Peder Frandsen, 15451608 (aged 63 years)

Birth about 1545 45 30
Occupation
Købmand og byfoged

Death of a maternal grandmotherKirstine (Pers) Mathiasdatter
1553 (aged 8 years)
Death of a maternal grandfatherPeder Troelsen
1560 (aged 15 years)
Death of a fatherFrands Madsen
about 1570 (aged 25 years)
Death of a motherKirstine Pedersdatter
1570 (aged 25 years)

MarriageCathrine SybenView this family
1583 (aged 38 years)

Death of a sisterHans Frandsen
July 4, 1584 (aged 39 years)
Birth of a sonClaus Pedersen Plum
July 5, 1585 (aged 40 years)
Death of a brotherJacob Frandsen
1586 (aged 41 years)
Birth of a daughterMaren Pedersdatter
about 1588 (aged 43 years)

Death of a brotherTroels Frandsen
March 4, 1588 (aged 43 years)
Death July 27, 1608 (aged 63 years)
Family with parents
father
mother
elder sister
15321584
Birth: 1532 32 17
Death: July 4, 1584København
9 years
elder brother
15401588
Birth: about 1540 40 25
Death: March 4, 1588København
4 years
elder brother
3 years
himself
15451608
Birth: about 1545 45 30Ribe
Death: July 27, 1608København
Family with Cathrine Syben
himself
15451608
Birth: about 1545 45 30Ribe
Death: July 27, 1608København
wife
Marriage Marriage1583
3 years
son
4 years
daughter
Note

W 4/11 eder Frandsen er rimeligvis noget yngre end broderen Hans. Håndskrevne optegnelser af Lengnick og Hundrop anfører ham som student fra Ribe fra 1568; hans ungdomsperiode er dog næsten ukendt, men han nævnes "Borger i Kjøbenhavn", da han 13-05- 1589 fik kgl. udnævnelse til byfoged her i byen, og han må allerede en del år før have været en velstående og anset borger, siden han ved pinsedrikken i 1579 optages i det danske broderskab. I 1588 anføres han i et mønstringsregister so m fænrik for Snarens og Vester Kvarter. Beskikkelsen til byfoged aftrykt i Københavns Diplomatarium viser hans enhedspligter og løn. Forholdet mellem magistraten og han gav anledning til mange rivninger. Borgmester og råd klagede over, at "Ped er Frandsen udi mange maader havde bevist dem i deres Embede og Befaling stor Modvillighed, dem foragtet, fortalt og overskreget". 18-03-1592 faldt en kommissionsdom i sagen, der skønt P. F. ikke blev magistraten svar skyldig, afsagde den hendels e, at han havde forset sig mod sin instruks. Og 02-06-1592 udnævntes en anden byfoged, Karsten Rytter, med samme instruks. - En anden dom ved kongens retterting af 05-08-1590 faldt heldigere ud for Peder F. Han var indstævnet, fordi han ved natt etid havde sendt 3 af statens præster hen i fængslet for at formane og forhøre Ane Coldings, der sad anklaget for trolddom i den celebre sag om at kongens flåde var bleven forgjort, da den skulle føre prinsesse Anna som brud til Skotlan d og derfor måtte vende om. Under sagen kastedes en mistanke om partiskhed på P. F. "efterdi en af de berygtede Kvinders søn havde hans Søster til Ægte", og man synes at have frygtet, at han skulle have fået en anden forklaring ud af hende , men han frikendtes, fordi det var sket efter ordre til ham, og ikke fordi han vilde forhøre hende, men for at give hende, der nu skulle miste livet, den sidste trøst. - Efter at have taget afsked med byfogedtjenesten levede P. F. atter som bor ger i København, og i det første tiår af det 17de århundrede nævnes han blandt de større handlende, der havde bevilling på handelen på Vespenø. Imidlertid betroede kongen ham også at udføre forskellige retssager i ind- og udland. Såled es fik han 15-07-1594 et kgl. brev om at forfølge en interessant kriminalsag mod adelsmanden Jørgen Høg, der havde ihjelskudt borgmesteren i Skive og derfor af Kongen og Rettertinget var dømt fra livet, men benådet ”formiddelst nogle voer e vndersotter af Ridderschabet saa og for Fruer och Jomfruer thieris vnderdanigst flittig forbøns schylldt”, dog kun mod skriftligt løfte om inden 6 uger at forlade riget, i 4 års tid at lade sig bruge mod tyrken og aldrig komme hjem. Nu havd e han imidlertid skammeligt brudt løftet, først hemmelig opholdt sig her i riget og så, i stedet for at vove livet mod kristenhedens arvefjende tyrken, ganske fredsommeligt bosat sig i Nyløse i Sverrig. Kongen var opbragt over denn troløshed , havde i den anledning tilskrevet Sverrigs konge og rigsråd m.fl., og Peter Frandsen kunne nu vente et mandat til statholderen på Elfsborg og borgmester og rådmænd i Nyløse til at anholde og indsætte Jørgen Høg, og da skulle han på de t strengeste tillade ham ved rette og begære hans exekution efter dommen og hans forskrivelse. Hvorledes hvervet udrettedes, er dog ikke bekendt. - Skønt Peder Frandsen ikke nævnes blandt Christian IVs herolder i den fortegnelse, J. Grundtvi g meddeler på grundlag af rentemesterregnskaberne, er det dog givet, at han har beklædt denne stilling, ikke blot af inskriptionen på epitafiet (se nedenfor), der nævner, at han i denne egenskab havde forskellige sendefærd til nabo-konge r og fyrster, men navnlig afgjort af et kgl. åbent brev af 09-10-1601, hvori han kaldes herold, og hvorved han blev belønnet med Kongens del af Udby Sogns korntiende for den tjeneste, han har gjort og vil gøre Kongen. Som herold fungerede Pede r Frandsen sikkert ved de store festligheder i anledning af Christian IVs kroning i 1596. Tyder hans optagelse i det danske Broderskab 1579 på, at han ikke savnede midler, kan man sikkert gå ud fra, at han ved sit ægteskab ca. 1583 med Cathrine Syben betydelig har forøget sin formue. Hun var nemlig en datter af den dygtige guldsme d Johan Syben, der er vel kendt ved sin virksomhed som instrumentmager hos Christian III og Frederik II, bl.a. ved forfærdigelse af astronomiske instrumenter til Tyge Brahe, og var enke efter den rige hofskrædder Claus Plum, der også var en ans et og betroet mand hos nævnte konger, hvorfor hans navn efter tidens brug ret naturligt mindedes ved ”eftermandens” førstfødte søns dåb, som i indledningen nærmere omtalt. Over de sager, Peder Frandsen førte for staden København og for Kongen, glemte han ikke sine egne interesser. Rørdam fremhæver i sin universitets historie, hvorledes han i henved 20 år ulejliger konsistoriet med sine fordringer om at dele si n broder Hanses enkes nådensår med hende, og flere gange optræder han på egne og broderbørns vegne i retssager, der skulle sikre samme deres andele i godset Astrup i Brøns Sogn i Slesvig, hvortil de gennem hans moder var arveberettigede. Peder Frandsen døde 27-07-1608, hans hustru 26-12-1613 og begravedes i Helligånds Kirke, hvor der over dem blev sat en gravsten og siden af søn og svigersøn bekostet et epitafium med hans portræt. Af en instrux af 01-05-1620 for kæmmere n i København ses det, at Peder Frandsens arvinger efter ham ejede en gård i Brolæggerstræde, der før havde tilhørt velb. Lave Brok, en bod i Læderstræde og en have og nogle boder udenfor Østerport, delvis hvor nu Thotts palais ligger. Indskriptionen på deres gravsten lyder: Her ligger begrafven Erlig oc Welact Mand PEDER FRANDSEN kgl. Mayst fordum Herold, som Saligen i Herren hensoff den 27 Julii Anno 1608 sampt hans kiere Hustru Erlig oc Gudfryctig Danneqvinde KATHARINE JOHANSDATTER, som oc Saligen udi Herren blef f henkalled d. 26 Decembris Anno 1613. På et epitafium af sten med Peder Frandsens portræt: Vivit post funera virtus - D. O. M. S. - PETRO FRANCISCO RIPENSI, Civi qvondam hujus Reipubl, integerrimo ac Præfecto primum Regio ad triennium hinc Ejusdem Maj. Anno 16. Caduceatori fidelissimo variisque ad vicinorum regnorum reges ac principe s ablegationibus clarissimo. Nec non KATHRINÆ SYBENLÆ HAFN., Johan Sybenii Aurifabri, Geographi ac Mechanici, Astronomici Seren. Regum Christ. 3. Frid. 2. qvondam solertis Filiæ ac Matronæ mortalesqve exuvias ille climacterico magno 1608 ha c Septuagenaria 1613 hic deposuissent, animamqve Deo creatori reddidissent. In perennem filialis obsequii memoriam Optime meritis Parentibus filius et gener Claudius Plumius J. U. D. ac R. Acad. P. P. M. Hermannus Nicolai Hebr. Lingv. P. P., Hoc monumentum posuere. Kilde: Slægten Plum side 22-25. Jeg (Kaj Schmidt) har efterslægten herefter fra Kirsten Jensen