin lod og del i, at kredsen blev en så udpræget venstrekreds. Han var medstifter af og sad i bestyrelsen for ad skillige institutioner med sociale formål. I 12 år var han formand for Bryndum V. Nebel sogneråd, og han udførte sit arbejde punktligt og samvittighedsfuldt. 1879-80 flyttede han gården ud på heden og byggede den både solid og rummelig, heden er for længst opdyrket, og gården ligger nu midt i ager marken omgivet af en 3 Tdr. land stor plantage mod vest og nord og en stor smuk have mod syd. De r er her udført et stort og godt arbejde. Det skal dog ikke glemmes, at hans trofaste hustru har været en meget betydelig støtte og draget sin del af læsset. De forskellige hverv, han havde, medførte, at han ofte måtte ud på rejse , og når han var hjemme, sad han en del af tiden ved sit skrivebord, og da måtte Ellen, der aldrig sparede sig, undertiden tage ledelsen i sin hånd, så at driften kunde gå sin vante gang.

 (Hans Nielsen) (fra Leif Stenderup-Jensens cd)