Anker i 1942

Karl ANKER JensenAge: 88 years19101999

Name
Karl ANKER Jensen
Family with parents - View this family
father
mother
elder sister
Valborg Jensen
Birth: June 8, 1909 21 21Thise
Death: May 31, 1996Hjørring
18 months
himself
2 years
younger sister
Magna Jensen
Birth: April 12, 1913 24 25Tylstrup, Ajstrup
Death: December 29, 1996Brønderslev
3 years
younger sister
Ingrid Jensen
Birth: April 23, 1916 27 28Kraghede, Ø. Brønderslev
Death: July 18, 1935Rigshospitalet, København
2 years
younger brother
Harry Jensen
Birth: June 29, 1918 30 30Kraghede, Ø. Brønderslev
Death: January 6, 1986Hjørring sygehus
2 years
younger brother
Harald Roger Jensen
Birth: June 18, 1920 32 32Kraghede, Ø. Brønderslev
Death: February 1, 1921Kraghede, Ø. Brønderslev
3 years
younger brother
Johannes Jensen
Birth: May 5, 1923 35 35Kraghede, Ø. Brønderslev
Death: December 26, 1982Hjørring
sister
Private
brother
Private
younger brother
Roger Jensen
Birth: May 29, 1928 40 40Kraghede, Ø. Brønderslev
Death: November 19, 1987Løgten
18 months
younger brother
Aksel Jensen
Birth: December 1, 1929 41 41Kraghede, Ø. Brønderslev
Death: February 27, 1993Hirtshals
21 months
younger brother
Anders CHRISTIAN Jensen
Birth: September 4, 1931 43 43Kraghede, Ø. Brønderslev
Death: August 6, 2002København
Family with Helga Margrethe Kristiansen Kjærsgaard - View this family
himself
wife
son
Jens Christian Kjærsgaard Jensen
Birth: February 21, 1935 24 26Ø. Brønderslev
Death: March 17, 1935Brønderslev
14 months
daughter
daughter
Private
son
Bent KjærsgaardBent Kjærsgaard
Birth: November 14, 1938 27 30Kraghede, Ø. Brønderslev
Death: July 25, 2014Aalborg sygehus Nord
18 months
daughter
Else Kjærsgaard Jensen
Birth: May 30, 1940 29 31Kraghede, Ø. Brønderslev
Death: September 10, 1940Brønderslev
daughter
Private
daughter
Private
daughter
Private

Media objectAnker i 1942Anker i 1942
Format: image/jpeg
Image dimensions: 380 × 495 pixels
File size: 13 KB
Type: Photo
Highlighted image: yes
"I kommunalt ærinde" af Ingrid Schmidt

I kommunalt ærinde

af Ingrid Schmidt

Overskriften er citat fra et brev far skrev til mig i 1954. Min far, Anker Jensen skrev: Jeg var i Hjørring i kommunalt ærinde. Det er symptomatisk for det, vi børn fik at vide om sognerådsarbejdet. Det var hemmeligt arbejde, og jeg forstår det selvfølgelig også, når jeg sammenligner en dagsorden for byrådsarbejdet nu med tidligere dagsordener. Dengang dannede hele sognerådet socialudvalg, og der var masser af personsager på dagordenen. Der var ansøgninger om hjælp til medicin og brændsel, ansøgninger om skattenedsættelse, og der var alimentationssager, for blot at nævne nogle.

 

Kilderne til min artikel

Kilderne til min artikel har dels været breve fra min far og dels dagsordenerne med beslutningerne, som har jeg fået lov til at se på Landarkivet i Viborg, men jeg må selvfølgelig ikke gengive konkrete sager eller navne.

Når man læser dagsordener med referater, ser man, at der har været meget få afstemninger. Når der blev søgt om spiritusbevillinger, er der i nogle tilfælde stemt. Jeg har kun fundet et par afstemninger mere. Det var i skolespørgsmål i 1950’erne, hvor man skulle afgøre, hvor mange skoler, der skulle være i kommunen. Ellers ser det fredeligt ud, ingen mindretalsindstillinger, ingen medlemmer, der vil have afvigende meninger ført til protokols, men måske har der været interne ”slagsmål”, som ikke fremgår af protokollen.

 

Indre Mission

Der har i næsten hvert sogn været Indre Missionslister til menighedsrådsvalg, men det har ikke været så almindeligt til sognerådsvalg, men en sådan havde man i Øster Brønderslev - Hallund. Jeg har ikke fundet ud af, hvornår den første liste til Indre Mission blev lavet, men i 1921 blev Thomas Kjeldsen valgt på denne liste, ligeledes i 1925, 1929, 1933 og 1937.  Der blev som regel kun til 1 mandat, men i 1929  blev Peder Christian Jørgensen, Hulhøj også valgt på IM listen.  I 1938 blev Thomas Kjeldsen, der havde været kommunekasserer og folkeregisterfører i 13 år ansat som kæmner og gik ud af rådet. I stedet indtrådte hans suppleant Niels Jørgen Sørensen, Hedegaards mark. På grund af verdenskrigen 1940-45 blev der ikke afholdt kommunalvalg før 1943, og her blev min far valgt på IM listen som den eneste. Det gjorde han også 1946, 1950 og 1954. I 1958 blev Carl Krabbe, Kjølskegaard valgt på IM listen. Denne havde stort set også det samme antal stemmer ved hvert valg - omkring de 100.

 

Valgt første gang i 1943

Far kom ved det første valg i 1943 i skolekommissionen, et område som han interesserede sig meget for. Jeg startede 1943 i Kraghede Skole, som lå lige over for mit hjem, og jeg havde 3 mindre søskende (efter krigen blev det til to mere).

I 1943 valgtes far også til at ”udbetale understøttelse i Kraghede”. I Hollensted og Hallund var det også sognerådsmedlemmer, der udbetalte understøttelse. I Ø. Brønderslev gik man på kommunekontoret og fik den udbetalt. Jeg husker egentlig ikke omfanget af denne udbetaling, men jeg husker en enkekone med mange børn, der hver den første kom og hentede sine penge og så altid handlede lidt for nogle af pengene.

 

Efter valget i 1946

Ved valget i 1946 fortsatte far i skolekommissionen og kom desuden ind i børneværnet. Deri var der foruden sognerådsmedlemmer også andre borgere, deriblandt en enkelt kvinde. Der var derimod ingen kvinder i sognerådet i den tid, far sad der. Det var der vist ikke mange, der syntes var mærkeligt dengang.

 

Midt i valgperioden 1946-50, i 1948 blev sognerådsformanden Chr. Sørensen, Sejlegaard almindeligt sognerådsmedlem, og Chr. Eriksen, Øster Gjerndrup blev formand. Han havde hidtil været næstformand. Denne post fik min far så og beholdt den også efter valget i 1950. Min far satte stor pris på Chr. Eriksen, der vist var meget vellidt overalt, og det var da også en tung arv far skulle løfte, da Chr. Eriksen i 1951 trådte ud af rådet for at blive medlem af skatterådet. Også Thomas Kjeldsen, der stadig var kæmner, havde min far stor respekt for, og jeg tror, at de to havde et godt samarbejde.

Der har da også været fordomme mod far. En gårdmand sagde, - fik far fortalt - at han ville flytte fra en sådan kommune, hvor en husmandssøn kunne blive sognerådsformand. Når man ser tilbage på rækken af sognerådsformænd i Ø. Brønderslev og Hallund Kommune, har det vist også været gårdmænd, for det meste på store gårde, der har været sognerådsformænd.

 

Familien bliver også påvirket

Selvfølgelig påvirkede det os børn, at far var i sognerådet. Jeg husker, at der i januar måned næsten hver dag var folk fra Kraghede, som kom og skulle have hjælp til at udfylde skatteskemaet. Det var lidt spændende, og jeg husker, at far på et tidspunkt stak mig et skema (jeg har nok været 12 år). Det skulle jeg prøve at udfylde. Det kunne jeg, og jeg var glad og fik ros af far. Vi var nok lidt stolte over, at far blev sognerådsformand, men samtidig var vi lidt trætte af, at han ”aldrig” var hjemme. Da vi blev større og voksne, havde vi mest bekymringer for vores mor. Hun arbejdede gennem alle årene hårdt og trofast med at passe os børn og købmandsforretningen samtidig. Det meste af tiden var der ikke råd til at have hjælp i butikken.

 

Min mor beklagede sig ikke, men et brev ( jeg flyttede hjemmefra i 1952) til mig 30.01.1953:viser hendes bekymring for far:

Vi, eller rettere far har meget travlt i denne tid med at skrive på skemaer, så jeg ved ikke, om han kan blive ved at holde ud til det, men nu er det vel også snart ved at være forbi. De skal først begynde at lægge ligning den 16. februar, så der bliver måske en stille tid inden. Far var til sognerådsmøde i aftes og derefter til et møde i forsamlingshuset. Det var det civile værn der skulle have instruktion.

 

Far skriver til mig 26.02. 1954:

Ja, jeg har ladet mig opstille igen. Jeg var ikke bestemt på det, men jeg syntes ikke, jeg kunne nænne det over for Indre Mission, da de ikke mener, de har andre at køre frem med, og det kan der være noget om. Der er ingen stort udvalg, så på tirsdag skal slaget stå. Det er meget spændende og især denne gang synes jeg. Vores liste fik 96 stemmer sidste gang. Vi håber på god fremgang. Sognerådsformanden har næsten altid forudsætninger for at kapre nogle ekstra stemmer. Nu får vi se.

 

Sognerådsformand

Da far blev  sognerådsformand, fik han betaling for at  være det, men den kunne ikke strække til at have medhjælp. Ifølge sognerådsprotokollen var lønnen for året 1955-1956 2000 kr. til sognerådsformanden og 2000 kr. til socialudvalgsformanden. Da hele sognerådet var socialudvalg, må han så have fået 4000 kr. minus skat. En hjælp til husholdningen, men jeg tror ikke, at far fik noget til kørsel, i hvert fald ikke inden for kommunen, og der er ca. 8 km. til kommunekontoret, hvor han var flere gange om ugen., så der må være gået mange penge til benzin.

 

Jeg har ikke været med på kommunekontoret mange gange, men jeg husker en enkelt  gang, jeg var med, hvor jeg fik serveret  smørrebrød, og det var med meget mere pålæg på brødet, end jeg var vant til. På kontoret var der to ansatte: Kæmner Thomas Kjeldsen og en kontordame, Inga Nielsen (ansat 1947). Mine yngste søstre husker mest ventetiden. De skulle sidde ude i bilen, mens far lige var inde på kommunekontoret, og for dem var det en uendelig ventetid. Vi søskende er enige om, at far tog hvervet som sognerådsformand meget alvorligt. Han forsøgte at gøre det, så alle var tilfredse, hvilket selvfølgeligt var umuligt, men far ville nødig være uvenner med folk.

 

Jeg vil slutte med et citat fra Vendsyssel Tidende 16. marts 1956:

Har delt sol og vind lige

Købmand Anker Jensen, Kraghede, der har været medlem af Ø. Brønderslev - Hallund sogneråd i 15 år, ville ikke denne gang lade sig opstille.

Anker Jensen har været en ualmindelig god og dygtig kommunalmand, der altid har søgt at dele sol og vind lige. For fem år siden, da der skulle skiftes formand på grund af, at gdr. Chr. Eriksen, Gerndrup, blev valgt til skatterådsformand, var der da heller ingen tvivl om valget. Anker Jensen har i de fem år som sognerådsformand vist sig at være i besiddelse af de evner, der hører til at sidde på formandsposten. De sidste år har særlig skolebyggeriet i Ø. Brønderslev haft hans opmærksomhed, og denne skole skulle stå færdig til brug, den dag Anker Jensen går af som sognerådsformand.

Indre Missions historie. Kraghede.

Indre Missions historie. Kraghede

Fortalt efter hukommelse af: Anker Jensen, Kraghedevej 215, Vestbjerg

Jeg er født i 1910, og kom til Kraghede i 1914 sammen med mine forældre, der byggede et statshusmandssted i Kraghede. Mine forældre tilhørte ikke Indre mission på det tidspunkt. Men først i 1921. Jeg husker dog Indre missions hus blev bygget i 1919. Efter hvad jeg er blevet fortalt, og selv kan huske, gik der en hel del forud for dette byggeri.

Vi havde en pastor Nielsen som sognepræst. i Ø. Brønderslev, som er vort pastorat, eller sognekirke. Pastor Nielsen gjorde et stort arbejde for Guds riges udbredelse, mest, i sine egne

sogne Ø. Brønderslev og Hallund. Man præsten tog også vidt omkring og holdt møder. Der går Mange historier fra dengang.

Engang han havde været i Biersted for at holde møde. Det var vinter og ikke vejr og veg til, at bruge præstens almindelige befordringsmiddel, cyklen. Så gik han hjem dagen efter om formiddagen. Der kom en karl kørende som skulle til Sulsted station med et læs grise. Præsten kom med op at køre, og de faldt da i snak. Nå sagde karlen du har måske været i Biersted og høre den skøre præst fra Ø. Brønderslev. Hvad de ellers talte om er måske aldrig kommet frem. Men da de kom til en korsvej og præsten stod af, fortalte han karlen hvem han var.

Nå det, var et sidespring, Man pastor Nielsen holdt også møder i Kraghede. Det foregik et stykke tid i skolen. Men læreren som jeg også selv gik til i de første skoleår, var nok ikke meget for disse møder. I hvert fald havde han en voksen datter, som blev sendt på loftet, hvor hun skramlede med stole og andre møbler, så der ikke blev ro i skolestuen. Så begyndte præsten at holde møderne på fattiggården i Kraghede, hvor bestyrerinden havde mere

forståelse for sagen.

Men i 1919 tog så pastor Nielsen initiativet til at få bygget missionshuset. Man sagde også at præsten betalte næsten det hele selv.  Nu er der det at sige til det, at pastor Nielsen var ungkarl og havde derfor nok ikke så mange fornødenheder selv. Han levede sit liv ene i den store kolde præstegård. Og når han cyklede rundt i al slags vejr, kom hjem ofte gennemblødt,, til en kold fugtig gammel præstegård. Ja. så skulle der nok et godt helbred til, og det havde han ikke. Pastor Nielsen tog syg og nedbrudt til sin hjemegn på Sjælland i 1921 og levede ikke længe derefter.

Jeg kender folk her fra sognet, der har besøgt hans gravsted. Vi havde i mange år et stort billede af pastor Nielsen i missionshuset. Under billedet stod: Nidkærhed for dit hus har fortæret mig.

  Et godt eftermæle at få, men det var sikkert sandt. Guds hus var ikke blot kirken og missionshuset, men alt det han havde rejst med forkyndelsen.