Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Havde Aasgaard i forpagtning fra 1877 og overtog den efter moderens død som ejer. I 1912 blev den ældste søn, Hans, skrevet som ejer. Gik 1 år på Kochs Højskole i Brøns og en tid i Hamborg. I en nekrolog over Christian Beyer, Aasgaard, skrives der: "Den gamle Landevej fra Højer nordpaa til Ballum går ind mellem den store Ejendom Aasgaards Marker lige syd for Lands byen Skast. Et par hvide brede Sandstens Ledstolper bærer ud for Gaarden følgende Indskrift i store røde snørklede Bogs taver: Vel Signe Gud Fra Aar til Aar Vor Land og Sand Vor Huus og Gaar Alt Hvad Vi Har Og Hvad Vi Faar. Claus Beyer Hl. Maria Beyer Anno 1773 Da Blef Landet Skift. Denne Indskrift beretter lidt om Stedets Historie. Den Gang lå her, så vidt vides, tre Gårde, som i 1820 blev samlet til én, den nuværende Aasgaard, som med alle Tilliggender omfatter et areal af op imod 400 Demat Land og gør den ti l en af Vesteregnens Storgaarde. Om Slægten Beyer, der har ejet gården i over et Par århundreder, fortæller Overleveringen, at den i sin Tid er indvandret sydfra. Blandt Forfædrene nævnes således en Gehejmeråd Beyer, som paa Rigsdagen i Augsburg 1530 foredrog den beke ndte Augsburgske Konfession i de protesterende Kurfyrsters og Stænders Navn. Allerede i Begyndelsen af det attende ¨århundrede sad Christian Feddersen Beyer som Ejer af Gården i Skast Sogn. Den mest kendte Ejer af Aasgaard er vel ellers nok Claus Beyer fra 1819 til 1895. I hans Dage førtes et patriarkalsk og sjældent harmonisk Liv på Gården. Hans Søn Christian Peter Beyer, født den 19. marts 1851 blev en værdig Arvtager ti l den gamle Gård, der særlig var kendt for Studeopdræt. Christian Beyer besøgte som helt ung Højskolen i Brøns, som kun eksisterede i nogle få år. Desuden var han i nogen Tid sydpå for at lære Tysk. I 1877 overtog han Aasgaard i Forpagtning og efter Moderens Død sidst i Halvfemserne som Eje r. Han var en kendt og meget anset Mand, der i sin Karakter forenede alle Slægtens gode Egenskaber. Christian Beyer var bl. a. Medlem af Menighedsrådet til sin Død og i mange år dets Regnskabsfører. Han var en fremragende Landmand og gjald t for at være en af de dygtigste Kreaturkendere på Vestkysten. Desuden fulgte han som så mange af de gamle Bønder fra hans Tid trofast med i de åndelige Rørelser og nationale Bevægelser. Hans Færd var præget af et stilfærdigt Væsen; ha n hørte derfor ikke til dem, man lagde særlig Mærke til i det offentlige Liv, men som han i Hjemmet var den agtede og afholdte Husfælle, således var han i sin Kreds og sit Sogn skattet for sin Retskaffenhed og retlinjede Karakter. Christian Beyer var to Gange gift, først med Meta Kjestine Hansen fra Forballum, som døde 1910. Af dette ægteskab lever tre Sønner og fire Døtre. Han giftede sig anden Gang med Maren Hansen, Datter af den kendte Formand for Nordslesvigs k Skoleforening A. Tyssen Hansen i Randerup. Da hun døde, blev det sagt, at Sognets bedste Kvinde var gået bort. Noget tilsvarende kunde der siges om Christian Beyer, da han ret brat blev kaldt bort 1. Juli i år efter et kort Syge leje. Han var en af de sidste Repræsentanter for en svunden Tid, der trofast havde fyldt sin Plads i Samfundet, og på sin Måde været med til at hævde Slægtens danske Arv på den allersmukkeste måde. Den store gård ejes nu af hans ældste Søn Hans Beyer, den kendte Formand for Det blandede Distrikts Landboforening. N.S." FT 1925 Sdr. Skast ao 11.5, enkemand og datter Elise.