Andreas Froddesen, 15001584 (84 år gammel)

Navn
Andreas /Froddesen/
Familie med forældre
far
mor
ham selv
15001584
Født: omkring 1500Tyskland (Emmelsbüll Sogn (Toftum) Wiedingharde)
Død: 1584Tyskland (Emmelsbüll Sogn (Toftum) Wiedingharde)
Familie med Agathe Holste
ham selv
15001584
Født: omkring 1500Tyskland (Emmelsbüll Sogn (Toftum) Wiedingharde)
Død: 1584Tyskland (Emmelsbüll Sogn (Toftum) Wiedingharde)
hustru
Ægteskab Ægteskab
datter
15201592
Født: omkring 1520 20Tyskland (Emmelsbüll Sogn (Toftum) Wiedingharde)
Død: før 1592
Note

OBS: Andreas Froddesen er ikke nævnt i Carl Langholz's bog: "ANETAVLER for BERØMTE DANSKERE, 1. samling: Digtere og for fattere"; men aldersspringet indikerer et manglende mellemled i i hans oplistning.

Andreas Frodsen arvede efter faderens død stamgodset Toftum i Emmelsbøl sogn.

1543 betalte Andreas Frodsen 40 mark i Tyvende Penninge Skat og var blandt sognets fem højst beskattede jordejere; Toftum var stadig på den tid et gods af betydelig størrelse. (F. Falkenstjerne og Anna Hude: Sønderjydske Skatte- og Jordbøger fra Reformationstiden. Kbh. 195-99. s. 269).

Den 29. april 1547 fik Andreas og Bernd Frodsen, af hertug Johan (hertug Hans den Ældre), stadfæstet de, af Frederik I. til deres farfader, den 9. april 1480, bevilgede rettigheder samt frihed for, til borgen i Lille Tønder, at betale en årli g pligt på 10 mark i Koskat. (Historisk Tidskrift VII. 2, s. 391.)

Søn af Frodde Brodersen og antagelig dennes første hustru N.N. Født i slutningen af 1400-talletog arvede efter sin faders død stamgodset Toftum i Emmelsbøl sogn, Viding herred, Tønder amt, medens hans ældre broder, Bernd Frodsen (B. 9), bos atte sig i Husum hvor han 1522 nævnes som herredsfoged i Sønder Gøs herred.

1547 gav hertug Hans den Ældre Bernd og hans yngre broder Andreas Frodsen til starngodset Toftum i Viding herred, stadfæstelse på alle de privilegier, friheder og benådninger, de havde fået af hertugens forfædre:

"29. April 1547 ("Northstrand"), fredag efter misericordias domini. Hertugen giver Brødrene Bernth og Andreas Froddessenn, da de af Kong Christian den ældre, Hertugens Forfader, er gjort til frie Folk og benådet med Skjold og Hjælm, Stadfæstelse på alle deres Privilegier, Friheder og Benådninger, som de ha r fået af Hertugens Forfædre, således at de og deres Arvingers Arvinger herefter kan føre sig som andre Riddere og Adelsmænd; af deres Fæstere og Tjenere skal de ikke svare Hertugen Overskat, men de skal kun være forpligtet til at gøre Ros tjeneste og udrede Landbede ligesom de øvrige Adel; de må til evig Tid nyde den opnåede Frihed, således som det er udtrykt i Brevet, ligesom andre Riddere og Adelsmænd. Endvidere for de mange Tjenester, som de har bevist Hertugens Forfædre , han Fader Kong Frederik, hans Broder Kong Christian, nu Konge i Danmark, og Hertugen selv, fritager Hertugen nogle " houeners und lansten ", som de har i Lille Tønder Amt, og som er skyldig til årligt at give til Borgen i Lille Tønder 10 Mar k Koskat og årlig Pligt, for herefter at svare disse Skatter. Det påbydes den nuværende og de efterfølgende Amtmænd i Lille Tønder ikke at besvære dem hermed."

Andreas Frodsen og hans hustru N. N. havde tilsyneladende tre, og ikke som nævnt i Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, Bd. 61, side 171, kun 2 børn.(Sønderjydsk Månedsskr. (24),203.) Deres dødsår kendes ikke.

I 1543 betalte han 40 mark i "tyvende penninge skat" og var blandt sognets fem højst beskattede jordejere. Toftum var da også stadig på den tid et gods af betydelig størrelse.

Den 29. april 1547 ses Andreas Frodsen og broderen Bernd af hertug Hans den Ældre at have fået stadfæstet de adelige rettigheder, som deres farfar havde fået af kong Christian I, og hvormed fulgte fritagelse for at betale en årlig afgif t på 10 mark i koskat til Lille Tønder Slot.

Foruden datteren Ingeborg (ane 1557) havde Andreas Frodsen i hvert fald sønnerne Benedict og Frodde Frodsen. Sidstnævnte boede tilsyneladende hele livet på Toftum hos den ældre broder Benedict. I 1593 nævnes han i landregistret over ridderska bet.

Om Benedict Frodsen kan oplyses, at han efter sin faders død overtog stamgodset Toftum, der 1593, 1598 og 1606 stod opført til 5 plove, svarende til 5 hele bøndergårde. Som de fleste andre adelige i Tønder amt på den tid drev han handel me d stude, som han opstaldede til fedning, ikke blot på Toftum og på hans øvrige gårde, men også mod betaling på de hertugelige gårde, som for eksempel det lille Vestslesvigske pragtslot Grünhof i Burkal sogn, hvor han i 1593 ses at have haf t 92 stude opstaldet og i 1594 50 stude.

I øvrigt ses han at have nægtet at betale skat ved udskibningen af sit kvæg (antagelig til Holland eller England), og det på trods af at adelige kun havde toldfrihed for så vidt angår det kvæg, som blev fedet op på deres egne gårde.

Benedict Frodsen var den sidste af slægten, som virkelig var økonomisk velstillet, men hans omdømme var ikke det bedste, og han synes at have været både egenrådig og voldsom. I 1592 forsøgte han i øvrigt forgæves at få benådet den døds dømte Bernt Magnussen, der var dømt for at have begået fem mord i Flensborg.

Benedict Frodsen, hvis bror Froddes datter Magdalene var gift med nævnte Bernt Magnussen, forsøgte sågar at tilbyde de myrdedes familier en sum på ikke mindre end 15.000 mark, men det hele blev afslået, og Bernt Magnussen blev halshugget samm e år i Flensborg.

Af arkivalierne fremgår det, at hans enke Magdalene Frodsen skyldte sin onkel Benedict Frodsen 6.500 mark, for hvilket beløb hun havde givet ham pant i noget gods.

Efter Benedict Frodsen blev Toftum overtaget af hans søn Andreas Frodsen, der vist var den sidste af slægten Frodsen, som skrev sig til stamgodset Toftum i Emmelsbøl sogn. Han levede endnu i 1633 og omtales da som temmelig gammel og endnu ugift . I 1635 nævnes hans arvinger, og umiddelbart efter blev boet erklæret konkurs.

(Knud Gether: "Middelalder-Familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge")

Følgende kilde(r) er også benyttet:

Kilde: Åse Beyer Clausen - Slægten Anders Clausen Nielsen. Kilde: Jens Villy Skram Ågesen.