Embedsansøgning No. 547 / Rentekammeret, Rigsarkivet

Stormægtigste Allernådigste Arvekonge og Herre!

Som Visenteuren der tillige var Portner til Dend Holstenske Port i Colding, Niels Andersen, In Juny Maaned sidstleden ved Døden er afgangen; og jeg haver tient Eders Kongelige Majestæt for Trompeter siden de Münsterske Tropper Indkom her i Danmark baade for Malmøes og Andre Fæstningers Belaggerünger, Sambt feldt-lagge og andetsteds hvor ieg efter underdanig Pligt har vaaren Commenderet, hen ved 24 Aar indtil ieg In Anno 1698 ved Eders Kongelige Majestæts Allernaadigste Reduction har faaet Afsked. Ogsom ieg fattig gammel Soldat nu intet kand fortiene til min fattige Hustrues og Børns Underholdning nødtvenges ieg udi allerdybeste Underdanighed at bede Eders Kongelige Majestæt Allernaadigst ville give mig lidet Brød som ieg med al Troskab og Flid uklagelig skal betiene. Eller og Eders Kongelige Majestæt af Sær. Kongl. Naade allenaadist maade behagge at give mig noget Aal. Til Lefnets Ophold, Dend allerhøyeste Gud belønne self dend Storre Naade med baade timelig og evig Glæde som mod mig fattige Ertres, hvilket Trohierrtelig ønskes af mig der vendter Allernaadigst Bønhøring, og forbliver ald min Tid ,

Eders Kongl. Majestæts Allerunderdanigste Troe Arfve-Undersaatt.

Københaun d. 25. September Anno 1704. Guiliam Vahn

Kongelig Resolutionsprotokol 5b s. 141

Giliam Vahn 6/10 1704, at han må få portnertjeneste i Kolding.

Skifte efter Anne Dorthea Giliam, datter af Giliam Wahner i Kolding.:

(Transkriberingen af skiftet):

Anno 1717 d. 21. Januarie Skifte og Deeling foretagen efter afgangne Anne Dorthea Giliam som boede og døde udi i Schierbech Bye i Taule Nebbel Sogn Aar 1715 mellem efter Leferen Jens Madsen Mav og deris sammen aulede 2 børn, Gileam Jensen 9 Aar og Else Dorthea Jensdatter 4 Aar gammel hvor da samme Thiid var mødte på Hr. Regimentsskrivers Hachsens Vegne som Fuldmægtig udi Stærfboen Eiler Christian Lassen udi Herredsfogeden Sr. Laurids Henrichsen Ammizbølls Ofverværelse af Fredericia tilligemed dertil tagne tvende Vurderingsmænd nauflig Olle Nebbel og Niels Hansen begge boende i Schierbech og da Skiftet foretagen som følger:

Manden Jens Madsen Mav tilligemed Faderen Mads Mav fremstod og sagde at de havde accorderet med ham konens fader boende i Colding ved Sønderporten Giliam Vaen at Faderen skulle betale til de tvende efterladte Børn formedelst Tilstanden ikkun var slet. Sønnen ? Slette Daler

Og Pigen hendis Salig Moders Gangklæder og fornøden Sengeklæder til en Seng, hvilket så vidt at Skifteforvalteren blev tilstillet eftersom Stedet ikun står for en Skæppe Hartkorn og der ikun kunne blive uden ringe til Skifte og Deling, når alt blev alt blev vurderet og taxered så holder bemeldte Manden Jens Madsen sit belovede Løfte til Giliam Vaen i Colding og beholder han så Sønnens penge hos sig uforrentet bestående indtil han lovlig kand fortjene Brødet , desligeste Pigens tilfaldne Klæder og Linnet nemlig en stor Egekiste hvorudi hendes efter Giliam Vaens angivelse

som hand self eller Sønnen haver Nøglen til den efter Specification som her er fremlagt og lyder saaledes.

!fuldkommen Seng bestaaende af 1 Over og 1 Under Dyne, 2 Puder en lang Hoved Dyne 4 Pudewaar, 3 Hørgarnslagner,2 Drejels Bord Dugar, 2 lange sorte Kiortler, 5 Siørdter, 3 Huer, 2 Forklæder, 2 Halsklæder, 2 album broget Cartun, et nye Speil, 2 Guldringe,1 Sølfskee, 1 Sølf Lif Spende, 2 store Hynder, 1 Snor Lif med Sølfmaller, 2 Tin Fade, 3 Nat Trøier, 8 Slette Dalere i en Brændevinsbimmel som Sønnen skal have, 1 liden Pung med 8 Rigsdaler og en dito med 5 Rigsdaler som han i ligemaade under Svigerfaderen ogsaa beholder hos sig, til Pigen i sin Thid kand self annamme det, imidlerthid beholder faderen de bemeldte 2 Børn hos sig og lader dem opfostrer i Tugt og flittig Skolegang som hand i sin Thid kand forsvare, saa og holder Huuset efterdags i forsvarlig Stand og er da saaledes dette Skifte tilendebragt. Datum Sterfboen et Supra E. Lassen Lauridz Henrichsen Ammitzbøll

Mads Mav olle Nebbel og Niels Hansen

Skifte B 74- 201, s. 311b Kolding Byfoged 26/5 1721.

"Skiftebref efter afgangne Portterne Gilliam Wahner udi Sønderport Nr. 3 Half anden Rigsdaler. Hans Pedersen Borgemester udi Colding Matthias Raff, og Michel Danielsen, Raadmand, sammesteds, Byfogden, Knud Jørgensen, Skifteskriver Baltzer Bahnsen ibd. Tillige med Overformynder Giefke Mathiesen – Giøre vitterligt at Ao 1721 dend 26. Mai vare vii forsamlet udi Sterfboen efter afgangne Portner Gilliam Wahner, udi Synderport, Skifte og Deeling imellem den efterladte Encke Gudfrygtige Dannekone Elsse Dorthe Wahners paa dend eene side og dend Sall. Mands Børn, Søn Thomas Wahner, Datteren Clara Gillimas Wahner og Anna Dorthe Gilliamsdatters 2de umyndige børn på dend anden side neml. søn Gilliam Jenssen i sit 13 Aar, Ellsse Dorthe Jensdater i sit 11. Aar. Tilstedværende de umyndiges Fader Jens Madsen Mau, Encken tiltagne Lauværge Sr. Giefke Mathiesen, Vurderingsmanden Jens Termensen, og Henrich Raufn, og er da forrettet som følger:

Derefter fremkom udi Egen Persthner dend Sahlig Mands Arvinger, neml. Gudfrygtige Encke Elsse Dorthe Wahner, Søn Thomas Gilliam Wahner, Jens Madsen mau, paa sin Sahl. Hustrue Anna Gorthe og Efterladte tvende umyndige Børns Veigne, saa og Matthias Comhøy paa sin Hustrue Clara Gilliams Veigne. Saa samtlig med Encken tillige med Wurderings Manden, og Skifteforvaltern Alle Sterfboens Effecter iøje hafde efterseet, befandtis hvad Løsøre angick, dend Største Deehl af ringe heller liden importance, til hvilcken Ende Encken nu her belovede, over hindis Efne at give hvert af bemeldte Arvinger Et Hundrede Rixdaler, hvor med bemeldte Arfvinger, og i Allemaader, var fornøjet, og bleve da Rytterbunden Jens Madsen Maue, forsichert for hans 2de Børns Arvedeehl i én Pante Obligation, udgiven af Hans Hermandsen Slagter Daterit 30. Decmebr 1714, de øvrige tvende Arvinger var for deris Arvedeehl, udden nogen Pandteforskrivning, eller Forsichring fornøyet. Hvilcke da saaledis efter at én hver her faaed sin Betalling, og forsickring, bliver de øfrige af Sterfboens Effecter fremdehlis under én hver vedkommende ved Enckens Dødelig Afgang, kand nyde hvad Rett Ergemæs, og lover saaledis Encken og Arvingerne at holde Samtlige Skifteforvalterne Magistraten, og Overformynder fri og

Skadesløs, i alle optenckelige maader, for denne Forretning, som for anførdt er, Actum Sterfboen ut Supra.

Transkriberingen af skiftet 18. april 1725 fra Kolding byfoged:

Skifte Bref efter afgangne Else Dorthe Sl. Gilliam Wahners:

Jens Riis Borgmester, Postmester og Controleur udi Colding, Ebbe Christensen Leth og Peder Hansen Bruun, Raadmand Byefogden Christian Grundahl, Skiftefører Baltzer Bahnsen, alle her ibdm. Giør Vitterlig at Aar 1725 d. 18. April var vi forsamlet i Stefboen efter afgangne Gudelskende Kone, Else Dorthe, Sl. Gilliam Wahners, efter forhen gjorde Forseiling dend 19. Marti sidst, Registering og Vurdering at foretage, over hvis som da efter foregaaende Forseiling og Opteigning fandtis, som af Johan Pauch og Ancher Michelsen Borgere her i Colding blef vurderit, menlig udi Thomas Vahners og Mathis Comhøyers Overværelse ----- passeret som følger:

Dend Sl. Konen Huus som beboedes i hendis levende Live beligende imellem Mathias Camhøys Huus paa den øster og Peder Lauridsen Barsballes paa dend vester Side, bestaaende af 4 Fag Huus -- Lofts Høy, wurderet med hosligende Hauge Plads ................. 40 rdl. mark skilling

Sølv
1 1 Sølfbegger vog 7 lod 3 q a lodet 3 m. er	3	5	4
6 Sølf Skede og et par Skoe Spænder vog 19 lod 1 q a 3 m. er	9	3	12
23 Sølf Knapper 4 Lod ½ q	6		6
Kaaber
1 aflang løfte Keddel vog 10 pund a 1 m. 8 sk. Er	2	3
1 Svenske Potte vurderet med log for		2
Thin
2 Store fade vog 7 ¾ Pund a	1	1	12
2 mindre Dito wog 5 Pund a 1Mark		5
6 Tallerkner wog 6 ¼ a 14Skilling		5	7½
1 Thin Skåle wog 2 pund a 14 Skilling		1	12
Messing
1 Messing Dør		2
1 Liden Messing Kieddel med Jern Grebe		1	8
1 Messing Soppe Kiell		1
1 Dito Skom Skee			8
1 fiske Skee			6
1 Messing Potte Log			4
2 Lysestager			8
1 Messing udarbeidet Foed		2
1 Dito Becken		1	8
1 Dito gl. Becken			8
1 Liden Messing Kieddel		2	8
1 Liden Malm Morter med Støder		2	5
1 Riv Jern			2
3 Messing Kanner a 6 m		1	2
1 stor Malm Gryde vog 14 pund a 8 sk		1	1
Jern Fang
1 Jern Kackel Ovn		8
1 Jern Gryde			2
1 mindre Dito			2
1 jern Pande		1
1 mindre Dito			12
1 mindre Dito			6
2 Ildklemmer		1
1 Ild Skoffel		1
1 Bal Økse		1
1 mindre Dito		1
1 Boue Sauge			12
1 trekandtet tre Foed			6
2 Kielskeer			1
2 Kander			1
1 Jern Rive			8
1 Koel Hyppe			4
1 Kol Esse			12
1 Speil med Ramme		4
1 Dito		3
1 ? Speil			8
Steen Tøy
4 Hollandske Steen Tøy		1	8
4 Steenfade af Leer og Tallerken			10
2 Par Kopper med Skoller			6
4 Urte Potter af Leer			4
1 hollandsk Thee Potter			8
1 storer Steen Fad			2
Linnet
3 Sercker	1
1 Dreyels Salvelt			8
1 lærets Tørklæde af Cartun			8
1 Linnet Krave med Kniplinger			8
1 pr Halfærmer med Kniplinger			8
1 Hatt med brede Kniplinger som er nye		1	8
1 Ringere Dito			12
2 Nye Hørgarnslagner af 3.bredder	1	2
1 Par Hørgarnslagner		3
1 Blaargarns Dito		2
2 Høærgarns Lagner gl.		5
1 par Blaargarns Lagner		2
3 Stk. Pudes Vaar a 12 sk		2	4
1 Dreyers Dug	1	2
2 Byekones Dug a 12 sk		1	8
2 Haanddugger a 6 Sk			12
1 Hørgarnslagen		5
Sengeklæder
1 Blaa Stribet Bolster Under Dyne	1	2
1 Røed Stribet Dito		5
1 Blaa Stribet Overdyne	1	2
2 Hoved Puder Blaastribet Bolster	1
1 Hoved Dyne Blaastribet	1
3 Stole Hynder 4sk stk			12
2 Bænke Dyner		2
Gangklæder
1 Brun Damaskes Kaabe med 2 Sølfhagger		4
1 Stribet Dito af hiemgjord Tøy med een Sølfhagge			12
1 brun Skiørt af hiemgjord Tøy		2
1 gl. Dito			8
1 Serses Boel			8
1 Sort Hovet Taft		3
1 Sort Flors Halfsklud		1
1 Sort Lærrets Forklæde af 2 Bredder		3
1 Sort Taftes Forklæde
1 Brun Kledet Kiol		5
1 trøgt Læret Bord Decken		1
1 Brun Silcke Trøy		4
1 Brun Klede Dito		1
1 Røed Nattrøy		2
Træ Vahre
1 Skab med 2 Dørre		3
1 gl. trille Bare			8
4 Træ Tallerkner og 2 brecker i et Breckehuus			6
4 Store Skillerier med Sort Mahlet Ramme om		3
3 Mindre Dito og en Papirstk			12
1 Krucefix			8
1 Glaspokal			2
1 Ovalt Bord med Krysfod		1	8
1 lidet Skab	1
1 Mindre Dito		4
1 Kurv af Straae med Hive Haspe			8
2 Hegler			4
1 Sennep Qvern		4
1 gl. Spand.			1
1 Mere Kiste		1	8
1 Skippe Maal
1 Liden Fyehr Hammel			6
1 Træfoed			2
1 Glas Krus			12
1 Større Glas.			6
1 Ølglas			2
3 Spidsglas			6
1 Skillingsglas			2
1 breckeligt Øllglas			1
1 Sten Pande			1
1 Time Glas			1
1 Papirs Fugel			1
1 Stor Boutelie			5
1 Lang Bakx Hage			4
1 Liden Set Balliye			1
1 Steen Krucke			2
1 Sæk af Bolster			12
1 Skæggetøy			2
1 Sort Ramme			1
1 Mangel Fiel med Stock			4
1 Æske til Spedsteri			2
3 Garn Stænger af Fyhr			4
2 Smaa Deye True			6
1 Koern Kiste		3
1 Vand Spand			8
1 Meel Tønde med Laag og Henger			12
1 Vin Fad med een Bund		2
1 Spind Rock		1
1 Haspe med lidet Garn paa til sammen			8
1 gammel Kierne uden Stage			4
1 Half Tønde og 2 Fierdinger		1
1 Vindues Karm			2
1 gl. Dør Ramme			2
1 Kurv og 1 Laag			2
1 Botelie Kurv			2
1 Vindues Ramme			2
1 Brændevins Tønde			6
1 Balle			3
1 løs Benck			6
1 Rød Beslagen Half Kiste med Hengseler og Laas af Fyhr		2
2 Solde			2
1 Liden gammel Kurv			1

Den salig Kones efterladte og her tilstede Værende Arvinger Sønnen Thomas Wahner og Datteren Clara CathrineWahners med hendis Mand Mathias Camhøi Borger og Klejnsmed her i Byen blef tilspurt om de var bekiendt eller bevidst at dend salig kone sig inogen maade noget videre havde efterlat Til Sterfboens Nytte uden det som allerede er registreret og wurderet hvortil de svarede at de icke widste denne Sterfboe noget widere at wære tilhørende. End det som forhen er anført undtagen hvad reede Penge bemeldte Sterfboe efter Brevenes Formelding, når de vorder efterseet hos den ene og anden kand have til Goede, og som alle Arvinger ikke er tilstede mens dend Salig Kones Datterdatter, i Særdelished baade er udebleven og er umyndig saa som mand ikke ved om hun er i Ægteskab indtraadt ej icke heller hvor hun sig opholder, endsjønt Mand nock ved Skrivelse efter hende have sig bemøyet, dog icke bekommet Ringestre Efterretning hvor hun maae være. Saa i Henseende at Loven Befahler de umyndiges tilfaldne Løsøre skal gøres i Penge saa blev alle forskellig vurderede Løsøre tilligemed Huset udi nærværende Arvingers Samtycke berammet til offentlig Auction Nu førstkommende 23. April og blev Sr. Johan Adolph her i Byen ansat til at ind Cassere baade Auctionspengene og hvad videre Sterfboen kand have til Goede hvorfor hand nyder 1 half Procente mens om ved ind Casseringen aparte Omkostninger efter Rettens Meddelelse foregaaende Ordre tildrages nyder han derfor aparte Betaling og bliver da Skifteforretningen opsat til dend 4. Junii førstkommende som er 6. Uggers Dag fra Auktionsdato, Datum Sterfboe ut Supra

T Wahner og Camhøj Jens Riis og E.C. Lech, Peter Hansen Bruun, Christian Grundahl, B Bahnsen, Johan Hauch Ancker Mickelsen

Side 8

Anno 1725 d.4. Junii efter Opsættelse dend 18. April sidst mødte Magistraten tilligemed Byfogeden og udi Skifteskriver B. Bahnsens Svaghed Poul Liebe udi Sterfboen efter afgangne gudfrygtige Enke Else Dorthe afgangne Portner Gilliam Wahner her i Colding udi Overværelse af Overformynderen Joakim Skermer paa egen og Peter Barsballes Weigne samt Arvingernes. I Steden for Sønnen Thomas Wahner Mens. Jens Damgaard her af Colding som ved Skiøde beviser sig hans Arvelod at have tilforhandlet efter dens Indhold af Dato 24. april indeværende Aar, for Bytinget læst dend 25. næstefter af følgende Indhold.

Eftersom ieg under skrevne Thomas Wahner Musikant i Sæbye for ungefehr een 11 uggers Tid er forskreven her til Colding, at beopagte Tilstanden udi min nu salig Moder Else Dorethe sl. Gilliam Wahners daværende Svaghed og mig derpaa ogsaa hertil byen maatte begive hvor ieg nu virckelig paa ni Ugger haver opholdet og det falder mig umueligt længere at være fra mit Boepæl og havende condition udi Sæebye hvilket jeg til min Ophold for mig Hustru og smaa Børn maa opvarte. Det og ei ville betale sig at reise her imellem frem og tilbage som er min. 70 Miile for at være Skiftet efter bemeldte min Salig Moder overværende som endnu til een lang Tiid er hensat. Det saa haver ieg solgt og afhændet saasom jieg hermed sælger og afhænder fra mig og mine Arvinger indtil Mons. Jens Damgaard her i Colding og hans Arvinger alt dend Arvepart og Arveret som mig efer formeldte min salig Moder kand tilfalde, det være sig udi Huus, Gaard, Grund, Rede Midler, Obligationer, Løsøre, Rørendes og Urørendes Løst Løst og Fast intet undtaget udi nogen Maade efter bemeldte min Sl. Moder. Hvilcket formeldte Mons. Jens Damgaard udi mit Steed skal tiltræde nyde tilhøre og beholde baade efter alle allereede holdte Registrering Vurdering og Auktion samt hvad angivet er eller videre opdages kand Sterfboen og min Broderlod derudi til Meldte.

Saa som oft bemeldte Mons. Jens Damgaard mig fornævnte min arvepart efter indbemeldte min Sl. Moder mig eengang for alle Rent ud der for betalt afkiøbt og fonøiet haver saa ieg der for ingen arf lod Del, Ret, eller Rettighed mere efter min Sl. Moder haver men Mons.Jens Damgaard at være ald min Arvepart og Rettighed efter hende udi mit Sted tilhørende og sig saa nyttig giøre som han bedst ved og kand i allemaader. Dett til stadfæstelse under min Haand og Seigl og tvende Mænd og Borgere her af Byen mig ti Vitterlighed underskriver

Datum Colding dend 24. April 1725 T Wahne

Efter Begiering til Vitterlighed Ancker Mickelsen , Jens Lambertzen

Læst paa Colding Byting Onsdagen dend 25. April 1725. og samme Dag protocolleret af B. Bahnsen Christian Grundahl

Der nest Mathias Comføj paa sin Hustru Clare Catrina Wahners Weigne som een af dend Sl. Kones efterladte Datter og som Formynder for dend anden Datter Lise Marie som ved Døden er afgangen hendes Datter og eeneste Barn Else Dorthe hendis Weigne, hvis Opholdsted er ubevidst. Borgeren Hendrick Ravn heraf Byen, og atter paa hans Weigne Hr. Birchedommer Ebbesen udi hvis overværelse blef forhandlet som følger:

1: blev der bevist med Auctions Protocollen at de auctionerede Sterfboens Effecter undtagen dend Sl. Kones efterladte iboende Huus, som til nærmere var bleven opsat er opløben til dend Summa 114 Rigsdaler 2 Mark og 7 Skilling.

2: At Siebert Ambraham Kobbersmed af Fredericia haver indfriet sin her i Sterfboen befunden Obligation på 150 Rigsdaler med forfalden Rente for halv Aar 3 Rigsdaler 4 Mark 8 Skilling er tilsammen 153 Rdr. 4 M. 8 Sk.

3: Befandtes Hr. Magister Frederich Lehmejers Capelan i Colding og Sognepræst for Almind Menighed hans ugivne Revers dateret 2. Januarii 1724 på Kapital 100 Rigsdaler med dessen rente a 5 Procento beløber sig til Dato 7 Rdr og 8 Skilling er tilsammen 107 Rdr og 8 sk.

4: Efter foregaaende Tilstaaelse af indbemeldte Arvinger som forestaaende Forretning underskrevet haver finder der intet videre denne Sterfboe til Nytte end de 4 fag Huus som dend Sl. Kone efter loulig Skiøde under Byefoged Knud Jørgensens Haand dateret 6. September 1715 og lyder saaledes nu. 1½ ?

Knud Jørgensen Kongelig Majestæts Byfoged i Kolding giør vitterligt at som afgangne Inger Pedersdotter, Sl. Rasmus Lauritsen Fogedsvends efterladte Boe og Midler dend 31. Augusti nest forvigte ved offentlig Auction er forhandletog giort i Penger og Sr. Giefke Mathiasen Borger og Indvaaner ibidem paa velagte Hr. Gilium Wahners Wegne haver erholdt de første Bud ppaa hendis forhen tilhørende Huus beliggende paa Rendegaanen imellem Mathias Camføj Klejnsmeds beboende Bolig på dend østre og Sr. Hans

Hansen Barsbøes Grund paa dend vester Side ad Delgaden paa den Søndre og Kattesund paa Nørre Ende bestaaende af 4 Fag Bygning med tilhørende Grund og Hauge Jord, hvor forre efter Auctions Protocollens Formelding til hendes efterladte Arvinger halvfierdsindstyve og fem Rigsdaler, alt saa, skiødes her med bemeldte Gillium Vahne hans kjære Hustrue og deres Arvinger indbemeldte Huus med tilhørende Grund og Hauge Jord alt udi længde, Bredde og Viide som det ermeldt 31. Augusti sidst. Er forrefunden til evindelig Arv og Eiendom uden hver Mands Tiltahle i Allemaader alt efter hans Kongelige Maiestæts Allernaadigst udgangen Auctions Forordning af 19. December 1693, dets videre Formeldning og Tilkaldelse, dets til Bekræftelse under min Haand og Zignet.

Datum Colding d. 6. September Anno 1715. / Knud Jørgensen

Læst i Colding Byting for Retten Onsdagen d. 25. September 1715 og samme Dag protocolleret. / Knud Jørgensen – M. Lehmejer.

Hvilken Huus med tilliggende Hauge efter Skifteforretningen d. 18. April sidst er vurderet for 40 Rigsdaler og da tillige med det øvrige Løsøre til Offentlig Auction berammet d. 23. April nest efter, mens efter Auctions Protocollens Indhold paa Follio 79 af Autionsdirectøren paa Begjering af Mathias Comføj og Thomas Vahne for deres Side bleven uforhandlet hvorimod fremlagde Mathias Comføj et Gave Brev fra Else Dorthe Vahne med hendes Laugværge Giefke Mathisens Underskrift og til Vitterlighed Hans Hermandsen og Anders Hansen Holm, samme dateret d. 23. October 1724 og paa Colding Byting læst og protocolleret efter Paategning d. 25. October der nest, formodes at samtlige Skifteforvaltere antager samme for gyldig efter dets Indhold, Hvilket Gave Brev blev efter Begjering læst paaskreven og lyder saaledes:

No. 1 ½ Rigsdaler kiendes jeg underskrevne Else Dorthe Vahnes i Colding og hermed for alle giøres vitterligt at jeg af dend Kierlighed haver til min Datter navnlig Else Dorthe Mathias Datter i Synderlighed for dend Svaghed Skyld hende er tilslagen, saa og for dend Tieneste som hun kan gaa mig tilhaande i min alderdom, haver af fri Villie og vel beraad Hue, hende mig selftilhørende og iboendes Huus givet og foræret, saa som bemeldte min Datters Datter formeldte mit Huus med det tilhørige Hauge Plads her med giver forærer at hun efter min Død stax maa lade det udleie saalenge som hun lyster og nyde dend aarlig Leie der af, og naar hun komme til hendes myndige Aaringer og hun vil det self beboe staae det i hendes egen Villie og Myndighed, aldelis fri og ubehindret for alle og enhver mine Arfvinger (hvem de og ere eller næfnes kand) deres pretention og tiltale i nogen optænkelige Maader, at dette saaledes af mig er skeed og efter min død i alle Punkter uvigelig skal holdes og efterleves, haver jeg dette til Bekræftelse med egen Haand underskrevet og min salig Mands Zignet hos trøgt og venlig anbedet de 2 velagte Mænd Hans Hermansen og Anders Hansen Holm, begge i Colding med mig til Vitterlighed at underskrive, Datum Colding d. 23. October 1724. Else Dorhe Vahner (LS)

Til Vitterlighed efter Begiering Hans Hermansen A.Hansen Holm

Læst for Retten paa Colding Byeting Onsdagen d. 25. october 1724 og samme Dag Protocolleret af B. Bahnsen – Christian Grundahl

Damgaard for sin Part protesterede med fremlagde Gavebrev af Dato 23. October 1724 med Paastand Ifølge Lovens 5. Bog 4. Capitel 5. Act icke prejudicerer enten ham eller med Arvinger langt mindre bør tilføres Mathies Comhøy eller Datter saa fremt hand icke saa meget som Huuset er vert, der ansees i allerringeste ved Auction kand indbringes til 80 Rd. I sin Lod, vel Decountere og til ?? udi Endelighed at opnaa var Damgaard af dend velviise Magistrat som Skifteforvalter

Side 8b

?? skyldigst bedende de behagelig bemeldte Mathias Comhøys Erklæring vilde indhente og i viderig Fald hand da icke goed villigen vil sedere Huuset til Auction eller og der for i sin lod Decountere 80 Rd. Som melt er, Damgard bedende dend velviise Rett for Endelighed at naae og icke skiftet lengere at opholde, Én lovforsvarlig Kiendelse vil om denne post for første afsige. Bircke Dommer Ebbesen paa sin Principals Veigne paastoed og begierte det samme som Mons. Damgaard udi sin indsiggelse ord fra andet haver fremført og i de tilfælde End ydermere henholt sig til alligerede 5. Bogs 4. Capt. 12. Art. Alt I Formodningat dend velviise Skifte Ret denne post Lovforsvarlig vil Decidere i fald Mathias Comhøy det ham givte Tilbud ei godvilligen vil Acceptere, med 80 Rd. Indbemelte 2 fag Huus Værelse paa hans Arve Loed at Decountere. ---- Mathias Comhøy Erklærede hand holt sig til det i Retten fremlagde Gave Brev, og som før formodede at samme ickke blev underkiendt, hvor paa hand og var Panteskifte Forvalterens ?? afv?? , anbelangende Hr. Birkedommer Ebbesens og Mons. Damgaards tilførdte protester for?? Hand icke imod saadan at lovskicket Gave Brev vorder anseet, … Skifteforvelteren Resoverede, at som Mathias Comhøy ei beviiser det hans Kones Moder Else Dorthe Bolen Hr. Portner Gilliam Vahners har givet bemeldte hans Kones Broder Thomas Vahne og hans kones fraværende Søster Datter Else Dorthe som med Arvinger med hinde lige Ret og Vederlag imod dette til hans Datter Else Dorthea Mathias Datter givne Huus efter Lovens 5. Bogs 4. Capt. 5. Art. Saa anssees dette Gave ei at være den afdøde Enkes Søn Thomas Vahne og fraværende Datter Datter Else Dorthe til nogen Prejudice, men efterdi alt det øvrige Løsøre efter bemeldte Portnerenke er gaaed til Auction, og dend fraværendes Arvelod ?? Lovens Pa?? 676 Art. 5 bør giøres i Penge helst dette Kiøbstad Huus som efter Lovens pa?? 725 Art. 4 er Løsøre og Mathias Comhøy ei har Erklæret sig til at antage det for dend anbudne eller nogen vis Pris saa bør foranevnte omstridte Huus i Dag fiorten Dage at gaae til offentlig Auction og dets Beløb at deelees vedbørlig imellem samtlige Arvingerne. – Damgaard tackede for Skifte Rettens givne Resolution paa dend qvestionerede Post, og som det er vintelig Skiftet ei kand til ende bringes inden som helst den diterminerede Auctions Tiid er forbi der i sig self saaledis er Rigtig, saa reservirer hand saa vel sin Indsigelse for sin Part Ved velærværdige mag. Friderich Echmeien. Indleverede Qvittering af Dato 13. October 1724 som for Damgaards øyne er meget u ??skilket, som her efter indkommende tillige hvis Mathias Comhøy og Hustrue kand frembringe. Ebbesen maatte saa vit lade sig nøje med skifte Rettens Lovfansvarlige Decision og som hand fandt Mag. Lehmeiers Producerede Qvittering paa 40 Rd. Ei at være Comform med Loven og lang mindre med allernaadigste udgangne Forandringer ej heller samme Qvittering Eengang findes underteignet af dend Sl. Enkes Lauværge, mindre med Vitterligheds Mænd at Betalingen saaledis til Encken er betalt, som forbemeldte Seddel indeholder. Alt saa Reserverede Ebbesen sig alt hvis hand imod bemeldte Qvitteringkunde have at indsige til dend tiid Skifteforvalterne dette Skifte behager at opsætte, til dend Ende Ebbesen end ydemere tillige med Mons. Damgaard begierede samme Qvittering i dend Form som dend nu findes under dereis forseigling i Retten givne til Vidners maatte

side 9

bevares paa det dend icke under andres Hænder skulde forandres.

5. fandtes iblandt Sterfboens Brev Skafver Rytter Bondin Jens Madsen var af Skierbeck Bye i Colding Huus Amt Tavle Nebel Sogn. Hans udgivne afkald og Qvittering for ald dend Arve Lod hans 2de umyndige Børn som hand udi Ægteskab med denne afdøde Portnerencke hendes Datter haver Aulet efter hende her i Sterfboen var berettiget, hvilken blev læst paaskreven og lyder saaledes:

No 1, ½ Rd. Jeg underskrevne Jens Madsen var Kongl. Majestæts Bonde i Skierbeck Bye boende, under Colding Huus Amt beliggende , bekiender og herved vitterlig giør, at jeg paa min salig Hustrues Anne Dorthe Gilliamsdatter efterladte Børns Veigne haver her i Colding udi Contant klingende Courant Mynt bekommet 100 Rd. For den tilfaldende Arve Part dennem arvelig efter deres Sl. Oldefader Gilliam Vahne forrige Kongl. Anordnede Portner her ved Synder Porten ved det Kongl. Toldsted her sammesteds kende tilkomme, saa haver og deris efterladte Oldemoders Else Dorthe Vahnes ?? for ald Strid og u Enighed i sin Tiid maatte optenckes haver jeg goed velberaad Hue og Villie med hendes nu levende Arvingers Consence bemeldte hendes salig Datters Børn arvelig givet 20 Rd. Ligeledes i ovenstaaende Mynt mig paa bemeldte Børns Veigne betalt giør tilsammen Et hundrede og tyve Rd.klingende Mynt, som er deris tillagde Arvelodder efter Oldefader og Oldemoder i sin Tiid maae eller kunde væreforventedes hvilken Summa til mig anvendt haver til Børnenes Bedste, som ved visse og Suffecante Folck imod fornøjelig Forsickring skal blive udsatte, og dend Aarlig Rente til Capitalen henlagt til Børnenes Gaver, og Goede. Ydermere Forsickring jeg og har ved paa Egne og Børnenes Vegne ei her efter nogen meere Lod Deel eller Rettighed at have udi bemeldte Børnenes Oldemoders Boe imedens hun nu lever, ei heller efter hendes Død. De efterladte Arvinges ringeste Forfang, med hvad Navn med og haves kand, at giøre søge eller pretendere hvor for jeg forsickrer for mig, Børn og Arvinges Sl. Oldefader og efterladte Oldemoder samt deris rette Arvingers i alle optænkelige Maade for Vitterlighed fri og skandløs at holde, saa til dets visere Forsickring haver dette goedvillig self underskrevet og forseiglet saa og venlig ombedet Velagte Borger Hans Pedersen Trane og Kiere Svoger Thomas Vahne med mig till Vitterlighed at underskrive og stadfæste, Datum Colding d. 17. Febr. Anno 1722. Jens Madsen Mau.

Til Vitterlighed efter Begiering Testerer, Hans Pedersen Traan, Th. Vahne,

Læst for Retten paa Colding Byeting onsdagen d. 18. Febr. 1722 og samme Dag Protocolleret af B. Bahnsen.

6. fandtes ligeledes udi Sterfboens Brev Skafver Musicanten fra Svenborg Christian Andersen som haver til til Egte dend øvrige og sidste Datter Magdalene Lisbeth af dend her indbemelte afdøde Encke hans udgivne afkald og Qvittering for ald dend Arve Lod hun efter bemeldte hendes Moder kunde have at pretendere Dateret Colding d. 11. Octob. 1723 som blev læst paaskreven og lyder saaledes:

No. 1, ½ Jeg underskrevne Christian Andersen Privilegerede Mussicant udi Svenborg gir her ved Vitterligt for mig og min Hustrue Magdalena Lisbeth Gilliamsdatter og vores Arvinger, at jeg haver indgaaet en Forening med min Svigermoder Gudelskende Matrone Else Dorthe Sl. Gilliam Vahnes om dend Arve Part jeg eller min Hustrue og vores Arvinger i sin Tiid efter hendes dødelig Afgang kand være forventende, da som jeg haver faaet og oppeberget min fuldkomne Fornøyelse

Side 9b

Af bemeldte min Sviger Moeder dets Aarsag jeg min Hustrue og vores Arvinger icke noget i Ringeste Maade kan have at arve eller pretendere efter voris fornævnte Moders Dødsfald mens all hendes efterladte Boe og Formue tilføres de Effecter imellem dennem saa værdig og nøttig at deele som de best ved og kand, til dend Ende og Forsickring jeg for mig, min Hustrue og vores Arvinger bemeldte min Sviger Moder og hendes Arvinger her ved fuldkommen Afkald tilstaar og qvitterer og dette mit Afkald og Qvittering i Retten indlægge, læse og paaskrive saa og videre der efter tage, naar det hende eller hendes Arvinger behager foruden Kald eller Varsel mig dertil at give som herved til Bekræftelse med egne Haand underskrives og mit Zignet hostrøgt, saa og venlig ombedet underskrevet af 2de Dannemænd dette med mig til Vitterlighed at underskrive, Colding d. 11. Octob. 1723. Paa min Hustrue Magdalena Lisbeth St??sdater og egne Vegne underskriver - Christen Andersen (LS)

Til Vitterlighed efter Begiering A. Hansen Holm - Hans Pedersen Traan

Læst for Retten paa Colding Byeting Onsdagen d. 13. Octobr. 1723 og samme Dag Protocolleret af B. Bahnsen – Christian Grundahl.

7. fremlagde Hr. Regimentsb. Jens Kasbierg hans indgivne Indlæg Daterit Colding d. 17. April 1723 paa foranførde Rytters Bonde Jens var af Skierbeck hans og hans 2de umindige Børns Vegne hvilcken ligeldes blev læst paaskreven, og lyder saaledes:

No. 18 6 sk. Velædle og velvise Hr. Borgmester og Raad i Colding Samtlig Skifteforvaltere udi Sterfboen efter afgangne Gilliam Vahnes Hustru Én Rytter Bunde i Skierbeck Bye i det Koldingske Regiment Rytter District ved Navn Jens Madsen Mau som til ægte har haft én Datter af Gilliam Vahne og Hustrue som for nogle Aar siden er bortdød og 2de umyndige Børn sig efterlat hvilcke 2de umyndige Børn skal være tilfalden efter deres afgangne Morfader 100 Rd., og Mormoderen dem givet endnu 20 Rd. I alt et hundrede og tyve Rixd. Som i alt her i Colding Bye skal være indestaaende, hvad forrestaaende Mormoderen Gilliams Encke sidste Gave 20 Rd.. Jens Mau paa sine Børns Vegne mueligen skal have udgivet sit Afkald uden nu videre at fordre som og nok i Sterfboen befindes hvor til de øvrige Arvinger dem vel vil holde at det skal være én tilstrækkelig Afviisning, og bemeldte Jens Maus 2de Børn ej nu at træde i i Arve?? imod dem, mens er Boen i bedre Stand at der paa første Lod kan skee større Deeling ind de alllerede bekomne 20 Rd. Synes icke de nogen afgang ved deres Faders samme Enfoldige Bunde hans forskrivelse kand imponeris, Imidlertid overlades denne post til de goede Skifte Forvalteres Egne behagelige Administration. Men dette paa Jans Maus og hans 2de umyndige Børns Vegne bleven min Egentlig Erindring (1) at hvis de for hen har arvet og er givet dend Summa 120 Rd. Beholder de efter loven uden noget der af til ??ning igien at indføre (2) at fornævnte Capital som i alt her inde i Colding er maa Vidst blive udsat paa Rendter mod tilstreckelig Pant, at de ei i sin Tiid deris Arf enten i noget eller alt skal feile maar de self samme maa betroes. (3) Faderen Jens Mau saadan Forsickring som rette Værge maa i Hænde lovskicket blive Beviis leveret med aarlig Rigtigheds aflæggelse for Rendterne. Og for det (4) er ei paatvivlende det jo baade dend Velvise Øvrighed med Overformynderens aarlig Examineren disse umyndis her i Byen tilsettende Formynders Reigning i Indtegt og Udgift, samt at Capitalen alletider er som melt lutter er indstaaende. Dette mit Indlæg bedes allertienste af Skifte Retten maa læses paaskrives og i Forretningen tilføres, med forbl. ect.

Colding d. 17. April 1725 – J. Kasbierg

Side 10

I det øvrige blev da denne Skifte Forretning formedelste for tilførdte Omstendeligheds opsatt til i da 3 ugger som er dend 25. Juni førtskommende Datum Colding Sterfboe ut Supra. Mathias Comhøy, Jens Damgaard, H. Raun, Thomas Ebbesen, Jens Riis, E.C. Leeh, Peder Hansen Bruun, Christen Grundahl – I Byskriverens Svaghed og Fraværelse P. Licke, Jockum Skrive??

Velærværdige Høyærede Hr. Magister

Hr. Birkedommer Ebbesen og Monsr. Damgaard paa 2de Arvingers Vegne efter afgangn Portner Encke Sl. Else Dorthe Bollen udi Skifte Retten efter hende dend 4. Juni sidst saaldes haver Desputerit Hr. Maist. ?? indleverede Qvitteringer, neml. Damgaard reserverede sig sin indsigelse for sin Part imod Velærværdige Mag. Frederich Lehmejers indleverede Qvittering af Dato 13. October 1724 som for Damgaards Øyne er meget ulovskicket. Ebbesen fant Mag. Lehmejers producerede Qvittering paa 40 Rd. ei at være comform med Loven og langt mindre med allernaadigste idgangne Forandringer ei heller samme Qvittering Eengang findes undertejnet af dend Sl. Enckes Lauværge mindre med Vitterligheds Mænd, at Betalingen saaledes til Encken er betalt som forbemeldte Seddel indeholder, alt saa Reserverede Ebbesen sig alt hvis hans imod bemeldte Qvittering dette kunne have at indsige til dend Tiid Skifteforvalteren dette Skifte behage at opsette, til dend Ende Ebbesen end ydermere tillige med Monsr. Damgaard begierede samme Qvittering i den Form som dend nu findes under deres Forseigling i Rettens Giemme til videre matte bevares. Saa vilde vi ei efterlade ders velærværdighed dette at Communicere for i fald der noget der imod haver at fremføre de da saadant udi Skitte Retten efter bemeldte Sl. Portner Encke d. 25. juni først kommende vilde indevende og anføre hvad merre imod bemeldte deres Qvittering vorder indsagt etc.

Colding d. 18. Juni 1725, Jens Riis, E.C. Leeh, Peder Hansen Bruun,

Anno 1725 dend 25. Juni er efter Opsettelse sidst dend 4. Juni møtte Borgmester og Raad, samt Byefogden og Skifteskriver, forsamlet i Mathias Comhøis Huus efter afgangne Else Dorthe Bollen her i Colding tilligemed Arveformynder Peder Barsbøl og Jochum Skriver, samt Arvingernes Veigne Monsr. Jens Damgaard paa Sønnen Thomas Wahners, Fuldmegtigen Birckedommer Thomas Ebbesen paa Datter Datters Veigne Else Dorthe Richters, og blev da forrettet som følger,

ved Auctions Protocollen blef bevist at dend Sl. Enckes Huus er er opløben ved Auction, og bortsolt for dend Summa 80 Rd. 2 M..

1. møtte Birckedommer Thomas Ebbesen som Fuldmegtig for Formynder Henrich Raun paa dend umyndige Else Dorthe Richters Veigne og udi hendis egen Tilstede Værelse, og Jens Damgaard efter for hen producerede Skiøde paa sin egen Veigne hvilcken begge efter tilførte ved sidste Samling her i Sterfboen efter Else Dorthe Bollen, imod Velærværdige og meget vellærde Hr. Mag. Lehmeier der producerede saa kaldede Qvittering paa 40 Rd. Fremlagde deris Skriftlig Indsigelse af Dags Dato, som begieredes læst, paaskreven, og lyder som følger. No. 19.12: Velædle og Brevvise Hr. Borgmester og Raad! Magister Lehmeier har behaget her udi Skifte Retten nest afvigte 4. Juni at ville giøre 40 Rd. Tara udi hans Debit her udi Gilliam Vahners Sl. Hustrues Sterfboe som er 107 Rd. 8 M. Capital veed én u Cautioneret løs Seddel som bemelte Vahners Encke dend 13. Octobr. 1724 til samme skulle have udgiven mod hvilken vi vores Indsigelse til i Dag haver Reseveret, thi er der for vores Betenckning denne.

1. der som de da sigende betalt 40 Rd. skulle være til Afslag paa Reversen af 2. Januari 1724, saa burt jo Seddelen melde af disse 40 Rd. var af dend summa og efter Loven pag. 856 art. 56 paa Reversen afskreven, men som saadant icke befindes, saa Protesterer vi at disse Penge eller denne Seddel icke i nogen Maade vedkommer Reversen.

2. er fornævnte Seddel icke eengang underskreven af Encken lauværge som efter Loven ske burde, videre underteignet af Vitterligsheds Mænd, at Pengene Saaledes er Erlagt som skulle vorde, hvad det var for Penge, der formedelst vi icke anseer denne Seddel uden lovskicket og som én Paticulair Handel der ingen Navne haver og i saa Maader uden Valleur for Magist. Lehmeier at betiene sig af til got Giørelse imod Loven.

3. For det 3. er Sedlen skreven i vore Tancker saaledes at dend for alle, er noget u Rigtig og uefterrettelig, thi naar det som skal være 40 Rd. ræt betragtes Synes at har været 4 Rd., og af det samme giort til (0) at have været et lidet (r) Rixd. Veret og icke 40 Rd. skulle (r) som efter vore Tanker er giort til (0) være Ræt hvilket vi ingenlunde troer saa staar der ei mere end 40 D. uden ( r ) og ingen D med ( r ) seer mand end videre imod Solens disse (4) og (O) saa ligner det at der har staaet (14) Skl som siden kunde være forandret til et (0) med et (4) talles vedsættelse Foran. Slutteligen for det 4.

4. sees nock at Seddelen har været enten af 13. October 1724 men naar dend Post med nestforrige settes for Lyset saa synes der har staaen dend 3. Octob. 1724, som saalundes tyckes er forandret neml. at af dend sidste (D) i dend er giort til et (1) tal der med Tilføjelse (3) bag ved , giør dend (13) Octobr.. Seer mand viderefor det 5

5. saa synes vi Aarstallene er rigtig men naar disse tal eftersees saa er icke uligt at samme jo med nye eftertreckning er gaaen igiennem, icke her at melde i dend Post Særdeles til nogen beskyldning, men mueligt fordi Skrivermaaden med (4) og (0) (Rd) og (dr) skille accordere saa vi over alt kund icke tage bemeldte Seddel for noget lovligt Beviis ente for 40 Rd. 4 Rd. eller 40 Sld. Eller mindre Stefboen til læst, uden saa er at Mag. Lehmeier beviiser efter Lovs tilstræckelig, Sedlens Rigtighed. Efter saadan Beskaffenhed vi herved vil afvente de Herr. Skifteforvlteres Lovforsvarlige Betenckende, hvor nest vi med ald estime Stedse forbliver etc.

Colding d. 25. Juni 1725 Thomas Ebbesen - Jens Damgaard (LS)

Skifteforvalteren sendte Bud til Mag. Frederich Lehmeier ved Johan Detieur og Andreas Carlsen at vilde behage enten self persohnligen eller ved Fuldmægtig at lade svare til hvis indsigelse imod hans her i Retten indlagte Seddel under 13. Octobr. 1724 af Else Dothe Vahne underskreven, er fremført efter hvilken Udbringelse bemeldte Andreas Karlsen og Johan Detieur kom tilbage med dend Beretning at Magister Friderich Lehmeier for sig havde afferdiget sin Fulgmægtige Sr. Thomas Bang som hans Nødtørft i denne Sterfboe at besørge og forsvare, til hvilket at fuldbyrdige bemeldte Monsr. Bang fremkom paa Mag. Leehmeier Veigne, og i heel snarhed har maatte anføre Hr. Birkedommer Ebbesens saa vel som Monsr. Damgaards deris fremlagte her i Retten imod dend af bemeldte Mag. Lehmeier fremlagde Qvitteringaf den Sl. Kone Else Dorthe udsted imod at Mag. Lehmeier bekom 40. Rd. Først, og det at være nemlig samme Qvitering af dend Sl. Kone Else Dorthe med egen Haand skrevendet aldrig nogen anderleedes kunde gotgiøres langt mindre samme Qvittering at være siden Mag. Lehmeier dend bekom i Ringeste dend raderet enten Tal eller Bogstav, sluttes og hand af Sønnen Th. Vahner have derpaa meddelt Qvittering paa de 10 Rd. hvorledes hand og mentionerer, at samme og paa hans Moders og hans Veigne er modtagen og oppebaaren, af Mag. Lehmeier saavel og klarre hendis Datter og Mand 4 Rd. som de her tilstaar at vil Disputeris dend Sl. Gl. Kone icke har saa ordentlig kunnet skrivet, saa er det dog én Vis Beviis paa i Qvittering 40 Rd. vil saa formoede de Velædle Skifte Forvaltere, vel anderledes befinde, end som allereede af Contra Parterne her har ladet fremføre saa vel som hvis d. 4. Juni sidst der om blev tilført og som de her sigter, saa god som, forhaabe Bang at hvo som sigte vel bør lovlig bevise, som her Bang af vedkommende Ertres, i øvrigt refererede Bang sig til sit anførte. - Damgaard matte i hvor vel hans og Hr. Birkedommer Ebbesens Indsigelse icke med nogen fyndig Besvarelse langt mindre med Ringeste Beviis er paa Velærværdige Mag. Lehmeiers Veigne gotgivet, dend uloudannet, og efter formening u Rigtig fremlagte Seddel her i Skifte Retten nest forvigt 4. Juni sidst tage Anledning af Monsr. Bang tilførte Forundring med de Ord, i heel Seerhed at det er dend Gl. Sl. Konens Egen Haand, saa Desputere Damgaard icke heller der imod efter hendis Svoger og Daatters Vedstaaelse her paa Stedet at det jo er Hendis Haand, mens dette Dsputeres at Qvitteringen side 11

Er urigtig efter Damgaards Formening, som er indleget vitløftig og omstendelig under Dags Dato er forblevet hvilke og Eenhver øjensynlig kand see og skiønne, at Thomas Vahnes Qvittering nu Endelig skal attestere at forbemeldte Qvittering er rigtig, ja klares og Mandstilstaaelse ligesaa, hvad er det, slet intet thi lige saa lidet som Vahner da hand solte Damgaard sin mødrene Arf abenbarede Mag. Lehmeiers for ermeldte Qvittering under sin Sl. Moders Haand lige saa lidet abenbarede hand , hans til Magister Lehmeiers i Værende Debit, hvilke begge deris dend vel ærværdige Mand icke tilstaas for nogen afkortning udi sin her i Sterfboen befaldende Revers af 2. Januari 1724 paa 100 Rd. mens hand kand søge sin Regres hos vedkommende efter lovlig Omgang, siden Damgaard som melt har kiøbt én Arf af Th. Vahner, som dend, som dend der var megtig og myndig, og Én Broder her i Sterfboen, mens ickke tilkiøbt sig nogen Gield at betale hos Mag. Lehmeier, saa Damgaard maa tage Anledning her af Monsr. Bang som Fuldmægtig, at Mag. Lehmeier har hartelig nødig at beviise det paa de 100 Rd. Er betalt 40 Rd. hvor omhøjlig paatvivles, og des Aarsage og nødvendig Desputeres, for Resten er Damgaard for sin Part icke ventelig dend Velviise Skifte Rets Administration Giorer hannem nogen afkortning aller skor, udi Hr. Mag Lehmeirs Reverses Betaling her til Sterfboen, i Forsickrende hand paa hans side er Responsable for alt hvis hand efter dend forventelige ulovformelig Seddel kand have at pretendere efter fremførende lovlig Beviis og Eengang ………. Birkedommer Ebbesen paa Formynder Henrich Rauns Veigne som fuldmægtig for Else Dorthe Richters fandt icke nødig her til at svare, End saa vit hans og Damgaards underskrevne Indlæg formelder, uden dette at Mag. Frid. Lejmeiers indsigelse, ved Monsr. Bang i ingen maade er saa lovskicket, at det kand concordere eller imod sige det i skifte Retten indlagte og axepterede indlæg, saa aom hand ickke Tracterer Retteligen Factum, som indlæget om formelder i sin meening ord, betenckning, tall og bogstaver, i øvrigt viiser indlæget dend gandske Sags beskaffenhed, hvor om Skifteforvalterens betenckningafvartes, -- Mathias Comhøy var vel fornøiet med hvis Hr. Birkedommer Ebbesen og Damgaard her i Protocollen har ladet tilføre angaaende Mag. Lehmeiers Seddel af 13. Octobr. 1724, da som hand aldeelis intet ved at hans Sl. Sviger Moder har ?? i samme opførte 40 Rd. mens aller?ist for sig seet 4 Rd., saa kand han langt mindre samme tilstaa eller Velbemeldte Hr. Magister Lehmeiers Revers see bliver Decouteret,, thi for ungefehr4 uger før sidst Micheli 1724 har Sl. Else Dorthe Vahners varen i Mathias Comhøys Huus og af ham og Hustrue bleven opvartet og siden dend tiid har hvercken hand eller Hustrue fornummen at Mag. Lehmeier har betalt dend Sl. Kone nogen Penge, og der paa Erbyder deres Eed undtagen oven bemeldte 4 Rd. i øvrigt Refererer sig til alt hvad Damgaard imod samme ulovskickede og efter formening urigtige Seddel har protesteret………..Bang gav til gienmæle imod anførte for det første at Mathias Comhøy ligesom som vilde bruges som et videre om udi dend Sl. Kone Else Dorthe hindes til Mag. Lehmeiers Qvittering beteeffende de annamede 40 Rd. som Qvitteringen udviiser vel siges at icke er beviist, medens hans Kones Sl. Moder har varen og siden hun kom i deris Huus har bekommet de ommeldte 40 Rd., men icke absolut siger eller skal kunde sige ? ar være betalt, hvad anføres videre vitløftighed, saa holder Bang det, icke at kand være eller passere efter hans formening i nogen Kraft, til nogen Document Sveckelse landt mindre fremlagte Qvittering der icke kand imod siges jo at være den Sl. Kones Egen Haand, der aldrig anderleedes skal gotgiøres saa vit de 40 Rd. betruffen, øvrigt skal ei heller gotgiøres Mag. Lehmeiers var dend Sl. Kones Vidner Skyldig end hans her i Retten havende og udgivne Revers paa 100 Rd., hvor paa samme Revers indholdende Capital dend Sl. Kones efter begiering har nøt de forqvitterede 40 Rd. saa vel de her inden Retten tilstandende af Mathias Comhøy bekommet 4 Rd., men end og af Sønnen Th. Vahners

Side 11b

Efter hans Moders Begiering de for qvitterede 10 Rd. hvilcke bekomme 54 Rd. Bang i Kraft formener i lovskuket gienge vorder Mag. Lehmeier Decourterit paa Reverses Capital, Stiller saa alt til dend velviise Ret Skiønnende, om saadant icke er billigt, ald dendStund, dend Sl. Kones Haand icke fra siges, hvad videre beroer til ?? efter ?? ,--------- Ebbesen, Damgaard og Mathies Comhøy Refererede dm til deris for hen indførdte hvor efter dend velviise Magistrat som skifte Forvalter deris Resolution og Betenkning over qvestionerede Post, tiensteskyldigst afvartedes Skifteforvalterens Resolverede, efter at her udi skifte Retten d. 4. Juni sidst er fremlagt Mag. Frid. Lehmeiers Egenhændig Revers af 2. Januari 1724 hvor efter hand er pligtig til at betale, til dend Sl. Encke Kone Else Dorthe Bollen 100 Rd. med deris forfaldne Renter som til bemeldte 4. Juni beløber 7 Rd. 8. Sk. hvilcke Penge bemeldte Lehmeier icke heller her benegtet eller fragaard, Saas sees icke Retten, End formeldte Mag. Lehmeierjo er pligtig efter Lovens 5. Bogs. 1. Cap. 2. Art. At betale til denne Sterfboe forbemeldte sin Revers dend Capital med Renter 107 Rd. 8 Sk. og hvad dend af Mag. Lehmeier dend 4. Juni 1725 Producerede Seddel af Dato 13. October 1724 paa Enckens Haand skal befindes da som dend ei formelder at være til nogenAfganf udi overmelte Revers eller dend Capital, eller dets Renter saa ansees dend icke at kand anrøre for bemeldte Revers, aller helst dend icke paa Reversen aefter Lovens Indhold pag. 856 Art. 56 er Afskreven eller qvitteret, mens Mag. Frid. Lehmeier kand have sin Revers efter bemeldte Seddels Indhold og gyldighed til samtl. Arvinger efter Sl. Else Dorthe Bollen, for hvis hand kand gotgiøre, at have uden Vederlag betalt til indbemelte Sl. Else Dorthe Bollen afgengne Gilliam Vahners eller hendes Arvinger,.

Og bleve da alle Sterfboens Effecter vaar Mag. Lehmeiers Debet med Renter efter der ergangne interlacotone dend Summa 445 Rd. 3 M.

Mathias Comhøy fremlagde hans Underskrevne Regning af Dags Dato paa tilgodekommende, for Kost og Opvartning med Videre som Special er anførtde i alt tildragne sig 84 Rd. 5 M. 3 Sk. hand allerydmygst vil haabe hannem i noget Værdier gotgiort, samme Regning begieres læst paaskreven og tilført.

Damgaard saa vel paa Egne, som paa Birckedommer Ebbesens Veigne forlangende til revidation ovennævnte Mathias Comhøys fremlagde Reigning, siden der udi efter deres Forventning findes Én Deel alt for billig opført, da samme igien ved Besvaring til hvad Tiid og paa hvad Tiid Skifte Retten forlanger, skal blive skal blive overleveret til Endelig Desicion, i hlicken henseende og tillige Revision Damgaard fremlagde sine til got giørende hannem af Thomas Vehner ved sluttede Kiøb overleverede Regninger dend første af 15. April og dend anden af 17. Dito paa Summa 30 Rd. 1 M. 4 Sk. Alt betrefende dend Sl. Kones jorde fær og Ophold I hendes Svaghed. Der for Damgaard som melt des merre formater hannem vorder gotgiorte.

Hr. Raadmand Leeh fordrede som Arvingerne tlstod 1 Rd. 2 M.

Rettens Meddel fordrede Post Penge angaaende dend fraværende Arving notice til hinde om hendis Arve Part, som saamtlige Arvinger tolstoed 14 Sk.

Jens Andersen Feldbereder fordrede, som Arvingerne tilstod 3 M.

Nock fordrede Byefoged og Skifteskriver for holdende Auction efter Sl. Else Dorthe Vahners, hvis Løsøre er solt for 114 Rd. der af Gebyhr 4 Rd. 3 M. 6 Sk.

Nock for Gaarden som 2de gange er opraabt og sidste gang er bortsolt for 80 Rd. 2 Sk. Auctions Proclamation og dend bekostning i eet 6 Rd. 4 M. 6 Sk.

Stemplet Parpiir til Skiødet som Arvingerne tilstaar 3 M.

Johan Adolph Møller som anordne Casserer for Pengen isamme Sterfboe af Capital 455 Rd. 3 M. 7 Sk. er 2 Rd. 1 M. 11 Sk.

Skifte Skriver fodre for Sl. Gilliam Vahners skifte Brev som i hans giemmer fandtes og var ubetalt, som Arvingerne tilstod 2 Rd.

Peder Iversen Hattemager fordrede for Pantsatte Vahrer som paa Auction er solt reede Penge 7 Rd.

Knud Pedersen Drejer fordrede for pantsatte Vahrer som ligeledes paa Auction er solt 2 Rd. 4 M.

Skræderløn henhørende af dend Sl. Kones Begravelse til afgangne Sl. Christen Skræders Encke 2 Rd. 4 Sk.

Jørgen Skevertecker fordrer indpantnings Penge fra 1. Marti til ultimum Juni efter accort a 2 M. 4 Sk. er 1 Rd. 3 M.

Side 12

Elisabeth Vog Kone fordrede Vogløn 1 M. 8 Sk.

Og som Aftenen nu tilstundede at ei videre denne gang kinde forretages blef Mathias Comhøys Reigning tilstillet Monsr. Damgaard til Antegnelse og Revision der imod Thomas Vahners Reigneingeer overleveret til Mathias Comhøys ateinelse da begge Parter Elklærede paa førstkommende Løverdag d. 30. Juni deris Indsigelse her i Skifte Retten til Decision, at indlevere, til hvlicken Ende Skifte Forretningerne til samme Tiid blev opsat, og da at forretages paa Raadstuen, Datum Sterfboe ut Supra

Mathias Comhøy, Jens Damgaard, H. Raun, Jens Riis E.C. Leeh, Christian Grundahl, B. Bahnsen, Jochum Sk??

Anno 1725 d. 30. Juni efter sidste opsettelse d. 25. hujus atter møte samtl. Skifteforvalter, tillige Byefogden og Skifte Skriveren for samlet paa Raadstuen i Overværelse af samtl. Arvinger efter Sl. Gilliam Vahners Encke Else Dorthe Bollen, hvor da Monsr. Jahon Adolph Møller fremkom, og beviiste at havde tilforhandlet sig dend Arve Lod som denne afdøde Enckes Datter Clara Gilliamsdatter Vahners ved Én af hende og hendes Mand Mathis Comhøy sammen der med deelte Skiøde, af følgende Indhold:

No. 2 1. Rd. Kiendes Jeg underskrevne Mathis Comhøy Borger og Klejnsmed udi Colding og for alle vitterlig giør, at jeg tillige med min kiære Hustrue Klara Gilliams Daatter, haver solt, saa som jeg hermed selger og aldelis afstaar fra mig Hustrue og vores Arvinger til Sr. Johan Adolh Møller avordende Casserer i Sterfboen efter min Sviger Moder afgangne Else Dorthe Gilliam Vahners og alle hans Arvinger ald dend Arve Part og Rettighed som min Kiære Hustrue udi samme Sterfboe efter hendes Sl. Moder kand tilfalde indtet i nogen maade undtagen som bemeldte Johan Møller eller Arvinger maa giøre sig som han eller de best ved og kand, efter som hand haver hiulpet mig og Hustrue i vores Trang, og til mit Handværcks Drift og Fortsættelse, som ellers til min til min Hustrue og Børns skade i mange Penge og Credit til Jern og Steenkols Indkiøb maatte lige øde, ja Skiftet endnu formedelst faldende Vitløftighed icke er kommen til Ende, ei heller kand viide hvor snart skeer som mig bliver umuligt at oppebie, der for hand efter min Anmodning og indstendig Begiering mig samme Arve Part lod og Deel afkiøbt, og fuldkommerligen ja meget resonabel betalt haver, saa jeg i Kraft dette, fra siger mig ald dend Rett og Rættighed som jeg med hustrue eller Arvinger ellers kunde tilkomme siden jeg som for er melt der forre af bemelte Møller haver nødt fuldkommen Vederlag, og maa hand i Visse og uvisse af Sterfboens for?? Være paa min side én tredje Deel berettiget ligesaa fuldkommen som jeg og Hustrue der til er berettiget.

Til ydermere Bekræftelse haver jeg dette Egenhændig underskreven udi Dannemænd Ancker Michelsens og Jens Lambertsen bege af Colding deris hos og vedværelse, som vi beder os til vitterlighed vil behage at underskrive, Datum Cd.

26. Juni 1725. Mathis Comhøy, Clara Chatrine Vehners.

Dette er lydeligt oplæst ord til andet for Mathis Comhøy og Hustrue tilstanden og underskreven som vi og her med til Vitterlighed underskriver

Ancker Michelsen - Jens Lambertsen.

Læst for Retten paa Colding Byeting Onsdagen den 27. Juni 1725 og samme Dag Protocollerit af B. Bahnsen - Christian Grundahl -

Der efter fremlagde bemeldte Monsr. Møller dend for hen i Retten ommelte Reigning paa Udgift 84. Rd. 5 M. 3 Sk. med Arvingernes Apprbation paa dend maade = 44 Rd. 3 M. 6 Sk. der udi afgaard som til det Udgifter af Boens Effecter er anmammet, og i saa maade tilstaa Arvingerne de øvrige 40 Rd. 1 M. 13. sk til Boens Besvær, mens som Retten formener det uagtet at det anførte thre for 6 Rd. for høyt er anført saa gotgiøres Retten dend Post ei til meere end 2 Rd. og bliver da dend Endelig Summa af denne Reigning som til Boens Besvær kand ansees at være 36 Rd. 1 M. 3 Sk.

Der nest fremlagde Monsr. Damgaard sine 2de Udgift Reigninger paa 30 Rd. 1 M. 4 Sk. af de andre Arvinger Revideret og Aproberet med Rettens gotbefindende til 27 Rd. 1 M. 4 Sk. som saaleedis boen til Udgift forbliver 27 Rd. 1 M. 4 Sk.

Side 12 b

Skiftes Bekostning

Magistraten for holdende Sessionen interlocotonen, Corespondance og skifte Sallarium 6 Rd.

Byefogden for Registering 1 -

2de Vurderings Mænd i 3 Dage ved Registering og Auction 1 -

Skriver Løn 12 - Stemplet Papier 1 - 3 M. Byens Tiener 3 - Summa Boens bortskyldige Gield 117 Rd. - 2 Sk.

Bliver saa til Deeling imellem dend Sl. Kones 3 Arvinger 33 Rd. 3 M. 5 Sk. hvoraf Broderen Thomas Christopher Vahne tilkommer én Broder Lod mens som hands med Arvinger har fremlagt her i Retten et Skriftlig forfatted Document af Dato 9. Sept. 1725 hvor udi hand frasiger sig at arve som en Broder efter Loven, og tilstaar at være fornøjet med én Søster Loed, Efter det dets videre Indhold som følger:

No 1 ½ Rixd. Kiendes og Vedstaar jeg underskrevne Thomas Christopher Vahne tillige med min Hustru Maren Sørens Datter Luund her ved at til Laans bekommet af Boens kiære Forældre Gilliam Vahne og Moder Else Dorthe Bollen i Reede Penge 40 Rd. siger Fyrge Tyve Rigsdaler hvortil 96 ?? beregnet hvilke vores kiære Forældre efter vores indstændige Begiering laant og med forstrakt haver, de vi belover igien skyldigst at betale eller og afkortes i vores Arvelod (om saa var) vores kiære Forældre ved Døden afgick da samme for ermelt icke alene ovennævnte Summa i Arven at Decoutere men ved og ei videre at søge Arf end eene mine Søstre hvilcket af mig og min Hustrue som her tilstede er tilstaaer uviggelig at holdes og efterleves til Stadfestelse med os at underskrive nemlig ombudne Thomas Bang og Hendrick Johansen Ravn med os til Vitterlighed at underskrive. Datum colding dend 9. September 1715.

Thomas Christopher Vahne, Maren Sørrens Datter Luund

Efter Vitterligheed som Begierring tilstaaes af Th. Bang,

ligeledis til Vitterlighed H. Ravn. –

Læst paa Colding Byeting for Retten Onsdagen dend 15. September 1717.

Knud Andersen, A. Mickelsen .

Alt saa kommer indbemeldte 33 Rd. 3 M. 5 Sk. Søster Lodder i 3 ligge Deele, neml. Sønnen Thomas Vahner Arver Én Søster Lod, som til Monsr. Jens Damgaard er afstaaed 112 Rd. 5 M. 1 2/3 Sk.

Datteren Klara Gilliams Daater Én Søster Lod som til Monsr. Johan Adolph Møller er overdragen 112 - 5 - 1 2/3 -

Else Dorthe Richters Én Søster Lod 112 - 5 - 1 2/3 -

Af hvilcke Arvelodder Én hver af indbemeldte Arvinger giøres udlæg udi Mag. Friderich Lehmeiers Debit 107 Rd. 8 Sk. for 35 Rd. 4 M. 2 2/3 Sk. De øvrige 77 Rd. 15 Sk for hver Arving nyder de strax hos Casseren Johan Adolph Møller imod vedbørlig Qvitteringer. Hvad indbemeldte Gield 117 Rd. 2 Sk. angaa da udlegges Creditoren deris fulde Betaling hos bemeldte Johna Adolph imod fornøjelig Qvittering. Hvad den umyndige Else Dorthe Richters Arvelod er anbelangende, da havees hindes Formynder Friederich Raun, samme om muligt er, imod fornøjelig Pant paa Rente at udsette, og intet der af uden andre at udgive eller betale, førend hun ved Egteskabs Indtrædelse ved Én Mand myndig bliver, da hand til med tilsteckelig Afkald for Capital og Renter for skriver, hvor over Overformynderen saa nøyagtig indseende haver at observere, som dend vil tilsvares. At Dette Skifte Saaledis er forretted med Indstaaelse af Arvingerne, skifteforvalteren for denne Forretning vil holde fri og skadesløs, dette til Stedfestelse under Samtlig Vores Hænder og Zigneter, - Datum Colding Raadstue ut Supra. Mathias Comhøj, Jens Damgaard, H. Raun, Thomas Ebbeseb, Jens Riis, E.C. Leeh, Peder Hansen Bruun, Christian Grundahl, B. Bahnsen.