Kaj i 1977

Kaj (Nielsen) SchmidtAge: 90 years1931

Name
Kaj (Nielsen) Schmidt
Family with parents - View this family
father
mother
Mathilde i 1960Anna MATHILDE Nielsen
Birth: December 29, 1899 32 32Rindum
Death: February 20, 1968Amtssygehuset, Ringkøbing
Marriage: November 7, 1926Ringkøbing
5 years
himself
2 years
younger brother
Gunnar SchmidtGunnar Nielsen Schmidt
Birth: June 27, 1933 40 33Hvingel, Hee
Death: February 24, 2016Tim (plejehjem)
Family with Ingrid Kjærsgaard Jensen - View this family
himself
wife
Marriage: December 30, 1956Ø. Brønderslev
4 years
son
Bjarke i 2013Bjarke Schmidt
Birth: April 27, 1961 29 24Klokkerholm, Nordjylland, Danmark
3 years
son
Allan i 1973Allan Schmidt
Birth: March 13, 1964 32 27Klokkerholm, Hellevad
Death: April 4, 1982Odense Sygehus
4 years
son
Torben "Caf" i 2008Torben Schmidt
Birth: May 31, 1968 36 32Grindsted sygehus
Death: March 28, 2020Villerslevhus, Valby, København

Media objectKaj i 1977Kaj i 1977
Format: image/jpeg
Image dimensions: 380 × 495 pixels
File size: 22 KB
Type: Photo
Highlighted image: yes
Media objectKaj i 2005Kaj i 2005
Format: image/jpeg
Image dimensions: 281 × 363 pixels
File size: 13 KB
Type: Photo
"Boliger og biler" af Kaj Schmidt

http://www.sm1.dk/artikler/boliger_og_biler_(kaj).pdf

"Min barndom og ungdom i Hee" af Kaj Schmidt

http://www.sm1.dk/artikler/Min_barndom.pdf

"Mit liv i år 2000" af Kaj Schmidt

http://www.sm1.dk/artikler/Mit_2000.pdf

"45 gode år i Billund" af Kaj Schmidt

http://www.sm1.dk/artikler/45gode.pdf

Kajs familie med fotos og med slægtsnumre i forhold til vore børn

http://www.sm1.dk/artikler/kajs_familie.pdf

Kajs afskedstale til 9.a – 20. juni 1984

Kajs afskedstale til 9.a – 20. juni 1984

At snakke havde I alle lært, før I kom i skole. Nogle af jer havde måske også lært bogstaver og tal, men det er sjældent, at nogen kan læse, før de bliver undervist.

Nu kan I alle læse og skrive, så I kan meddele og modtage tanker og besked.

Vi tænker i ord og sætninger, derfor jo flere ord vi kender des bedre er vi i stand til at tænke og forstå, hvad der bliver sagt af dem, som bruger mange ord.

At læsning giver mulighed for mange rige oplevelser, har nogle af jer i al fald opdaget.

I historie har vi bl.a. set, hvor meget mere besværligt livet har været før i tiden, men de havde ikke al verdens problemer så tæt inde på livet, som vi har.

Aldrig har så mange haft det så godt materielt, som vi har det i vores rige del af verden.

Det ved vi også fra geografi, hvor vi har kunnet lægge mærke til, at mennesker andre steder er anderledes, fordi de har det anderledes.

I biologi har vi vel undret os over mangfoldigheden af livsformer, hvor vi selv indtager den højeste form for intelligens efter vores egen bedømmelse.

Vi har undret os over den ens opbygning fra de mindste atomer til det store solsystem.

Livet er en forundelig række kemiske processer – det er tanker også – og vi ved, hvor pludselig det kan afbrydes og alt er slut.

Derfor lad os bruge det godt, mens vi har det. I ved, at jeg ikke kan lide udtrykket: at slå tiden ihjel, som om vi havde for meget af den.

Vi har haft kristendomsundervisning, og hvad enten vi tror, at Kristus er Guds søn, eller ej, så er vore ideer om godt og ondt, rigtigt og forkert skabt af 1000 års kristen opdragelse.

Vi kan nok i samtidsorientering konstatere, at det ikke er så nemt for mennesker at efterleve de kristne befalinger. Vores tredjedel af verden er i dag et herrefolk, der ikke behandler de underudviklede to tredjedele bedre end herremændene før i tiden behandlede deres svagere stillede medmennesker.

Afstanden i rejsetid er i dag ikke større til andre steder på kloden, end den for få hundrede år siden var fra slottet til de yderste husmænd.

Et gammelt latinsk ordsprog siger: Enhver er sin egen lykkes smed.

Det kan man godt sige gælder for de unge, de rige og de stærke, ja, bare man er én af delene, kan man måske ”smede sin egen lykke”, men er man enten gammel, fattig eller svag, er man meget afhængig af andre, derfor er jeg bange for egoismen, som synes at blomstre op i en tid, hvor flertallet af os her i landet har mere end mindretallet.

Da flertallet var fattigt, kunne folkestyret bruges til at skaffe de mange bedre levevilkår, men nu kniber det med fællesfølelsen, solidariteten.

I næsten alle samfund er det en god leveregel: at være mod andre, som man ønsker de skal være mod én selv. Fra fransk kender jeg en sætning, der lyder: For af forstå hinanden er der ikke noget så godt, som at elske hinanden.

Når vores samarbejde gennem 9 år har været så godt, skyldes det, tror jeg, at vi kan lide hinanden. Vel kan vi gøre ting, som andre ikke synes om, men som Svend Heinild sagde på et møde her på skolen sidste år: Kærlighed er de varme følelser, som man har for et menneske, selv om det gør ting, man ikke bryder sig om.

Med ønsket om fred på jorden, vil jeg slutte med en stor tak for ca. 4060 timer sammen med de fleste af jer gennem 9 år. - Kaj

Gemte Stemmer af Kaj Schmidt

Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/
Vi er opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af
Sidsel Overgaard <sidselovergaard@gmail.com>
(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)
Manuscript:
Jeg hedder Kaj Schmidt og er født på en lille landejendom i Hvingel skoledistrikt i Hee sogn 11. juni 1931.
Jeg husker ikke meget fra tiden før jeg kom i skole i april 1938 – eneste dreng der begyndte det år sammen med 6 piger.
Den 9. april 1940 havde lærer Jensen fortalt de store om, hvor forfærdeligt, det var, at Danmark var besat af tyskerne, og de stod ved fodboldmålet på legepladsen og sagde, at nu måtte de finde et reb og hænge sig i.
Der gjorde et så stærkt indtryk på mig så jeg har husket det hele livet.
I vinteren 1941 fik jeg lungebetændelse og var meget syg, men som en af de første fik jeg penicillin og blev helbredt, så jeg var rask, da min morfar døde 2. april i Ringkøbing, og man fortalte, at amtslægen på vej nordfra mod viadukten måtte vende og køre en anden vej, da viadukten blev ødelagt af en bombe fra et engelsk fly, og af samme grund måtte ligtoget med min morfar køre en omvej fra Ringkøbing til Rindum kirkegård.
Vi mærkede ellers ikke meget til krigen i de følgende år. Kun en enkelt gang kom et par tyske soldater til mit hjem og bad om flæsk.
Men 27. august 1944 angreb nogle engelske jagerfly et tog nord for Hee station og en kone fra Vedersø, Anne Margrethe Skytte f. Andersen Dahl, fik hovedet skudt af, så det faldt ned i skødet på hendes barnebarn, som sad ved siden af hende.
Samme dag skød en jager på en lastbil på landevejen ved Østergaard, efter den havde advaret med en trusselsflyvning, så folkene – nogle fodboldspille, som ansås for tyske soldater – kunne springe af bilen og komme ned i grøften eller ind på gården, før lastbilen blev udsat for beskydning, og en kugle gik ind i huset og ramte en lagkage ved siden af en af fodboldsspillerne.

Den 5. maj 1945 tjente jeg på en gård og gik på marken og harvede om formiddagen, da jeg så, at flagene blev hejst mange steder, så jeg tænkte, at der nok var sluttet fred. Det fik jeg bekræftet, da jeg kom ind til middag, og min husbond sagde, at han skulle nu også have været med blandt frihedskæmperne.
Senere har jeg fået at vide, at vores lærer Jensen og præstsønnen John Sørensen var blandt frihedskæmperne, ligesom gårdmand Hans Jensen, Bratbjerg, som jeg senere kom til at tjene hos, før jeg 17 år gammel fik et kald til at blive missionær, og derfor tog på højskole i Haslev, blev soldat Vordingborg, læste til præliminær- og studentereksamen i Rønde, gik på seminarium i Aarhus og blev lærer 1959. Først 7 år i Klokkerholm og fra 1966 til 1991 i Billund.
Som pensionist fra 1991 har jeg i 16 år dyrket ½ tdr. land økologisk havebrug på lejet jord i Plougslund og har været leder af Lokalhistorisk arkiv i Billund 1993-2004
Jeg mødte Ingrid på Rønde Kursus og vi blev gift 1956.