Embedsansøgning
No. 547 / Rentekammeret, Rigsarkivet
Stormægtigste
Allernådigste Arvekonge og Herre!
Som Visenteuren der tillige var Portner til Dend Holstenske Port i Colding, Niels Andersen, In Juny Maaned sidstleden ved Døden er afgangen; og jeg haver tient Eders Kongelige Majestæt for Trompeter siden de Münsterske Tropper Indkom her i Danmark baade for Malmøes og Andre Fæstningers Belaggerünger, Sambt feldt-lagge og andetsteds hvor ieg efter underdanig Pligt har vaaren Commenderet, hen ved 24 Aar indtil ieg In Anno 1698 ved Eders Kongelige Majestæts Allernaadigste Reduction har faaet Afsked. Ogsom ieg fattig gammel Soldat nu intet kand fortiene til min fattige Hustrues og Børns Underholdning nødtvenges ieg udi allerdybeste Underdanighed at bede Eders Kongelige Majestæt Allernaadigst ville give mig lidet Brød som ieg med al Troskab og Flid uklagelig skal betiene. Eller og Eders Kongelige Majestæt af Sær. Kongl. Naade allenaadist maade behagge at give mig noget Aal. Til Lefnets Ophold, Dend allerhøyeste Gud belønne self dend Storre Naade med baade timelig og evig Glæde som mod mig fattige Ertres, hvilket Trohierrtelig ønskes af mig der vendter Allernaadigst Bønhøring, og forbliver ald min Tid ,
Eders
Kongl. Majestæts Allerunderdanigste Troe Arfve-Undersaatt.
Københaun
d. 25. September Anno 1704. Guiliam Vahn
Giliam
Vahn 6/10 1704, at han må få portnertjeneste i Kolding.
Skifte
efter Anne Dorthea Giliam, datter af Giliam Wahner i Kolding.:
(Transkriberingen
af skiftet):
Anno
1717 d. 21. Januarie Skifte og Deeling foretagen efter afgangne Anne Dorthea Giliam som boede og døde udi i
Schierbech Bye i Taule Nebbel Sogn Aar 1715 mellem efter Leferen Jens Madsen Mav og deris sammen aulede 2
børn, Gileam Jensen 9 Aar og Else Dorthea Jensdatter 4 Aar gammel hvor da samme
Thiid var mødte på Hr. Regimentsskrivers Hachsens Vegne som Fuldmægtig udi
Stærfboen Eiler Christian Lassen udi
Herredsfogeden Sr. Laurids Henrichsen Ammizbølls Ofverværelse af Fredericia
tilligemed dertil tagne tvende Vurderingsmænd
nauflig Olle Nebbel og Niels Hansen
begge boende i Schierbech og da Skiftet foretagen som følger:
Manden
Jens Madsen Mav tilligemed Faderen Mads Mav fremstod og sagde at de havde
accorderet med ham konens fader boende i Colding ved Sønderporten Giliam
Vaen at Faderen skulle betale til de
tvende efterladte Børn formedelst Tilstanden ikkun var slet. Sønnen ? Slette
Daler
Og
Pigen hendis Salig Moders Gangklæder og fornøden Sengeklæder til en Seng, hvilket så vidt at Skifteforvalteren blev
tilstillet eftersom Stedet ikun står for en Skæppe Hartkorn og der ikun kunne
blive uden ringe til Skifte og Deling, når alt blev alt blev vurderet og
taxered så holder bemeldte Manden Jens Madsen sit belovede Løfte til Giliam
Vaen i Colding og beholder han så Sønnens penge hos sig uforrentet bestående
indtil han lovlig kand fortjene Brødet , desligeste Pigens tilfaldne Klæder og
Linnet nemlig en stor Egekiste hvorudi hendes efter Giliam Vaens angivelse
som
hand self eller Sønnen haver Nøglen til den efter Specification som her er
fremlagt og lyder saaledes.
!fuldkommen
Seng bestaaende af 1 Over og 1 Under
Dyne, 2 Puder en lang Hoved Dyne 4 Pudewaar, 3 Hørgarnslagner,2 Drejels
Bord Dugar, 2 lange sorte Kiortler, 5 Siørdter, 3 Huer, 2 Forklæder, 2
Halsklæder, 2 album broget Cartun, et nye Speil, 2 Guldringe,1 Sølfskee, 1 Sølf
Lif Spende, 2 store Hynder, 1 Snor Lif med Sølfmaller, 2 Tin Fade, 3 Nat
Trøier, 8 Slette Dalere i en
Brændevinsbimmel som Sønnen skal have, 1 liden Pung med 8 Rigsdaler og
en dito med 5 Rigsdaler som han i ligemaade under Svigerfaderen ogsaa beholder
hos sig, til Pigen i sin Thid kand self
annamme det, imidlerthid beholder faderen de bemeldte 2 Børn hos sig og lader
dem opfostrer i Tugt og flittig Skolegang som hand i sin Thid kand forsvare,
saa og holder Huuset efterdags i forsvarlig Stand og er da saaledes dette
Skifte tilendebragt. Datum Sterfboen et Supra E. Lassen Lauridz Henrichsen Ammitzbøll
Mads
Mav olle Nebbel og Niels Hansen
Skifte
B 74- 201, s. 311b Kolding Byfoged 26/5 1721.
"Skiftebref
efter afgangne Portterne Gilliam Wahner udi Sønderport Nr. 3 Half anden
Rigsdaler. Hans Pedersen Borgemester udi Colding Matthias Raff, og Michel
Danielsen, Raadmand, sammesteds, Byfogden, Knud Jørgensen, Skifteskriver
Baltzer Bahnsen ibd. Tillige med Overformynder Giefke Mathiesen – Giøre
vitterligt at Ao 1721 dend 26. Mai vare vii forsamlet udi Sterfboen efter
afgangne Portner Gilliam Wahner, udi Synderport, Skifte og Deeling imellem den efterladte Encke Gudfrygtige
Dannekone Elsse Dorthe Wahners paa dend eene side og dend Sall. Mands Børn, Søn
Thomas Wahner, Datteren Clara Gillimas Wahner og Anna Dorthe Gilliamsdatters
2de umyndige børn på dend anden side neml. søn Gilliam Jenssen i sit 13 Aar,
Ellsse Dorthe Jensdater i sit 11. Aar. Tilstedværende de umyndiges Fader Jens
Madsen Mau, Encken tiltagne Lauværge Sr. Giefke Mathiesen, Vurderingsmanden
Jens Termensen, og Henrich Raufn, og er da forrettet som følger:
Derefter
fremkom udi Egen Persthner dend Sahlig Mands Arvinger, neml. Gudfrygtige Encke Elsse Dorthe Wahner, Søn Thomas Gilliam Wahner, Jens
Madsen mau, paa sin Sahl. Hustrue Anna Gorthe og Efterladte tvende umyndige Børns Veigne, saa og
Matthias Comhøy paa sin Hustrue Clara Gilliams Veigne. Saa samtlig med Encken
tillige med Wurderings Manden, og Skifteforvaltern Alle Sterfboens Effecter
iøje hafde efterseet, befandtis hvad Løsøre angick, dend Største Deehl af ringe
heller liden importance, til hvilcken Ende Encken nu her belovede, over hindis
Efne at give hvert af bemeldte Arvinger Et Hundrede Rixdaler, hvor med bemeldte
Arfvinger, og i Allemaader, var fornøjet, og bleve da Rytterbunden Jens Madsen
Maue, forsichert for hans 2de Børns Arvedeehl i én Pante Obligation, udgiven af
Hans Hermandsen Slagter Daterit 30. Decmebr 1714, de øvrige tvende Arvinger var
for deris Arvedeehl, udden nogen Pandteforskrivning, eller Forsichring
fornøyet. Hvilcke da saaledis efter at én hver her faaed sin Betalling, og
forsickring, bliver de øfrige af Sterfboens Effecter fremdehlis under én hver
vedkommende ved Enckens Dødelig Afgang, kand nyde hvad Rett Ergemæs, og lover
saaledis Encken og Arvingerne at holde Samtlige Skifteforvalterne Magistraten,
og Overformynder fri og
Skadesløs,
i alle optenckelige maader, for denne Forretning, som for anførdt er, Actum
Sterfboen ut Supra.
Transkriberingen
af skiftet 18. april 1725 fra Kolding byfoged:
Skifte
Bref efter afgangne Else Dorthe Sl. Gilliam Wahners:
Jens
Riis Borgmester, Postmester og Controleur udi Colding, Ebbe Christensen Leth og
Peder Hansen Bruun, Raadmand Byefogden Christian Grundahl, Skiftefører Baltzer
Bahnsen, alle her ibdm. Giør Vitterlig at Aar 1725 d. 18. April var vi
forsamlet i Stefboen efter afgangne Gudelskende Kone, Else Dorthe, Sl. Gilliam
Wahners, efter forhen gjorde Forseiling dend 19. Marti sidst, Registering og
Vurdering at foretage, over hvis som da efter foregaaende Forseiling og
Opteigning fandtis, som af Johan Pauch og Ancher Michelsen Borgere her i
Colding blef vurderit, menlig udi Thomas Vahners og Mathis Comhøyers
Overværelse ----- passeret som følger:
Dend
Sl. Konen Huus som beboedes i hendis levende Live beligende imellem Mathias
Camhøys Huus paa den øster og Peder Lauridsen Barsballes paa dend vester Side,
bestaaende af 4 Fag Huus -- Lofts Høy, wurderet med hosligende Hauge Plads
................. 40 rdl. mark
skilling
Sølv |
|
|
|
1 1 Sølfbegger vog 7 lod 3
q a lodet 3 m. er |
3 |
5 |
4 |
6 Sølf Skede og et par
Skoe Spænder vog 19 lod 1 q a 3 m. er
|
9 |
3 |
12 |
23 Sølf Knapper 4 Lod ½ q |
6 |
|
6 |
Kaaber |
|
|
|
1 aflang løfte Keddel vog 10 pund a 1 m. 8 sk. Er |
2 |
3 |
|
1 Svenske Potte vurderet
med log for |
|
2 |
|
Thin |
|
|
|
2 Store fade vog 7 ¾ Pund a |
1 |
1 |
12 |
2 mindre Dito wog 5 Pund a 1Mark |
|
5 |
|
6 Tallerkner wog 6 ¼ a
14Skilling |
5 |
7½ |
|
1 Thin Skåle wog 2 pund a
14 Skilling |
|
1 |
12 |
Messing |
|
|
|
1 Messing Dør |
|
2 |
|
1 Liden Messing Kieddel med Jern Grebe |
|
1 |
8 |
1 Messing Soppe Kiell |
|
1 |
|
1 Dito Skom Skee |
|
|
8 |
1 fiske Skee |
|
|
6 |
1 Messing Potte Log |
|
|
4 |
2 Lysestager |
|
|
8 |
1 Messing udarbeidet Foed |
|
2 |
|
1 Dito Becken |
|
1 |
8 |
1 Dito gl. Becken |
|
|
8 |
1 Liden Messing Kieddel |
|
2 |
8 |
1 Liden Malm Morter med
Støder |
|
2 |
5 |
1 Riv Jern |
|
|
2 |
3 Messing Kanner a 6 m |
|
1 |
2 |
1 stor Malm Gryde vog 14
pund a 8 sk |
|
1 |
1 |
Jern Fang |
|
|
|
1 Jern Kackel Ovn |
|
8 |
|
1 Jern Gryde |
|
|
2 |
1 mindre Dito |
|
|
2 |
1 jern Pande |
|
1 |
|
1 mindre Dito |
|
|
12 |
1 mindre Dito |
|
|
6 |
2 Ildklemmer |
|
1 |
|
1 Ild Skoffel |
|
1 |
|
1 Bal Økse |
|
1 |
|
1 mindre Dito |
|
1 |
|
1 Boue Sauge |
|
|
12 |
1 trekandtet tre Foed |
|
|
6 |
2 Kielskeer |
|
|
1 |
2 Kander |
|
|
1 |
1 Jern Rive |
|
|
8 |
1 Koel Hyppe |
|
|
4 |
1 Kol Esse |
|
|
12 |
1 Speil med Ramme |
|
4 |
|
1 Dito |
|
3 |
|
1 ? Speil |
|
|
8 |
Steen Tøy |
|
|
|
4 Hollandske Steen Tøy |
|
1 |
8 |
4 Steenfade af Leer og
Tallerken |
|
|
10 |
2 Par Kopper med Skoller |
|
|
6 |
4 Urte Potter af Leer |
|
|
4 |
1 hollandsk Thee Potter |
|
|
8 |
1 storer Steen Fad |
|
|
2 |
Linnet |
|
|
|
3 Sercker |
1 |
|
|
1 Dreyels Salvelt |
|
|
8 |
1 lærets Tørklæde af
Cartun |
|
|
8 |
1 Linnet Krave med
Kniplinger |
|
|
8 |
1 pr Halfærmer med
Kniplinger |
|
|
8 |
1 Hatt med brede
Kniplinger som er nye |
|
1 |
8 |
1 Ringere Dito |
|
|
12 |
2 Nye Hørgarnslagner af
3.bredder |
1 |
2 |
|
1 Par Hørgarnslagner |
|
3 |
|
1 Blaargarns Dito |
|
2 |
|
2 Høærgarns Lagner gl. |
|
5 |
|
1 par Blaargarns Lagner |
|
2 |
|
3 Stk. Pudes Vaar a 12 sk |
|
2 |
4 |
1 Dreyers Dug |
1 |
2 |
|
2 Byekones Dug a 12 sk |
|
1 |
8 |
2 Haanddugger a 6 Sk |
|
|
12 |
1 Hørgarnslagen |
|
5 |
|
Sengeklæder |
|
|
|
1 Blaa Stribet Bolster
Under Dyne |
1 |
2 |
|
1 Røed Stribet Dito |
|
5 |
|
1 Blaa Stribet Overdyne |
1 |
2 |
|
2 Hoved Puder Blaastribet
Bolster |
1 |
|
|
1 Hoved Dyne Blaastribet |
1 |
|
|
3 Stole Hynder 4sk stk |
|
|
12 |
2 Bænke Dyner |
|
2 |
|
Gangklæder |
|
|
|
1 Brun Damaskes Kaabe med
2 Sølfhagger |
|
4 |
|
1 Stribet Dito af
hiemgjord Tøy med een Sølfhagge |
|
|
12 |
1 brun Skiørt af hiemgjord
Tøy |
|
2 |
|
1 gl. Dito |
|
|
8 |
1 Serses Boel |
|
|
8 |
1 Sort Hovet Taft |
|
3 |
|
1 Sort Flors Halfsklud |
|
1 |
|
1 Sort Lærrets Forklæde af
2 Bredder |
|
3 |
|
1 Sort Taftes Forklæde |
|
|
|
1 Brun Kledet Kiol |
|
5 |
|
1 trøgt Læret Bord Decken |
|
1 |
|
1 Brun Silcke Trøy |
|
4 |
|
1 Brun Klede Dito |
|
1 |
|
1 Røed Nattrøy |
|
2 |
|
Træ Vahre |
|
|
|
1 Skab med 2 Dørre |
|
3 |
|
1 gl. trille Bare |
|
|
8 |
4 Træ Tallerkner og 2
brecker i et Breckehuus |
|
|
6 |
4 Store Skillerier med
Sort Mahlet Ramme om |
|
3 |
|
3 Mindre Dito og en
Papirstk |
|
|
12 |
1 Krucefix |
|
|
8 |
1 Glaspokal |
|
|
2 |
1 Ovalt Bord med Krysfod |
|
1 |
8 |
1 lidet Skab |
1 |
|
|
1 Mindre Dito |
|
4 |
|
1 Kurv af Straae med Hive
Haspe |
|
|
8 |
2 Hegler |
|
|
4 |
1 Sennep Qvern |
|
4 |
|
1 gl. Spand. |
|
|
1 |
1 Mere Kiste |
|
1 |
8 |
1 Skippe Maal |
|
|
|
1 Liden Fyehr Hammel |
|
|
6 |
1 Træfoed |
|
|
2 |
1 Glas Krus |
|
|
12 |
1 Større Glas. |
|
|
6 |
1 Ølglas |
|
|
2 |
3 Spidsglas |
|
|
6 |
1 Skillingsglas |
|
|
2 |
1 breckeligt Øllglas |
|
|
1 |
1 Sten Pande |
|
|
1 |
1 Time Glas |
|
|
1 |
1 Papirs Fugel |
|
|
1 |
1 Stor Boutelie |
|
|
5 |
1 Lang Bakx Hage |
|
|
4 |
1 Liden Set Balliye |
|
|
1 |
1 Steen Krucke |
|
|
2 |
1 Sæk af Bolster |
|
|
12 |
1 Skæggetøy |
|
|
2 |
1 Sort Ramme |
|
|
1 |
1 Mangel Fiel med Stock |
|
|
4 |
1 Æske til Spedsteri |
|
|
2 |
3 Garn Stænger af Fyhr |
|
|
4 |
2 Smaa Deye True |
|
|
6 |
1 Koern Kiste |
|
3 |
|
1 Vand Spand |
|
|
8 |
1 Meel Tønde med Laag og
Henger |
|
|
12 |
1 Vin Fad med een Bund |
|
2 |
|
1 Spind Rock |
|
1 |
|
1 Haspe med lidet Garn paa
til sammen |
|
|
8 |
1 gammel Kierne uden Stage |
|
|
4 |
1 Half Tønde og 2 Fierdinger
|
|
1 |
|
1 Vindues Karm |
|
|
2 |
1 gl. Dør Ramme |
|
|
2 |
1 Kurv og 1 Laag |
|
|
2 |
1 Botelie Kurv |
|
|
2 |
1 Vindues Ramme |
|
|
2 |
1 Brændevins Tønde |
|
|
6 |
1 Balle |
|
|
3 |
1 løs Benck |
|
|
6 |
1 Rød Beslagen Half Kiste
med Hengseler og Laas af Fyhr |
|
2 |
|
2 Solde |
|
|
2 |
1 Liden gammel Kurv |
|
|
1 |
|
|
|
|
Den salig Kones efterladte og her tilstede Værende Arvinger
Sønnen Thomas Wahner og Datteren Clara CathrineWahners med hendis Mand Mathias
Camhøi Borger og Klejnsmed her i Byen blef tilspurt om de var bekiendt eller
bevidst at dend salig kone sig inogen maade
noget videre havde efterlat Til
Sterfboens Nytte uden det som allerede er registreret og wurderet hvortil de
svarede at de icke widste denne Sterfboe
noget widere at wære tilhørende.
End det som forhen er anført undtagen hvad reede Penge bemeldte Sterfboe efter
Brevenes Formelding, når de vorder efterseet hos den ene og anden kand have til
Goede, og som alle Arvinger ikke er tilstede mens dend Salig Kones
Datterdatter, i Særdelished baade er udebleven og er umyndig saa som mand ikke
ved om hun er i Ægteskab indtraadt ej icke heller hvor hun sig opholder, endsjønt Mand nock ved Skrivelse efter hende
have sig bemøyet, dog icke bekommet Ringestre Efterretning hvor hun maae være.
Saa i Henseende at Loven Befahler de umyndiges tilfaldne Løsøre skal gøres i
Penge saa blev alle forskellig vurderede Løsøre tilligemed Huset udi nærværende
Arvingers Samtycke berammet til offentlig Auction Nu førstkommende 23. April og
blev Sr. Johan Adolph her i Byen ansat til at ind Cassere baade Auctionspengene
og hvad videre Sterfboen kand have til Goede hvorfor hand nyder 1 half Procente
mens om ved ind Casseringen aparte Omkostninger efter Rettens Meddelelse foregaaende Ordre tildrages nyder han derfor
aparte Betaling og bliver da Skifteforretningen opsat til dend 4. Junii
førstkommende som er 6. Uggers Dag fra Auktionsdato, Datum Sterfboe ut Supra
T Wahner og Camhøj Jens Riis og E.C. Lech, Peter Hansen Bruun,
Christian Grundahl, B Bahnsen, Johan Hauch Ancker Mickelsen
Side
8
Anno
1725 d.4. Junii efter Opsættelse dend
18. April sidst mødte Magistraten tilligemed Byfogeden og udi Skifteskriver B.
Bahnsens Svaghed Poul Liebe udi Sterfboen efter afgangne gudfrygtige Enke Else
Dorthe afgangne Portner Gilliam Wahner her i Colding udi Overværelse af
Overformynderen Joakim Skermer paa egen
og Peter Barsballes Weigne samt
Arvingernes. I Steden for Sønnen Thomas Wahner Mens. Jens Damgaard her af
Colding som ved Skiøde beviser sig hans
Arvelod at have tilforhandlet efter
dens Indhold af Dato 24. april indeværende Aar, for Bytinget læst dend 25.
næstefter af følgende Indhold.
Eftersom
ieg under skrevne Thomas Wahner Musikant i Sæbye for ungefehr een 11 uggers Tid
er forskreven her til Colding, at beopagte Tilstanden udi min nu salig Moder
Else Dorethe sl. Gilliam Wahners daværende Svaghed og mig derpaa ogsaa hertil
byen maatte begive hvor ieg nu virckelig paa ni Ugger haver opholdet og det
falder mig umueligt længere at være fra mit Boepæl og havende condition udi
Sæebye hvilket jeg til min Ophold for mig
Hustru og smaa Børn maa opvarte. Det og ei ville betale sig at reise her
imellem frem og tilbage som er min. 70 Miile for at være Skiftet efter bemeldte
min Salig Moder overværende som endnu til een lang Tiid er
hensat. Det saa haver ieg solgt
og afhændet saasom jieg hermed sælger og afhænder fra mig og mine Arvinger indtil Mons. Jens
Damgaard her i Colding og hans Arvinger alt dend Arvepart og Arveret som mig efer
formeldte min salig Moder kand tilfalde, det være sig udi Huus, Gaard, Grund,
Rede Midler, Obligationer, Løsøre, Rørendes og Urørendes Løst Løst og Fast intet undtaget udi nogen Maade efter
bemeldte min Sl. Moder. Hvilcket formeldte Mons. Jens Damgaard udi mit Steed
skal tiltræde nyde tilhøre og beholde baade efter alle allereede holdte
Registrering Vurdering og Auktion samt hvad angivet er eller videre opdages
kand Sterfboen og min Broderlod derudi til Meldte.
Saa
som oft bemeldte Mons. Jens Damgaard mig fornævnte min arvepart efter indbemeldte min Sl. Moder mig eengang for alle
Rent ud der for betalt afkiøbt og fonøiet haver saa ieg der for ingen arf lod
Del, Ret, eller Rettighed mere efter min Sl. Moder haver men Mons.Jens Damgaard
at være ald min Arvepart og Rettighed efter hende udi mit Sted tilhørende og
sig saa nyttig giøre som han bedst ved
og kand i allemaader. Dett til stadfæstelse under min Haand og Seigl og
tvende Mænd og Borgere her af Byen mig
ti Vitterlighed underskriver
Datum Colding dend 24. April 1725 T Wahne
Efter
Begiering til Vitterlighed Ancker Mickelsen , Jens Lambertzen
Læst
paa Colding Byting Onsdagen dend 25. April 1725. og samme Dag protocolleret af
B. Bahnsen Christian Grundahl
Der
nest Mathias Comføj paa sin Hustru Clare Catrina Wahners Weigne som een af dend
Sl. Kones efterladte Datter og som Formynder for dend anden Datter Lise Marie
som ved Døden er afgangen hendes Datter og eeneste Barn Else Dorthe hendis
Weigne, hvis Opholdsted er ubevidst. Borgeren Hendrick Ravn heraf Byen, og
atter paa hans Weigne Hr. Birchedommer Ebbesen udi hvis overværelse blef forhandlet som følger:
1: blev der bevist med Auctions Protocollen at de auctionerede Sterfboens Effecter undtagen dend Sl. Kones efterladte iboende Huus, som til nærmere var bleven opsat er opløben til dend Summa 114 Rigsdaler 2 Mark og 7 Skilling.
2:
At Siebert Ambraham Kobbersmed af Fredericia haver indfriet sin her i Sterfboen
befunden Obligation på 150 Rigsdaler med forfalden Rente for halv Aar 3
Rigsdaler 4 Mark 8 Skilling er tilsammen 153 Rdr. 4 M. 8 Sk.
3:
Befandtes Hr. Magister Frederich Lehmejers Capelan i Colding og Sognepræst for
Almind Menighed hans ugivne Revers dateret 2. Januarii 1724 på Kapital 100
Rigsdaler med dessen rente a 5 Procento beløber sig til Dato 7 Rdr og 8
Skilling er tilsammen 107 Rdr og 8 sk.
4:
Efter foregaaende Tilstaaelse af indbemeldte Arvinger som forestaaende
Forretning underskrevet haver finder der intet videre denne Sterfboe til Nytte
end de 4 fag Huus som dend Sl. Kone efter loulig Skiøde under Byefoged Knud
Jørgensens Haand dateret 6. September 1715 og lyder saaledes nu. 1½ ?
Knud
Jørgensen Kongelig Majestæts Byfoged i Kolding giør vitterligt at som afgangne
Inger Pedersdotter, Sl. Rasmus Lauritsen Fogedsvends efterladte Boe og Midler
dend 31. Augusti nest forvigte ved offentlig Auction er forhandletog giort i Penger
og Sr. Giefke Mathiasen Borger og Indvaaner ibidem paa velagte Hr. Gilium
Wahners Wegne haver erholdt de første Bud ppaa hendis forhen tilhørende Huus
beliggende paa Rendegaanen imellem Mathias Camføj Klejnsmeds beboende Bolig på
dend østre og Sr. Hans
Hansen Barsbøes Grund paa dend vester Side ad
Delgaden paa den Søndre og Kattesund paa Nørre Ende bestaaende af 4 Fag Bygning
med tilhørende Grund og Hauge Jord, hvor forre efter Auctions Protocollens
Formelding til hendes efterladte Arvinger halvfierdsindstyve og fem Rigsdaler,
alt saa, skiødes her med bemeldte Gillium Vahne hans kjære Hustrue og deres
Arvinger indbemeldte Huus med tilhørende Grund og Hauge Jord alt udi længde,
Bredde og Viide som det ermeldt 31. Augusti sidst. Er forrefunden til evindelig
Arv og Eiendom uden hver Mands Tiltahle i Allemaader alt efter hans Kongelige
Maiestæts Allernaadigst udgangen Auctions Forordning af 19. December 1693, dets
videre Formeldning og Tilkaldelse, dets til Bekræftelse under min Haand og
Zignet.
Datum Colding d. 6. September Anno 1715. / Knud
Jørgensen
Læst
i Colding Byting for Retten Onsdagen d. 25. September 1715 og samme Dag
protocolleret. / Knud Jørgensen – M. Lehmejer.
Hvilken
Huus med tilliggende Hauge efter Skifteforretningen d. 18. April sidst er vurderet
for 40 Rigsdaler og da tillige med det øvrige Løsøre til Offentlig Auction
berammet d. 23. April nest efter, mens efter Auctions Protocollens Indhold paa
Follio 79 af Autionsdirectøren paa Begjering af Mathias Comføj og Thomas Vahne
for deres Side bleven uforhandlet hvorimod fremlagde Mathias Comføj et Gave
Brev fra Else Dorthe Vahne med hendes Laugværge Giefke Mathisens Underskrift og
til Vitterlighed Hans Hermandsen og Anders Hansen Holm, samme dateret d. 23.
October 1724 og paa Colding Byting læst og protocolleret efter Paategning d.
25. October der nest, formodes at samtlige Skifteforvaltere antager samme for
gyldig efter dets Indhold, Hvilket Gave Brev blev efter Begjering læst
paaskreven og lyder saaledes:
No.
1 ½ Rigsdaler kiendes jeg underskrevne Else Dorthe Vahnes i Colding og hermed
for alle giøres vitterligt at jeg af dend Kierlighed haver til min Datter
navnlig Else Dorthe Mathias Datter i Synderlighed for dend Svaghed Skyld hende
er tilslagen, saa og for dend Tieneste som hun kan gaa mig tilhaande i min
alderdom, haver af fri Villie og vel beraad Hue, hende mig selftilhørende og
iboendes Huus givet og foræret, saa som bemeldte min Datters Datter formeldte
mit Huus med det tilhørige Hauge Plads her med giver forærer at hun efter min
Død stax maa lade det udleie saalenge som hun lyster og nyde dend aarlig Leie
der af, og naar hun komme til hendes myndige Aaringer og hun vil det self beboe
staae det i hendes egen Villie og Myndighed, aldelis fri og ubehindret for alle
og enhver mine Arfvinger (hvem de og ere eller næfnes kand) deres pretention og
tiltale i nogen optænkelige Maader, at dette saaledes af mig er skeed og efter
min død i alle Punkter uvigelig skal holdes og efterleves, haver jeg dette til
Bekræftelse med egen Haand underskrevet og min salig Mands Zignet hos trøgt og
venlig anbedet de 2 velagte Mænd Hans Hermansen og Anders Hansen Holm, begge i
Colding med mig til Vitterlighed at underskrive, Datum Colding d. 23. October
1724. Else Dorhe Vahner (LS)
Til
Vitterlighed efter Begiering Hans Hermansen
A.Hansen Holm
Læst
for Retten paa Colding Byeting Onsdagen d. 25. october 1724 og samme Dag
Protocolleret af B. Bahnsen – Christian Grundahl
Damgaard
for sin Part protesterede med fremlagde Gavebrev af Dato 23. October 1724 med
Paastand Ifølge Lovens 5. Bog 4. Capitel 5. Act icke prejudicerer enten ham
eller med Arvinger langt mindre bør tilføres Mathies Comhøy eller Datter saa
fremt hand icke saa meget som Huuset er vert, der ansees i allerringeste ved
Auction kand indbringes til 80 Rd. I sin Lod, vel Decountere og til ?? udi
Endelighed at opnaa var Damgaard af dend velviise Magistrat som Skifteforvalter
Side
8b
??
skyldigst bedende de behagelig bemeldte Mathias Comhøys Erklæring vilde
indhente og i viderig Fald hand da icke goed villigen vil sedere Huuset til
Auction eller og der for i sin lod Decountere 80 Rd. Som melt er, Damgard
bedende dend velviise Rett for Endelighed at naae og icke skiftet lengere at
opholde, Én lovforsvarlig Kiendelse vil om denne post for første afsige. Bircke
Dommer Ebbesen paa sin Principals Veigne paastoed og begierte det samme som
Mons. Damgaard udi sin indsiggelse ord fra andet haver fremført og i de
tilfælde End ydermere henholt sig til alligerede 5. Bogs
4. Capt. 12. Art.
Alt I Formodningat dend velviise Skifte Ret denne post Lovforsvarlig vil
Decidere i fald Mathias Comhøy det ham givte Tilbud ei godvilligen vil
Acceptere, med 80 Rd. Indbemelte 2 fag Huus Værelse paa hans Arve Loed at
Decountere. ---- Mathias Comhøy
Erklærede hand holt sig til det i Retten fremlagde Gave Brev, og som før
formodede at samme ickke blev underkiendt, hvor paa hand og var Panteskifte
Forvalterens ?? afv?? , anbelangende
Hr. Birkedommer Ebbesens og Mons. Damgaards tilførdte protester for?? Hand icke
imod saadan at lovskicket Gave Brev vorder anseet, … Skifteforvelteren Resoverede, at som Mathias Comhøy ei beviiser
det hans Kones Moder Else Dorthe Bolen Hr. Portner Gilliam Vahners har givet
bemeldte hans Kones Broder Thomas Vahne og hans kones fraværende Søster Datter
Else Dorthe som med Arvinger med hinde lige Ret og Vederlag imod dette til hans
Datter Else Dorthea Mathias Datter givne Huus efter Lovens 5. Bogs 4. Capt. 5. Art. Saa anssees dette Gave ei at være den afdøde Enkes Søn Thomas Vahne og fraværende Datter Datter Else
Dorthe til nogen Prejudice, men efterdi alt det øvrige Løsøre efter bemeldte
Portnerenke er gaaed til Auction, og dend fraværendes Arvelod ?? Lovens Pa??
676 Art. 5 bør giøres i Penge helst
dette Kiøbstad Huus som efter Lovens pa?? 725 Art. 4 er Løsøre og Mathias
Comhøy ei har Erklæret sig til at antage det for dend anbudne eller nogen vis
Pris saa bør foranevnte omstridte Huus i Dag fiorten Dage at gaae til offentlig
Auction og dets Beløb at deelees vedbørlig imellem samtlige Arvingerne. –
Damgaard tackede for Skifte Rettens givne Resolution paa dend qvestionerede
Post, og som det er vintelig Skiftet ei kand til ende bringes inden som helst
den diterminerede Auctions Tiid er forbi der i sig self saaledis er Rigtig, saa
reservirer hand saa vel sin Indsigelse for sin Part Ved velærværdige mag.
Friderich Echmeien. Indleverede Qvittering af Dato 13. October 1724 som for
Damgaards øyne er meget u ??skilket, som her efter indkommende tillige hvis
Mathias Comhøy og Hustrue kand frembringe.
Ebbesen maatte saa vit lade sig nøje med skifte Rettens Lovfansvarlige
Decision og som hand fandt Mag. Lehmeiers Producerede Qvittering paa 40 Rd. Ei
at være Comform med Loven og lang mindre med allernaadigste udgangne
Forandringer ej heller samme Qvittering Eengang findes underteignet af dend Sl.
Enkes Lauværge, mindre med Vitterligheds Mænd at Betalingen saaledis til Encken
er betalt, som forbemeldte Seddel indeholder. Alt saa Reserverede Ebbesen sig
alt hvis hand imod bemeldte Qvitteringkunde have at indsige til dend tiid
Skifteforvalterne dette Skifte behager at opsætte, til dend Ende Ebbesen end
ydemere tillige med Mons. Damgaard begierede samme Qvittering i dend Form som
dend nu findes under dereis forseigling i Retten givne til Vidners maatte
side
9
bevares
paa det dend icke under andres Hænder skulde forandres.
5.
fandtes iblandt Sterfboens Brev Skafver Rytter Bondin Jens Madsen var af
Skierbeck Bye i Colding Huus Amt Tavle Nebel Sogn. Hans udgivne afkald og Qvittering
for ald dend Arve Lod hans 2de umyndige Børn som hand udi Ægteskab med denne
afdøde Portnerencke hendes Datter haver Aulet efter hende her i Sterfboen var
berettiget, hvilken blev læst paaskreven og lyder saaledes:
No
1, ½ Rd. Jeg underskrevne Jens Madsen var Kongl. Majestæts Bonde i Skierbeck
Bye boende, under Colding Huus Amt beliggende , bekiender og herved vitterlig
giør, at jeg paa min salig Hustrues Anne Dorthe Gilliamsdatter efterladte Børns
Veigne haver her i Colding udi Contant klingende Courant Mynt bekommet 100 Rd.
For den tilfaldende Arve Part dennem arvelig efter deres Sl. Oldefader Gilliam
Vahne forrige Kongl. Anordnede Portner her ved Synder Porten ved det Kongl.
Toldsted her sammesteds kende tilkomme, saa haver og deris efterladte Oldemoders
Else Dorthe Vahnes ?? for ald Strid og u Enighed i sin Tiid maatte optenckes
haver jeg goed velberaad Hue og Villie med hendes nu levende Arvingers Consence
bemeldte hendes salig Datters Børn arvelig givet 20 Rd. Ligeledes i
ovenstaaende Mynt mig paa bemeldte Børns Veigne betalt giør tilsammen Et
hundrede og tyve Rd.klingende Mynt, som er deris tillagde Arvelodder efter
Oldefader og Oldemoder i sin Tiid maae eller kunde væreforventedes hvilken
Summa til mig anvendt haver til Børnenes Bedste, som ved visse og Suffecante
Folck imod fornøjelig Forsickring skal blive udsatte, og dend Aarlig Rente til
Capitalen henlagt til Børnenes Gaver, og Goede. Ydermere Forsickring jeg og har
ved paa Egne og Børnenes Vegne ei her efter nogen meere Lod Deel eller Rettighed
at have udi bemeldte Børnenes Oldemoders Boe imedens hun nu lever, ei heller
efter hendes Død. De efterladte Arvinges ringeste Forfang, med hvad Navn med og
haves kand, at giøre søge eller pretendere hvor for jeg forsickrer for mig,
Børn og Arvinges Sl. Oldefader og efterladte Oldemoder samt deris rette
Arvingers i alle optænkelige Maade for Vitterlighed fri og skandløs at holde,
saa til dets visere Forsickring haver dette goedvillig self underskrevet og
forseiglet saa og venlig ombedet Velagte Borger Hans Pedersen Trane og Kiere
Svoger Thomas Vahne med mig till Vitterlighed at underskrive og stadfæste,
Datum Colding d. 17. Febr. Anno 1722.
Jens
Madsen Mau.
Til
Vitterlighed efter Begiering Testerer, Hans Pedersen Traan, Th. Vahne,
Læst
for Retten paa Colding Byeting onsdagen d. 18. Febr. 1722 og samme Dag
Protocolleret af B. Bahnsen.
6.
fandtes
ligeledes udi Sterfboens Brev Skafver Musicanten fra Svenborg Christian
Andersen som haver til til Egte dend øvrige og sidste Datter Magdalene Lisbeth
af dend her indbemelte afdøde Encke hans udgivne afkald og Qvittering for ald
dend Arve Lod hun efter bemeldte hendes Moder kunde have at pretendere Dateret
Colding d. 11. Octob. 1723 som blev læst paaskreven og lyder saaledes:
No.
1, ½ Jeg underskrevne Christian
Andersen Privilegerede Mussicant udi Svenborg gir her ved Vitterligt for mig og
min Hustrue Magdalena Lisbeth Gilliamsdatter og vores Arvinger, at jeg haver
indgaaet en Forening med min Svigermoder Gudelskende Matrone Else Dorthe Sl.
Gilliam Vahnes om dend Arve Part jeg eller min Hustrue og vores Arvinger i sin
Tiid efter hendes dødelig Afgang kand være forventende, da som jeg haver faaet
og oppeberget min fuldkomne Fornøyelse
Side
9b
Af
bemeldte min Sviger Moeder dets Aarsag jeg min Hustrue og vores Arvinger icke
noget i Ringeste Maade kan have at arve eller pretendere efter voris fornævnte
Moders Dødsfald mens all hendes efterladte Boe og Formue tilføres de Effecter
imellem dennem saa værdig og nøttig at deele som de best ved og kand, til dend
Ende og Forsickring jeg for mig, min Hustrue og vores Arvinger bemeldte min
Sviger Moder og hendes Arvinger her ved fuldkommen Afkald tilstaar og qvitterer
og dette mit Afkald og Qvittering i Retten indlægge, læse og paaskrive saa og
videre der efter tage, naar det hende eller hendes Arvinger behager foruden
Kald eller Varsel mig dertil at give som herved til Bekræftelse med egne Haand
underskrives og mit Zignet hostrøgt, saa og venlig ombedet underskrevet af 2de
Dannemænd dette med mig til Vitterlighed at underskrive, Colding d. 11. Octob.
1723. Paa min Hustrue Magdalena Lisbeth St??sdater og egne Vegne underskriver -
Christen Andersen (LS)
Til
Vitterlighed efter Begiering A. Hansen
Holm - Hans Pedersen Traan
Læst
for Retten paa Colding Byeting Onsdagen d. 13. Octobr. 1723 og samme Dag
Protocolleret af B. Bahnsen – Christian Grundahl.
7.
fremlagde
Hr. Regimentsb. Jens Kasbierg hans indgivne Indlæg Daterit Colding d. 17. April
1723 paa foranførde Rytters Bonde Jens var af Skierbeck hans og hans 2de
umindige Børns Vegne hvilcken ligeldes blev læst paaskreven, og lyder saaledes:
No.
18 6 sk. Velædle og velvise Hr. Borgmester og Raad i Colding Samtlig
Skifteforvaltere udi Sterfboen efter afgangne Gilliam Vahnes Hustru Én Rytter
Bunde i Skierbeck Bye i det Koldingske Regiment Rytter District ved Navn Jens
Madsen Mau som til ægte har haft én Datter af Gilliam Vahne og Hustrue som for
nogle Aar siden er bortdød og 2de umyndige Børn sig efterlat hvilcke 2de
umyndige Børn skal være tilfalden efter deres afgangne Morfader 100 Rd., og
Mormoderen dem givet endnu 20 Rd. I alt et hundrede og tyve Rixd. Som i alt her
i Colding Bye skal være indestaaende, hvad forrestaaende Mormoderen Gilliams
Encke sidste Gave 20 Rd.. Jens Mau paa sine Børns Vegne mueligen skal have
udgivet sit Afkald uden nu videre at fordre som og nok i Sterfboen befindes
hvor til de øvrige Arvinger dem vel vil holde at det skal være én tilstrækkelig
Afviisning, og bemeldte Jens Maus 2de Børn ej nu at træde i i Arve?? imod dem,
mens er Boen i bedre Stand at der paa første Lod kan skee større Deeling ind de
alllerede bekomne 20 Rd. Synes icke de nogen afgang ved deres Faders samme
Enfoldige Bunde hans forskrivelse kand imponeris, Imidlertid overlades denne
post til de goede Skifte Forvalteres Egne behagelige Administration. Men dette
paa Jans Maus og hans 2de umyndige Børns Vegne bleven min Egentlig Erindring
(1) at hvis de for hen har arvet og er givet dend Summa 120 Rd. Beholder de
efter loven uden noget der af til ??ning igien at indføre (2) at fornævnte
Capital som i alt her inde i Colding er maa Vidst blive udsat paa Rendter mod
tilstreckelig Pant, at de ei i sin Tiid deris Arf enten i noget eller alt skal
feile maar de self samme maa betroes. (3) Faderen Jens Mau saadan Forsickring
som rette Værge maa i Hænde lovskicket blive Beviis leveret med aarlig
Rigtigheds aflæggelse for Rendterne. Og for det (4) er ei paatvivlende det jo
baade dend Velvise Øvrighed med Overformynderens aarlig Examineren disse
umyndis her i Byen tilsettende Formynders Reigning i Indtegt og Udgift, samt at
Capitalen alletider er som melt lutter er indstaaende. Dette mit Indlæg bedes
allertienste af Skifte Retten maa læses paaskrives og i Forretningen tilføres,
med forbl. ect.
Colding d. 17. April
1725 – J. Kasbierg
Side 10
I
det øvrige blev da denne Skifte Forretning formedelste for tilførdte
Omstendeligheds opsatt til i da 3 ugger som er dend 25. Juni førtskommende
Datum Colding Sterfboe ut Supra. Mathias Comhøy, Jens Damgaard, H. Raun,
Thomas Ebbesen, Jens Riis, E.C. Leeh, Peder Hansen Bruun, Christen Grundahl – I
Byskriverens Svaghed og Fraværelse P. Licke, Jockum Skrive??
Velærværdige
Høyærede Hr. Magister
Hr.
Birkedommer Ebbesen og Monsr. Damgaard paa 2de Arvingers Vegne efter afgangn
Portner Encke Sl. Else Dorthe Bollen udi Skifte Retten efter hende dend 4. Juni
sidst saaldes haver Desputerit Hr. Maist. ?? indleverede Qvitteringer, neml.
Damgaard reserverede sig sin indsigelse for sin Part imod Velærværdige Mag.
Frederich Lehmejers indleverede Qvittering af Dato 13. October 1724 som for
Damgaards Øyne er meget ulovskicket. Ebbesen fant Mag. Lehmejers producerede
Qvittering paa 40 Rd. ei at være comform med Loven og langt mindre med
allernaadigste idgangne Forandringer ei heller samme Qvittering Eengang findes
undertejnet af dend Sl. Enckes Lauværge mindre med Vitterligheds Mænd, at
Betalingen saaledes til Encken er betalt som forbemeldte Seddel indeholder, alt
saa Reserverede Ebbesen sig alt hvis hans imod bemeldte Qvittering dette kunne
have at indsige til dend Tiid Skifteforvalteren dette Skifte behage at opsette,
til dend Ende Ebbesen end ydermere tillige med Monsr. Damgaard begierede samme
Qvittering i den Form som dend nu findes under deres Forseigling i Rettens
Giemme til videre matte bevares. Saa
vilde vi ei efterlade ders velærværdighed dette at Communicere for i fald der
noget der imod haver at fremføre de da saadant udi Skitte Retten efter bemeldte
Sl. Portner Encke d. 25. juni først kommende vilde indevende og anføre hvad
merre imod bemeldte deres Qvittering vorder indsagt etc.
Colding
d. 18. Juni 1725, Jens Riis, E.C. Leeh, Peder Hansen Bruun,
Anno
1725 dend 25. Juni er efter Opsettelse sidst dend 4. Juni møtte Borgmester og
Raad, samt Byefogden og Skifteskriver, forsamlet i Mathias Comhøis Huus efter
afgangne Else Dorthe Bollen her i Colding tilligemed Arveformynder Peder
Barsbøl og Jochum Skriver, samt Arvingernes Veigne Monsr. Jens Damgaard paa
Sønnen Thomas Wahners, Fuldmegtigen
Birckedommer Thomas Ebbesen paa Datter Datters Veigne Else Dorthe Richters, og
blev da forrettet som følger,
ved
Auctions Protocollen blef bevist at
dend Sl. Enckes Huus er er opløben ved Auction, og bortsolt for dend Summa 80
Rd. 2 M..
1.
møtte
Birckedommer Thomas Ebbesen som Fuldmegtig for Formynder Henrich Raun paa dend
umyndige Else Dorthe Richters Veigne og udi hendis egen Tilstede Værelse, og
Jens Damgaard efter for hen producerede Skiøde paa sin egen Veigne hvilcken
begge efter tilførte ved sidste Samling her i Sterfboen efter Else Dorthe
Bollen, imod Velærværdige og meget vellærde Hr. Mag. Lehmeier der producerede
saa kaldede Qvittering paa 40 Rd. Fremlagde deris Skriftlig Indsigelse af Dags
Dato, som begieredes læst, paaskreven, og lyder som følger. No. 19.12: Velædle
og Brevvise Hr. Borgmester og Raad! Magister Lehmeier har behaget her udi
Skifte Retten nest afvigte 4. Juni at ville giøre 40 Rd. Tara udi hans Debit
her udi Gilliam Vahners Sl. Hustrues Sterfboe som er 107 Rd. 8 M. Capital veed
én u Cautioneret løs Seddel som bemelte Vahners Encke dend 13. Octobr. 1724 til
samme skulle have udgiven mod hvilken vi vores Indsigelse til i Dag haver
Reseveret, thi er der for vores Betenckning denne.
1.
der
som de da sigende betalt 40 Rd. skulle være til Afslag paa Reversen af 2.
Januari 1724, saa burt jo Seddelen melde af disse 40 Rd. var af dend summa og
efter Loven pag. 856 art. 56 paa Reversen afskreven, men som saadant icke
befindes, saa Protesterer vi at disse Penge eller denne Seddel icke i nogen
Maade vedkommer Reversen.
2.
er
fornævnte Seddel icke eengang underskreven af Encken lauværge som efter Loven
ske burde, videre underteignet af Vitterligsheds Mænd, at Pengene Saaledes er
Erlagt som skulle vorde, hvad det var for Penge, der formedelst vi icke anseer
denne Seddel uden lovskicket og som én Paticulair Handel der ingen Navne haver
og i saa Maader uden Valleur for Magist. Lehmeier at betiene sig af til got
Giørelse imod Loven.
3.
For det 3. er Sedlen skreven i vore Tancker
saaledes at dend for alle, er noget u Rigtig og uefterrettelig, thi naar det
som skal være 40 Rd. ræt betragtes Synes at har været 4 Rd., og af det samme
giort til (0) at have været et lidet (r)
Rixd. Veret og icke 40 Rd. skulle (r) som efter vore Tanker er giort til
(0) være Ræt hvilket vi ingenlunde troer saa staar der ei mere end 40 D. uden (
r ) og ingen D med ( r ) seer mand end videre imod Solens disse (4) og (O) saa
ligner det at der har staaet (14) Skl som siden kunde være forandret til et (0)
med et (4) talles vedsættelse Foran. Slutteligen for det 4.
4.
sees
nock at Seddelen har været enten af 13. October 1724 men naar dend Post med
nestforrige settes for Lyset saa synes
der har staaen dend 3. Octob. 1724, som saalundes tyckes er forandret neml. at
af dend sidste (D) i dend er giort til et (1) tal der med Tilføjelse (3) bag
ved , giør dend (13) Octobr.. Seer mand viderefor det 5
5.
saa
synes vi Aarstallene er rigtig men naar disse tal eftersees saa er icke uligt
at samme jo med nye eftertreckning er gaaen igiennem, icke her at melde i dend
Post Særdeles til nogen beskyldning, men mueligt fordi Skrivermaaden med (4) og
(0) (Rd) og (dr) skille accordere saa
vi over alt kund icke tage bemeldte Seddel for noget lovligt Beviis ente for 40
Rd. 4 Rd. eller 40 Sld. Eller mindre Stefboen til læst, uden saa er at Mag.
Lehmeier beviiser efter Lovs tilstræckelig, Sedlens Rigtighed. Efter saadan
Beskaffenhed vi herved vil afvente de Herr. Skifteforvlteres Lovforsvarlige
Betenckende, hvor nest vi med ald estime Stedse forbliver etc.
Colding d. 25. Juni 1725 Thomas Ebbesen - Jens
Damgaard (LS)
Skifteforvalteren sendte Bud til Mag. Frederich
Lehmeier ved Johan Detieur og Andreas Carlsen at vilde behage enten self
persohnligen eller ved Fuldmægtig at lade svare til hvis indsigelse imod hans
her i Retten indlagte Seddel under 13. Octobr. 1724 af Else Dothe Vahne
underskreven, er fremført efter hvilken Udbringelse bemeldte Andreas Karlsen og
Johan Detieur kom tilbage med dend Beretning at Magister Friderich Lehmeier for
sig havde afferdiget sin Fulgmægtige Sr. Thomas Bang som hans Nødtørft i denne
Sterfboe at besørge og forsvare, til hvilket at fuldbyrdige bemeldte Monsr.
Bang fremkom paa Mag. Leehmeier Veigne, og i heel snarhed har maatte anføre Hr.
Birkedommer Ebbesens saa vel som Monsr. Damgaards deris fremlagte her i Retten
imod dend af bemeldte Mag. Lehmeier fremlagde Qvitteringaf den Sl. Kone Else
Dorthe udsted imod at Mag. Lehmeier bekom 40. Rd. Først, og det at være
nemlig samme Qvitering af dend Sl. Kone Else Dorthe med egen Haand skrevendet
aldrig nogen anderleedes kunde gotgiøres langt mindre samme Qvittering at være
siden Mag. Lehmeier dend bekom i Ringeste dend raderet enten Tal eller Bogstav,
sluttes og hand af Sønnen Th. Vahner have derpaa meddelt Qvittering paa de 10
Rd. hvorledes hand og mentionerer, at samme og paa hans Moders og hans Veigne
er modtagen og oppebaaren, af Mag. Lehmeier saavel og klarre hendis Datter og
Mand 4 Rd. som de her tilstaar at vil Disputeris dend Sl. Gl. Kone icke har saa
ordentlig kunnet skrivet, saa er det dog én Vis Beviis paa i Qvittering 40 Rd.
vil saa formoede de Velædle Skifte Forvaltere, vel anderledes befinde, end som
allereede af Contra Parterne her har ladet fremføre saa vel som hvis d. 4. Juni
sidst der om blev tilført og som de her sigter, saa god som, forhaabe Bang at
hvo som sigte vel bør lovlig bevise, som her Bang af vedkommende Ertres, i
øvrigt refererede Bang sig til sit anførte.
- Damgaard matte i hvor vel hans
og Hr. Birkedommer Ebbesens Indsigelse icke med nogen fyndig Besvarelse langt
mindre med Ringeste Beviis er paa Velærværdige Mag. Lehmeiers Veigne gotgivet,
dend uloudannet, og efter formening u Rigtig fremlagte Seddel her i Skifte
Retten nest forvigt 4. Juni sidst tage Anledning af Monsr. Bang tilførte
Forundring med de Ord, i heel Seerhed
at det er dend Gl. Sl. Konens Egen Haand, saa Desputere Damgaard icke heller
der imod efter hendis Svoger og Daatters Vedstaaelse her paa Stedet at det jo
er Hendis Haand, mens dette Dsputeres at Qvitteringen side
11
Er urigtig efter Damgaards Formening, som er
indleget vitløftig og omstendelig under Dags Dato er forblevet hvilke og Eenhver
øjensynlig kand see og skiønne, at Thomas Vahnes Qvittering nu Endelig skal
attestere at forbemeldte Qvittering er rigtig, ja klares og Mandstilstaaelse
ligesaa, hvad er det, slet intet thi lige saa lidet som Vahner da hand solte
Damgaard sin mødrene Arf abenbarede Mag. Lehmeiers for ermeldte Qvittering
under sin Sl. Moders Haand lige saa lidet abenbarede hand , hans til Magister
Lehmeiers i Værende Debit, hvilke begge deris dend vel ærværdige Mand icke
tilstaas for nogen afkortning udi sin her i Sterfboen befaldende Revers af 2.
Januari 1724 paa 100 Rd. mens hand kand søge sin Regres hos vedkommende efter
lovlig Omgang, siden Damgaard som melt har kiøbt én Arf af Th. Vahner, som
dend, som dend der var megtig og myndig, og Én Broder her i Sterfboen, mens
ickke tilkiøbt sig nogen Gield at betale hos Mag. Lehmeier, saa Damgaard maa
tage Anledning her af Monsr. Bang som Fuldmægtig, at Mag. Lehmeier har hartelig
nødig at beviise det paa de 100 Rd. Er betalt 40 Rd. hvor omhøjlig paatvivles,
og des Aarsage og nødvendig Desputeres, for Resten er Damgaard for sin Part
icke ventelig dend Velviise Skifte Rets Administration Giorer hannem nogen
afkortning aller skor, udi Hr. Mag Lehmeirs Reverses Betaling her til
Sterfboen, i Forsickrende hand paa hans side er Responsable for alt hvis hand
efter dend forventelige ulovformelig Seddel kand have at pretendere efter
fremførende lovlig Beviis og Eengang ………. Birkedommer Ebbesen paa Formynder
Henrich Rauns Veigne som fuldmægtig for Else Dorthe Richters fandt icke nødig her
til at svare, End saa vit hans og Damgaards underskrevne Indlæg formelder, uden
dette at Mag. Frid. Lejmeiers indsigelse, ved Monsr. Bang i ingen maade er saa
lovskicket, at det kand concordere eller imod sige det i skifte Retten indlagte
og axepterede indlæg, saa aom hand ickke Tracterer Retteligen Factum, som
indlæget om formelder i sin meening ord, betenckning, tall og bogstaver, i
øvrigt viiser indlæget dend gandske Sags beskaffenhed, hvor om
Skifteforvalterens betenckningafvartes,
-- Mathias Comhøy var vel
fornøiet med hvis Hr. Birkedommer Ebbesen og Damgaard her i Protocollen har
ladet tilføre angaaende Mag. Lehmeiers Seddel af 13. Octobr. 1724, da som hand
aldeelis intet ved at hans Sl. Sviger Moder har ?? i samme opførte 40 Rd. mens
aller?ist for sig seet 4 Rd., saa kand han langt mindre samme tilstaa eller
Velbemeldte Hr. Magister Lehmeiers Revers see bliver Decouteret,, thi for
ungefehr4 uger før sidst Micheli 1724 har Sl. Else Dorthe Vahners varen i
Mathias Comhøys Huus og af ham og Hustrue bleven opvartet og siden dend tiid
har hvercken hand eller Hustrue fornummen at Mag. Lehmeier har betalt dend Sl.
Kone nogen Penge, og der paa Erbyder deres Eed undtagen oven bemeldte 4 Rd. i
øvrigt Refererer sig til alt hvad Damgaard imod samme ulovskickede og efter
formening urigtige Seddel har protesteret………..Bang gav til gienmæle imod
anførte for det første at Mathias Comhøy ligesom som vilde bruges som et
videre om udi dend Sl. Kone Else Dorthe
hindes til Mag. Lehmeiers Qvittering beteeffende de annamede 40 Rd. som
Qvitteringen udviiser vel siges at icke er beviist, medens hans Kones Sl. Moder
har varen og siden hun kom i deris Huus har bekommet de ommeldte 40 Rd., men
icke absolut siger eller skal kunde sige ? ar være betalt, hvad anføres videre
vitløftighed, saa holder Bang det, icke at kand være eller passere efter hans
formening i nogen Kraft, til nogen Document Sveckelse landt mindre fremlagte
Qvittering der icke kand imod siges jo at være den Sl. Kones Egen Haand, der
aldrig anderleedes skal gotgiøres saa vit de 40 Rd. betruffen, øvrigt skal ei
heller gotgiøres Mag. Lehmeiers var dend Sl. Kones Vidner Skyldig end hans her
i Retten havende og udgivne Revers paa 100 Rd., hvor paa samme Revers
indholdende Capital dend Sl. Kones efter begiering har nøt de forqvitterede 40
Rd. saa vel de her inden Retten tilstandende af Mathias Comhøy bekommet 4 Rd.,
men end og af Sønnen Th. Vahners
Side
11b
Efter hans Moders Begiering de for qvitterede 10 Rd.
hvilcke bekomme 54 Rd. Bang i Kraft formener i lovskuket gienge vorder Mag.
Lehmeier Decourterit paa Reverses Capital, Stiller saa alt til dend velviise
Ret Skiønnende, om saadant icke er
billigt, ald dendStund, dend Sl. Kones Haand icke fra siges, hvad videre beroer
til ?? efter ?? ,--------- Ebbesen,
Damgaard og Mathies Comhøy Refererede dm til deris for hen indførdte hvor efter
dend velviise Magistrat som skifte Forvalter deris Resolution og Betenkning
over qvestionerede Post, tiensteskyldigst afvartedes Skifteforvalterens
Resolverede, efter at her udi skifte Retten d. 4. Juni sidst er fremlagt Mag.
Frid. Lehmeiers Egenhændig Revers af 2. Januari 1724 hvor efter hand er pligtig
til at betale, til dend Sl. Encke Kone Else Dorthe Bollen 100 Rd. med deris
forfaldne Renter som til bemeldte 4. Juni beløber 7 Rd. 8. Sk. hvilcke Penge
bemeldte Lehmeier icke heller her benegtet eller fragaard, Saas sees icke
Retten, End formeldte Mag. Lehmeierjo er pligtig efter Lovens 5. Bogs. 1. Cap.
2. Art. At betale til denne Sterfboe forbemeldte sin Revers dend Capital med
Renter 107 Rd. 8 Sk. og hvad dend af Mag. Lehmeier dend 4. Juni 1725
Producerede Seddel af Dato 13. October 1724 paa Enckens Haand skal befindes da
som dend ei formelder at være til nogenAfganf udi overmelte Revers eller dend
Capital, eller dets Renter saa ansees dend icke at kand anrøre for bemeldte
Revers, aller helst dend icke paa Reversen aefter Lovens Indhold pag. 856 Art.
56 er Afskreven eller qvitteret, mens Mag. Frid. Lehmeier kand have sin Revers
efter bemeldte Seddels Indhold og gyldighed til samtl. Arvinger efter Sl. Else
Dorthe Bollen, for hvis hand kand gotgiøre, at have uden Vederlag betalt til
indbemelte Sl. Else Dorthe Bollen afgengne Gilliam Vahners eller hendes
Arvinger,.
Og bleve da alle Sterfboens Effecter vaar Mag.
Lehmeiers Debet med Renter efter der ergangne interlacotone dend Summa 445
Rd. 3 M.
Mathias Comhøy fremlagde hans Underskrevne Regning
af Dags Dato paa tilgodekommende, for Kost og Opvartning med Videre som Special
er anførtde i alt tildragne sig 84 Rd. 5 M. 3 Sk. hand allerydmygst vil haabe
hannem i noget Værdier gotgiort, samme Regning begieres læst paaskreven og
tilført.
Damgaard saa vel paa Egne, som paa Birckedommer
Ebbesens Veigne forlangende til revidation ovennævnte Mathias Comhøys fremlagde
Reigning, siden der udi efter deres Forventning findes Én Deel alt for billig
opført, da samme igien ved Besvaring til hvad Tiid og paa hvad Tiid Skifte
Retten forlanger, skal blive skal blive overleveret til Endelig Desicion, i
hlicken henseende og tillige Revision Damgaard fremlagde sine til got giørende
hannem af Thomas Vehner ved sluttede Kiøb overleverede Regninger dend første af
15. April og dend anden af 17. Dito paa Summa 30 Rd. 1 M. 4
Sk. Alt
betrefende dend Sl. Kones jorde fær og Ophold I hendes Svaghed. Der for
Damgaard som melt des merre formater hannem vorder gotgiorte.
Hr. Raadmand Leeh fordrede som Arvingerne tlstod 1 Rd. 2 M.
Rettens Meddel fordrede Post Penge angaaende dend
fraværende Arving notice til hinde om hendis Arve Part, som saamtlige Arvinger
tolstoed 14 Sk.
Jens Andersen Feldbereder fordrede, som Arvingerne
tilstod 3 M.
Nock fordrede Byefoged og Skifteskriver for holdende
Auction efter Sl. Else Dorthe Vahners, hvis Løsøre er solt for 114 Rd. der af
Gebyhr 4 Rd. 3 M. 6 Sk.
Nock for Gaarden som 2de gange er opraabt og sidste
gang er bortsolt for 80 Rd. 2 Sk. Auctions Proclamation og dend bekostning i
eet 6 Rd. 4 M. 6 Sk.
Stemplet Parpiir til Skiødet som Arvingerne tilstaar 3 M.
Johan Adolph Møller som anordne Casserer for Pengen
isamme Sterfboe af Capital 455 Rd. 3 M. 7 Sk. er 2 Rd. 1 M. 11 Sk.
Skifte Skriver fodre for Sl. Gilliam Vahners skifte
Brev som i hans giemmer fandtes og var
ubetalt, som Arvingerne tilstod
2 Rd.
Peder Iversen Hattemager fordrede for Pantsatte
Vahrer som paa Auction er solt reede Penge 7 Rd.
Knud Pedersen Drejer fordrede for pantsatte Vahrer
som ligeledes paa Auction er solt 2 Rd. 4 M.
Skræderløn henhørende af dend Sl. Kones Begravelse
til afgangne Sl. Christen Skræders Encke 2 Rd. 4 Sk.
Jørgen Skevertecker fordrer indpantnings Penge fra
1. Marti til ultimum Juni efter accort a 2 M. 4 Sk. er 1
Rd. 3 M.
Side 12
Elisabeth Vog Kone fordrede Vogløn 1 M. 8 Sk.
Og som Aftenen nu tilstundede at ei videre denne
gang kinde forretages blef Mathias Comhøys Reigning tilstillet Monsr. Damgaard
til Antegnelse og Revision der imod Thomas Vahners Reigneingeer overleveret til
Mathias Comhøys ateinelse da begge Parter Elklærede paa førstkommende Løverdag
d. 30. Juni deris Indsigelse her i Skifte Retten til Decision, at indlevere,
til hvlicken Ende Skifte Forretningerne til samme Tiid blev opsat, og da at
forretages paa Raadstuen, Datum Sterfboe ut Supra
Mathias Comhøy, Jens Damgaard, H. Raun, Jens Riis
E.C. Leeh, Christian Grundahl, B. Bahnsen, Jochum Sk??
Anno 1725 d. 30. Juni efter sidste opsettelse d. 25.
hujus atter møte samtl. Skifteforvalter, tillige Byefogden og Skifte Skriveren
for samlet paa Raadstuen i Overværelse af samtl. Arvinger efter Sl. Gilliam
Vahners Encke Else Dorthe Bollen, hvor da Monsr. Jahon Adolph Møller fremkom,
og beviiste at havde tilforhandlet sig dend Arve Lod som denne afdøde Enckes
Datter Clara Gilliamsdatter Vahners ved Én af hende og hendes Mand Mathis Comhøy
sammen der med deelte Skiøde, af følgende Indhold:
No. 2 1. Rd. Kiendes Jeg underskrevne Mathis Comhøy
Borger og Klejnsmed udi Colding og for alle vitterlig giør, at jeg tillige med
min kiære Hustrue Klara Gilliams Daatter, haver solt, saa som jeg hermed selger
og aldelis afstaar fra mig Hustrue og vores Arvinger til Sr. Johan Adolh Møller
avordende Casserer i Sterfboen efter min Sviger Moder afgangne Else Dorthe
Gilliam Vahners og alle hans Arvinger ald dend Arve Part og Rettighed som min
Kiære Hustrue udi samme Sterfboe efter hendes Sl. Moder kand tilfalde indtet i
nogen maade undtagen som bemeldte Johan Møller eller Arvinger maa giøre sig som
han eller de best ved og kand, efter som hand haver hiulpet mig og Hustrue i
vores Trang, og til mit Handværcks Drift og Fortsættelse, som ellers til min
til min Hustrue og Børns skade i mange Penge og Credit til Jern og Steenkols
Indkiøb maatte lige øde, ja Skiftet endnu formedelst faldende Vitløftighed icke
er kommen til Ende, ei heller kand viide hvor snart skeer som mig bliver
umuligt at oppebie, der for hand efter min Anmodning og indstendig Begiering
mig samme Arve Part lod og Deel afkiøbt, og fuldkommerligen ja meget resonabel
betalt haver, saa jeg i Kraft dette, fra siger mig ald dend Rett og Rættighed som
jeg med hustrue eller Arvinger ellers kunde tilkomme siden jeg som for er melt
der forre af bemelte Møller haver nødt fuldkommen Vederlag, og maa hand i Visse og uvisse af Sterfboens
for?? Være paa min side én tredje Deel
berettiget ligesaa fuldkommen som jeg og Hustrue der til er berettiget.
Til ydermere Bekræftelse haver jeg dette Egenhændig
underskreven udi Dannemænd Ancker Michelsens og Jens Lambertsen bege af Colding
deris hos og vedværelse, som vi beder os til vitterlighed vil behage at
underskrive, Datum Cd.
26.
Juni 1725. Mathis Comhøy, Clara
Chatrine Vehners.
Dette er lydeligt oplæst ord til andet for Mathis
Comhøy og Hustrue tilstanden og underskreven som vi og her med til Vitterlighed
underskriver
Ancker Michelsen - Jens Lambertsen.
Læst for Retten paa Colding Byeting Onsdagen den 27.
Juni 1725 og samme Dag Protocollerit af B. Bahnsen - Christian Grundahl -
Der efter fremlagde bemeldte Monsr. Møller dend for
hen i Retten ommelte Reigning paa Udgift 84. Rd. 5 M. 3 Sk. med Arvingernes Apprbation
paa dend maade = 44 Rd. 3 M. 6 Sk. der udi afgaard som til det Udgifter af
Boens Effecter er anmammet, og i saa maade tilstaa Arvingerne de øvrige 40 Rd.
1 M. 13. sk til Boens Besvær, mens som Retten formener det uagtet at det
anførte thre for 6 Rd. for høyt er anført saa gotgiøres Retten dend Post ei til
meere end 2 Rd. og bliver da dend Endelig Summa af denne Reigning som til Boens
Besvær kand ansees at være 36
Rd. 1 M. 3 Sk.
Der nest fremlagde Monsr. Damgaard sine 2de Udgift
Reigninger paa 30 Rd. 1 M. 4 Sk. af de andre Arvinger Revideret og Aproberet
med Rettens gotbefindende til 27 Rd. 1 M. 4 Sk. som saaleedis boen til Udgift
forbliver 27 Rd. 1 M. 4 Sk.
Side
12 b
Skiftes Bekostning
Magistraten for holdende Sessionen interlocotonen, Corespondance
og skifte Sallarium 6 Rd.
Byefogden for Registering 1 -
2de Vurderings Mænd i 3 Dage ved Registering og
Auction 1 -
Skriver Løn 12 - Stemplet
Papier
1 - 3 M. Byens Tiener 3
- Summa Boens bortskyldige Gield 117
Rd. - 2 Sk.
Bliver saa til Deeling imellem dend Sl. Kones 3
Arvinger 33 Rd. 3 M. 5 Sk. hvoraf Broderen Thomas Christopher Vahne tilkommer
én Broder Lod mens som hands med Arvinger har fremlagt her i Retten et
Skriftlig forfatted Document af Dato 9. Sept. 1725 hvor udi hand frasiger sig
at arve som en Broder efter Loven, og tilstaar at være fornøjet med én Søster
Loed, Efter det dets videre Indhold som følger:
No 1 ½ Rixd. Kiendes og Vedstaar jeg underskrevne
Thomas Christopher Vahne tillige med min Hustru Maren Sørens Datter Luund her
ved at til Laans bekommet af Boens kiære Forældre Gilliam Vahne og Moder Else
Dorthe Bollen i Reede Penge 40 Rd. siger Fyrge Tyve Rigsdaler hvortil 96 ??
beregnet hvilke vores kiære Forældre efter vores indstændige Begiering laant og
med forstrakt haver, de vi belover igien skyldigst at betale eller og afkortes
i vores Arvelod (om saa var) vores kiære Forældre ved Døden afgick da samme for
ermelt icke alene ovennævnte Summa i Arven at Decoutere men ved og ei videre at
søge Arf end eene mine Søstre hvilcket af mig og min Hustrue som her tilstede
er tilstaaer uviggelig at holdes og efterleves til Stadfestelse med os at
underskrive nemlig ombudne Thomas Bang og Hendrick Johansen Ravn med os til
Vitterlighed at underskrive. Datum
colding dend 9. September 1715.
Thomas Christopher Vahne, Maren Sørrens Datter Luund
Efter Vitterligheed som Begierring tilstaaes af Th.
Bang,
ligeledis til Vitterlighed H. Ravn. –
Læst paa Colding Byeting for Retten Onsdagen dend
15. September 1717.
Knud Andersen,
A. Mickelsen .
Alt saa kommer indbemeldte 33 Rd. 3 M. 5 Sk. Søster
Lodder i 3 ligge Deele, neml. Sønnen Thomas Vahner Arver Én Søster Lod, som til
Monsr. Jens Damgaard er afstaaed 112
Rd. 5 M. 1 2/3 Sk.
Datteren Klara Gilliams Daater Én Søster Lod som til
Monsr. Johan Adolph Møller er overdragen 112 -
5 - 1 2/3 -
Else Dorthe Richters Én Søster Lod 112 - 5 -
1 2/3 -
Af hvilcke Arvelodder Én hver af indbemeldte Arvinger
giøres udlæg udi Mag. Friderich Lehmeiers Debit 107 Rd. 8 Sk. for 35 Rd. 4 M. 2
2/3 Sk. De øvrige 77 Rd. 15 Sk for hver Arving nyder de strax hos Casseren
Johan Adolph Møller imod vedbørlig Qvitteringer. Hvad indbemeldte Gield 117 Rd. 2 Sk. angaa da udlegges
Creditoren deris fulde Betaling hos bemeldte Johna Adolph imod fornøjelig
Qvittering. Hvad den umyndige Else
Dorthe Richters Arvelod er anbelangende, da havees hindes Formynder Friederich
Raun, samme om muligt er, imod fornøjelig Pant paa Rente at udsette, og intet
der af uden andre at udgive eller betale, førend hun ved Egteskabs Indtrædelse
ved Én Mand myndig bliver, da hand til med tilsteckelig Afkald for Capital og
Renter for skriver, hvor over Overformynderen saa nøyagtig indseende haver at
observere, som dend vil tilsvares. At
Dette Skifte Saaledis er forretted med Indstaaelse af Arvingerne,
skifteforvalteren for denne Forretning vil holde fri og skadesløs, dette til
Stedfestelse under Samtlig Vores Hænder og Zigneter, - Datum Colding Raadstue
ut Supra. Mathias Comhøj, Jens
Damgaard, H. Raun, Thomas Ebbeseb, Jens Riis, E.C. Leeh, Peder Hansen Bruun,
Christian Grundahl, B. Bahnsen.