Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Han havde først mag. Hans Kraft, præst ved Petri Kirke, til lærer og kom 1599 til Herlufsholm, hvorfra han 1604 afgik til Universitetet. Efter et kort studium her fulgte han en dansk gesandt på en rejse til Polen. Efter hjemkomsten tiltrådt e han en udenlandsrejse, der, fraregnet nogle kortere besøg i hjemmet, varede over 10 år. Han studerede først tre år filosofi i Wittenberg som et forstudium til retsvidenskaben og gjorde sig her så yndet, at læret danske og udenlandske venne r hædrede ham ved her, uder titlen: ”Propemptica in abitum Cl. Plumii Dani”, 28-04-1608 at udgive en række afskedsdigte (af Iver Lange, Henr. Lorcius, Johs. Knofius, Jan. Dion. Jersinus, Johs. Christophori, Henr. Boccatius m.fl.) og en æres-f uga af den for sin tid ret betydelige musik-theoretiske forfatter Johaes Lippius. Herfra ville han til Giessen, men kaldtes hjem, fordi faderen var syg. Han tog over Kønigsberg og Stettin hjem, men drog samme år ud igen og immatrikuleredes 02-11 -1608 i Hejdelberg, hvor hans farbroder i sin tid kronedes til poeta laureatus, samtidigt med Sivert Pogwisch, for hvem han måske var hovmester. Her kom han i fortrolig forbindelse med flere berømte retslærde og statsmænd. Efter at have studer et et par år her, tog han, for ikke at blive ensidig, til Giessen og Spejer og ville derfra være taget til Frankrig, hvis han ikke 1611 var bleven kaldt hjem af moderen. Et år senere tog han efter tilskyndelse af kansleren Christian Friis til søs til London, og derfra til Oxford, ved hvis universitet han tilbragte en del af 1612 for atter at vende tilbage til London og høre forelæsninger om vinteren. Siden han besøgte universiteterne i Glasgow og Canterbury, og efter to års ophol d i England besøgte han i de to følgende år alle byer i Frankrig, hvor der var noget Universitet af betydning. Nu havde han af den lærde verden næsten kun Italien tilb age. Han nåede Padua og Venedig, hvor han modtog et brev, hvori han opfor dredes til at vie sit fædrelands universitet sine kræfter. Skønt det var 12 år siden, Plum blev student, og han næsten i al den tid havde flakket om fra universitet til universitet, kunne han dog ikke nænne at opgive den lærdom, der endn u kunne indvindes i det skønne, berømte Italien med alle sine antikviteter, nu han lige stod på tærskelen dertil, og han takkede i et brev af 12-02-1616, som er aftrykt i Københavns Universitets Historie IV, 656 f., Universitetet for tilbudet , men udbad sig tilladelse til at blive endnu et års tid i udlandet. Han tog så til Rom og Neapel. På tilbagevejen faldt han i en alvorlig sygdom i Padua. I marts 1617 nåede han Frankfurt og gjorde endnu en afstikker til en del forskellige ned erlandske byer, inden han nåede København. Han tiltrådte derpå det ved Leonhard Metzners død ledige embede og var den første indfødte danske mand, der siden Reformationen beklædte den juridiske lærestol ved universitetet. Han synes at hav e været en meget forretningsdygtig mand, beklædte 4 gange rektorværdigheden ved universitetet og var i mange år Frue Kirkes akademiske værge; men hans litterære virksomhed indskrænkede sig til udgivelsen af en række disputatser over emne r af Romerretten. Ikke længe efter at han havde tiltrådt professorembedet i året 1618, havde han ægtet Maren Vinstrup, en datter af Sjællands biskop, dr. theol. Peder Jensen Vinstrup og hustru Anna Eisenberg. Ved dette ægteskab kom han ind i en forne m slægt af universitetslærere og gejstlige. Både svigerfaderen, der havde været lector theologiæ i Århus, og svogeren Peder Vinstrup, der havde været universitetsprofessor, blev siden bisper, sidstnævnte i Lund. Af hans hustrus søstre va r derhos Tale gift med professor theol., siden biskop, dr. Hans Hansen Resen, Anne med den bekendte hofpræst, mester Ole Vind og Mette med professor theol., D. Niels Pedersen fra Øreløse. Fremdeles ægtede Plums svigermoder efter manden s død hans efterfølger på Sjællands bispestol, dr. Hans Poulsen Resen. Da der i Rørdams universitetshistorie, Carl Bruuns Kjøbenhavns Historie m.fl. seder som eksempel på, hvorledes selv ansete og hæderlige mænd under tidens hyppige drikkegilder tillode sig besynderlige ting, meddeles citater fra et optrin neto p fra hans lærde kreds, hvor Claus Plum engang i sit første professor-år udenfor svogeren, professor Herman Nielsens hus opførte sig ”meget urolig med glas at slå sønder, item med hvislen og fløjten”, skal til nærmere oplysning om denn e scene, hvori borgmester Vibe med flere ansete borgere deltog, nedenfor meddeles en fuldstændig afskrift af, hvad konsistoriets akter herom meddeler, skøndt denne for tiden karakteristiske scene selvfølgelig i hans lange liv kun spillede en ga nske underordnet rolle. Det er en fejltagelse, når Bruun nævnte sted gør ham til theologisk professor. Claus Plum var participant i det ældste ostindiske kompagni og måtte i denne egenskab 1633 blandt andre gøre Kongen regnskab for de store indskud, der var gået tabt. Ved den store fest, Christian IV holdt i anledning af sønnens bilager i 1634 , måtte Plum forgæves søge at stille den franske gesandt tilfreds med hensyn til hans rang ved festlighederne. I 1631 var han bleven optagen i det danske Broderskab. Han ejede flere ejendomme og haver i København bl.a. ved arv fra fadere n og var en velstående og indflydelsesrig mand, da han døde 16-03-1649. Af sit første ægteskab havde Plum 14 børn, hvoraf 2 sønner og 4 døtre, som overlevede ham, kendes, medens kendskaben til de tidligt døde er ringe. Se senere. Efter at hans første hutru i 1636 var død, ægtede han 1638 Kirstine, født 1608 , død 11-05-1654, en datter af Cort Aslaksen, der også var universitetsprofessor, og hans hustru Barbara, en datter af borgmester i København Oluf Mortensen. Med hende havde han 4 børn. Han fik 1625 farbroderen Hanses lejersted i Frue Kirk e i midtergangen ved brudgomsstolen, men hans smukke epitaphium i samme kirke, hvorpå han af afmalet med sine hustruer og børn, er desværre ødelagt, om ikke ved branden i 1728, så ialfald ved bombardementet 1807.