Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

adresse ved vielsen

nordjyske.dk Norsdjylllands ædste mand https://perhag.mono.net/ Nordjyllands ældste mand: - Man skal huske at prøve noget nyt FØDSELSDAG: Ejvind Nielsen fylder 105 i morgen og klarer sig stadig i eget hjem uden brug af briller og høreapparat HASSERIS: - Jeg er rykket ned og sove i stueetagen, så førstesalen står mere eller mindre tom. Det er nu ikke, fordi jeg ikke kan klare trapperne, men jeg kan ikke bruge badeværelset ovenpå, fordi jeg har svært ved at komme op i badekarret. Lise Stenbro lise.stenbro @nordjyske.dk Foto: Torben Hansen torben.hansen @nordjyske.dk Ejvind Nielsen, som fylder 105 år torsdag 19. november, forsøger at opsummere, hvad der er sket, siden NORDJYSKE besøgte ham i anledningen af hans 100-års fødselsdag. Og selvom han går dårligere på grund af svimmelhed, har han det stort set godt.

• Og så går fem år jo hurtigt, forsikrer han.

Hverdagen bliver blandt andet brugt til at læse - og det må meget gerne være i avisen, som han har holdt siden 1945. Men det sker også, at han ringer til sin datter, og spørger om de skal køre en tur i hendes bil, for han solgte sin egen, da han var 101.

Turene går blandt andet til Gjøl, Ikea eller ud at spise, og han har også været på Salling Rooftop, for han kan godt lide at følge med i alt det nye, der er sket med byen.

• Der er godt nok bygget meget i de seneste år, og det kan da godt undre mig, for der er jo mange af de nye lejligheder, der står tomme, siger Ejvind Nielsen.

Laver selv mad Han mener selv, han er god til at huske og beviser det blandt andet ved at spørge til denne artikels forfatters hjem i Vestbyen. Der boede jeg nemlig også, da han kontaktede mig i 2011 for at få mig til at skrive en artikel om, at han var blevet beskåret i hjemmehjælp.

Hjælp til rengøring får han dog stadig en gang hver 14. dag, men ud over det klarer han fortsat rigtigt meget selv.

• Jeg laver selv morgenmad og frokost. Men aftensmaden får jeg udefra, for jeg kan godt lide færdigretter - for eksempel med bøf eller lever eller kylling, så det får jeg min datter til at købe til mig, når jeg har set, hvad der er på tilbud, og hvad jeg har lyst til, forklarer han.

At barbere sig, blive vasket eller klippe negle - sågar på tæerne - står Ejvind Nielsen også selv for. Og på det seneste har han også lært sig at tømme det kateter, han desværre er blevet afhængig af.

• Selvom jeg ikke hører så godt længere, er jeg aldrig blevet gode venner med at bruge høreapparat. Så folk må finde sig i at tale lidt højere, hvis jeg skal kunne være med, fortæller han.

Synet fejler til gengæld ikke noget, men svimmelheden har sat en stopper for arbejdet i haven bag den villa på Tjørnevej i Hasseris, som han byggede til sin familie i 1945.

• Det er lidt ærgerligt, for det var en rigtig god hobby, som jeg har brugt mange,

mange timer på gennem alle årene. Og kommunen har desværre afskaffet haveservice, så der er ingen hjælp at hente, tilføjer han.

Ifølge Ejvind Nielsen er det bedste dog, at han stadig kan bo i sit eget hus - også selvom meget er forandret i forhold til dengang, familien rykkede ind.

• Ovre på den anden side var der bondegårde, hvor vi blandt andet hentede korn. Og Tjørnevej var kun en grusvej, og nede ved nr. 9 havde vi en urtehave, hvor vi dyrkede alt muligt, husker han.

Ejvind Nielsen har i dag tre børn, fem børnebørn og ni oldebørn, men hans kone døde i 2007, og selvom hun havde en stor familie, er han den sidste fra den generation, der stadig er levende.

Kontakten til de pårørende, der ikke bor i Aalborg, holder han blandt andet ved at ringe til dem på sin mobiltelefon - og der er ikke noget med speed dial, han taster stadig alle numre ind selv.

• Jeg er så heldig at have to børn, der bor her i byen. Så min søn ordner haven, og min datter kigger ofte forbi og køber ofte ind for mig, for hun bor lige i nærheden.

Snapsen er droppet Hvordan man bliver 105, og hvad der skal til for at nå så høj en alder, ved Ejvind Nielsen ikke rigtigt. Indtil for nylig tog han sig en snaps hver morgen, men det er han holdt op med, selvom han stadig gerne vil have et glas hvidvin og lidt lækker mad om fredagen.

• Jeg ved ikke, om alle andre skal ønske sig at blive 105 år. Det afhænger jo af, hvordan man har det, men jeg har det heldigvis godt og døjer ikke med smerter, understreger han.

• Men det her corona er meget træls, så man må da håbe, de snart finder en vaccine.

At Hasseris blev basen, hvor Ejvind Nielsen har tilbragt det meste af sit liv, er ikke helt tilfældigt. Han er nemlig opvokset - dels på Harald Jensens Vej og dels på Annebergvej, og derfor var han heller ikke i tvivl om, at han ville hjem til Aalborg, da han blev færdig med sin uddannelse ved statsbanerne. Det blev dog i første omgang til et job i Frederikshavn, og det var ikke altid rart, for der var krig, og jobbet som fyrbøder var ikke helt ufarligt.

• Det var før, jeg selv blev lokomotivfører, og jeg kan huske, at vi tit spurgte hinanden, om vi skulle køre videre, når vi nåede til Tolne. For vi var lidt bange for, at der havde været sabotage ved Sindal, fortæller han.

Bryllup med forhindringer Et andet minde fra krigen er brylluppet med Henny, som han havde mødt på Ritz i Aalborg. For det skulle have stået 9. april 1940, men blev naturligvis udsat - både på grund af krigserklæringen og fordi tyskerne havde indkvarteret sig på gården i Hjallerup, hvor det skulle have været holdt.

• Men lidt senere fik vi alligevel lov at være i stuen, så vi endte med at blive gift den 5. maj i stedet for, fortæller Ejvind Nielsen.

Han kan ikke nævne en bestemt periode eller begivenhed i sit lange liv, der har været mere skelsættende end andre. Men en 50-års fødselsdag, der måtte aflyses, fordi hans far faldt død om på gaden på vej til festen, gjorde dog indtryk.

• Politiet kom og ringede på for at fortælle os det. Så det endte med at blive en trist dag, hvor vi måtte pakke det hele sammen, selvom der både var dækket op og hyret en kogekone.

Ejvind Nielsen husker også sit første job, hvor han fik to øre i timen - eller 96 øre om ugen, og det rakte ikke engang til en biografbillet. Så alt i alt er han glad for de forandringer, der er sket gennem tiden og sætter stadig pris på at følge med og holde sig opdateret.

• Man skal huske at prøve noget nyt en gang imellem. Det tror jeg er meget vigtig, siger han.

Grundet corona fejrer han kun den kommende fødselsdag med de allernærmeste, men lover at stille op igen, hvis NORDJYSKE skulle få lyst til at besøge ham, når han bliver 110.

• Jeg ved, at min hjælper også kommer hos en, der er 104 år. Men det er en dame, så det skal nok være rigtigt, når de siger, at jeg efterhånden er den ældste mand i NordjyllandNordjyllands ældste mand: - Man skal huske at prøve noget nyt FØDSELSDAG: Ejvind Nielsen fylder 105 i morgen og klarer sig stadig i eget hjem uden brug af briller og høreapparat HASSERIS: - Jeg er rykket ned og sove i stueetagen, så førstesalen står mere eller mindre tom. Det er nu ikke, fordi jeg ikke kan klare trapperne, men jeg kan ikke bruge badeværelset ovenpå, fordi jeg har svært ved at komme op i badekarret. Lise Stenbro lise.stenbro @nordjyske.dk Foto: Torben Hansen torben.hansen @nordjyske.dk Ejvind Nielsen, som fylder 105 år torsdag 19. november, forsøger at opsummere, hvad der er sket, siden NORDJYSKE besøgte ham i anledningen af hans 100-års fødselsdag. Og selvom han går dårligere på grund af svimmelhed, har han det stort set godt.

• Og så går fem år jo hurtigt, forsikrer han.

Hverdagen bliver blandt andet brugt til at læse - og det må meget gerne være i avisen, som han har holdt siden 1945. Men det sker også, at han ringer til sin datter, og spørger om de skal køre en tur i hendes bil, for han solgte sin egen, da han var 101.

Turene går blandt andet til Gjøl, Ikea eller ud at spise, og han har også været på Salling Rooftop, for han kan godt lide at følge med i alt det nye, der er sket med byen.

• Der er godt nok bygget meget i de seneste år, og det kan da godt undre mig, for der er jo mange af de nye lejligheder, der står tomme, siger Ejvind Nielsen.

Laver selv mad Han mener selv, han er god til at huske og beviser det blandt andet ved at spørge til denne artikels forfatters hjem i Vestbyen. Der boede jeg nemlig også, da han kontaktede mig i 2011 for at få mig til at skrive en artikel om, at han var blevet beskåret i hjemmehjælp.

Hjælp til rengøring får han dog stadig en gang hver 14. dag, men ud over det klarer han fortsat rigtigt meget selv.

• Jeg laver selv morgenmad og frokost. Men aftensmaden får jeg udefra, for jeg kan godt lide færdigretter - for eksempel med bøf eller lever eller kylling, så det får jeg min datter til at købe til mig, når jeg har set, hvad der er på tilbud, og hvad jeg har lyst til, forklarer han.

At barbere sig, blive vasket eller klippe negle - sågar på tæerne - står Ejvind Nielsen også selv for. Og på det seneste har han også lært sig at tømme det kateter, han desværre er blevet afhængig af.

• Selvom jeg ikke hører så godt længere, er jeg aldrig blevet gode venner med at bruge høreapparat. Så folk må finde sig i at tale lidt højere, hvis jeg skal kunne være med, fortæller han.

Synet fejler til gengæld ikke noget, men svimmelheden har sat en stopper for arbejdet i haven bag den villa på Tjørnevej i Hasseris, som han byggede til sin familie i 1945.

• Det er lidt ærgerligt, for det var en rigtig god hobby, som jeg har brugt mange,

mange timer på gennem alle årene. Og kommunen har desværre afskaffet haveservice, så der er ingen hjælp at hente, tilføjer han.

Ifølge Ejvind Nielsen er det bedste dog, at han stadig kan bo i sit eget hus - også selvom meget er forandret i forhold til dengang, familien rykkede ind.

• Ovre på den anden side var der bondegårde, hvor vi blandt andet hentede korn. Og Tjørnevej var kun en grusvej, og nede ved nr. 9 havde vi en urtehave, hvor vi dyrkede alt muligt, husker han.

Ejvind Nielsen har i dag tre børn, fem børnebørn og ni oldebørn, men hans kone døde i 2007, og selvom hun havde en stor familie, er han den sidste fra den generation, der stadig er levende.

Kontakten til de pårørende, der ikke bor i Aalborg, holder han blandt andet ved at ringe til dem på sin mobiltelefon - og der er ikke noget med speed dial, han taster stadig alle numre ind selv.

• Jeg er så heldig at have to børn, der bor her i byen. Så min søn ordner haven, og min datter kigger ofte forbi og køber ofte ind for mig, for hun bor lige i nærheden.

Snapsen er droppet Hvordan man bliver 105, og hvad der skal til for at nå så høj en alder, ved Ejvind Nielsen ikke rigtigt. Indtil for nylig tog han sig en snaps hver morgen, men det er han holdt op med, selvom han stadig gerne vil have et glas hvidvin og lidt lækker mad om fredagen.

• Jeg ved ikke, om alle andre skal ønske sig at blive 105 år. Det afhænger jo af, hvordan man har det, men jeg har det heldigvis godt og døjer ikke med smerter, understreger han.

• Men det her corona er meget træls, så man må da håbe, de snart finder en vaccine.

At Hasseris blev basen, hvor Ejvind Nielsen har tilbragt det meste af sit liv, er ikke helt tilfældigt. Han er nemlig opvokset - dels på Harald Jensens Vej og dels på Annebergvej, og derfor var han heller ikke i tvivl om, at han ville hjem til Aalborg, da han blev færdig med sin uddannelse ved statsbanerne. Det blev dog i første omgang til et job i Frederikshavn, og det var ikke altid rart, for der var krig, og jobbet som fyrbøder var ikke helt ufarligt.

• Det var før, jeg selv blev lokomotivfører, og jeg kan huske, at vi tit spurgte hinanden, om vi skulle køre videre, når vi nåede til Tolne. For vi var lidt bange for, at der havde været sabotage ved Sindal, fortæller han.

Bryllup med forhindringer Et andet minde fra krigen er brylluppet med Henny, som han havde mødt på Ritz i Aalborg. For det skulle have stået 9. april 1940, men blev naturligvis udsat - både på grund af krigserklæringen og fordi tyskerne havde indkvarteret sig på gården i Hjallerup, hvor det skulle have været holdt.

• Men lidt senere fik vi alligevel lov at være i stuen, så vi endte med at blive gift den 5. maj i stedet for, fortæller Ejvind Nielsen.

Han kan ikke nævne en bestemt periode eller begivenhed i sit lange liv, der har været mere skelsættende end andre. Men en 50-års fødselsdag, der måtte aflyses, fordi hans far faldt død om på gaden på vej til festen, gjorde dog indtryk.

• Politiet kom og ringede på for at fortælle os det. Så det endte med at blive en trist dag, hvor vi måtte pakke det hele sammen, selvom der både var dækket op og hyret en kogekone.

Ejvind Nielsen husker også sit første job, hvor han fik to øre i timen - eller 96 øre om ugen, og det rakte ikke engang til en biografbillet. Så alt i alt er han glad for de forandringer, der er sket gennem tiden og sætter stadig pris på at følge med og holde sig opdateret.

• Man skal huske at prøve noget nyt en gang imellem. Det tror jeg er meget vigtig, siger han.

Grundet corona fejrer han kun den kommende fødselsdag med de allernærmeste, men lover at stille op igen, hvis NORDJYSKE skulle få lyst til at besøge ham, når han bliver 110. Man skal huske at prøve noget nyt en gang imellem. Det tror jeg er meget vigtig, siger han.

Grundet corona fejrer han kun den kommende fødselsdag med de allernærmeste, men lover at stille op igen, hvis NORDJYSKE skulle få lyst til at besøge ham, når han bliver 110.

• Jeg ved, at min hjælper også kommer hos en, der er 104 år. Men det er en dame, så det skal nok være rigtigt, når de siger, at jeg efterhånden er den ældste mand i Nordjylland