En ammes historie.

 

 

Min tipoldemor blev født den 13.oktober 1847 i et fattighus i Dronninglund. Hendes moder var den 27 årige Else Marie Christensdatter. Til barnefader udlagdes  Anders Andersen,  tjenende på Restrup, hvor Else Marie selv havde tjent, indtil hun 1. maj 1847 flyttede tilbage til Dronninglund efter at hun var blevet gravid og sandsynligvis ikke mere kunne være i sin plads. Jeg ved ikke, om Ane Marie fik lov til at være hos sin mor under opvæksten eller hun som så mange andre "uægte " børn måtte i pleje, men i hvert fald opholder hun sig som 13. årig hos sin mor og plejefar. Moderen er nemlig blevet gift med Hans Jensen, som var fra Ajstrup sogn. Denne mand har øgenavnet: Lystig Hans. Dette navn forsvinder ikke med Hans Jensens død. Hans stedbørn og deres børn igen får tilnavnet Lystig. Ingen i familien kender oprindelsen til ordet. Familien flyttede til et nabosognet til Ajstrup, nemlig til landsbyen Kraghede, hvor Else Marie og Hans boede til deres død.

Efter konfimationen får Ane Marie plads som tjenestepige mange forskellige steder, og den 10.september 1864 føder hun 16 år gammel sit første barn. Som barnefader  udlagde hun ungkarl Jakob Knudsen fra Thisted. Aksel blev født på Kraghede hos Ane Maries mor og stedfar. Ane Marie måtte igen ud at tjene til livets ophold og historien gentog sig: I 1868 blev hun gravid og fødte hos sin moder den 22. 9. min oldemor, Martine Jensen. Det var for øvrigt en tvillingefødsel, men tvillingen døde heldigvis må man vel sige ved fødslen. Til barnefader blev udlagt Mads K. Jensen af Tylstrup. Han var tilstede ved dåben, som fandt sted samme dag som fødslen. Senere søgte han at løbe fra sit ansvar, således som det ses af bilagene.

Af folketællingen kan vi se at allerede den 10.oktober 1868,  flytter Ane Marie Andersen til Serritslev, Hvor hun bliver amme i præstegården. Hendes eget barn bliver tilbage hos sin bedstemor i Kraghede og bliver sandsynligvis opfostret med komælk. Vi får dette at vide, fordi Ane Marie har problemer med at få penge af Martines fader i sommeren 1869. Af vedlagte bilag fremgår, at Martine opholder sig hos sine bedsteforældre i Kraghede, og at Ane Marie bemyndiger sin stedfar til at træffe afgørelser på hendes vegne, da hun ikke kan forlade " det hende betroede barn", for at tage til Ålborg for at gøre sine krav gældende. Pastor Mynster i præstegården bekræfter, at hun ikke kan forlade præstegården. Hun har sandsynligvis heller ikke kunnet besøge sine egne børn. Der er ganske vist ikke mere end ca. 20 km. mellem hendes hjem i Kraghede og præstegården i Serritslev, men hun måtte sikkert gå hjem til fods, og det kunne nok ikke nås mellem to amninger.

For at finde ud af hvem Ane Marie var amme for undersøgte jeg hvilke børn, der var født i præstegården. Præsteparret ( Ole Frederich Heronymus Mynster og Lovise Sophie Marie f. Rudinger fik ialt 14 børn og måske har Ane Marie ammet to nemlig: Hansine født 15.8 1867 og Anne Marie født 5. 11.1868. Jeg formoder ikke barnet er opkaldt efter ammen . Det var vist alt for megen ære at give en amme. Allerede 16.12.1869 får præstefruen det næste barn og hun føder barn igen i 1871,1873 og i1874. Da er hun 42 år.

Det er jo nok sandsynligt, at der har været flere ammer i præstehjemmet i tidens løb. Jeg har ikke beskæftiget mig meget med præstefamilien, da det jo ikke er min familie, men  har dog i Rigsarkivet set folketællingen 1870 og kan her se at Ane Marie opholder sig i præstegården 1. februar, hvor folketællingen finder sted, og er der sandsynligvis, indtil hun flytter til anden præstegård, nemlig Hammer præstegård, hvor hun tjener hos præstegårdsforpagteren fra 1 . maj 1870 til 1. november 1870. Her blev hun igen gravid og udlagt som barnefader blev Karl Marius Kristensen, der ligeledes tjente i præstegården. I følge oplysninger i folketællingen februar 1870 var han kun 15 år. Ane Marie Andersen  føder nu igen formodentlig i  hjemmet i Kraghede den 3. marts 1871 sit 3. barn, der fik navnet Lars Christian Frederik Vilhelm Carl Christensen.

Ane Marie kunne stadig ikke fremvise en ægtemand, men hun kunne give sin dreng et flot, langt navn.

Dog i 6.okt. 1870 ankommer i følge tilgangslisten  i Ø. Brønderslev kirkebog en svenskfødt mand (34 år gammel) til Ane Maries hjemsogn. Ham bliver hun gift med den 23.6. 1871 og flytter sammen  med ham til Ålborg dem 31.10. 1871. Om hun har sit yngste barn med, ved vi ikke, men allerede den 30.8 1872 flytter de tilbage til hjemsognet. Da er Ane Marie igen gravid og den 16. november 1873 føder hun sit første ægtefødte barn Karl August Mathisen. Her bliver hun tilsyneladende boende indtil 1878, mens hendes mand flytter til Ajstrup sogn for at arbejde. Ane Marie føder den 7. september 1876 Charlotte Karoline Mathisen. Denne pige døde 6 måneder gammel, men den 4.april 1878 føder hun endnu en dreng , der får navnet Carl Andreas Mathisen. Bilagene viser, at hendes mand ikke kan tjene nok til familiens ophold, og de søger derfor om fattighjælp og får det også bevilget. Derefter flytter Ane Marie til Tylstrup hede, måske for at være nærmere manden, i hvert fald bor han på den gård, han arbejder på ( Gammel Vrå), men han søger stadig om fattighjælp, da han ikke kan tjene nok og "konen ikke kan fortjene noget". De to ældste børn bliver nok på Kraghede, men de tre yngste har Ane Marie med sig. Det ses af folketællingen fra 1880. Her føder hun også endnu et barn nemlig: Birgitte Caroline Mathisen født den 7.november 1881. Ane Marie dør den 15.8.1884, da er hun  kun 37 år gammel. Ingen af mine kilder fortæller, hvorfor hun døde så tidligt. Jeg har ikke kendskab til mundtlige overleveringer om hende. Min far fortæller, at min bedstefader aldrig fortalte om sin bedstemor Ane Marie (han er jo også først født efter hendes død). Derimod snakkede han om sin oldemor Else Marie, som han boede hos, da han var lille. Historien gentog sig nemlig, min oldemor Martine fik også som ganske ung to børn, og begge fædre udvandrede til USA. Hun blev aldrig gift og ernærede sig ved tilfældigt arbejde. Hun syede blandt andet kludesko og solgte dem efter vægt, fortæller min far, der endnu opbevarer hendes vægt. Martines søn, Jens Kristan Jensen, min farfar blev en gammel mand, som boede de sidste år af sit liv i mit barndomshjem, men jeg fik aldrig lejlighed til at snakke med ham om denne familiehistorie, da jeg ikke var begyndt at forske i slægten,  da han døde, og han snakkede ikke meget om sin mor, og han kendte måske ikke ret meget til bestemoderens og oldemoderens historie. Min fader, Anker Jensen siger nærmest bebrejdende: Far kunne godt have fortalt noget mere. Jeg tror, min bedstefar var ked af ikke at have en far. Han fik også sit første barn uden for ægteskab, men giftede sig dog med moderen, da de ventede barn nummer to, min far. Familien blev senere medlem af Indre Missions samfund og både min bedstefar og min far var ledere af det lille samfund på Kraghede i mange år, og inden for Indre Mission har det ikke været accepteret at leve sammen før ægteskabet. Derfor snakkede man vel heller ikke så meget om, hvad der var sket i fortiden.

                                                        

                                                             Ingrid Schmidt