Bilag til 360 Christen
Lauridsen Gadegaard
Christen Lauridsen Gadegaards
Restance.
1723 indstævnede Peder
Pedersen Bagges sin bonde, Christen Lauridsen i Nørre Bandsby til at
møde for herredstinget den 8. september, fordi han ikke havde efterlevet sit fæstebrev.
Christen Lauridsen resterede
et års forfalden skyld efter jordebogen, 4 sk. vognpenge, 1 svin, 4 hestes
gæsteri, 1 rd. arbejdspenge, 3 sk. spindepenge, beregnet til 3 rd. 2 mk. 15
sk., efter hvad hans kvitteringsbog udviste, når den blev konfereret med
fæstebrevet. Peder Bagges formodede, at Christen Lauridsen blev tilfunden at
akkordere med ham om ny indfæstning eller gøre tilbørlig ægt og arbejde af
stedet til Søgård, og desuden under nam betale restancen, 3 rd. 2 mk. 15 sk.,
samt processens omkostninger med 2 rd. Skulle imod forventning Ny Sogns Kirkes
forsvarer indvende her mod, fordi Christen Lauridsen svarede en afgift af
stedet til vin og brød til Ny Sogns kirke, så bad han om, at sagen måtte
udsættes i 14 Dage.
Sagen udsattes derefter og kom
atter for retten den 22. september, men udsattes atter.
Den 30. september mødte
Christen Lauridsen for retten, hvor han udtalte, at han ugerne måtte formode,
at han til ruin skulle søges, og han begærede at få oplæst alt, hvad der var
passeret i sagen, hvorefter han ville fremkomme med sin besværing herom.
Derefter fremlagde han sit fæstebrev som han anmodede om at få oplæst i retten
og derefter protokolleret. Det havde følgende ordlyd:
“Jeg underschrefne Laurids
Hansen Nylland, Rådm. i Ringkiøbing, kiendes og hermed vitterlig giør, det jeg
på min principaljnde, velædle madame Bodil Jørgensdatter Høxbrou, sl:
Borgm. Stephan Hofg(å)rds af Horssens, hendis vegne, hafuer sted og
fæste, såsom jeg hermed steder og fæster til Christen Lauridzen, barnefød i
Gad(e)g(å)rd på Holmsland, en gård eller sted på bemelte Holmsland i
Nørbåndtzbye beliggende, huor over be.te mad. Hofg(å)rds efter giordte
ridemands tog og indførsel tilkommer at disponere, og er bestående af hartkorn
1 td. 3 skp. 2 alb:, foruden Nyesogns kierches 1 td. 3 skp. 1 fd: 2 alb:,
huilchet alt til dato er fri for ald kongl. schatters restandse, såvelsom for
anden afgift til nestafuigte Martini 1720: hiulchet såledis bemelte Christen
Lauridsen nu strax tiltræder og sin lifs tid, frj for hosbundtz egt og arbeide,
som hans formand det haft haver, schal niude, bruge og beholde, med alt
tillegende eiendom og påstående biugning, sampt på stedit befundne besættning,
som Schiftebrefuet efter hans formand, afgangne Christen Terchelsen
videre om formelder; Til indfestning har hand mig betalt 10 sdr., siger tj
sletterxdr:. Derimod Christen Lauridsen udj rette tider og på tilbørligen
steder betaller og clarerer ald ordinarj så velsom extra ordinarj kongl:
contributioner, sambt landgielde og arbeidspenge efter jordebogen, som hans
formand for hannem gifuet hafuer, såvelsom og iligm. suarer behørige afgift
til kierchen, huis af indbe.te kierches andeel af be.te sted med rette bør
suaris, huis rettighed ej herud prejudiceres. Biugningen holde hand forsuarlig
vedlige, og iøfrigt stedit ansuarende sig, som en retschaffen fæstebunde efter
ko: ma: aliernåd: lou og forordninger rette og forholder.
Ringkiøbing d: 30: may 1721.
L. Nyeland.
(L.
S.)
Foregående fæstebrev
soncenteret jeg underschrefne for såvit kierchens anpart af gården vedkommer og
have Christen Lauridsen til mig betalt af de indmeldte 10 sdr. indfestning 6
sdr., så rådmand sr. Lars Nyeland allene har fåed de 4 sdr., som
hand sig som fuldmechtig på mad: Houg(å)rds vegne til indtegt borger, siden hun
sig min g(å)rd Siøg(å)rd og tilliggende gods haver antagit, og derfor i
fremtiden tilkomer at giøre rigtighed, huilchet såledis hermed under min hånd
bekreftis og tilståes, og venligen ombedit Sr. Rasmus Nøring i Ringkiøbing
dette med mig som lauværge til vitterlighed at underschrifue.
Datum Nyeg(å)rd i Velling d:
31: may 1721.
Ide Sophie sl: m: Vendelboes.
(L. S.)
Efter begiering til vitterlighed testerer
R. Nøhring.
Hermed mente Christen
Lauridsen, at have bevist, hvad han med rette skulle svare efter fæstebrevets
indhold, hvilket han aldrig havde nægtet, hvorfor han begærede at fritages for
Bagges påstand.
Herredsfoged Blanchenberg
svarede herpå, at Christen Lauridsen foregav at have betalt landgilde efter
fæstebrevet, så formodede han, at dommeren ville holde slig hans foregivende at
bevise med de lovlige kvitteringer han havde fået, som han kunne fremvises i
retten. Hertil svarede Lauridsen, at han ingen kvitteringer havde fået, som han
kunne fremvise, men forklarede, at han Mikkelsdag 1722 havde leveret 3 lpd.
smør til Lars Nyeland og noget derefter 1½ lpd. smør til Peder Bagges.
Fremdeles i år (1723) ved Skt. Hansdagstider havde han leveret 3 lpd. smør,
tilsammen for tre år 7½ lpd. Han skulle efter jordebogen svare 6 lpd. 12
skålpund i landgilde for årene 1721 og 1722, der forfaldt hver år til marts,
som efter ekstrakten af jordebogen for begge år var 3 rd. 1 mk. 6 sk., derimod
havde han nu sidste vinter betalt 5 rd. 2 mk. til Bagges, hvilket han ville
bekræfte ved sin ed.
Blanchenberg mente ikke, det
skulle tillades ham at aflægge ed, men begærede sagen udsat 14 dage, for at få
underretning fra sin principal. Christen Lauridsen henholdt sig til sit forrige
meddelte, idet han erklærede, at han var en stakkels bonde, som efterstræbtes af
sin husbond; han kunne ikke tåle nogen lang proces, og da han ikke kunne få
andre kvitteringer, end de, som husbonden ville give, anmodede han atter om at
aflægge ed, så han ved lovlig dom kunne befries for tiltalen, hvortil
Blanchenberg svarede, at han ikke kunne vide i hvilken form, kvitteringerne
var, da der ingen var forevist, hvorefter sagen udsattes.
Den 27. oktober mødtes man
atter for tinget, hvor Blanchenberg påstod, at Lauridsen måtte have opbevaret
de á parte kvitteringer for, hvad han havde modtaget. Lauridsen svarede, at han
ikke havde nogen kvitteringsbog med stemplet papir, som Blanchenberg påstod han
burde have haft, og han mente, det burde være husbondens pligt at informere en
enfoldig Bonde herom, samt anskaffe en sådan for betaling, som den burde være.
Han kunne nu godt erindre nogle små sedler, han havde fået for det, han havde
betalt, men disse var bortkommen, og anmodede forøvrigt stadig om at få lav
til at aflægge sin ed.
Herefter optages sagen til
doms. Den 27. oktober resolverede retten, at eftersom Christen Lauridsen selv
påstod, at han havde haft kvitteringer på det, han havde ydet, hvilke han ikke
ville fremvise, men skyder sig hen under, at de var bortkomne, hvilket synes
meget utroligt, så kunne det ikke tillades ham at gøre sin ed. Iøvrigt havde
den ædle Sr. Peder Bagges sin sag resolveret og efter egen påståelse til
nærmere oplysning og påtale.
Retten gav altså Bagges
medhold i hans påstand. Hvorvidt Christen Lauridsen havde betalt sit landgilde
eller ej, fremgår ikke tilstrækkeligt tydeligt af retssagen. Påstand stod mod
påstand, men Lauridsen synes ikke at have ført vidner for sin påstands
rigtighed, og han forringede sine chancer ved først at påstå, at han ingen
kvitteringer havde fået, og bagefter at fortælle, at han godt kunne erindre
nogle små sedler. Efter retsforhandlingerne har han enten betalt sine
restancer, eller han har opnået forlig med husbonden, ialfald findes han endnu
1731 som fæster både af Søgårds og kirkens gods.
(Justitsprotokollen, den 8.9., 22.9., 30.9.,
20.10. og 27.10. 1723).